Udenrigsministeriet
Folketingets Finansudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2019-38722
Økonomikontoret
20. oktober 2019
FIU L 1
–
svar på spørgsmål 54 fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Christian Juhl stillet den 16. oktober 2019 til
udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad skyldes faldet i bevillingen til internationale straffedomstole under
§06.22.03.
Svar
Som det fremgår af anmærkningsteksten til bevillingen under § 06.22.03
har straffetribunalerne for det tidligere Jugoslavien (ICTY) og for Rwanda
(ICTR) afsluttet førelsen af retssagerne. For at håndtere opgaver, der
udgår fra tribunalerne, bl.a. funktioner relateret til de af tribunalerne
dømte personer, der nu afsoner, arkiverne, vidnebeskyttelsesprogrammer,
mv., er der etableret en International Residual Mechanism for Criminal
Tribunals (MICT). Udgifterne til MICT er dog samlet set lavere end
udgifterne til ICTY og ICTR var.
Det er således afslutningen af ICTYs og ICTRs arbejde, der indebærer et
fald i den samlede bevilling til internationale straffedomstole. Det skal
herudover bemærkes, at udgifterne til Den Internationale Straffedomstol
(ICC), der som anført i anmærkningsteksten også falder under denne
budgetlinje, over de senere år har været let stigende.
Opmærksomheden henledes på, at udgifterne under denne budgetlinje er
såkaldt pålignede bidrag, dvs. at de fra Danmark opkrævede beløb følger
direkte af den bidragsnøgle, der i henhold til de gældende regler for FN-
tribunaler og ICC gælder for finansieringen af disse institutioners udgifter.
Med venlig hilsen
Jeppe Kofod