Finansudvalget 2019-20
L 1
Offentligt
2124172_0001.png
12. december 2019
J.nr. 2019 - 11494
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 1 - Forslag til finanslov for finansåret 2020.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 108 af 6. december 2019. Spørgsmålet er stillet ef-
ter ønske fra Troels Lund Poulsen (V).
Morten Bødskov
/ Merete Godvin Jensen
L 1 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 108: Spm. om renteudgifter på forældrekøbslejligheder, til skatteministeren, kopi til finansministeren
2124172_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren redegøre for, hvor meget en forælder, der køber en bolig til sine børn gen-
nem virksomhedsordningen, i gennemsnit vil tabe i kroner og øre, når forælderen ikke
længere kan trække renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles løn-
indkomst?
Svar
Gældende regler for anvendelse af virksomhedsordningen giver mulighed til at trække
renteudgifter på forældrekøbslejligheder fra i egen eller ægtefælles lønindkomst mv. An-
vendes virksomhedsordningen ikke, kan renteudgifter alene fratrækkes i den skattepligtige
indkomst. Dermed har renteudgifter i virksomhedsordningen en fradragsværdi på op til
ca. 55,9 pct. for topskatteydere mod ca. 25,6-33,6 pct., hvis virksomhedsordningen ikke
anvendes.
Der skønnes pr. 1. januar 2017 at være i omegnen af 19.500 forældrekøb. Af disse skøn-
nes halvdelen at anvende virksomhedsordningen, mens omkring en femtedel anvender
kapitalafkastordningen. Med udgangspunkt i antallet af forældrekøb i ordningerne og i
provenuvurderingen kan ændringen i beskatningen beregnes til gennemsnitligt ca. 12.000
kr. årligt pr. forældrepar i 2021 og ca. 21.000 kr. opgjort i varig virkning. Forskellen på
virkningen i 2021 og den varige virkning skyldes det aktuelt lave renteniveau.
Side 2 af 2