L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20
L 97 Bilag 1
Offentligt

23. januar 2020

J.nr. 2019-10691

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrø-

rende forslag til lov om indeksering af tinglysningsafgiften og visse miljøafgifter samt gen-

indførsel af flyregistreringsafgiften.

Morten Bødskov

/ Claus Hansen

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Advokatrådet

Advokatrådet finder det uklart ud

fra et kundesynspunkt, hvorfor der

skal opereres med to forskellige fa-

ste tinglysningsafgifter på hen-

holdsvis 1.850 kr. og 1.825 kr.

Advokatrådet opfordrer Skattemi-

nisteriet til at overveje at ensarte

afgiften til et beløb.

Som en del af

Aftale om sanering af

bøvlede og byrdefulde afgifter

(afgiftssa-

neringspakken) af 23. august 2018

mellem den daværende regering

(Venstre, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti), Dansk

Folkeparti og Radikale Venstre

blev det besluttet at anvende det

merprovenu, som ændringerne i

tinglysningsafgiftsloven dengang

medførte, til at nedsætte den faste

og variable afgift ved tinglysning af

pant i fast ejendom eller i andel i

andelsboligforening. Derfor er den

faste afgift på disse tinglysninger

lavere end den faste afgift for de

resterende tinglysninger.

Det er ikke en del af finanslovsaf-

talen for 2020 at ensarte de faste

afgifter i tinglysningsafgiftsloven.

Brancheforeningen

Dansk Luftfart

Der henvises til DI Transports hø-

ringssvar.

Der henvises til kommentaren

til DI Transport.

Dansk Affaldsforening

Dansk Affaldsforening bifalder in-

dekseringen af emballageafgiften,

som modvirker en udhuling af af-

giftsinstrumentet.

Dansk Affaldsforening bemærker,

at der fortsat udestår revision af

emballageafgiftsloven, så den

fremmer den udvikling foreningen

ønsker, herunder at plastposer

fremstillet af genanvendt plast og

engangsservice af vedvarende res-

sourcer ikke afgiftsbelægges hår-

dere end engangsservice af plast.

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om,

at det skal undersøges, om embal-

lageafgiften på engangsservice kan

differentieres med henblik på at

fremme anvendelse af bionedbry-

deligt materiale.

Side 2 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Dansk Ejendomskredit

Dansk Ejendomskredit forslår at

sidestille underpant i et pantebrev

med underpant i et ejerpantebrev i

tinglysningsafgiftslovens § 5 b.

Dansk Ejendomskredit henviser til

et tidligere høringsskema, hvor det

fremgår, at Skatteministeriet tilret-

tede tinglysningsafgiftslovens § 5 b

således, at når et ejerpantebrev

tinglyses samtidig med en under-

pantsætning udløser dette alene én

fast afgift, modsat tidligere hvor

det udløste to gange fast afgift.

Dansk Ejendomskredit anfører, at

Tinglysningsretten ikke har konse-

kvensrettet tinglysningssystemet,

da man ikke kan registrere et un-

derpant i et pantebrev i samme an-

meldelse til tinglysning. Dansk

Ejendomskredit bemærker, at man

p.t. må registrere pantebrevet i sy-

stemet og anmelde det til tinglys-

ning og først derefter registrere

underpantet i pantebrevet og an-

melde dette til tinglysning, hvilket

udløser 2 gange fast afgift.

Dansk Ejendomskredit bemærker,

at det p.t. ikke er muligt at regi-

strere ejerpantebreve og pante-

breve ens ved dokumentoprettel-

sen i tinglysningssystemet i samme

anmeldelse.

Dansk Ejendomskredit påpeger

endvidere en uklarhed om begre-

bet ”frempantsætning”, som efter

foreningen er en transport af et

tinglyst underpant i et pantebrev

eller ejerpantebrev, hvorfor for-

Tinglysningsafgiftslovens § 5 b

blev senest ændret ved lov nr.

1294 af 5. december 2019. Disse

ændringer trådte i kraft den 1. ja-

nuar 2020, og der er således ikke

ved dette lovforslag ændret i den

gældende formulering af tinglys-

ningsafgiftslovens § 5 b udover en

ændring af afgiftssatsen som følge

af indekseringen af afgiftssatsen.

