Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
16. december 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 122 (L 1 - § 7.
Finansministeriet) af 6. december 2019 stillet efter ønske fra
Rasmus Jarlov (KF)
Spørgsmål
Hvis man antager, at regeringen lykkes med sin ambition om 1000 sygeplejersker
ekstra og sin ambition om flere pædagoger og dertil lægger den allerede udregnede
negative arbejdsudbudseffekt af finansloven for 2020, hvor mange personer færre
vil så samlet set varigt være til rådighed for den private sektor som følge af finans-
lovsaftalen?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at der er udsigt til markant strukturel beskæftigel-
sesfremgang i de kommende år, hvilket skaber grundlag for øget beskæftigelse i
både den private og den offentlige sektor. Det afspejler, at allerede vedtagne refor-
mer vurderes at øge arbejdsudbuddet (strukturel beskæftigelse) med godt 100.000
personer fra 2018 til 2025.
Den isolerede varige virkning på arbejdsudbuddet af
Aftale om finansloven for 2020
fremgår af særskilt faktaark på Finansministeriets hjemmeside, som er vedlagt sva-
ret. Af faktaarket fremgår virkningen på det samlede arbejdsudbud, og virkningen
kan således ikke ses som en direkte konsekvens for arbejdsudbuddet for den pri-
vate sektor.
Ændringer i den offentlige beskæftigelse påvirker ikke i sig selv arbejdsudbuddet.
Højere offentlig beskæftigelse vil således på sigt fortrænge privat beskæftigelse i
tilsvarende omfang. Der vil dermed hverken blive flere eller færre beskæftigede på
sigt. I det omfang at den offentlige beskæftigelse øges med fx 1.000 personer, vil
det således isoleret set indebære et tilsvarende lavere arbejdsudbud for den private
sektor. Der henvises i øvrigt til Finansministeriets regneprincipper og modelan-
vendelse, der er nærmere beskrevet i
Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministe-
riet
på Finansministeriets hjemmeside.
Med venlig hilsen
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk