UfR ONLINE
U.2016.2484H
U.2016.2484H - TfK2016.712/1H
mod tiltaltes hoved. Herefter slår tiltalte F1, som falder bagover
ned på gulvet. I samme øjeblik kommer F2 fra tiltaltes højre side
ind foran tiltalte. Tiltalte står et trin oppe i forhold til F2. Tiltalte
slår F2, der falder bagud, og tiltalte tager herefter et skridt ned og
slår endnu en gang F2.
Der er dokumenteret politiattest fra F1's henvendelse på traume-
centret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf fremgår blandt
andet under objektive fund:
»…
Blødning og hævelse i højre kæbeled.
Diskus (Brusskive i høje kæbeled)
måske forskubbet permanent
…«.
2485
Der er endvidere dokumenteret politiattest fra F2's henvendelse
på traumecentret på Rigshospitalet den 12. januar 2014, hvoraf
fremgår blandt andet under objektive fund:
»…
Kranie: Der ses let rødme og hævelse i venstre side.
Der er muskulær ømhed over siderne ved rygsøjle på venstre side
…
Tilskadekomne blev vurderet af vagthavende øre-næse-… i huset.
…«.
Personlige oplysninger
Der er af Kriminalforsorgen den 20. februar 2014 foretaget en
personundersøgelse vedrørende tiltalte, hvoraf det blandt andet
fremgår, at tiltalte er fundet egnet til betinget dom, herunder med
vilkår om samfundstjeneste.
Tiltalte har om sine personlige forhold forklaret, at han efter epi-
soden er blevet forflyttet fra sin arbejdsplads. Han er ansat i social-
forvaltningen i Københavns Kommune. Han blev sendt hjem fra
sit arbejde på grund af den megen medieomtale af sagen og for at
beskytte den institution, han arbejdede på. Han startede for 15 år
siden med at arbejde med et projekt med indsats mod bandekrimi-
nalitet - - -. De sidste 6 år har han fungeret som leder af projektet.
Herudover har han startet diverse projekter og undervist politiet i
konflikthåndtering ved konfrontation af bander. Han har endvidere
været tilknyttet diverse projekter for Retsudvalget og Justitsmini-
steriet.
Rettens begrundelse og afgørelse
forhold 1
Ved tiltalte og vidnerne F1 og F2's forklaring lægges det til grund,
at der havde været nogen uoverensstemmelse mellem tiltalte og
F1, idet tiltalte flere gange havde rettet henvendelse til F1 og bedt
hende om at holde sig væk fra B.
Vidnet F1 har forklaret, at tiltalte tog fat i hendes kæbe, og at hun
herefter tog sin hånd op mod tiltaltes hoved og markerede med tre
fingre på tiltaltes pande for at signalere, at han skulle stoppe, og at
der var tale om et puf for at få tiltalte væk fra hende. På overvåg-
ningsvideoen kan det ligeledes ses, at vidnet F1 rakte hånden frem
mod tiltalte.
Det lægges endvidere til grund på baggrund af forklaringen fra
tiltalte og fra vidnet F1, sammenholdt med videoovervågningen
fra stedet, at tiltalte herefter slog F1 en gang. Vidnet F1 har forkla-
ret, at tiltalte slog med knytnæve, hvilket ligeledes støttes af de
skader, som vidnet fik efter slaget. Herefter findes det bevist, at
tiltalte tildelte F1 et knytnæveslag i ansigtet.
Henset til karakteren af F1's puf for at få tiltalte væk fra hende,
finder retten, at tiltaltes slag med knytnæve ikke var nødvendigt,
og at slaget åbenbart gik ud over, hvad der i situationen må anses
for forsvarligt. Overskridelsen findes endvidere ikke at være rime-
ligt begrundet i den ved F1's puf fremkaldte ophidselse af tiltalte.
side 1
TfK2016.712/1
Dom for simpel restaurationsvold gjort betinget med vilkår
om samfundstjeneste.
Strafferet 21.2 og 32.2.
♦ Den 34-årige T var i landsretten fundet skyldig i på en natklub
at have tildelt en kvinde, F1, et knytnæveslag i ansigtet efter
en uoverensstemmelse med hende. Ved slaget pådrog F1 sig
en blødning og hævelse af kæbeleddet. T var endvidere fundet
skyldig i umiddelbart herefter at have tildelt F1's veninde, F2,
to slag i ansigtet, da F2 henvendte sig til ham. Landsretten ud-
målte straffen til fængsel i 60 dage. For Højesteret angik sagen
strafudmålingen, herunder om straffen skulle gøres betinget,
evt. med vilkår om samfundstjeneste. Højesteret fandt, at
straffen på fængsel i 60 dage var passende fastsat, men at der
var grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om sam-
fundstjeneste, jf. lov nr. 152 af 18. februar 2015 om ændring
af straffeloven mv. Højesteret lagde vægt på,
at
T var ustraffet,
at
der var tale om simpel restaurationsvold efter en forudgående
uoverensstemmelse med den ene af de forurettede, og
at
volden
alene havde medført begrænsede skader. Henset til karakteren
af den udøvede vold og T's alder var der ikke grundlag for at
gøre straffen betinget uden vilkår om samfundstjeneste.
(1)
H.D. 13. april 2016 i sag 183/2015 (2. afd.)
Anklagemyndigheden
mod
T (adv. Thorkild Høyer, Kbh., besk.).
Københavns Byrets dom 2. maj 2014 i SS 3-4393/2014
Sagens baggrund og parternes påstande
Der har medvirket domsmænd ved behandlingen af denne sag.
Anklageskrift er modtaget den 10. februar 2014.
T er tiltalt for
1.
vold efter straffelovens § 244,
ved
den 12. januar 2014 ca. kl. 02.30 på »Sunday Club«, Lille
kongensgade 16 i København K, at have tildelt F1 et knytnæveslag
i ansigtet.
2.
vold efter straffelovens § 244,
ved
den 12. januar 2014 ca. kl. 02.30 på »Sunday Club«, Lille
kongensgade 16 i København K, at have tildelt F2 to slag i ansigtet.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om fængselsstraf.
Tiltalte har nedlagt påstand om frifindelse som følge af nødværge.
Forklaringer
Der er afgivet forklaring af tiltalte og vidnerne F1, F2, politibetjent
Louis Larsen og Andreas Granskov.
---
Oplysningerne i sagen
Der har under hovedforhandlingen været afspillet en overvågnings-
video fra stedet. Af overvågningsvideoen fremgår blandt andet, at
F1 står i nærheden af et bord. Tiltalte peger mod F1 og går hen og
taler med B. Herefter går F1 hen til B, tager ham ved nakken og
siger noget ind i B's øre, mens hun peger mod tiltalte. Herefter tager
tiltalte fat i B og trækker ham over mod sig, hvorefter F1 fortsat
peger mod tiltalte og forsøger at trække i B. Der opstår en diskus-
sion mellem tiltalte og F1 og noget tumult. F1 tager en hånd op
Copyright © 2016 Karnov Group Denmark A/S