Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. maj 2020
J nr.
2020-2131
Klima-, Energi- og Forsyningsudvalget har i brev af 29. april stillet mig følgende
spørgsmål L 114 spm. 1 , som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål 1
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 28. april 2020 fra Partnerskabet for
Bølgekraft, jf. L 114 - bilag 5.
Svar
Partnerskabet for Bølgekraft gør i deres henvendelse til KEF-udvalget opmærk-
somme på, at bølgekraft endnu ikke kan klare sig uden støtte og dermed risikerer
at "drukne" i ulige konkurrence med sol- og vindprojekter, når de deltager i de tek-
nologineutrale udbud.
Med L 114 gives der bemyndigelse til, at ministeren kan afholde teknologineutrale
udbud for landvind, åben dør-havvind, sol, bølge- og vandkraft. Udbuddene er en
mulighed for VE-produktionsanlæg for at konkurrere med hinanden om den billigste
måde at levere kilowatttimer (kWh) til elnettet. Teknologierne er således ligestillet
på den måde, at en kWh leveret til elnettet fra en vindmølle tillægges samme vær-
di, som en kWh leveret til elnettet fra en solcelle, et bølgekraftanlæg eller et vand-
kraftværk. At bølge- og vandkraft kan deltage i de teknologineuturale udbud blev
besluttet med energiaftale 2018, som alle Folketingets daværende partier stod bag.
Den grundlæggende tanke bag udbuddene er således netop, at der ikke vælges en
specifik teknologi, men derimod at markedet udvælger de billigste VE-projekter til at
drive den grønne omstilling.
En direkte støtte til udviklingen af bølgekraft har ikke været en del af de beslutnin-
ger, som et samlet Folketing tog i forbindelse med energiaftale 2018, og de tekno-
logineutrale udbud er således ikke tænkt som en måde at give støtte til demonstra-
tionsprojekter inden for bølgekraft. Her henvises i stedet til ordninger som Det
Energiteknologiske Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP) og Innovations-
fonden, som potentielt kan bidrage til at understøtte den videre udvikling af bølge-
kraftteknologien.
EUDP støtter ny teknologi på energiområdet, som kan bidrage til at indfri Danmarks
målsætninger inden for energi og klima og ordningen skal være med til at skabe
vækst og arbejdspladser, øge forsyningssikkerheden og gøre Danmark uafhængigt
af fossile brændsler. EUDP kan søges af både små, mellemstore og store virksom-
heder gerne i samarbejde med fx universiteter. Her vil bølgekraftprojekter kunne
Klima-, Energi- og
Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K
T: +45 3392 2809
www.kefm.dk
Side 1/2