L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 10
Offentligt

UfR ONLINE

U.2016.2484H

U.2016.2484H - TfK2016.712/1H

mod tiltaltes hoved. Herefter slår tiltalte F1, som falder bagover

ned på gulvet. I samme øjeblik kommer F2 fra tiltaltes højre side

ind foran tiltalte. Tiltalte står et trin oppe i forhold til F2. Tiltalte

slår F2, der falder bagud, og tiltalte tager herefter et skridt ned og

slår endnu en gang F2.

Der er dokumenteret politiattest fra F1's henvendelse på traume-

centret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf fremgår blandt

andet under objektive fund:

»…

Blødning og hævelse i højre kæbeled.

Diskus (Brusskive i høje kæbeled)

måske forskubbet permanent

…«.

2485

Der er endvidere dokumenteret politiattest fra F2's henvendelse

på traumecentret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf

fremgår blandt andet under objektive fund:

»…

Kranie: Der ses let rødme og hævelse i venstre side.

Der er muskulær ømhed over siderne ved rygsøjle på venstre side

…

Tilskadekomne blev vurderet af vagthavende øre-næse-… i huset.

…«.

Personlige oplysninger

Der er af Kriminalforsorgen den 20. februar 2014 foretaget en

personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet

fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med

vilkår om samfundstjeneste.

Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter epi-

soden er blevet forflyttet fra sin arbejdsplads. Han er ansat i social-

forvaltningen i Københavns Kommune. Han blev sendt hjem fra

sit arbejde på grund af den megen medieomtale af sagen og for at

beskytte den institution, han arbejdede på. Han startede for 15 år

siden med at arbejde med et projekt med indsats mod bandekrimi-

nalitet - - -. De sidste 6 år har han fungeret som leder af projektet.

Herudover har han startet diverse projekter og undervist politiet i

konflikthåndtering ved konfrontation af bander. Han har endvidere

været tilknyttet diverse projekter for Retsudvalget og Justitsmini-

steriet.

Rettens begrundelse og afgørelse

forhold 1

Ved tiltalte og vidnerne F1 og F2's forklaring lægges det til grund,

at der havde været nogen uoverensstemmelse mellem tiltalte og

F1, idet tiltalte flere gange havde rettet henvendelse til F1 og bedt

hende om at holde sig væk fra B.

Vidnet F1 har forklaret, at tiltalte tog fat i hendes kæbe, og at hun

herefter tog sin hånd op mod tiltaltes hoved og markerede med tre

fingre på tiltaltes pande for at signalere, at han skulle stoppe, og at

der var tale om et puf for at få tiltalte væk fra hende. På overvåg-

ningsvideoen kan det ligeledes ses, at vidnet F1 rakte hånden frem

mod tiltalte.

Det lægges endvidere til grund på baggrund af forklaringen fra

tiltalte og fra vidnet F1, sammenholdt med videoovervågningen

fra stedet, at tiltalte herefter slog F1 en gang. Vidnet F1 har forkla-

ret, at tiltalte slog med knytnæve, hvilket ligeledes støttes af de

skader, som vidnet fik efter slaget. Herefter findes det bevist, at

tiltalte tildelte F1 et knytnæveslag i ansigtet.

Henset til karakteren af F1's puf for at få tiltalte væk fra hende,

finder retten, at tiltaltes slag med knytnæve ikke var nødvendigt,

og at slaget åbenbart gik ud over, hvad der i situationen må anses

for forsvarligt. Overskridelsen findes endvidere ikke at være rime-

ligt begrundet i den ved F1's puf fremkaldte ophidselse af tiltalte.

side 1

TfK2016.712/1

Dom for simpel restaurationsvold gjort betinget med vilkår

om samfundstjeneste.

Strafferet 21.2 og 32.2.