Dette lovforslag indeholder en

gennemførelse af dele af finans-

lovsaftalen for 2020. Formålet

med lovforslaget er således at gen-

nemføre bl.a. indekseringen af de

faste afgifter i tinglysningsafgiftslo-

ven. Dansk Ejendomskredits hø-

ringssvar ligger uden for formålet

med og rammerne af lovforslaget.

Skatteministeriet vil se på Dansk

Ejendomskredits bemærkninger og

følge op over for Dansk Ejen-

domskredit.

Side 3 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

eningen foreslår at sidestille pante-

breve og ejerpantebreve i tinglys-

ningsafgiftslovens § 5 b, stk. 2.

Dansk Ejendomsmægler-

forening (DE)

DE finder det uheldigt at indek-

sere den faste tinglysningsafgift, da

det øger omkostningerne ved ejen-

domshandel og -finansiering og

hæmmer mobiliteten på boligmar-

kedet.

DE anser indekseringen af den fa-

ste tinglysningsafgift, som en snig-

beskatning af boligejere og øvrige

ejendomsejere, som allerede er un-

derlagt en forholdsmæssig høj

tinglysningsafgift.

Indekseringen af tinglysningsafgif-

ten skal være med til at sikre, at af-

giften ikke vil blive gradvist udhu-

let over tid, hvormed tinglysnings-

afgiftens reale niveau opretholdes.

DE er enig i, at de øgede omkost-

ninger forventes overvæltet på for-

brugerne. DE bemærker, at det vil

være selve tidspunktet for tinglys-

ningen som vil være afgørende for,

hvorvidt der skal betales afgift ef-

ter den indekserede sats eller den

nuværende sats og ikke fx den

forud for tinglysningen indgåede

aftale. En ændring den 1. marts

2020 medfører en kort omstillings-

periode og kan få betydning for al-

lerede indgåede aftaler.

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om,

at tinglysningsafgiften skal indek-

seres ad to omgange, herunder at

den første indeksering skal træde i

kraft den 1. marts 2020.

Tinglysningsafgiften er en afgift,

som betales på tidspunktet for

tinglysningen. Afgiftens størrelse

er derfor alene afhængig af tids-

punktet for tinglysningen.

Herudover påpeger DE, at det

ville have været oplagt og ønske-

ligt, at man lod den reviderede ver-

sion af tinglysningsafgiftslovens §

4, som lovforslaget indeholder,

hvor afgiftsgrundlaget for bolig-

og erhvervsejendomme er ensret-

tet træde i kraft allerede nu, og

Tinglysningsafgiftslovens § 4 skal

ses i sammenhæng med ejendoms-

vurderingsloven. Det er tidligere

blevet besluttet, at overgangen til,

at tinglysningsafgiften for er-

hvervsejendomme som hovedregel

skal beregnes på baggrund af ejer-

skiftesummen, først skal ske efter

at de nye ejendomsvurderinger er

Side 4 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ikke som tiltænkt den 1. januar

2022.

Det er efter DEs opfattelse urime-

ligt at lade erhvervsejendomme

med en for høj offentlig ejen-

domsvurdering lide under, at Vur-

deringsstyrelsen endnu ikke er klar

med nye vurderinger af erhvervs-

ejendomme samt at ikrafttrædel-

sestidspunktet knyttes til det ende-

lige vurderingssystems komme i

stedet for at rette op på denne

problemstilling nu.

kommet ud. Derfor er ikrafttræ-

delsen af den reviderede § 4 ud-

skudt parallelt med ejendomsvur-

deringerne.

Dansk Erhverv

Dansk Erhverv har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Dansk Retursystem

A/S

Dansk Retursystem A/S har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

Dansk Svæveflyver

Union (DSvU)

DSvU pointerer, at genindførelsen

af registreringsafgiften på luftfartø-

jer vil komme til at medføre, at

DSvU skal betale registreringsaf-

gift på deres svævefly.

DSvU fremhæver, at svæveflyv-

ning er en grøn sport, da svævefly

ikke udleder CO

, ikke anvendes

kommercielt eller til transport af

personer fra sted til sted.

DSvU beder om, at det overvejes,

hvorvidt det er rimeligt, at svæve-

fly, som benyttes til sportsudøvelse

i DSvU klubber, bliver pålagt regi-

streringsafgift.

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om,

at registreringsafgiften på luftfartø-

jer skal genindføres pr. 1. januar

2021. Med dette lovforslag genind-

føres de regler, som blev ophævet

med lov nr. 270 af 26. marts 2019.

