Finansudvalget 2018-19 (2. samling)
FIU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 32
Offentligt
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
25. september 2019
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 32 af 28. august 2019
stillet efter ønske fra Troels Lund Poulsen (V)
Spørgsmål
Vil ministeren opgøre det finanspolitiske råderum som i Tabel 1.7 i Opdateret
2025-forløb: Grundlag for udgiftslofter 2023
–
teknisk fremsættelse, august 2019,
men med den tilføjelse, at råderummet i 2020 også indgår?
Svar
Det finanspolitiske råderum opgøres som den beregningsteknisk højest mulige of-
fentlige forbrugsvækst målt i forhold til et givet år. I
Opdateret 2025-forløb: Grundlag
for udgiftslofter 2023
–
teknisk fremsættelse, august 2019
er det finanspolitiske råderum
frem mod 2025 opgjort til 28¾ mia. kr. (2020-priser) målt i forhold til udgiftsni-
veauet i 2020. Råderummet indeholder således den højest mulige vækst i det of-
fentlige forbrug i 2021-2025.
I augustforløbet i år er der skiftet basisår, sådan at råderummet frem mod 2025
måles ift. finanslovsåret (dvs. 2020). Det skyldes, at det finanspolitiske råderum år-
ligt disponeres i forbindelse med finanslovforslaget mv. (med afsæt i de fastsatte
udgiftslofter på budgetform
1
), hvormed råderummet for det pågældende år kon-
verteres til konkrete politiske prioriteringer, herunder prioriteringer af tiltag som
indgår i det offentlige forbrug.
Ifm. de årlige finanslovforslag mv. prioriteres en række bevillinger på de forskel-
lige ministerområder (på budgetform). På baggrund heraf. udarbejdes et skøn for
de forventede udgifter til offentligt forbrug, subsider, offentlige investeringer mv.
(på nationalregnskabsform).
Skønnet for den offentlige forbrugsvækst i 2020 er således udtryk for, hvor stor
en del af udgiftsloftet i 2020, der med finanslovforslaget prioriteres til driftsudgif-
ter mv., der indgår i det offentlige forbrug. Det offentlige forbrugsskøn med afsæt
i det tekniske finanslovforslag for 2020 afspejler fx, at fordelingen af de budgette-
rede udgifter under udgiftsloftet indebar en større andel til offentligt forbrug end
tidligere beregningsteknisk forudsat,
jf. Økonomisk Redegørelse,
august 2019.
1
Det bemærkes i forlængelse heraf, at det er udgiftslofterne
–
og ikke det finanspolitiske råderum (den beregningstekniske
forbrugsvækst)
–
der udgør den udgiftsmæssigt bindende ramme for tilrettelæggelsen af det årlige finanslovforslag mv.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk