L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

Boligudvalget 2019-20
L 13
Offentligt

BOLIGMINISTEREN

Boligudvalget

Folketinget

Dato

J. nr.

26. november 2019

2019-5923

Frederiksholms Kanal 27 F

1220 København K

Telefon

41 71 27 00

Boligudvalget har i brev af 20. november 2019 stillet mig følgende spørgsmål

(BOU alm. del), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske

fra Heidi Bank (V).

Spørgsmål nr. 7:

Vil ministeren redegøre for, om der er tale om minimumsimplementering for

hver af de elementer i bygningsdirektivet, der med lovforslaget er lagt op til

skal indarbejdes i dansk lovgivning?

Svar:

Der er bred enighed blandt Folketingets partier om, at der i de kommende år

skal ske en omstilling af bilparken fra benzin og diesel til elektrisk drift. I rege-

ringens forståelsespapir med RV, SF og EL indgår et stop for salg af alle nye

diesel- og benzinbiler i 2030 og skærpede miljøzoner. Også i den tidligere

VLAK-regerings klima- og luftudspil fra oktober 2018 var målet, at den sidste

nye benzin- og dieselbil var solgt i 2030, og forventningen var, at der i 2030

ville være én million elbiler, plug-in hybridbiler eller tilsvarende grønne biler i

Danmark.

Den tidligere regering nedsatte i februar 2019 en kommission for grøn omstil-

ling af personbiler, og dette arbejde har denne regering valgt at videreføre. En

af kommissionens opgaver er at se på behovet for tilgængelig ladeinfrastruktur.

Dilemmaet i forbindelse med implementeringen af direktivet har været, at di-

rektivets tiltag næppe vil være fuldt tilstrækkelige i forhold til en indfrielse af

såvel denne regerings som den tidligere regerings mål om en grøn omstilling af

personbiler. Men på den anden side har jeg ikke ønsket at foregribe bilkommis-

sionens konklusioner.

Der er derfor med det fremsatte lovforslag tale om en minimumsimplemente-

ring i den forstand, at den baserer sig på direktivets krav og ikke søger at fore-

gribe bilkommissionens konklusioner. Det er derfor meget muligt, at vi kom-

mer til at lave reglerne om igen, når bilkommisionens anbefalinger foreligger.

Hvis spørgsmålet går på, om lovforslaget udnytter ethvert tænkeligt smuthul i

direktivet, så er svaret nej. Men det mener jeg heller ikke giver mening i forhold

L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

til den ambition om grøn omstilling, der deles af et bredt flertal af Folketingets

partier.

For så vidt angår kravene om ladestandere, indeholder bygningsdirektivet seks

fleksibilitetsmekanismer, der kan skrues på alt efter ambitionsniveau. Fem af

dem er reelle undtagelsesbestemmelser og et er et fleksibelt krav. Derudover

indeholder direktivet krav om bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer. I

det følgende redegøres der i detaljer for lovforslagets implementering af disse

mekanismer.

Krav om ladestandere

Små og mellemstore virksomheder (SMV’er)

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 4, fremgår det, at medlemslandene kan be-

slutte ikke at fastsætte kravene om ladestandere for erhvervsbygninger, hvis

bygningen ejes og benyttes af små eller mellemstore virksomheder - de såkaldte

SMV’er.

En sådan bestemmelse ville imidlertid være meget vanskelig at administrere i

praksis, da krav til nybyggeri og ombygninger fastsættes til bygningen i bygge-

tilladelsen og ikke til ejeren. På dette tidspunkt ved man ikke nødvendigvis,

hvem ejeren eller brugeren af bygningen vil være, da det kan være en bygning,

der skal lejes ud eller sælges kort tid efter. Derudover vil ejerskabsforhold ty-

pisk ændre sig over tid.

Ved ansøgning om byggetilladelse forholder kommunen sig derfor ikke til, om

det er en privatperson eller en stor eller mindre virksomhed, der ejer eller skal

anvende bygningen. Den ekstra byggesagsbehandling, som udnyttelse af denne

undtagelse ville medføre, vil derfor kunne indebære et væsentligt større admi-

nistrativt arbejde for bygherrer, ejere og kommuner.

Derudover fastsætter byggelovgivningen krav til byggeri ud fra anvendelsen af

bygningen og ikke ud fra ejerforhold.

Hertil kommer, at en sådan bestemmelse ville åbne en kattelem for omgåelse,

idet ejerskabet til bygningen også i en større virksomhed formelt kunne place-

res i en virksomhed, der var en SMV.

Hvis bygninger, der anvendes af små og mellemstore virksomheder, ikke er en

del af de bygninger, der etablerer ladestandere, vil vi ydermere ikke komme i

mål med den grønne omstilling til elbiler.

På den baggrund vurderes det ikke hensigtsmæssigt at anvende denne undta-

gelse, hvorfor der ikke lægges op til at indføre den i ladestanderbekendtgørel-

sen.

Side 2/6

L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

Krav om ladestandere ved ombygning

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 2 og 5, fremgår det, at man kan nøjes med

at stille krav om ladestandere i forbindelse med større ombygninger af eksiste-

rende bygninger, hvis der er den rette kombination af renoveringsarbejdets

omfang og placering af parkeringspladserne. Denne begrænsning i anvendel-

sesområdet af direktivet vil indgå i definitionen af større ombygninger i lade-

standerbekendtgørelsen.

I artikel 8, stk. 6, litra c, i direktivet fremgår det, at man kan undlade at stille

krav om ladestandere i forbindelse med større ombygninger, hvis omkostnin-

gerne vil overstige 7 pct. af den samlede omkostning til ombygningen. Denne

begrænsning i anvendelsesområdet af direktivet vil ligeledes indgå i definitio-

nen af større ombygninger i ladestanderbekendtgørelsen.

Ved definitionen af en større ombygning i ladestanderbekendtgørelsen vil der

således indføres en så lempelig definition, som det er muligt.

Udskyde ikrafttrædelse for nybyggeri og ombygninger med 1 år

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra a, fremgår det, at man kan undtage

nye bygninger og bygninger, der bliver ombygget, fra krav om ladestandere,

hvis der søges om byggetilladelse senest 10. marts 2021. Ved udnyttelse af den-

ne bestemmelse udskydes ikrafttrædelse for nybyggeri og ombygninger således

fra direktivets udgangspunkt om ikrafttrædelse den 10. marts 2020 til den 10.

marts 2021.

Jeg skal bemærke, at Boligudvalget med brev den 18. november 2019 er blevet

bedt om at tilkendegive, hvorvidt de mener, at implementeringen af direktivets

krav skal være mindre ambitiøs ved at anvende muligheden for at udskyde

ikrafttrædelse med ét år.

Nødvendig kabelføringsinfrastruktur

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra b, fremgår det, at man kan undtages

fra kravene om ladestandere, hvis den krævede kabelinfrastruktur vil være af-

hængig af mikroisolerede systemer. Det vil typisk dreje sig om små øsamfund,

der ikke er koblet til det overordnede elnet. Eftersom der ikke vil være bygnin-

ger med mere end 10 eller 20 parkeringspladser på øer uden forbindelse til

elnettet, er det derfor ikke relevant for bygninger i Danmark.

Denne mulighed benyttes derfor ikke i ladestanderbekendtgørelsen.

Sammenlignelige krav i AFI-direktivet

Side 3/6

L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 6, litra d, fremgår det, at man kan undlade

at stille krav om ladestandere, hvis bygningen er omfattet af sammenlignelige

krav i direktiv om Alternative Fuels Infrastructure (AFI-direktivet). Hvis der

allerede er en ladestander, eller hvis ladestanderen installeres af andre grunde

end ladestanderbekendtgørelsen, vil bygningen dermed leve op til ladestander-

bekendtgørelsen. Denne tilgang anvendes i ladestanderbekendtgørelsen, der

svarer til muligheden i bygningsdirektivet.

Fastsættelse af antal ladestandere

I bygningsdirektivets artikel 8, stk. 3, fremgår det, at medlemsstaterne skal

stille krav om etablering af et minimum af ladestandere ved eksisterende ikke-

beboelsesbygninger med mere end 20 parkeringspladser.

Det fremgår ikke, hvor mange ladestandere et minimum er. EU-Kommissionen

har oplyst, at nul ladestandere ikke kan være et minimum. Dette minimum er

derfor i byggelovforslaget fortolket til minimum én ladestander, hvilket udgør

en minimumsimplementering af kravet. Derudover skal ladestanderen ved

disse eksisterende bygninger efter direktivet være etableret senest den 1. januar

2025. Dette indføres svarende til direktivets minimumsomfang.

Efter bygningsdirektivets artikel 8, stk. 2, skal der, for nybyggeri og ombygnin-

ger med mere end 10 parkeringspladser, stilles krav om etablering af mindst én

ladestander og forberedelse på hver femte parkeringsplads. Dette indføres sva-

rende til direktivets minimumsomfang.

