Udlændinge- og Integrationsudvalget 2019-20
L 111
Offentligt
2159378_0001.png
Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 28. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 8 til L 111 efter ønske fra Pernille Vermund (NB) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 8 til L 111:
Hvor mange personer vil opfylde opholdskravet for permanent ophold, når deres
samlede ophold til uddannelse og efterfølgende arbejde under etableringskort-
ordningen tælles med? Hvor stor en andel af de udlændinge, der tager uddannel-
se i Danmark, vil med den nye ordning leve op til opholdskravet?
Svar:
En opgørelse på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik viser, at 6 pct. (40
ud af de 687 personer) med en opholdstilladelse efter etableringskortsordningen,
som var registreret med bopæl i Danmark pr. 1. januar 2019, potentielt kan opfyl-
de opholdskravet for permanent ophold (beregnet som mindst 8 års uafbrudt
ophold i Danmark), når deres opholdstilladelse efter etableringskortsordningen er
udløbet.
For så vidt angår det samlede antal personer med opholdstilladelse efter etable-
ringskortordningen bemærkes det, at der kan være personer i gruppen, som er
udvandret fra Danmark, men som ikke har anmeldt udrejse til CPR og dermed
først blive frameldt adresse i Danmark af kommunen efter en vis periode.
Det er ikke muligt at forudsige, hvor stor en andel af de udlændinge, der tager
uddannelse i Danmark, som med den nye ordning vil leve op til opholdskravet.
Det kan dog i den forbindelse bemærkes, at opholdskravet ikke er det eneste krav
for at opnå permanent opholdstilladelse i Danmark. For at opnå permanent op-
holdstilladelse i Danmark skal en udlænding således normalt opfylde følgende
grundlæggende betingelser:
Udlændingen skal være over 18 år.
Udlændingen har boet lovligt i Danmark i normalt mindst 8 år og i hele denne
periode har haft opholdstilladelse.
Udlændingen har ikke begået visse typer af kriminalitet.
8. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uim.dk
36977191
2020 - 4007
1191282
Side
1/2
L 111 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om, hvor mange der vil opfylde opholdskravet for permanent ophold, når deres samlede ophold til uddannelse og efterfølgende arbejde under etableringskortordningen tælles med, til udlændinge- og integrationsministeren
Udlændingen har ikke forfalden gæld til det offentlige.
Udlændingen har ikke modtaget offentlig hjælp efter aktivloven eller integra-
tionsloven i de sidste 4 år.
Udlændingen har underskrevet en opholds- og selvforsørgelseserklæring.
Udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller en danskprøve på et tilsvaren-
de eller højere niveau.
Udlændingen har været i ordinært fuldtidsarbejde eller udøvet selvstændig
erhvervsvirksomhed i Danmark i mindst 3 år og 6 måneder inden for de sene-
ste 4 år forud for det tidspunkt, hvor der træffes afgørelse om permanent
opholdstilladelse.
Udlændingen er i arbejde på det tidspunkt, hvor Udlændingestyrelsen træffer
afgørelse i sagen.
Herudover skal udlændingen opfylde mindst 2 ud af 4 supplerende integrationsre-
levante betingelser:
Udlændingen skal have bestået medborgerskabsprøven eller have udvist ak-
tivt medborgerskab.
Udlændingen skal have bestået Prøve i Dansk 3 eller en danskprøve på et
tilsvarende eller højere niveau.
Udlændingen skal have været i arbejde i mindst 4 år inden for de sidste 4 år
og 6 måneder.
Udlændingen skal have haft en gennemsnitlig årlig indkomst på 292.256,68
kr. (2020-niveau) de sidste 2 år.
Hvis udlændingen opfylder alle 4 supplerende betingelser, vil den pågældende
kunne få permanent opholdstilladelse efter at have boet lovligt i Danmark i
mindst 4 år i stedet for 8 år.
Udlændinge som får ophold efter etableringskortordningen har forudgående of-
test haft en studieopholdstilladelse. Med en opholdstilladelse som studerende
ved en videregående uddannelse følger en begrænset arbejdstilladelse, hvor ud-
lændingen må arbejde i op til 20 timer om ugen, dog fuldtid i juni, juli og august.
Udvidelsen af etableringskortordningen, vil medføre at etableringskortindehavere
vil kunne forlænge deres etableringsophold i op til et år, såfremt de er i relevant
beskæftigelse i forhold til den uddannelse de har afsluttet i Danmark. Dette bety-
der samtidig, at de fleste af de udlændinge, som opnår opholdsgrundlag efter
ordningen, højst vil have været i fuldtidsbeskæftigelse i 3 år, når etableringskortet
udløber, hvilket ikke er nok til at leve op til beskæftigelseskravet for at opnå per-
manent ophold.
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
2/2