Det bemærkes, at registreringsaf-

giften ikke er en miljøafgift, men

en afgift af registreringen af ejer-

rettigheder over og panterettighe-

der i luftfartøjer.

Side 5 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

DI bemærker, at den forslåede in-

deksering på 1,8 pct. årligt er for

høj henset til inflationen.

Indekseringen har til formål at op-

retholde afgifternes reale værdi, da

afgifterne i dag er fastsat i kroner

og ører, hvormed den reale værdi

udhules i takt med den generelle

prisudvikling.

Det har hidtil været praksis at in-

deksere punktafgifter med 1,8 pct.

årligt svarende til den forventede

prisudvikling. Den praksis er fx

blevet anvendt ved indeksering af

vandafgiften og øvrige punktafgif-

ter i 2012, 2013, 2015 og 2018, jf.

lov nr. 1384 af 28. december 2011

og lov nr. 924 af 18. september

2012.

1,8 pct. svarer desuden til den for-

ventede fremtidige inflationspro-

cent, som Finansministeriet lægger

til grund for de aktuelle mellemfri-

stede fremskrivninger.

DI bemærker endvidere, at EU er

ved at vedtage et obligatorisk pro-

ducentansvar for emballage, og

dermed vil en afgift på emballage

være et udtryk for dobbeltregule-

ring. DI foreslår at afskaffe den

volumenbaserede emballageafgift i

forbindelse med implementeringen

af det obligatoriske produktansvar

på emballager.

EU’s emballagedirektiv (Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv

2018/852/EU af 30. maj 2018 om

ændring af direktiv 94/62/EF om

emballage og emballageaffald) for-

pligter Danmark til at indføre et

udvidet producentansvar for visse

engangsprodukter og emballager.

Producentansvaret skal senest

træde i kraft ved udgangen af

2024.

Producentansvaret rummer ikke fi-

skale afgifter, men skal bl.a. bestå

af visse gebyrer på emballage, her-

under emballage af plastik, når det

implementeres. Det vil i forbin-

Side 6 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

delse med implementering af pro-

ducentansvaret være naturligt at se

på, om emballageafgiften bør ju-

steres eller afskaffes, så der sikres

en sammenhængende regulering.

DI kan ikke støtte genindførelsen

af registreringsafgiften på luftfartø-

jer. DI fremhæver, at flyselskaber

vil lade sine fly registrere i Sverige,

Norge eller Irland, som ikke har en

tilsvarende afgift. DI vurderer, at

ensartede afgiftsvilkår er centralt,

da registrering af luftfartøjer i

Danmark leder til en række følge-

aktiviteter, fx vedligehold af fly,

som har samfundsmæssig betyd-

ning. DI forslår, at registreringsaf-

giften på luftfartøjer ikke genind-

føres for dermed at undgå øget ad-

ministrativt bøvl hos både virk-

somheder og Skatteforvaltningen.

DI støtter i øvrigt Brancheforenin-

gen Dansk Luftfart og DI Trans-

port høringssvar angående genind-

førelsen af registreringsafgiften på

luftfartøjer.

Der henvises til kommentarerne til

DSvU og DI Transport.

DI Transport

DI Transport bemærker, at gen-

indførelsen af registreringsafgiften

på luftfartøjer er kontraproduktivt,

da det indebærer samfundsmæs-

sige omkostninger, der overstiger

det minimale provenu, afgiften i

praksis kan generere.

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om

at genindføre registreringsafgiften

på luftfartøjer. Regeringen og afta-

leparterne er enige om at anvende

provenuet som finansiering i fi-

nanslovsaftalen.

DI Transport finder forventningen

om, at genindførelsen vil genere et

årligt provenu på 5 mio. kr. ureali-

stisk. DI Transport vurderer, at

De provenumæssige konsekvenser

er opgjort med udgangspunkt i de

tilgængelige oplysninger vedrø-

rende indtægterne fra afgiften før

Side 7 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

provenuet maksimalt bliver 2,5-3

mio. kr., hvis afgiften genindføres

fra 2021. DI Transport påpeger, at

dette skyldes, at der med forslaget

ikke er taget hensyn til, at luftfarts-

erhvervet er et erhverv, der lever i

stærk international konkurrence.

