UfR ONLINE
U.2017.750V
U.2017.750V - TfK2017.179/1V
og løftede hende op i armen, hvorved der fremkom røde striber og
blodudtrædninger på armen.
Påstande
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af betinget
fængsel i 30 dage.
Tiltalte har påstået frifindelse, subsidiært straf af dagbod.
Forklaringer
Tiltalte
har forklaret bl.a., at han har været ansat som pædagog
på - - - i 2007-2008 og igen fra 1. februar 2009 til august 2015,
hvor han blev afskediget på grund af denne sag. Han var for det
meste glad og stolt af at arbejde på - - -.
P var anbragt på stedet. Hun havde en legeaftale med en jævnal-
drende dreng om, at de måtte lege på hans værelse. P var imidlertid
hoppet ud af vinduet og var løbet væk. Tiltalte løb ud og ledte,
fandt P og tog hende med ind. Han satte hende på hendes faste
plads i en sofa i tv-stuen. Han ville ridse aftalen op for hende om,
at de kun måtte lege på værelset. Han var ikke vred på hende. P
blev meget kropsligurolig, og han gik hen til hende. Da han bukkede
sig ned mod hende for at sige, at hun skulle falde til ro, skreg hun
ham meget højt ind i øret, så det gjorde meget ondt. Han tog derfor
med et fast greb fat om hendes overarm med højre hånd. Han sagde,
at hun skulle holde op med at skrige. Han holdt måske fast i 5-10
sekunder og kom til derved at løfte hende op fra sofaen. Han satte
hende ned igen, da han slap grebet. P sagde, at det gjorde ondt, da
han tog fat i hende, og han sagde undskyld, da det ikke var hans
intention.
Han kan ikke give en fornuftig forklaring på, hvorfor han holdt
hende fast. Han ville i dag have grebet det anderledes an ved f.eks.
at trække sig og lade hende skrige færdig. Han husker ikke, om
hun bar tøj med ærmer. Bagefter førte han P hen på hendes værelse,
hvilket hun ikke ville. Han førte hende med en udstrakt arm. Bør-
nene skal hen på deres værelser, når de er til gene for andre i det
rum, de samles i. Han tjekkede senere op på det, og de lavede
vistnok en ny aftale med hende. Han valgte ikke at putte hende den
aften, men de så Disney Sjov sammen. Han havde hidtil oplevet
deres forhold som godt.
Han fik ikke selv lavet en indberetning om episoden.
P
har som vidne afgivet forklaring i overensstemmelse med rets-
plejelovens § 745 e. En videooptagelse af afhøringen er afspillet
under hovedforhandlingen, og afskrift af afhøringen findes i rapport
om videoafhøringen, bilag 1/3.
Øvrige oplysninger i sagen
Der er under sagen dokumenteret fra følgende bilag:
• Anmeldelsesrapport, bilag 1/1.
• Fotomappe, bilag 1/5.
• Politiattest, bilag 1/6, hvorefter der ved undersøgelse af P den
21. august 2015 fandtes et rødligt element ca. 9 cm under skulder-
niveau på ydersiden af højre overarm, der var tværgående oval, 4,5
x 2 cm. Der var ikke hul på huden. 2 cm over og til højre for
nævnte læsion sås et lignende rødligt element målende 10 x 2 mm.
Der var ikke hul på huden. Læsionerne blev fundet forenelige med
et fast håndgreb på armen. Der var ikke tegn til dybere skade,
fraktur eller ledskred.
Oplysninger om tiltaltes personlige forhold
Kriminalforsorgen har efter personundersøgelse af tiltalte konklu-
deret, at han er egnet til at modtage en betinget dom med vilkår om
samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han i maj 2016
er begyndt som skraldemand i Aarhus. På et tidspunkt vil han gerne
prøve noget andet, men han er glad for at have et job.
TfK2017.179/1
Pædagog på døgninstitution straffet for overtrædelse af
straffelovens § 244 ved at have taget hårdt fat i en knap 8-
årig piges overarm for at få hende til at falde til ro, idet
magtanvendelsen ikke var lovlig efter serviceloven.
Almindelige emner 11.3 - Forvaltningsret 2513.3 - Strafferet 21.2.
♦ T, født 1974, var ansat som pædagog på en døgninstitution,
hvor der boede børn, der var anbragt uden for hjemmet, jf.
servicelovens § 66, stk. 1, nr. 6. En 7-årig pige, P, var hoppet
ud af et vindue og var løbet væk, men T fik fat på hende og
tog hende med ind i tv-stuen, hvor han anbragte hende på en
sofa. P var urolig og skreg ham ind i øret, hvorefter T tog fat
i pigens overarm og løftede hende op, mens han sagde, at hun
skulle holde op med at skrige. Herefter førte T pigen ind på
hendes værelse. T registrerede ikke magtanvendelsen, jf. servi-
celovens § 123, stk. 4. Ved en undersøgelse af P en uge efter
konstateredes der bl.a. mærker, der var forenelige med et fast
greb i armen. T blev tiltalt for overtrædelse af straffelovens §
244, men han nægtede sig skyldig, med henvisning til at der
havde været tale om lovlig magtanvendelse, hvorfor der ikke
var tale om et legemsangreb omfattet af straffelovens § 244.
Byretten fandt T skyldig, og T blev straffet med 30 dages
fængsel, der blev gjort betinget med vilkår om samfundstjene-
ste. T ankede til frifindelse, idet forsvareren yderligere gjorde
gældende, at der forelå materiel atypicitet. Landsretten henviste
til servicelovens § 123, stk. 3, hvorefter magtanvendelse kun
må finde sted, hvis det er absolut påkrævet, og enhver form
for
751
magtanvendelse skal efter § 123, stk. 4, registreres og indberet-
tes, ligesom der også blev henvist til § 1 og § 2 i bekendtgørelse
nr. 186 af 20. februar 2015. Landsretten tiltrådte, at forholdet
efter sin karakter var et legemsangreb omfattet af straffelovens
§ 244. Efter oplysningerne om baggrunden for magtanvendelsen
fandt landsretten, at der ikke havde været grundlag for at fast-
holde P for at hindre hende i at skade sig selv eller andre, lige-
som der heller ikke i øvrigt var grundlag for at anse forholdet
for omfattet af de gældende regler for lovlig fysisk magtanven-
delse. Synspunktet om materiel atypicitet blev afvist, og
landsretten tiltrådte herefter, at T var fundet skyldig som sket,
og at straffen var fastsat som sket.
V.L.D. 24. november 2016 i anke 1. afd. S-1243-16
(Dorte Jensen, Rikke Foersom, Mads Krarup (kst.) med domsmænd).
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Jytte Storgaard, Horsens).
Retten i Horsens' dom af 15. juni 2016, 1965/2016
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 4. maj 2016.
T er tiltalt for overtrædelse af
straffelovens § 244, vold, ved
den 14. august 2015 kl. ca. 18.00
på - - - i Ry, at have øvet vold mod P (født den - - - oktober 2007),
der var beboer på stedet, idet han tog hårdt fat omkring P's overarm
Copyright © 2017 Karnov Group Denmark A/S
side 1