Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2125823_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 138 (L 1) af 12. december
2019 stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren skematisk opgøre,
1) hvor mange penge regeringen regner med at spare på konsulenter i det offentlige
i 2020 i den endelige aftale om finansloven for 2020, 2) hvad differencen er i kroner
og ører ift. et scenarie, hvor man sparede 3 mia. kr. på konsulenter i det offentlige i
finansloven for 2020 og 3) hvor stort et provenu stigningerne i skatter og afgifter
beløber sig til på i finansloven for 2020?
Svar
1.
Det er regeringens ambition at nedbringe forbruget af konsulenter i det offentlige
markant og i stedet bruge pengene på velfærd. I et samfund som det danske, hvor
vi har en stor offentlig sektor med høj faglighed og dygtige medarbejdere, mener
regeringen, at det offentlige skal løse flere opgaver selv i stedet for at sende dem ud
til dyre konsulenter. Finanslovsaftalen er første skridt i den retning.
Regeringen, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet
blev i forbindelse med
Aftale om finansloven for 2020
enige om at nedbringe forbruget
af konsulenter i staten. Den samlede besparelse i finanslovsaftalen udgør 200 mio.
kr. i 2020 og 625 mio. kr. årligt fra 2021. Besparelsen på konsulenter bidrager som
led i den samlede finanslovsaftale til at finansiere mere og bedre velfærd.
Konsulentudgifterne skal herudover tilpasses med 126,8 mio. kr. i 2020, 177,5 mio.
kr. i 2021, 202,8 mio. kr. i 2022 og 228,2 mio. kr. i 2023 som led i udmøntningen af
den negative budgetregulering af statens udgifter til konsulenter i
Aftale om ret til
seniorpension for nedslidte.
En ubetalt regning fra den tidligere regering, som vi nu har
håndteret. De samlede besparelser på konsulenter som er aftalt med finanslovsaf-
talen fremgår i tabel 1.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 138: Spm. om en skematisk opgørelse over, hvor mange penge regeringen regner med at spare på konsulenter i det offentlige i 2020, og hvor stort et provenu stigningerne i skatter og afgifter beløber sig til, til finansministeren
2125823_0002.png
Side 2 af 2
Tabel 1
Samlet besparelsesmål på udgifter til eksterne konsulenter i staten (FL20)
Mio. kr. (2020-pl)
Forudsat konsulentbesparelser
i aftale om seniorpension
Yderligere besparelsesmål
FL20
Samlet besparelsesmål
2020
126,8
200,0
326,8
2021
177,5
625,0
802,5
2022
202,8
625,0
827,8
2023
228,2
625,0
853,2
2.
Ud over de aftalte besparelser med finanslovsaftalen, vil regeringen løbende se
på, hvordan forbruget af konsulenter i det offentlige kan nedbringes yderligere. Re-
geringen er bl.a. med aftalen om kommunernes og regionernes økonomi for 2020
blevet enige med KL og Danske Regioner om, at der skal ses nærmere på, hvordan
forbruget af konsulenter i det offentlige kan nedbringes. Der er derfor nedsat en
arbejdsgruppe, som skal se på veje til at nedbringe konsulentforbruget i stat, kom-
muner og regioner.
3.
For så vidt angår den sidste del af spørgsmålet vedrørende hvor stort et provenu
stigninger i skatter og afgifter beløber sig til på finansloven for 2020 henvises der
til Finansministeriets besvarelse af spørgsmål nr. 101 (L 1) fra Folketingets Finans-
udvalg.
Med venlig hilsen
Nicolai Wammen
Finansminister