Finansudvalget 2019-20
L 99 Bilag 1
Offentligt
2142725_0001.png
Oversigt over særlige påtegninger på
aktstykker
Særlige påtegninger på aktstykker, der har bevillingsmæssig
konsekvens for finansåret 2019 tiltrådt i 2019 samt for perioden fra
1. oktober 2018 til 31. december 2018, som ved Finansudvalgets
behandling er givet særlige påtegninger.
Akt. nr. 83 om tilskudsordning til kompensation af ålefiskere i saltvand
29. januar 2020
UPM
Alternativets medlem af udvalget finder at det er positivt, at fiskerne bliver kom-
penseret, men hvis denne kompensation skal fortsætte i årene frem, er det ikke en
holdbar løsning, og fiskerne skal i stedet justere deres erhverv. Alternativet mener
ikke at fredning af ål skal være isoleret til et enkelt år, men i højere grad efterleve
anbefalingerne fra ICES.
Akt. nr. 86 om tilskud til test af store vindmøller på LORC
Enhedslistens medlem af udvalget støtter fuldt ud udbygningen af vedvarende
energi i Danmark. Vindmøllerne er en af de absolutte hjørnesten i fremtidens dan-
ske energisystem og den fortsatte forskning og udvikling af møller er central.
Akt. nr. 102 om Disruption reserven
SF´s medlem af udvalget støtter aktstykket, men er i mod den del der handler om
talentudvikling på uddannelser. SF ser det som en forkert prioritering at fremme
nogle enkelte unge menneskers dannelse, mens der i det store spares massivt på
uddannelserne gennem omprioriteringsbidraget.
Akt. nr. 103 om oprydning i Erdkehlgraven
Enhedslistens medlem af udvalget er ikke tilfreds med fremgangsmåden i denne
sag, for det er kun dele af opgaven der finansieres med denne bevilling. Der
mangler finansiering til genhusning af de beboere der bliver husvilde som konse-
kvens af rydningerne. Efter Enhedslistens opfattelse er det uansvarligt at fjerne
folks hjem uden en plan og en finansiering for alternative boliger. Enhedslisten
mener at der med bevillingen til rydningerne også burde have være afsat midler til
at sikre alternative boliger til de borgere der i dag har deres hjem i Fredens Havn
inden rydningen blev igangsat.
Akt. nr. 109 om oprydning i Erdkehlgraven
Enhedslistens medlem af udvalget bemærker, at rundkørsler ofte anlægges for at
øge trafiksikkerheden - således har studier også vist, at antallet af tilskadekomne
og trafikdræbte falder med ombygning af kryds til rundkørsler. Da aktstykket om-
fatter ombygning af en rundkørsel til et kryds er det Enhedslistens opfattelse, at
L 99 - 2019-20 - Bilag 1: Oversigt over aktstykker og oversigt over påtegninger på aktstykker i 2019
Side 2 af 4
det ikke vil være gavnligt for trafiksikkerheden. Da Vejdirektoratet ikke umiddel-
bart kan afvise at antallet uheld med personskader og omkomne vil være uændret
eller falde kan Enhedslisten ikke støtte projektet.
Akt. nr. 110 om budgetanalyse af Udlændingestyrelsen
Enhedslistens medlem af udvalget ønsker hverken at stemme for eller imod akt-
stykket fordi aktstykket i høj grad har til formål at finansiere den ekstra sagsbe-
handling, der er en følge af regeringens vedtagne lovforslag om stramninger af ud-
lændingelovgivningen og hyppig prøvning af, om grundlaget for udlændinges op-
hold i Danmark fortsat er til stede. Enhedslisten anser således en stor del af de bu-
reaukratiske aktiviteter, som aktstykket skal finansiere, som unødvendige og ikke-
ønskværdige.
