Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20, Retsudvalget 2019-20
L 130 , L 130 A , L 130 B
Offentligt
2189196_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
12. maj 2020
Strafferetskontoret
Louise Degn Brammer
2020-0037-0077
1469423
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 7 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre terror-
dømte) (L 130), som Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren
den 24. april 2020. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pernille Bendixen
(DF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at bestemmelsen i § 79 b, stk. 10, udgår, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 7 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og andre
terrordømte) (L 130):
”Vil ministeren yde teknisk bistand til udarbejdelse af et æn-
dringsforslag, der indebærer, at bestemmelsen i § 79 b, stk. 10,
udgår, således at f.eks. dømte fremmedkrigere, der med statsmi-
nisterens ord ”ikke er velkomne i Danmark”, jf. artiklen
”Hjemvendt syrienkriger er sigtet for terror” fra Politiken den
12. november 2019, ikke efter 3 år kan forlange, at spørgsmålet
om opretholdelse af et opholdsforbud eller et kontaktforbud skal
indbringes for retten, og vil ministeren redegøre for sin holdning
til et sådant ændringsforslag?”
Svar:
1.
Et ændringsforslag, der indebærer, at den foreslåede bestemmelse i straf-
felovens § 79 b, stk. 10, om indbringelse af spørgsmålet om et forbuds op-
retholdelse for retten, udgår, kan formuleres som anført nedenfor.
Det er regeringens opfattelse, at lovforslaget i sin nuværende udformning
sikrer den rette balance mellem hensynet til at forebygge nye terrorhandlin-
ger og hensynet at beskytte den enkeltes frihedsrettigheder inden for ram-
merne af Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen kan derfor ikke
støtte et ændringsforslag om, at den foreslåede bestemmelse i straffelovens
§ 79 b, stk. 10, udgår. Der er herved også lagt vægt på, at det er Justitsmini-
steriets vurdering, at en ordning som den, der foreslås med ændringsforsla-
get, ikke vil kunne gennemføres inden for rammerne af artikel 2 i 4. tillægs-
protokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) og
EMRK artikel 8, jf. nærmere nedenfor.
Ændringsforslag
til
lov om ændring af straffeloven (Initiativer mod fremmedkrigere og
andre terrordømte) (L 130)
Af (…):
Til § 1
00)
I det under
nr. 1
foreslåede
§ 79 b
udgår stk. 10.
Stk. 11 bliver herefter stk. 10.
2
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at bestemmelsen i § 79 b, stk. 10, udgår, til justitsministeren
[Ændring af muligheden for at indbringe spørgsmålet om et forbuds opret-
holdelse for retten]
Bemærkninger til nr. 00
Med ændringsforslaget udgår den foreslåede bestemmelse i straffelovens §
79 b, stk. 10, således at den dømte ikke vil kunne forlange nødvendigheden
af forbuddenes fortsatte opretholdelse indbragt for retten. Dette indebærer,
at den dømte ikke 3 år efter løsladelsen eller udskrivningen vil kunne for-
lange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om et forbuds opret-
holdelse for retten. Ligeledes indebærer det, at den dømte ikke løbende –
dog tidligst efter 2 års forløb – vil kunne få indbragt spørgsmålet for retten.
2.
En ordning, hvorefter den dømte ikke kan forlange nødvendigheden af
forbuddenes fortsatte opretholdelse indbragt for retten, vil skulle vurderes i
forhold til Danmarks internationale forpligtelser, herunder artikel 2 i 4. til-
lægsprotokol til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK)
om retten til at færdes frit og til frit at vælge opholdssted og EMRK artikel
8 om retten til respekt for bl.a. privatliv og familieliv. Beskyttelsen efter
disse bestemmelser er ikke absolut. Der kan gøres indgreb i de nævnte ret-
tigheder, hvis en række betingelser er opfyldt, herunder at indgrebet er pro-
portionalt (”nødvendigt i et demokratisk samfund”), jf. EMRK artikel 8, stk.
2, og artikel 2, stk. 3, i 4. tillægsprotokol til EMRK.
For så vidt angår artikel 2 i 4. tillægsprotokol om retten til at færdes frit og
til frit at vælge opholdssted følger det af Den Europæiske Menneskerettig-
hedsdomstols (Domstolen) praksis, at det som udgangspunkt er et krav, at
der er adgang til domstolsprøvelse af indgrebet, jf. bl.a. Domstolens dom af
10. februar 2011 i sagen
Nalbantski mod Bulgarien,
pr. 64, og at myndighe-
derne ikke må opretholde en begrænsning i bevægelsesfriheden i en længere
periode uden regelmæssigt at foretage en genvurdering af begrænsningens
retfærdiggørelse, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettig-
hedskonvention for praktikere, 4. udgave, 2017, side 1288. Det må antages,
at tilsvarende gør sig gældende for så vidt angår EMRK artikel 8.
Det er på den baggrund Justitsministeriets vurdering, at en ordning som den,
der foreslås med ændringsforslaget, ikke vil kunne gennemføres inden for
rammerne af artikel 2 i 4. tillægsprotokol til EMRK og EMRK artikel 8.
Det bemærkes, at en sådan ordning endvidere vil kunne rejse spørgsmål i
forhold til EMRK artikel 13 om adgang til effektive retsmidler. Bestemmel-
3
L 130 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om teknisk bistand til udarbejdelse af et ændringsforslag, der indebærer, at bestemmelsen i § 79 b, stk. 10, udgår, til justitsministeren
sen indebærer, at der skal findes et nationalt retsmiddel, der kan behandle
indholdet af en rimeligt begrundet klage i henhold til konventionen, og som
kan sikre passende oprejsning, selv om medlemsstaterne er overladt et vist
skøn, jf. Jon Fridrik Kjølbro, Den Europæiske Menneskerettighedskonven-
tion for praktikere, 4. udgave, 2017, side 1125.
4