♦ Den 34-årige T var i landsretten fundet skyldig i på en natklub

at have tildelt en kvinde, F1, et knytnæveslag i ansigtet efter

en uoverensstemmelse med hende. Ved slaget pådrog F1 sig

en blødning og hævelse af kæbeleddet. T var endvidere fundet

skyldig i umiddelbart herefter at have tildelt F1's veninde, F2,

to slag i ansigtet, da F2 henvendte sig til ham. Landsretten ud-

målte straffen til fængsel i 60 dage. For Højesteret angik sagen

strafudmålingen, herunder om straffen skulle gøres betinget,

evt. med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret fandt, at

straffen på fængsel i 60 dage var passende fastsat, men at der

var grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om sam-

fundstjeneste, jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring

af straffeloven mv. Højesteret lagde vægt på,

T var ustraffet,

der var tale om simpel restaurationsvold efter en forudgående

uoverensstemmelse med den ene af de forurettede, og

volden

alene havde medført begrænsede skader. Henset til karakteren

af den udøvede vold og T's alder var der ikke grundlag for at

gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

(1)

H.D. 13. april 2016 i sag 183/2015 (2. afd.)

Anklagemyndigheden

mod

T (adv. Thorkild Høyer, Kbh., besk.).

Københavns Byrets dom 2. maj 2014 i SS 3-4393/2014

Sagens baggrund og parternes påstande

Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.

Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2014.

T er tiltalt for

vold efter straffelovens § 244,

ved

den 12. januar 2014 ca. kl. 02.30 på »Sunday Club«, Lille

kongensgade 16 i København K, at have tildelt F1 et knytnæveslag

i ansigtet.

vold efter straffelovens § 244,

ved

den 12. januar 2014 ca. kl. 02.30 på »Sunday Club«, Lille

kongensgade 16 i København K, at have tildelt F2 to slag i ansigtet.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.

Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse som følge af nødværge.

Forklaringer

Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne F1, F2, politibetjent

Louis Larsen og Andreas Granskov.

---

Oplysningerne i sagen

Der har under hovedforhandlingen været afspillet en overvågnings-

video fra stedet. Af overvågningsvideoen fremgår blandt andet, at

F1 står i nærheden af et bord. Tiltalte peger mod F1 og går hen og

taler med B. Herefter går F1 hen til B, tager ham ved nakken og

siger noget ind i B's øre, mens hun peger mod tiltalte. Herefter tager

tiltalte fat i B og trækker ham over mod sig, hvorefter F1 fortsat

peger mod tiltalte og forsøger at trække i B. Der opstår en diskus-

sion mellem tiltalte og F1 og noget tumult. F1 tager en hånd op

L 10 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm., om ministeren vil oversende samtlige domme, der ligger til grund for ministerens forslag om at begrænse brugen af samfundstjeneste i sager om vold, til justitsministeren

UfR ONLINE

Tiltaltes knytnæveslag er derfor ikke straffri efter hverken straffe-

lovens § 13, stk. 1 eller stk. 2, som nødværge.

Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold

forhold 2

Vidnet F2 har forklaret, at hun gik direkte over til tiltalte og sagde:

»hvad laver du«. Tiltalte stod et trin oppe i forhold til F2, da tiltalte

slog. Af overvågningsvideoen fremgår endvidere, at tiltalte herefter

trådte et skridt ned mod F2 og herefter slog F2 anden gang, da hun

rejste sig op. Herefter findes det bevist, at tiltalte tildelte F2 to slag

i ansigtet.

Retten finder ikke, at F2's henvendelse til tiltalte efter tiltaltes slag

under forhold 1 kan anses for et angreb mod tiltalte. Uanset tiltalte

følte sig truet efter at have slået F1, finder retten endvidere ikke,

at tiltaltes to slag mod F2 var rimeligt begrundet i det under forhold

1 skete. Tiltaltes to slag mod F2 er derfor ikke straffri efter straffe-

lovens § 13, stk. 2, som nødværge.

Tiltalte er derfor skyldig i overensstemmelse med tiltalen i forhold

Straffen fastsættes til fængsel i 30 dage, jf. straffelovens § 244.

Retten har ved strafudmålingen lagt vægt på forholdenes karakter,

herunder på den ene side at forholdene blev begået på et diskotek,

at der forud for forholdene havde været nogen uoverensstemmelse

mellem tiltalte og F1 og skadernes omfang, og på den anden side

at der var tale om i alt tre slag mod to personer.