DI Transport bemærker hertil, at

en række omkringliggende lande,

såsom Sverige og Norge, har af-

skaffet tilsvarende afgifter, og at

Tyskland og flere baltiske lande

ikke har flyregistreringsafgifter. På

den baggrund ophører virksomhe-

derne med at registrere sig i Dan-

mark.

afskaffelsen i 2019, hvor der heller

ikke var registreringsafgift på fly i

Danmarks nabolande.

Hvis afgiften efter genindførelsen

fører til en markant udflytning af

registreringer til andre lande sam-

menholdt med situationen før af-

skaffelsen i 2019, vil det kunne be-

tyde, at merprovenuet bliver lavere

end skønnet i lovforslaget.

DI Transport påpeger, at udflyt-

ningen af registreringer vil med-

føre et samfundsmæssigt tab, dels i

form af arbejdspladser i flyvedlige-

holdelsesvirksomhederne, fordi re-

gistrering og vedligeholdsaktivitet

ofte følges ad. Det betyder samti-

dig tab af den nyeste teknologiske

viden og kompetencer. DI Trans-

port er ikke i stand til at estimere

det samfundsmæssige tab præcist,

men mener, at det vil langt over-

stige det begrænsede afgiftspro-

venu.

Forslaget vil i et vist omfang føre

til lavere aktivitet inden for flyved-

ligeholdelse, hvilket dog må for-

ventes modsvaret af øget aktivitet i

andre sektorer på lidt længere sigt.

Hvorvidt dette medfører et sam-

fundsøkonomisk tab afhænger af,

om aktiviteten flyttes til sektorer,

hvor beskæftigelsen finder bedre

anvendelse.

Samtidig bemærker DI Transport,

at øget registrering på andre landes

registre medfører, at arbejdsmiljø-

tilsynet for flyvende besætnings-

medlemmer udflyttes til andre

lande. I Danmark er det primære

tilsynsobjekt fly på dansk register,

og med øget flyregistrering i om-

kringliggende lande reducerer man

Side 8 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

således omfanget af danskbaseret

tilsyn.

Endelig påpeger DI Transport, at

Danmarks tilslutning til Cape

Town-konventionens flyprotokol,

jf. lov om internationale sikker-

hedsrettigheder i flymateriel, ikke

synes afspejlet i nærværende for-

slag til ændring af tinglysningsaf-

giftsloven. Det er muligt, at det

ikke nødvendigvis skal indgå i lov-

teksten, men det vil være en fordel,

hvis relationen til flyprotokollen

som minimum er beskrevet i lov-

bemærkningerne.

Lovforslaget er tilrettet på bag-

grund af bemærkningen, idet der i

bemærkningerne til den foreslåede

tinglysningsafgiftslovs § 14 i lov-

forslagets § 1, nr. 26, er indsat et

afsnit om lov om internationale

sikkerhedsrettigheder i flymateriel.

Domstolsstyrelsen

Domstolsstyrelsen har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

Erhvervsflyvningens

Sammenslutning (ES)

ES bemærker, at man ikke bruger

samme betegnelse for fly som i

EU-lovgivningen. I forslaget anfø-

res kategorien fly under 5.700 kg,

eller som er registreret godkendt til

højst 10 passagerer. EU bruger ka-

tegorien fly under 5.700 kg, eller

som er registreret godkendt til

højst 19 passagerer.

ES henstiller til, at der bruges

samme kategorisering i forslaget

som i EU.

Den kategorisering, som der hen-

vises til, benyttes primært til at

vurdere, hvilke EU-bestemmelser

inden for blandt andet flyveopera-

tioner og vedligeholdelse af luftfar-

tøjer, som finder anvendelse på et

givent luftfartøj, og det vurderes

derfor ikke at være relevant at æn-

dre den danske kategorisering på

baggrund heraf.

Lovforslaget er derfor ikke ændret

på baggrund af henstillingen.

ES vurderer, at genindførelsen af

registreringsafgiften på luftfartøjer

vil medføre, at danske AOC-hol-

dere vil lade sine fly registrere

For så vidt angår luftfartøjer, som

benyttes til erhvervsmæssig luft-

transport i henhold til en licens og

AOC, har luftfartsvirksomhederne

ikke fri mulighed for at vælge,

Side 9 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

uden for Danmark, og at det for-

ventede merprovenu således ikke

vil være opnåeligt.

hvor de ønsker at registrere deres

luftfartøjer.

