Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 112
Offentligt
2193145_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Christiansborg
1240 København K
J.nr. 2020-233
Den 16. maj 2020
Miljøministerens besvarelse af spørgsmål nr. 22 til L 112, Forslag til lov om ændring af lov om
miljøbeskyttelse. (Implementering af affaldsdirektivets minimumskrav til eksisterende udvidede
producentansvarsordninger, indførelse af udvidet producentansvar for emballage og modernisering af
indsamling og behandling af elektronikaffald) stillet den 30. april 2020 af Miljø- og Fødevareudvalget.
Spørgsmål nr. 22
”Hvorledes
vil ministeren sikre, at producenterne ikke afkobles, og fralægger sig ansvaret for det
elektronikaffald, der indsamles via private tilbagetagningsordninger, såfremt der som foreslået
indføres sådanne, og hvorledes vil ministeren undgå, at borgerne vil skulle aflevere elektronikaffald til
flere forskellige ordninger, og at der vil køre flere lastbiler fra forskellige firmaer rundt og indsamle
elektronikaffald hos den enkelte husstand? Vil ministeren foretage en beregning af CO2-effekten ved
at tillade private tilbagetagningsordninger for elektronikaffald?”
Svar
Jeg forstår spørgsmålet sådan, at der med private tilbagetagningsordninger spørges til
elektronikproducenternes egne tilbagetagningsordninger. Elektronikproducenterne har allerede i dag
mulighed for at etablere sådanne ordninger, det ændrer lovforslaget ikke ved.
Egne tilbagetagningsordninger er reguleret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen, hvor der stilles en
række krav om bl.a. indberetning af indsamlede og behandlede mængder, sikkerhedsstillelse mv. Der
er tilknyttet sanktioner i tilfælde af, at producenten ikke opfylder sine forpligtigelser.
Med hensyn til indsamling af elektronikaffald fra husholdningerne gennem ordninger uden om
producentansvaret, så sker den indsamling allerede i praksis. Med lovforslaget lovliggøres en
eksisterende affaldsstrøm og der fastsættes miljøkrav til disse ordninger. Med hensyn til flere lastbiler
vurderes det, at der vil være begrænset økonomi i at afhente elektronikaffaldet fra private borgere. I
stedet forventes det, at borgeren vil bringe affaldet hen til en affaldsbehandler og/eller
genbrugsvirksomhed. Det forventes derfor ikke, at der vil blive en øget trafik af lastbiler og der findes
derfor ikke anledning til at beregne CO
2
-effekt. I givet fald vil CO
2
-effekten ved øget genbrug og
genanvendelse af elektronikaffald også skulle medtages i beregningerne.
Lea Wermelin
/
Janne Birk Nielsen
Miljø- og Fødevareministeriet
Slotsholmsgade 12
1216 København K
Tlf. 38 14 21 42
Fax 33 14 50 42
• CVR
12854358
• EAN
5798000862005
[email protected]
www.mfvm.dk