Straffen skal ikke fuldbyrdes, hvis tiltalte overholder de betingel-

ser, som er angivet nedenfor, jf. straffelovens § 56, stk. 2. Retten

har herved foruden det under strafudmålingen anførte endvidere

lagt vægt på, at tiltalte ikke tidligere er straffet og tiltaltes gode

personlige forhold.

---

Østre Landsrets dom 10. juni 2015 (23. afd.), S-1428-14

(Gunst Andersen, Steen Mejer, Henrik S. Øe (kst.) med doms-

mænd).

Københavns Byrets dom af 2. maj 2014 (- - -) er anket af T med

påstand om frifindelse.

Anklagemyndigheden har påstået skærpelse.

Forklaringer

Der er i landsretten afgivet supplerende forklaring af tiltalte og

vidnerne Louis Roesdahl Larsen og Andreas Granskov, der alle

har forklaret i det væsentlige som i byretten.

2486

Der er endvidere afgivet forklaring af F1, F2 og B.

---

Landsrettens begrundelse og resultat

Også efter bevisførelsen for landsretten findes tiltalte af de grunde,

der er anført i dommen, skyldig efter anklageskriftet.

5 dommere udtaler:

Straffen findes efter forholdenes karakter at burde forhøjes til

fængsel i 60 dage.

Navnlig under hensyn til at der ad to omgange er udøvet vold mod

to personer - med tildeling af i alt tre slag i ansigtet, herunder et

knytnæveslag med blødning og hævelse af kæbeleddet til følge -

finder vi ikke, at der er grundlag for at gøre straffen betinget, heller

ikke med vilkår om samfundstjeneste.

1 dommer udtaler:

Af de grunde, der er anført af byretten, stemmer jeg for at stadfæ-

ste byrettens strafudmåling og at gøre straffen betinget som bestemt

af byretten.

Der afsiges dom efter stemmeflertallet.

---

U.2016.2484H - TfK2016.712/1H

Højesterets dom

I tidligere instanser er afsagt dom af Københavns Byret den 2. maj

2014 og af Østre Landsrets 23. afdeling den 10. juni 2015.

I pådømmelsen har deltaget fem dommere: Lene Pagter Kristensen,

Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen, Jens Peter Christensen og Lars

Apostoli.

Påstande

Dommen er anket af T med påstand om stadfæstelse af Køben-

havns Byrets dom, subsidiært formildelse, således at fængselsstraf-

fen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse af landsrettens

dom.

Anbringender

har navnlig anført, at udgangspunktet om ubetinget fængselsstraf

i voldssager ikke gælder, når der er tale om restaurationsvold, der

er fremprovokeret, og som i øvrigt ikke har medført skader af be-

tydning. Den foreliggende sag angår netop en situation af denne

type, idet F1 og F2 havde optrådt provokerende over for ham på

»Sunday Club«, og volden kun medførte begrænsede skader.

I sagen foreligger yderligere en række formildende omstændighe-

der, der taler for betinget dom. Han kontaktede således på eget

initiativ F1 og F2 allerede dagen efter med henblik på forsoning,

og det er nu over to år siden, at episoden på »Sunday Club« fandt

sted. Hertil kommer, at han allerede er blevet påført alvorlige følger

af handlingerne, idet han som følge af medieomtalen blev sendt

hjem fra sit arbejde i kommunen og efterfølgende er blevet sagt

op.

Det taler også for en betinget dom, at han har særdeles gode per-

sonlige forhold. Han er således ustraffet og har haft fast arbejde i

mange år, senest i en lederstilling.

For det tilfælde, at sagen ikke kan afgøres med en betinget dom

uden vilkår om samfundstjeneste, må resultatet være en betinget

dom med vilkår om samfundstjeneste. Ved ændringen af reglerne

om samfundstjeneste i 2015 skete der en udvidelse af området for

betinget dom med vilkår om samfundstjeneste, som betyder, at

ubetinget fængselsstraf ikke kommer på tale i sager som den fore-

liggende. De nye regler finder anvendelse, selv om voldsforholdet

er begået før lovens ikrafttræden.

Anklagemyndigheden

har navnlig anført, at landsrettens strafud-

måling er passende, særligt under hensyn til at sagen ikke kun

drejer sig om et enkelt voldsforhold, men vold begået mod to per-

soner med tildeling af i alt tre slag i ansigtet, herunder et knytnæ-

veslag med blødning og hævelse af kæbeleddet til følge.

