Ministeren
Udlændinge- og Integrationsudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge- og Integrationsudvalget har den 27. februar 2020 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 til L 111 efter ønske fra Andreas Steenberg (RV) til udlændinge- og
integrationsministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 5 til L 111:
Københavns Universitet opfordrer til at ændre selvforsørgelseskravet til at mod-
svare kravet til ph.d.-studerende, der ikke er ansat og ikke får løn. Hvad vil konse-
kvensen af en sådan ændring være?
Svar:
Opholdstilladelse som studerende, herunder også ikke-aflønnede ph.d.-
studerende, er betinget af et selvforsørgelseskrav svarende til SU-taksten. Udlæn-
dingen skal således dokumentere, at vedkommende råder over et beløb, som
svarer til 6.243 kr. (2020-niveau) om måneden (i op til 12 måneder). For ophold af
12 måneders varighed svarer dette til 74.916 kr.
Opholdstilladelse efter etableringskortordningen, som er en erhvervsordning, er
betinget af, at udlændingen kan forsørge sig selv i det første år af opholdet i Dan-
mark, svarende til kontanthjælpssatsen for enlige ikke-forsørgere under 30 år.
Udlændingen skal således dokumentere, at forsørgelsen er sikret gennem egne
midler med et beløb som svarer til 89.376 kr. (2020-niveau).
4. marts 2020
Udlændinge- og
Integrationsministeriet
International rekruttering
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
www.uim.dk
36977191
2020 - 3812
1188919
Mattias Tesfaye
/
Jonas From Soelberg
Side
1/1