Det følger af Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr.

1008/2008 af 24. september 2008,

at den medlemsstat, hvis kompe-

tente myndighed udsteder li-

censen, har valget mellem at lade

et EF-luftfartsselskabs luftfartøjer

registrere i sit nationale register el-

ler inden for Fællesskabet.

I Danmark er det besluttet, at luft-

fartøjer, som ejes/benyttes af sel-

skaber med dansk licens og AOC,

som udgangspunkt skal registreres

i det danske nationalitetsregister.

Dette skal blandt andet ses i lyset

af Danmarks tilsynsforpligtigelse,

som følger af reglerne inden for

luftfartsområdet.

ES vurderer, at flyværkstederne vil

miste det ved registreringen nød-

vendige eftersynsarbejde, hvilket

ikke kan udelukke tab af danske

arbejdspladser.

Der henvises til kommentaren til

DI Transport.

ES fremhæver, at Danmark, som

er kendt for at kunne tiltrække an-

dre EU-lande og 3. lande i forbin-

delse med registrering af fly, ikke

længere vil kunne tiltrække disse

ved en evt. genindførelse af afgif-

ten, og at Danmark derved vil mi-

ste indtægten fra disse fly.

Det bemærkes, at registreringsaf-

giften blev ophævet med virkning

fra og med 1. april 2019. Der har

således alene været en begrænset

periode, hvor man ved registrering

af ejerrettigheder over og panteret-

tigheder i luftfartøjer ikke har

skulle betale afgift.

Side 10 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

ES vurderer, at genindførelsen af

registreringsafgiften på fly medfø-

rer, at de nuværende kompetencer

og ressourcer ikke kan oprethol-

des, hvilket vil have en negativ ef-

fekt for de danske flyejere og for

forholdet til Det Europæiske Luft-

farts Sikkerheds Agentur (EASA).

ES vurderer, at flere end de nuvæ-

rende ca. 1.000 danske arbejds-

pladser ombord på udenlandsk re-

gistrerede fly ikke vil være omfattet

af dansk lovgivning for arbejds-

miljø i luften, såfremt danske fly

”udflager” til andre lande.

ES anbefaler derfor, at lovforslaget

tages af bordet og ikke gennemfø-

res.

Det er en del af finanslovsaftalen

for 2020, at registreringsafgiften på

luftfartøjer skal genindføres pr. 1.

januar 2021, og anbefalingen fra

ES om ikke at gennemføre forsla-

get kan ikke tages til følge.

Finans Danmark (FD)

FD gør opmærksom på, at de an-

ser det for urealistisk at implemen-

tere indekseringen af den faste

tinglysningsafgift inden for lov-

forslagets ikrafttrædelse den 1.

marts 2020, da de enkelte institut-

ters systemer, som beregner ting-

lysningsafgiften skal opdateres

med henblik på, at samtlige doku-

menter og online-beregnere på

hjemmesider mv. bliver ændret.

FD fremhæver også, at i forhold til

beregninger, som er foretaget før

indekseringen af den faste tinglys-

ningsafgift, kan der opstå et stort

Der henvises til kommentaren til

DE vedr. tidspunktet for den før-

ste indeksering, og hvad størrelsen

af de faste tinglysningsafgifter af-

hænger af.

Side 11 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

antal sager, hvor låntager skal ef-

terbetale tinglysningsafgift på

grund af indekseringen. FD angi-

ver, at dette skyldes, at institut-

terne har betalt den indekserede

afgift ved tinglysning, mens lånta-

ger har betalt den ikke-indekserede

afgift, da det ikke har været mulig-

hed for at tilrette beløbene i deres

systemer.

Samtidig påpeger FD også, at

ikrafttrædelsestidspunktet for in-

dekseringen af den faste tinglys-

ningsafgift vil ligge midt i en kon-

verteringsrunde, hvilket betyder at

institutterne manuelt skal genbe-

regne tinglysningsafgiften i et stort

antal sager.

FD foreslår derfor, at indekserin-

gen af den faste tinglysningsafgift

tidligst træder i kraft den 1. juli

2020.

Som en del af Finansloven 2020 er

det aftalt, at den første indeksering

af de faste tinglysningsafgifter skal

ske den 1. marts 2020.

FDs forslag om at udskyde ikraft-

trædelsen til den 1. juli 2020 er

derfor ikke taget til følge.