Der var ikke tale om fremprovokeret vold, og det har landsretten

da heller ikke lagt til grund. Der havde alene været en uoverens-

stemmelse mellem T og den ene af de to forurettede.

Betinget straf er ikke udgangspunktet ved vold - heller ikke ved

restaurationsvold med forudgående uoverensstemmelse mellem

parterne, jf. Højesterets dom UfR 2011.2264 H. Også efter de nye

regler om samfundstjeneste, der blev indført ved lov nr. 152 af 18.

februar 2015, beror afgørelsen af spørgsmålet om ubetinget straf

eller betinget straf med vilkår om samfundstjeneste på en konkret

vurdering i det enkelte tilfælde. Efter en konkret vurdering af vol-

dens grovhed og art samt omstændighederne i øvrigt er det med

rette, at landsretten har truffet bestemmelse om ubetinget

fængselsstraf i denne sag.

Supplerende sagsfremstilling

Der er til brug for højesteretssagen foretaget en supplerende un-

dersøgelse i medfør af retsplejelovens § 808 vedrørende T. I Krimi-

nalforsorgens erklæring af 1. december 2015 hedder det i konklu-

sionen:

»Det er Kriminalforsorgens vurdering, at T er egnet til at modtage

en hel eller delvis betinget dom med vilkår om samfundstjeneste,

side 2

UfR ONLINE

hvortil det skal anbefales, at der fastsættes vilkår om tilsyn af Kri-

minalforsorgen i prøvetiden.

Finder retten, at sagen kan afgøres med en betinget dom uden

vilkår om samfundstjeneste, skal det anbefales, at der alene fastsæt-

tes prøvetid.«

Retsgrundlag

Reglerne om samfundstjeneste mv. blev senest ændret ved lov nr.

152 af 18. februar 2015. Ændringsloven trådte i kraft den 1. maj

2015, og de nye regler finder anvendelse på domme, der afsiges

efter lovens ikrafttræden, jf. ændringslovens § 4, stk. 2. Af bemærk-

ningerne til lovforslaget (lovforslag nr. L 50, 2014-2015, 1. saml.)

fremgår bl.a.:

2487

»1. Indledning

1.1.

Formålet med lovforslaget er at revidere reglerne om sam-

fundstjeneste med henblik på en øget anvendelse af samfundstjene-

ste som alternativ til ubetinget fængsel.

…

Der lægges på denne baggrund med lovforslaget op til, at sam-

fundstjeneste kan anvendes over for et bredt felt af kriminalitetsfor-

mer, og at kriminalitetens art således tillægges mindre betydning

ved den samlede vurdering af, om samfundstjeneste bør anvendes

i den konkrete sag. En udvidet brug af samfundstjeneste på straffe-

lovens område bør navnlig komme på tale ved førstegangsovertræ-

delser, der ikke har karakter af organiseret eller banderelateret kri-

minalitet. Den udvidede brug af samfundstjeneste vil bl.a. omfatte

visse sager vedrørende simpel vold.

…

1.3.

Lovforslaget bygger på Straffelovrådets betænkning

nr.1545/2014 om samfundstjeneste mv. (herefter »betænkningen«).

4. Samfundstjenestens anvendelsesområde

4.1. Gældende ret

…

Med hensyn til vold generelt kan det med en vis forenkling anfø-

res, at ung alder eller forudgående uoverensstemmelser mellem

gerningsmanden og forurettede formentlig i sig selv kan begrunde

anvendelse af samfundstjeneste, forudsat at andre omstændigheder

(eksempelvis betydelige skader eller tiltaltes forstraffe) ikke taler

herimod. I andre tilfælde (dvs. ved uprovokeret vold begået af en

gerningsmand, der ikke kan betegnes som ung) beror det på en

samlet vurdering af sagens konkrete omstændigheder, om samfunds-

tjeneste kan anvendes.

…

4.2. Lovforslagets udformning

…

Straffelovrådet lægger i den forbindelse til grund, at samfundstje-

neste fortsat bør være et alternativ til ubetinget fængsel, som er

strengere end en betinget dom uden vilkår om samfundstjeneste.