Akt. nr. 137 om oprensning af de store generationsforureninger ved Cheminova
og Grindstedværket
Enhedslistens medlem af udvalget støtter aktstykket og ser positivt på tildelingen
af midler til trods for deres relativt lille og ubetydelige omfang taget udgifterne til
alle 9 generationsforureninger i betragtning. EL mener endvidere, at den politiske
prioritering af kun 2 grunde er forfejlet og har grundlag i en forventning om urea-
listiske besparelser på nedlæggelse af regionerne. EL mener derfor, at midlerne
burde være anvendt til metodeudvikling, som ville kunne understøtte en hurtigere
oprensning af alle 9 generationsforureninger og være en robust strategi i forhold
til et nyt politisk flertal.
Alternativets medlem af udvalget stemmer hverken for eller imod aktstykket, da
ALT mener, at midlerne ikke burde prioriteres på kun to lokationer og desuden er
alt for begrænsede til opgavens omfang. Alle ni generationsforureninger er kende-
tegnede ved, at der er behov for samlet set i størrelsesordenen 2 mia. kr. pr. år i en
årrække, til man er kommet i bund med oprydningerne. Dertil skal der fortsat
være ca. 400 mio. kr. om året til den generelle jordforureningsindsats, som der har
været de sidste mange år. Aftalen imellem regeringen og DF er således helt util-
strækkelig til løsning af opgaven med at oprense såvel de ni generationsforurenin-
ger som de tusindvis af andre forurenede grunde, regionerne i dag har ansvaret
for.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stemmer hverken for eller imod akt-
stykket da SF mener, at midlerne i stedet burde udmøntes således, at dele af de be-
grænsede midler prioriteres til at fjerne risikoen for, at giftaffaldet i Høfde 42 spre-
des i Vesterhavet under et sammenfald af uheldige vejrepisoder ved at flyttet affal-
det til et lager, der i sig selv kan anvendes til rensning ved termisk desorption eller
være mellemlager for andre behandlingsmetoder når pengene til rensning bevilges.
SF bemærker desuden, at bevillingen i aktstykket og den fremtidige indsats som
skitseret i aftalen mellem regeringen og DF er helt utilstrækkelig.
Akt. nr. 162 om statens bloktilskud til kommunerne for finansåret 2020
Enhedslistens medlem af udvalget kan støtte bloktilskudsaktstykket for 2020, da
både bloktilskuddet til kommunerne og regionerne både dækker det rene demo-
grafiske træk og indebærer et løft.
L 99 - 2019-20 - Bilag 1: Oversigt over aktstykker og oversigt over påtegninger på aktstykker i 2019
Side 3 af 4
Bloktilskudsaktstykket indebærer desværre også, at selvom der er tale om et vist
løft ud over det demografiske træk, så vil hverken kommuner eller regioner blive
kompenseret fuldt ud for stigende udgifter. Bloktilskuddet til både kommuner og
regioner er derfor mangelfuldt. Bloktilskudsaktstykket lever dermed ikke op til de
ambitioner for en styrket velfærd, som Enhedslisten arbejder for. Enhedslisten vil
i de kommende forhandlinger om finansloven for 2020 bl.a. arbejde for, at der
sker den nødvendige styrkelse af velfærden.
Akt. nr. 70 om meromkostninger i Styrelsen for Patientklager
Venstres medlemmer af udvalget støtter, at der tilføres ekstra midler til Styrelsen
for Patientklager og at handlingsplanen dermed kan gennemføres, men V anser
den manglende inddragelse af Folketinget, de dårlige orienteringer og den meget
langsommelige ageren fra den socialdemokratiske regering, som meget utilfreds-
stillende. Allerede med finansloven for 2019 tilførte VLAK regeringen sammen
med DF ekstra midler til Styrelsen for Patientklager og iværksatte arbejdet med en
handlingsplan for afviklingen af den oparbejdede sagspukkel. Ekstra midler til sty-
relsen indgik også i den daværende VLAKregerings prioriteringsoplæg til finanslo-
ven for 2020 og der var også i forbindelse med bedre balance I og II afsat reserver
til at håndtere opstående problemer i forbindelse med udflytningen af de op mod
8000 statslige arbejdspladser. Nærværende aktstykke omprioriterer derimod midler
reserveret til at styrke det nære sundhedsvæsen, herunder at sikre bedre lægedæk-
ning, højere kvalitet i de kommunale sundhedstilbud m.m. De midler havde Ven-
stre hellere set anvendt til de oprindelige sundhedsformål, men det har den
socialdemokratiske regering ikke ønsket.
