Til lovforslag nr.
L 96
Folketinget 2019-20
Betænkning afgivet af Uddannelses- og Forskningsudvalget den 5. februar 2020
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående
uddannelser
(Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse)
[af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af V og
KF) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (V) vil stemme hverken for eller
imod lovforslaget ved 3. behandling.
Et
andet mindretal
i udvalget (KF) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre
Begrænsningen af dobbeltuddannelse blev i 2016 indført
for bl.a. at finansiere Socialdemokratiets ønsker til ændring i
dagpengesystemet. Socialdemokratiet har således været enig
i indførelsen af begrænsning af dobbeltuddannelse. Venstres
medlemmer af udvalget konstaterer dog, at denne begræns-
ning strider mod Venstres overordnede tanke om, at uddan-
nelsessystemet skal være fleksibelt. Ligeledes er begræns-
ningen blevet tolket således, at studerende ikke må træffe
forkerte valg og lave fejl, hvilket bidrager til at presse de un-
ge i forbindelse med uddannelsesvalg. Det bidrager til en
nulfejlskultur og strider mod det, som Venstre gerne vil med
uddannelsessystemet.
Forslaget medfører bedre muligheder for at supplere eller
udbygge studerendes kompetencer på et videregående ni-
veau. Den nuværende begrænsning har muligvis ført til
uhensigtsmæssige afbrydelser af studieforløb, hvorfor
Venstre er tilhænger af at fjerne begrænsningen af dobbelt-
uddannelse. Med ophævelsen genindføres fleksibiliteten i
det videregående uddannelsessystem, så der igen bliver mu-
lighed for at skifte spor og tage en ny videregående uddan-
nelse på samme eller lavere niveau.
Venstre er således enig i ophævelse af begrænsningen af
dobbeltuddannelse, men Venstre kan ikke støtte den finan-
siering af forslaget, som regeringen har tilvejebragt ved FL
2020, hvor skatter og afgifter er steget – hvor det med andre
ord er blevet dyrere at være dansker. Venstre hæfter sig med
bekymring ved, at høringsparterne peger på ministerens øns-
ke om at genindføre kandidatreglen, så personer med en
kandidatuddannelse i endnu højere grad bliver afskåret fra
videre uddannelse.
Af ovenstående årsager stemmer Venstre hverken for el-
ler imod forslaget.
Dansk Folkeparti
Begrænsningen af dobbeltuddannelse har været debatte-
ret i flere omgange. I Dansk Folkeparti har vi forsvaret lo-
ven ud fra en logik om, at der burde være begrænsninger på,
hvor meget uddannelse man tager inden starten på sit ar-
bejdsliv. Vi ønsker et fokus på livslang læring, der handler
om efteruddannelse i alle former, på alle niveauer og gen-
nem hele arbejdslivet. DF har brug for en diskussion af,
hvor meget uddannelse vi skal have, før vi starter på vores
arbejdsliv, og hvor meget uddannelse der er behov for un-
dervejs.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget må erkende,
at vi har lært af det her forløb. Både fremdriftsreformen og
den nuværende begrænsning af dobbeltuddannelse har sat
nogle meget klare rammer for de studerende. Den har skub-
bet de studerende over til de facto at blive mere elever end
AX024245