Da samfundstjeneste således i strenghed ligger mellem betinget

dom uden vilkår om samfundstjeneste og ubetinget fængsel, kan

samfundstjeneste afgrænses dels nedad til betinget dom uden vilkår

om samfundstjeneste, dels opad til ubetinget fængsel.

Straffelovrådet finder ikke grundlag for at foreslå ændringer i den

eksisterende afgrænsning nedad til betinget dom uden vilkår om

samfundstjeneste. Straffelovrådet finder således ikke grundlag for

en sådan generel skærpelse eller lempelse i sanktionsniveauet, som

en ændring af grænsen mellem betinget dom uden vilkår om sam-

fundstjeneste og betinget dom med vilkår om samfundstjeneste

ville være udtryk for.

…

4.2.3.

Straffelovrådet anfører, at tiltaltes eventuelle

forstraffe

lige-

som i dag bør indgå som et afgørende element ved afgørelsen af,

U.2016.2484H - TfK2016.712/1H

om en person, der efter en samlet vurdering er egnet til samfunds-

tjeneste, bør idømmes samfundstjeneste eller ubetinget fængsel.

…

Sammenfattende er der således efter Straffelovrådets opfattelse

nu et solidt erfaringsgrundlag for at fastslå, at samfundstjeneste er

en velegnet og passende straf i mange sager om simpel vold.

Samtidig er simpel vold (straffelovens § 244) den form for krimi-

nalitet, hvor der hyppigst idømmes ubetinget fængsel både i området

indtil 3 måneders fængsel og i området indtil 1 års fængsel. Endvi-

dere er et betydeligt antal af disse ubetingede fængselsdomme idømt

en person, som ikke tidligere er straffet for vold. Selv om voldssager

allerede er den form for kriminalitet uden for færdselsområdet,

hvor der afsiges flest domme til samfundstjeneste, er der således

samtidig et betydeligt potentiale for en øget anvendelse af samfunds-

tjeneste i voldssager.

Efter Straffelovrådets opfattelse er det på denne baggrund nærlig-

gende, hvis der ønskes en udvidet anvendelse af samfundstjeneste,

at lægge op til, at samfundstjeneste fremover bør kunne anvendes

i sager om simpel vold (straffelovens § 244) ligesom i andre sager,

dvs. at de almindelige krav med hensyn til egnethed og omfanget

og alvoren af eventuel tidligere kriminalitet skal være opfyldt, men

at det ikke herudover kræves, at særlige grunde taler for anvendelse

af samfundstjeneste. Dette vil efter Straffelovrådets opfattelse i

vidt omfang ligge i forlængelse af den praksis, som allerede har

udviklet sig, hvorefter samfundstjeneste hyppigt anvendes i sager

om simpel vold, hvis der forud for volden har været uoverensstem-

melser mellem gerningsmanden og forurettede, eller hvis gernings-

manden er ung. Denne udvikling har som nævnt ikke haft negative

konsekvenser, og i sager om simpel vold, hvor de generelle forhold,

som kan tale imod en anvendelse af samfundstjeneste, ikke forelig-

ger, ser Straffelovrådet ingen betænkeligheder i en fortsat udvikling

i retspraksis i retning af øget anvendelse af samfundstjeneste også

i tilfælde, hvor der ikke har været forudgående uoverensstemmelser

og gerningsmanden ikke er ung. Derimod bør der - ligesom i dag

- også i sager om simpel vold fortsat udvises tilbageholdenhed med

at anvende samfundstjeneste i tilfælde, hvor der er tale om mere

organiseret kriminalitet, eller hvor forurettede er påført betydelige

fysiske eller psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt,

hvis volden er udøvet over for et særligt værgeløst offer eller en

tilfældig forbipasserende.

…

2488

4.2.6.

Justitsministeriet er enig i Straffelovrådets overvejelser og

forslag, og lovforslaget er udformet i overensstemmelse med rådets

lovudkast.

