Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2091968_0001.png
Folketinget
Finansudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
21. oktober 2019
Økonomikontoret
Anna Petersen Neder-
gaard
2019-0037-0067
1261839
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 52 vedrørende forslag til finans-
lov for finansåret 2020 (L 1), som Folketingets Finansudvalg har stillet til
justitsministeren den 11. oktober 2019.
Nick Hækkerup
/
Lena Dyhr Toft Christensen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 52: Spm., om ministeren vil redegøre nærmere for tekstanmærkning nr. 113 om Kriminalforsorgens udlæg, til justitsministeren, kopi til finansministeren
Spørgsmål nr. 52 fra Folketingets Finansudvalg vedrørende forslag til
finanslov for finansåret 2020 (L 1):
”Vil ministeren i forlængelse af den tekniske gennemgang af
FFL 20, redegøre nærmere for tekstanmærkning nr. 113 om Kri-
minalforsorgens udlæg?”
Svar:
Justitsministeriet har anmodet Direktoratet for Kriminalforsorgen om en ud-
dybende forklaring på baggrunden for i forbindelse med forslag til finans-
lov for 2020 at ændre tekstanmærkning nr. 113 om kriminalforsorgens ud-
læg ved tilføjelse af stk. 2.
Tekstanmærkning nr. 113, stk. 1, giver kriminalforsorgen mulighed for at
lægge ud, når det vurderes, at der er særlige behandlingsmæssige eller pæ-
dagogiske grunde, der taler for det, men hvor de sociale myndigheder eller
kriminalforsorgen ikke er forpligtet hertil. Samtidig giver det nye stk. 2 i
tekstanmærkning nr. 113 mulighed for at lægge ud for ydelser, der i sidste
ende skal afholdes af de sociale myndigheder. Sidstnævnte situation kan
bl.a. opstå ved løsladelse eller overførsel til pension, hvor den indsatte har
ret til sociale ydelser, men hvor der kan gå noget tid, inden den dømte kan
råde over ydelsen.
Direktoratet for Kriminalforsorgen har oplyst, at baggrunden for ændringen
i tekstanmærkning nr. 113 er, at det er vigtigt for overgangen fra kriminal-
forsorg til frihed, at en indsat ikke løslades, inden midlerne fra f.eks. soci-
ale ydelser tilgår den pågældende persons konto. Det har derfor været vig-
tigt, at der gives en konkret hjemmel på finansloven til, at kriminalforsor-
gen kan lægge ud med henblik på efterfølgende tilbagebetaling. Det er en
forudsætning for udlægget, at der er indgået skriftlig aftale med den pågæl-
dende myndighed om tilbagebetaling af det udlagte beløb.
Direktoratet for Kriminalforsorgen vil overveje at se på, om der er grundlag
for at forny den metode, hvormed det sikres, at midler fra f.eks. sociale ydel-
ser tilgår den indsattes konto, inden den pågældende løslades.
2