FD påpeger, at der er behov for en

generel dispensationsregel, når der

fx fra institutternes side begås

mindre fejl i forbindelse med en

tinglysningsekspedition, hvor fej-

len ikke står mål med de afgifts-

mæssige konsekvenser. FD har tid-

ligere fremhævet behovet for en

dispensationsregel i høringssvar til

lov nr. 1728 af 27. december 2018

om afgiftssaneringspakke mv. (L

103 FT 2018-19, 1. samling).

Formålet med lovforslaget er en

gennemførelse af dele af finans-

lovsaftalen for 2020, og FDs for-

slag om indførelse af en generel

dispensationsregel falder uden for

dette formål.

Forbrugerrådet Tænk

Forbrugerrådet Tænk har af res-

sourcemæssige årsager ikke haft

Side 12 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

mulighed for at forholde sig til

lovforslaget.

Foreningen af Rådgi-

vende Ingeniører

Foreningen af Rådgivende Ingeni-

ører har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

FSR - danske revisorer

FSR - danske revisorer har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

Gorrissen Federspiel

(GF)

GF har afgivet deres høringssvar i

forlængelse af og som supplement

til Dansk Industri og Branchefor-

eningen Dansk Luftfart.

Der henvises i den forbindelse til

kommentaren til DI og DI Trans-

port.

GF bemærker, at en konsekvens af

forslaget om genindførelse af regi-

streringsafgiften på luftfartøjer vil

være, at færre fly registreres på

dansk register, hvilket bl.a. vil

medføre tab af arbejdspladser. GF

påpeger, at det f.eks. vil være op-

lagt, at SAS fremover kun registre-

rer fly i Norge, Sverige og Irland.

Det så man bl.a. i perioden op til

2016 som reaktion på, at kun

Norge på daværende tidspunkt

havde tiltrådt Cape Town-konven-

tionen. Denne praksis ophørte, da

Danmark tiltrådte og ratificerede

Cape Town-konventionen.

Danmark tiltrådte og ratificerede

Cape Town Konventionen i 2016.

På daværende tidspunkt var der

fortsat registreringsafgift på regi-

strering af ejerrettigheder over og

panterettigheder i luftfartøjer i det

danske register.

GF påpeger, at forudsætningen

om, at meromkostninger forbun-

det med genindførelsen af registre-

ringsafgiften vil medføre højere

flypriser, ikke anses for at være un-

derbygget. GF er ikke bekendt

med, at der var et fald i priserne på

Det er antaget, at den del af afgif-

ten, som betales af erhverv, over-

væltes i priserne på passagerflyv-

ning. Provenuvirkningen ved for-

slaget er dog meget begrænset

sammenlignet med de samlede

Side 13 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

flybilletter, da afgiften blev afskaf-

fet.

omkostninger ved passagerflyv-

ning, og påvirkningen af priserne

vil derfor formentlig være relativt

begrænset, selvom afgiften over-

væltes. Det er også afspejlet i de

meget begrænsede afledte virknin-

ger på tilbageløb og adfærd.

Lovforslagets formål er ikke at re-

gulere omfanget af flytransport,

men at tilvejebringe et merpro-

venu, som kan bidrage til finansie-

ringen af mere velfærd.

Herudover bemærker GF, at lov-

forslagets formål om indførelse af

miljømæssigt hensigtsmæssige re-

gulering ikke imødekommes ved

genindførelsen af registreringsaf-

giften på luftfartøjer.

Lovforslagets indledning er rettet.

GF bemærker, at der ikke synes at

være taget højde for Danmarks til-

trædelse og ratificering af Cape

Town konventionen.

Hertil bemærker GF, at hvis der

ikke er taget højde for Cape

Town-konventionen, så kan dette

betyde en yderligere begrænsning i

merprovenuet.

Der henvises til kommentaren til

DI Transport vedr. Cape Town-

konventionen.

Provenuet er beregnet på bag-

grund af indtægter fra afgiften,

som ligger efter Danmarks tiltræ-

delse af konventionen.

