2. behandlet/direkte til 3. behandling 02-06-2020
3. behandlet, vedtaget 11-06-2020
Ministerområde:
Justitsministeriet
Lovforslag nr. L 130 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.
Lovforslag nr. L 130 B går ud på, at straffen for overtrædelse af straffelovens terrorbestemmelser skærpes dels gennem en generel forhøjelse af strafferammerne, dels gennem en gennemgående forhøjelse af det gældende strafniveau med som udgangspunkt det halve i forhold til den straf, der i dag fastsættes af domstolene.
Særligt for så vidt angår overtrædelser af straffelovens § 101 a, stk. 1, om tilslutning til en fjendtlig, væbnet styrke i udlandet, og § 114 j, stk. 1, om indrejse- og opholdsforbud i visse konfliktområder, foreslås det dog, at strafniveauet skærpes yderligere, således at det bliver henholdsvis fordoblet og fire gange så højt som i dag.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Forslaget blev vedtaget. For stemte 94 (S, V, DF, RV, SF, EL, KF, NB, LA og ALT), imod stemte 0, hverken for eller imod stemte 1 (Susanne Zimmer (UFG)).