Tak for det. Vores børn og unge er jo vores fremtid, og derfor har vi også brug for, at de gør sig umage. Vi har brug for, at de alle sammen bliver så dygtige, som de overhovedet kan.
Jeg tror egentlig på, at alle børn og unge gerne vil dygtiggøre sig. Der er noget af det, som kan handle lidt om at have talent eller have anlæg for at blive god til noget, men langt det meste handler jo om hårdt arbejde – at man bruger de timer, der skal til, at man øver sig, at man fordyber sig. Og vi skal anspore alle børn og unge til at gøre deres allerbedste.
Vi skal turde forvente noget af hinanden, for det at gøre sig umage er jo en dyd. Og det tror jeg egentlig vi er enige om herinde. Og det er nok også derfor, at der er så bred opbakning til lovforslaget, hvilket vi naturligvis er glade for. For det berører jo noget af det, som er helt fundamentalt i vores uddannelsessystem, nemlig at man bedømmes på sin egen præstation. Når man har gjort sig umage og går til eksamen, gør man det baseret på sin egen præstation uden snyd.
Eksamenssnyd er jo ikke noget nyt fænomen, men vi må jo nok erkende, at det har taget en ny form. Vi har set masser af eksempler på, hvordan digitale muligheder gør eksamenssnyd mere avanceret, og hvordan det er blevet muligt simpelt hen at drive forretning og struktureret tjene penge på at hjælpe til med eksamenssnyd.
Hjælp til et 4-tal til eksamen i et gymnasiefag koster 425 kr.; et 12-tal koster 550 kr. Man kan også købe sig hjælp til at få skrevet de store skriftlige opgaver i slutningen af 3.g, og så skal man have den store pengepung frem: Det koster helt op imod 5.500 kr. til 7.950 kr. Og det er jo præcis derfor, det er blevet nødvendigt med det lovforslag, som vi behandler i dag, for med den nye digitale udvikling følger også nye muligheder og udfordringer. I den her situation har det jo betydet, at vi har brug for et ekstra redskab til at beskytte og sikre legitimiteten omkring vores prøver og eksamener.
Med lovforslaget her sætter vi en stopper for, at man kan sælge opgavebesvarelser, og at man kan give anden uretmæssig hjælp til aflæggelse af prøver eller eksamener. Det handler jo om, at gode karakterer ikke skal være noget, man kan købe sig til, og det skal ikke være muligt at drive forretning og tjene penge på vores børn og unge, som har et ønske om at klare sig godt i uddannelsessystemet.
Det her er jo en forretningsmodel, som i virkeligheden krænker sådan helt grundlæggende almene samfundshensyn, fordi det strider imod at alt det, som vores uddannelsessystem er bygget op omkring, nemlig at vores børn og unge gør sig umage og gør sig dygtige og bliver vurderet på det. Vi skal vurdere dem på baggrund af de opgaver, de laver; de skal honoreres for deres arbejdsindsats; de skal motiveres til at fordybe sig – og intet af det skal man kunne tjene penge på. Derfor støtter Socialdemokratiet naturligvis lovforslaget.