GF bemærker, at anvendelsesom-

rådet for tinglysningsafgiftslovens

§ 23, stk. 1, nr. 1, er begrænset i

lovforslagets bemærkninger til §

13, stk. 2, i forhold til, hvad der

gjaldt, inden afgiften blev afskaf-

fet. GF henstiller derfor til, at be-

mærkningerne bliver rettet, hvis

Bemærkningerne i lovforslaget ta-

ger udgangspunkt i den praksis,

som fremgik af afsnit ’E.B. 2.9.1.3

Tilbagebetaling af afgiften ved slet-

ning af ejerforhold i fly’

i den juri-

diske vejledning version 2019-1,

hvor registreringsafgiften ikke var

afskaffet endnu. Henstillingen fra

GF er derfor ikke taget til følge.

Side 14 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

det er hensigten at genindføre den

tidligere gældende ordning.

Dog er ”retspraksis” blevet ændret

til ”praksis”.

KL har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

Konkurrence- og Forbru-

gerstyrelsen

Konkurrence- og Forbrugerstyrel-

sen har ikke bemærkninger til lov-

forslaget.

Landbrug & Fødevarer

Landbrug & Fødevarer er kritiske

over for indekseringen af den faste

tinglysningsafgift, da indekseringen

vil være en ekstra økonomisk

bryde for landbrugsvirksomheders

kommende generationsskifter.

Indekseringen af tinglysningsafgif-

ten skal være med til at sikre, at af-

giften ikke vil blive gradvist udhu-

let over tid, hvormed tinglysnings-

afgiftens reale niveau opretholdes.

Landbrug & Fødevarer er endvi-

dere kritiske overfor indekseringen

af bekæmpelsesmiddelafgiften,

som vil medføre en stigning i er-

hvervets samlede betaling af be-

kæmpelsesmiddelafgift fra 550.

mio. kr. årligt til 600 mio. kr. årligt

i 2024. Særligt taget i betragtning

af, at afgiftsstigninger ikke var en

del af Pesticidaftalen 2017-2021.

Landbrug & Fødevarer er ikke

enige i Skatteministeriets vurdering

af, at indekseringen af miljøafgif-

terne overvæltes fuldt ud på for-

brugerne, da langt størstedelen af

landbrugets produkter eksporteres,

og det er derfor ikke muligt at

overvælte hele bekæmpelsesafgif-

ten på forbrugerne.

Landbrug & Fødevarer fremhæver

desuden, at langt de fleste EU-

Indekseringen af bekæmpelsesmid-

delsafgiften skal være med til at

sikre, at afgiften ikke vil blive grad-

vist udhulet over tid, og dermed

miste en del af sin regulerende ef-

fekt på miljøets belastning med

bl.a. pesticider.

Med indekseringen fastholdes de

nuværende reale prisniveauer,

hvorved virksomhedernes interna-

tionale konkurrencesituation ikke

vurderes at blive forringet i for-

hold til i dag.

Omvendt ville afgiftspligtige virk-

somheder i fravær af indeksering

løbende blive stillet relativt bedre,

Side 15 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

lande ikke har indført en pesticid-

afgift. Dermed hæmmer bekæm-

pelsesmiddelafgiften den danske

konkurrenceevne, og at en stigning

af afgiften vil forringe konkurren-

ceevnen yderligere.

herunder i den internationale kon-

kurrence.

Landbrug & Fødevarer anfører

også, at spildevandsafgiften bør

holdes i ro, da virksomhederne i

forvejen er stramt reguleret ift. de-

res spildevandudledninger.

Indekseringen af spildevandsafgif-

ten skal sikre, at afgiften ikke lø-

bende vil blive udhulet i takt med

den generelle prisudvikling, som

den er blevet hidtil. Dermed opret-

holdes afgiftens nuværende pris-

signal med henblik på at fastholde

reguleringen af udledning af næ-

ringsstoffer til vandmiljøet ved at

fastholde afgiftens incitament til at

rense eller mindske udledning af

spildevand.

Metal Maritime

Metal Maritime har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Patienterstatningen

Patienterstatningen har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

Rejsearbejdere.dk

Rejsearbejdere.dk påpeger, at lov-

forslaget vil virke som en fordy-

relse for en stor del borgere i Dan-

mark. Indekseringen vil få en ne-

gativ virkning på statsfinanserne

og beskæftigelsen, især i Bygge- og

anlægssektoren samt øge grænse-

handelen og vil medføre nedgang i

beskæftigelsen i detailhandlen sær-

ligt i Udkantsdanmark.