Beboelsesbygninger

Efter bygningsdirektivets artikel 8, stk. 5, skal der ved nye beboelsesbygninger

eller ombygninger heraf med mere end 10 parkeringspladser stilles krav om

forberedelse til etablering af ladestandere på hver femte parkeringsplads. Dette

indføres svarende til direktivets minimumsomfang.

Bygningsautomatiserings- og kontrolsystemer (bygningsautomatik)

I bygningsdirektivets artikel 14, stk. 4 og 15, stk. 4, fremgår det, at medlems-

landene skal stille krav om etablering af bygningsautomatiserings- og kontrol-

systemer i eksisterende bygninger, der ikke er beboelsesbygninger.

Nedenstående krav indføres i bygningsreglementet svarende til direktivets mi-

nimumsomfang.

Bygningsdirektivets begrænsning til bygninger med varme- og ventilationsan-

læg med en samlet nominel nytteeffekt på over 290 kW, indføres i bygningsreg-

lementet. Det vil typisk være bygninger på over 5.000 m2.

Side 4/6

L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

Kravet om installation af bygningsautomatik vil alene gælde, såfremt det er

teknisk og økonomisk muligt. Det indføres således i bygningsreglementet, at

man er undtaget fra kravet, hvis installationen ikke er rentabel. En løsning, der

ikke er teknisk mulig eller en løsning, der vil være meget kompliceret at udføre,

vil være omkostningsfuld og vil derfor være undtage fra kravet.

Derudover følger bygningsreglementets definition af, hvad bygningsautomati-

serings- og kontrolsystemerne skal være i stand til, direktivets definition.

Kravet om installation af bygningsautomatik vil træde i kraft den 10. marts

2020, men skal først fysisk være installeret i de omfattede eksisterende bygnin-

ger ved udgangen af 2025.

Side 5/6

Afslutningsvis kan jeg oplyse, at mit ministerium er blevet opmærksomt på, at

angivelsen i byggelovforslaget af det antal parkeringspladser, der udløser kra-

vene om ladestandere, ikke svarer til direktivets formulering.

Af byggelovforslaget fremgår det, at kravene om ladestandere omfatter de

nærmere definerede bygninger med

mindst

henholdsvis 10 eller 20 parke-

ringspladser. I bygningsdirektivet er dette antal angivet som

mere end

hen-

holdsvis 10 eller 20 parkeringspladser.

Udmøntningen af de konkrete krav i ladestanderbekendtgørelsen vil være i

overensstemmelse med direktivet, hvilket hele tiden har været hensigten. Af

ladestanderbekendtgørelsen vil der således være krav om ladestandere ved de

omfattede bygninger med

mere end

henholdsvis 10 og 20 parkeringspladser,

som det fremgår af direktivteksten.

Da det hele tiden har været hensigten at følge direktivet på dette punkt, vil jeg

fremsætte et ændringsforslag, der retter op på dette. Det indebærer, at vurde-

ringen af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget nedjusteres. Ved af-

grænsningen af, hvilke bygninger der omfattes af kravene om ladestandere, er

der således anvendt et grundlag, hvor bygninger med henholdsvis 10 og 20

parkeringspladser indgår i opgørelsen.

De samlede økonomiske konsekvenser af lovforslaget, herunder ikrafttrædelse

af regler om ladestandere den 10. marts 2020 for nybyggeri og ombygninger,

skønnes med denne nedjustering til ca. 430 mio. kr. frem til 2025, mens det

tidligere skøn for de økonomiske konsekvenser var ca. 490 mio. kr. frem mod

2025.

De økonomiske beregninger er generelt behæftet med usikkerhed, da der ikke

foreligger data for, hvor mange parkeringspladser bygningerne i Danmark har.

Beregningerne derfor baseret på en optælling af parkeringspladser ved bygnin-

L 13 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm., om der er tale om minimumsimplementering for elementerne i bygningsdirektivet, til boligministeren

ger i Køge kommune, som er valgt som en repræsentativ kommune for hele

bygningsmassen. Konkret er der tale om en manuel optælling af parkerings-

pladserne ved hjælp af Google Maps og Kraks Kort.

Side 6/6

Med

venlig

hilsen

Kaare Dybvad Bek