Sundheds- og Ældreudvalget 2019-20
L 133
Offentligt
2162416_0001.png
Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
M [email protected]
W sum.dk
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg
Dato: 12-03-2020
Enhed: SUNDJUR
Sagsbeh.: DEPANBK
Sagsnr.: 2002413
Dok. nr.: 1132529
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 12. marts 2020 stillet følgende spørgs-
mål nr. 1 (L 133
Forslag til lov om ændring af lov om foranstaltninger mod smitsomme
og andre overførbare sygdomme. (Udvidelse af foranstaltninger til at forebygge og ind-
dæmme smitte samt sikring af kapacitetsmæssige ressourcer m.v.) til sundheds- og æl-
dreministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 1:
Hvad ligger der i for uleri ge o , at i istere ka fastsætte regler o oplys-
i gsforpligtelser ? Betyder det, at a ka afkræve svar o f.eks. rejsehistorik?
Svar:
Sundheds- og Ældreministeriet har forstået spørgsmålet således, at der spørges til,
hvilke oplysningsforpligtelser der kan fastsættes i medfør af den foreslåede nye be-
stemmelse i epidemilovens § 21 a.
Det foreslås med indsættelsen af epidemilovens § 21 a, at sundheds- og ældreministe-
ren bemyndiges til at fastsætte regler om fysiske og juridiske personers samt myndig-
heders oplysningsforpligtelser for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt syg-
dom omfattet af lovens § 2.
Formålet med bestemmelsen er at etablere grundlaget for, at der hurtigt kan fastsæt-
tes regler, som forpligter fysiske og juridiske personer samt myndigheder til at give
relevante oplysninger for at hindre udbredelse og smitte af en bestemt sygdom omfat-
tet af lovens § 2.
Oplysningspligter, der kan fastsættes i medfør af den foreslåede bestemmelse, er så-
ledes afgrænset til sygdomme omfattet af lovens § 2. Det fremgår af epidemilovens §
2, stk. 1, at loven omfatter de alment farlige sygdomme og de øvrige smitsomme og
andre overførbare sygdomme, der er optaget på liste A og B som bilag til loven. Det
fremgår af epidemilovens § 2, stk. 2, at sundheds- og ældreministeren efter indstilling
fra Sundhedsstyrelsen kan foretage ændringer i de i stk. 1 nævnte lister samt opstille
nye lister. Ved bekendtgørelse nr. 157 af 27. februar 2020 er Coronavirussygdom 2019
(COVID-19) optaget på liste B over øvrige smitsomme og andre overførbare syg-
domme.
Det bemærkes endvidere, at det i lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 25,
forudsættes, at de oplysningspligter, som sundheds- og ældreministeren kan fastsætte
vil blive anvendt inden for rammerne af lov nr. 442 af 9. juni 2004 om retssikkerhed
ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerheds-
loven).
Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse. Det vil således i forbindelse med ud-
formningen af reglerne bl.a. skulle vurderes, hvilke forhold der skal oplyses om, samt
hvem der er forpligtet til at oplyse om disse forhold.
L 133 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvad der ligger i formuleringen om, at ministeren kan “fastsætte regler om oplysningsforpligtelser, til sundheds- og ældreministeren
Det fremgår af lovforslagets specielle bemærkninger til § 1, nr. 25, at bestemmelsen
eksempelvis vil kunne tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at personer, der har
opholdt sig i zoner, hvor sundhedsmyndighederne har fundet, at der er stor risiko for
smittespredning, skal afgive oplysninger herom. Bestemmelsen vil ligeledes kunne
tænkes anvendt til at fastsætte regler om, at f.eks. virksomheder skal afgive betalings-
oplysninger eller lignende med henblik på kontaktopsporing med henblik på at sikre
mulighed for at målrette information om risiko for smitte af en bestemt sygdom, der
er omfattet af lovens § 2.
Der kan i øvrigt henvises til de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 25.
Med venlig hilsen
Magnus Heunicke
/
Annette Baun Knudsen
Side 2