Indekseringen af visse afgifter skal

være med til at sikre, at afgifterne

ikke vil blive gradvist udhulet over

tid, hvormed tinglysningsafgiftens

reale niveau opretholdes. Det be-

mærkes, at ikke alle afgifter indek-

seres, fx indekseres afgifter på

grænsehandelsfølsomme varer

ikke.

Side 16 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Rejsearbejdere.dk fremhæver, at

udgifterne til de 1000 flere sygeple-

jersker mv. kan hentes gennem an-

dre initiativer, som fx at forhøje

afgifterne på charterrejser med fly

og skib samt øge beskatningen af

overskud ved salg af fast ejendom.

Som en del af finanslovsaftalen for

2020 er parterne blevet enige om

at indeksere en række miljøafgifter

samt den faste tinglysningsafgift i

årene 2020-2025.

Regeringen har ikke aktuelt planer

om at gennemføre de initiativer,

som høringsparten foreslår.

Rejsearbejdere.dk påpeger, at in-

dekseringen af råstofafgiften vil

føre til højere udgifter på materia-

ler i bygge- og anlægssektoren.

Rejsearbejdere.dk vurderer at dette

sammenlagt med indekseringen af

den faste tinglysningsafgift vil

medføre mindre byggeri samtidig

med, at den stigende afgift på

pantsætning vil gøre det dyre at

være ny boligejer.

Indekseringen af råstofafgiften

skal sikre, at afgiften ikke løbende

vil blive udhulet i takt med den ge-

nerelle prisudvikling, som den er

blevet hidtil. Afgiften vil dermed

opretholde sin styrke i forhold til

at give incitament til at mindske

brugen af råstoffer. Med indekse-

ringen fastholdes de nuværende re-

ale prisniveauer, hvorved virksom-

hedernes omkostninger til materia-

ler i bygge- og anlægssektoren lige-

ledes vil blive fastholdt på deres

nuværende niveau i reale priser.

Øget fast tinglysningsafgift ved

tinglysning af ejerskifter og pant

vil medføre en forhøjelse af om-

kostningerne ved bolighandler og

låneomlægninger. Forhøjelsen er

dog relativt begrænset og en even-

tuel afledt virkning på byggeri vil

derfor være meget lille, hvilket der

er taget højde for i lovforslagets

provenuvirkning.

Rejsearbejdere.dk fremhæver også,

at indekseringen af den volumen-

Øget grænsehandel med engangs-

service vurderes ikke at ville fore-

komme i betydeligt omfang, som

følge af indekseringen af emballa-

Side 17 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

baserede emballageafgift og embal-

lageafgiften på engangsservice vil

føre til øget grænsehandel.

geafgiften. Det skyldes dels, at er-

hvervsvirksomheder skal lade sig

registrere for punktafgifter hos

Skatteforvaltningen, dels at privat-

personer kun har mulighed for af-

giftsfrit at tage ellers afgiftspligtige

varer med til Danmark, når der er

tale om varer, som er til eget brug.

Rejsearbejdere.dk kritiserer også,

at emballageafgiften på bæreposer

af papir indekseres, og fremhæver

at afgiften i stedet bør nedsættes,

da bæreposer af papir ikke belaster

miljøet i samme grad som bærepo-

ser af plast.

Emballageafgiften på bæreposer af

papir og plast har til formål at re-

ducere forbruget af bæreposer og

dermed reducere affaldsmæng-

derne. Affald bortskaffes ved for-

brænding, og det vil udgøre en

miljøbelastning uanset om der er

tale om bæreposer af papir eller

plastik. Det vil derfor kræve nær-

mere analyse af forskellige materia-

letypers miljøpåvirkning i et livscy-

klusperspektiv, hvis der skal fore-

tages ændringer af emballageafgif-

tens nuværende struktur.

Sikkerhedsstyrelsen

Sikkerhedsstyrelsen har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

Skatterevisorforeningen

Skatterevisorforeningen har ikke

bemærkninger til lovforslaget.

Søfartsstyrelsen

Søfartsstyrelsen har ikke bemærk-

ninger til lovforslaget.

Tinglysningsretten

Tinglysningsretten har ikke be-

mærkninger til lovforslaget.

Side 18 af 19

L 97 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra skatteministeren

Organisation

Bemærkninger

Kommentarer

Ældre Sagen

Ældre Sagen har ikke bemærknin-

ger til lovforslaget.

Side 19 af 19