Børne- og Undervisningsudvalget 2019-20
L 98 Bilag 6
Offentligt
Børne- og Undervisningsministeriet
Marts 2020
Sags nr.: 20/03774
Ændringsforslag
til
Forslag til lov om forbud mod udbud af opgavebesvarelser m.v. til eksaminander på en
uddannelsesinstitution under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Af
børne- og undervisningsministeren,
tiltrådt af […]:
Til § 5
1)
Paragraffen affattes således:
»§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.«
[Fastsættelse af specifik dato for ikrafttræden.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det følger af det fremsatte lovforslags § 5, at børne- og undervisningsministeren fastsætter tids-
punktet for lovens ikrafttræden.
Dette er en følge af, at lovforslaget som udkast har været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2015/1535/EU af 9. september 2015 om en informati-
onsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets
tjenester (informationsproceduredirektivet), herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2000/31/EF (E-handelsdirektivet), og at lovforslaget tillige har været notificeret i overensstem-
melse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF (servicedirektivet), hvorefter
der skulle afholdes en standstill-periode henholdsvis en kommentarperiode, som ved lovforsla-
gets fremsættelse ikke var udløbet.
Disse perioder er nu udløbet, og der er ikke modtaget bemærkninger til lovforslaget.
Det foreslås, at § 5 ændres, så der fastsættes en specifik dato for ikrafttræden. Eftersom der er
tale om erhvervsrettet lovgivning er lovforslaget omfattet af ordningen om fælles ikrafttræden.
Lovens ikrafttrædelsestidspunkt foreslås herefter fastsat til den 1. juli 2020.
1