Socialistisk Folkepartis medlem af udvalget stemmer for aktstykket, så vi kan få
bugt med ventetiderne, men bemærker, at sagen afspejler at udflytninger af stats-
lige arbejdspladser er sket på en halvsløset måde, fordi man ikke i tilstrækkelig
grad har indtænkt de rekrutteringsproblemer og sikker drift fra start. Dermed øges
sagsbehandlingstiderne man har påført borgere både i og udenfor hovedstaden,
som er afhængig af styrelsens drift.
Enhedslistens medlem af udvalget finder det kritisabelt, at ministeriet har afholdt
udgifter uden de normale godkendelser. Samtidig mener Enhedslisten, at det er et
tydeligt tegn på, at de tvungne udflytninger af statslige institutioner, som er sket
med Bedre Balance II, er foregået uden tilstrækkelig omhu, når det er nødvendigt
med en ekstrabevilling for at nedbringe sagsbehandlingstiden af patientklager.
Akt. nr. 72 om omprioritering af midler fra national talentindsats i 2019
Venstres medlemmer af udvalget kan ikke støtte, at midlerne afsat til en styrket ta-
lentindsats fjernes. Der er i den grad brug for en styrket indsats på talentområdet i
Danmark. En indsats, der både sikrer, at de allerdygtigste unge mennesker udfor-
dres fagligt og får mulighed for at dyrke deres talenter, men også fordi vi desværre
ser en række målinger og undersøgelser, der viser, at mange højtbegavede børn og
unge mistrives. Derfor er regeringens beslutning om at fjerne talentindsatsen ikke
bare kortsigtet samfundsøkonomisk set, men også problematisk for det enkelt
barn/unge. Venstre har i forbindelse med FGU forhandlingerne meddelt, at V
gerne medvirker til at sikre en fremadrettet løsning på de frie fagskolers økonomi,
L 99 - 2019-20 - Bilag 1: Oversigt over aktstykker og oversigt over påtegninger på aktstykker i 2019
Side 4 af 4
men det problem løser nærværende aktstykke ikke, da der er tale om et engangstil-
skud, der ikke løser de takstmæssige ubalancer mellem FGU og de frie fagskoler.
Akt. nr. 76 om tilførsel af midler til initiativ om bedre beskyttelse af grænsen
mod Sverige
SFs medlem af udvalget støtter bevillingen til grænsekontrollen mod Sverige, fordi
den er klogere sammensat end kontrollen mod Tyskland. Her er der ikke tale om
en omkostningstung, permanent døgnbemandet indrejsekontrol som den, vi ser,
ved grænsen til Tyskland. Der er derimod tale om stikprøvekontroller samt opret-
telse af et center for grænseoverskridende kriminalitet som ligner det, vi ser ved
den landfaste grænse. Et sådan center giver god mening, fordi opdraget er at be-
kæmpe grænseoverskridende kriminalitet, hvilket er en stigende nødvendighed i en
globaliseret verden. På baggrund heraf stemmer SF for aktstykket.
Akt. nr. 77 om indskud af 22 ejendomme i Statens Ejendomssalg A/S
Udvalget noterer, at ministeren har oplyst, at opgørelsen af den samlede aktiekapi-
tal i Statens Ejendomssalg A/S rettelig skal være 47,6 mio. kr. og ikke 47,2 mio.
kr., som anført på side 4 i aktstykket.
Akt. nr. 80 om omprioritering på UFM's område
Det Konservative Folkepartis medlem af udvalget støtter de ekstra togter med
skoleskibene Danmark og Georg Stage, men ikke aktstykkets øvrige elementer.