…

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

…

Til nr. 2 (§ 56)

…

Anvendelsen af betinget fængsel, eventuelt med vilkår om sam-

fundstjeneste, vil afhænge af en samlet vurdering, hvori også indgår

gerningsmandens øvrige personlige forhold (ud over eventuelle

relevante forstraffe) og kriminalitetens grovhed og art, men der bør

ikke opereres med alt for faste udgangspunkter alene baseret på

kriminalitetens art.

Der vil være et større rum for at anvende betinget fængsel over

for personer under 18 år, herunder et større rum for at anvende be-

tinget fængsel flere gange efter hinanden. Det samme gælder, hvis

der i øvrigt foreligger formildende omstændigheder, herunder i

tilfælde af for lang sagsbehandlingstid (straffelovens § 82, nr. 13)

eller af, at den strafbare handling er begået for lang tid siden

(straffelovens § 82, nr. 14).

side 3

UfR ONLINE

Omvendt vil der være grund til at udvise tilbageholdenhed med

at anvende betinget fængsel ved mere organiseret kriminalitet, dvs.

hvor flere gerningsmænd mere systematisk og planlagt i fællesskab

begår kriminalitet. Der vil også være grund til at udvise tilbagehol-

denhed med at anvende betinget fængsel for personfarlig krimina-

litet i tilfælde, hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller

psykiske skader. Det samme gælder som udgangspunkt, hvis krimi-

naliteten er udøvet over for et særligt værgeløst offer.

For så vidt angår betinget fængsel med vilkår om samfundstjeneste

er der med lovforslaget lagt op til visse ændringer i principperne

for valget mellem ubetinget fængsel og betinget fængsel med vilkår

om samfundstjeneste.

Der lægges med lovforslaget op til, at udgangspunktet fremover

vil være, at samfundstjeneste kan anvendes over et bredt felt af

kriminalitetsformer, og at der dermed ikke er grundlag for fortsat

at tale om et »kerneområde« for anvendelsen af samfundstjeneste.

I forhold til den eksisterende praksis bør en udvidet brug af sam-

fundstjeneste på straffelovensområde i første række vedrøre første-

gangsovertrædelser og ikke organiseret eller banderelateret krimi-

nalitet.

Valget mellem samfundstjeneste og ubetinget fængsel (når tiltalte

findes egnet til samfundstjeneste) vil fremover først og fremmest

skulle afgøres ud fra en samlet vurdering af dels grovheden af den

nu foreliggende kriminalitet som udtrykt ved længden af

Fængselsstraf

7-14 dage

20-30 dage

40-50 dage

60 dage-3 måneder

4-5 måneder

6-7 måneder

8-11 måneder

1 år-1 år og 5 måneder

1 år og 6 måneder-1 år og 11

måneder

2 år

30 timer

40 timer

60 timer

80 timer

100 timer

120 timer

150 timer

200 timer

250 timer

300 timer

U.2016.2484H - TfK2016.712/1H

fængselsstraffen, dels omfanget og alvoren af eventuel tidligere

kriminalitet. Når bortses fra røveri, voldtægt, grov vold, grove vå-

benlovsovertrædelser, grove narkotikaforbrydelser og vidnetrusler

mv., vil kriminalitetens art derimod som udgangspunkt ikke som

sådan skulle tillægges væsentlig betydning, men der vil fortsat

skulle udvises tilbageholdenhed med at anvende samfundstjeneste

i tilfælde, hvor der er tale om mere organiseret kriminalitet, eller

hvor forurettede er påført betydelige fysiske eller psykiske skader.

Det samme gælder som udgangspunkt, hvis kriminaliteten er udøvet

over for et særligt værgeløst offer.

…

Til nr. 6 (§ 63, stk. 1)

Straffelovens § 63, stk. 1, angår grundvilkåret i en dom til sam-

fundstjeneste, nemlig at den dømte skal udføre ulønnet samfunds-

tjeneste i mindst 30 timer og højst 300 timer. Ifølge 2. pkt. skal den

fastsatte »arbejdspligt« opfyldes inden for en længstetid, der udmå-

les i forhold til antallet af »arbejdstimer«.

…

Der foreslås ingen ændringer i reglerne om fastsættelsen af time-

tallet for samfundstjeneste eller af længstetiden for udførelsen af

samfundstjenesten. Der lægges imidlertid med lovforslaget op til,

at domstolene ved fastsættelsen af timetallet for samfundstjeneste

og af længstetiden for udførelsen af samfundstjenesten fremover

skal tage udgangspunkt i nedenstående vejledende omregningstabel.

Længstetid

4 måneder

6 måneder

8 måneder

1 år

1 år og 6 måneder

Højesterets begrundelse og resultat

Sagen angår strafudmålingen for vold begået på en natklub. T er

dømt for at have tildelt F1 et knytnæveslag i ansigtet efter en for-

udgående uoverensstemmelse med hende. Ved slaget pådrog hun

sig en blødning og hævelse af kæbeleddet. Endvidere er han dømt

for umiddelbart herefter at have tildelt F2 to slag i ansigtet, da hun

henvendte sig til ham, efter at han havde slået F1. Der havde ikke

forinden været nogen uoverensstemmelse mellem ham og hende.

Under disse omstændigheder og efter forholdenes karakter tiltræder

Højesteret, at straffen er fastsat til fængsel i 60 dage.

Når henses til karakteren af den udøvede vold og til, at T var 34

år på gerningstidspunktet, er der ikke grundlag for at gøre straffen

betinget uden vilkår om samfundstjeneste.

Spørgsmålet er herefter, om straffen på fængsel i 60 dage skal

være ubetinget eller gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste.

Højesteret finder, at der er grundlag for at gøre straffen betinget

med vilkår om samfundstjeneste, jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015

om ændring af straffeloven mv. Højesteret har herved lagt vægt

på, at T er ustraffet, at der er tale om simpel vold på en natklub efter

en forudgående uoverensstemmelse med den ene af de forurettede,

og at volden alene har påført de forurettede begrænsede skader.

side 4

Samfundstjeneste

Der lægges med lovforslaget op til, at retten i den konkrete sag

først fastsætter fængselsstraffens længde i overensstemmelse med

de almindelige regler om strafudmåling i straffelovens 10. kapitel.

Der lægges endvidere op til, at retten herefter som udgangspunkt

fastsætter timetallet for samfundstjeneste som angivet i omregnings-

tabellen.

…

Omregningstabellen er vejledende og kan fraviges, hvis det som

følge af særlige forhold er velbegrundet. Det forudsættes i den

forbindelse, at det udtrykkeligt angives i dommens præmisser, hvis

retten har fraveget den vejledende omregningstabel, og at fravigel-

sen endvidere begrundes.

2489

…

Det foreslås at erstatte det gældende § 63, stk. 3, 2. pkt., hvorefter

det i dommen kan bestemmes, at prøvetiden ophører, når længste-

tiden for arbejdsforpligtelsens opfyldelse er udløbet, med en ny

regel, hvorefter prøvetiden for betingede fængselsstraffe på højst

3 måneder ophører, når længstetiden for at udføre samfundstjenesten

er udløbet.«

UfR ONLINE

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom med den ændring,

at straffen gøres betinget med vilkår om samfundstjeneste i 80 timer

som nedenfor bestemt, jf. straffelovens § 62 og § 63.

Thi kendes for ret

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at fuldbyrdelsen

af straffen på fængsel i 60 dage udsættes og bortfalder efter en

prøvetid på 1 år fra Højesterets dom på betingelse af,

T i prøve-

tiden ikke begår strafbart forhold,

han i prøvetiden undergiver

sig tilsyn af Kriminalforsorgen, og

han udfører ulønnet samfunds-

tjeneste i 80 timer efter Kriminalforsorgens bestemmelse inden for

en længstetid på 6 måneder.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for Højesteret.

Lovforslag 2002-02-26 nr. L 118, alm. bem., pkt. 2.2.2.1 og 2.2.3, og

bem. til § 1, nr. 6-8, bet. nr. 1545/2014, s. 7-11, 13, 21-26, 28, 78-85, 100-

104, 150 f., 155-78 og 190 f., og lovforslag 2014-11-05 nr. L 50, alm.

bem., pkt. 1.1, 4.1 og 4.2, og bem. til § 1, nr. 2, 6 og 7.

U.2016.2484H - TfK2016.712/1H

side 5