Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162534_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: MEDINT
Sagsbeh.: DEPCRV
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1133093
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 58 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod
smitsomme og andre overførbare sygdomme (Udvidelse af foranstaltninger til at fo-
rebygge og inddæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.)) til
sundheds- og ældreministeren, som hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Peter Skaarup og Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 58:
”Ministeren
bedes give eksempler på løsøregenstande, der kan blive tale om at
ekspropriere gennem anvendelse af § 27.
Svar:
Der henvises til den samtidige besvarelse af spørgsmål nr. 16, hvoraf det bl.a. frem-
går, at spørgsmålet om, hvorvidt der med et tiltag iværksat med hjemmel i epidemilo-
ven eller regler fastsat i medfør heraf vil være tale om et ekspropriativt indgreb, vil
afhænge af en konkret vurdering af det iværksatte tiltag.
Hvis det i det konkrete tilfælde vurderes, at der er tale om ekspropriation, vil der ef-
ter lovforslaget skulle ydes fuldstændig erstatning. Det bemærkes, at hvis der ikke
kan opnås enighed om spørgsmålet, vil det være op til domstolene at vurdere, om
der er tale om ekspropriation.
Det bemærkes, at det med lovforslagets § 1, nr. 16, foreslås at indsætte en § 12 f i
epidemiloven, hvorefter sundheds- og ældreministeren, i situationer med udbredelse
af eller fare for udbredelse af en alment farlig sygdom her i landet, efter forhandling
med vedkommende ressortansvarlige minister kan fastsætte regler om særlige foran-
staltninger med henblik på at sikre forsyningen af varer. Sådanne foranstaltninger vil
efter omstændighederne kunne udgøre et ekspropriativt indgreb, der omfatter løs-
øregenstande.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Camilla Rosengaard Villumsen