Uddannelses- og Forskningsudvalget 2019-20
L 96 Bilag 1
Offentligt
2136646_0001.png
Notat
Kommenteret høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om
adgangsregulering ved videregående uddannelser (Ophævelse af begræns-
ning af dobbeltuddannelse)
Uddannelses- og Forskningsministeriet har den 11. december 2019 udsendt oven-
nævnte udkast til lovforslag blandt relevante institutioner og organisationer. Hørin-
gen har også været offentliggjort på Høringsportalen.
Ved høringsfristens udløb den 18. december 2019, kl. 12, var der indkommet 23
høringssvar.
I dette notat gives et kort resumé af de væsentligste bemærkninger.
1. Generelle bemærkninger til lovforslaget
Akademikerne, Danmarks Tekniske Universitet, Danmarks Vejlederforening, Dansk
Industri, Dansk Magisterforening, Danske Erhvervsakademier, Danske Rederier,
Fagbevægelsens Hovedorganisation, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Inge-
niørforeningen, IDA, KEA
Københavns Erhvervsakademi, Rektorkollegiet for de
Kunstneriske og Kulturelle Uddannelser, Rektorkollegiet for de Maritime Uddannel-
ser, Roskilde Universitet, Rådet for Erhvervsakademiuddannelser og Professions-
bacheloruddannelser
og
Aarhus Universitet
er positive over for de foreslåede æn-
dringer.
Danske Studerendes Fællesråd, Studievalg Danmark
og
Aalborg Universitet
er po-
sitive over for forslaget om afskaffelse af begrænsning af dobbeltuddannelse, men
udtrykker skepsis over for den forventede genindførelse af kandidatreglen.
Ledernes Hovedorganisation
ser ligeledes positivt på forslaget om afskaffelse af
begrænsning af dobbeltuddannelse, men bemærker, at afskaffelsen ikke må resul-
tere i en øget aktivitet på uddannelser med lav beskæftigelsesgrad, eller at den
generelle studietid øges.
Dansk Byggeri
bemærker, at det alt andet lige er fornuftigt at afskaffe reguleringen
af dobbeltuddannelse, men finder, at det bør ledsages af andre politiske initiativer,
som tilskynder til fleksibel efter- og videreuddannelse i stedet for dobbeltuddannelse
i det ordinære videregående uddannelsessystem.
2. Forventet genindførelse af
”kandidatreglen”
Danske Studerendes Fællesråd
(DSF) finder det meningsfuldt at vende tilbage til
den tidligere retstilstand, men er relativt skeptiske over for en eventuel genindfø-
relse af kandidatreglen, da reglen begrænser muligheden for at vælge om og at
skifte retning i sit uddannelsesforløb.
DSF
opfordrer til, at det gøres meget klart,
hvilke usædvanlige forhold der kan føre til dispensation fra reglen, og at disse for-
hold ensartes på tværs af uddannelsesinstitutioner.
20. december 2019
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Jura og Internationale Forhold
Børsgade 4
Postboks 2135
1015 København K
Tel. 3392 9700
www.ufm.dk
CVR-nr. 1680 5408
Ref.-nr.
2019 - 4564
Side 1/3
L 96 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2136646_0002.png
Studievalg Danmark
anbefaler, at genindførelse af kandidatreglen varsles med 1-2
år eller andre særlige overgangsregler.
Aalborg Universitet
finder, at genindførelse af kandidatreglen medfører, at personer
med en kandidatuddannelse i endnu højere grad er afskåret fra at tage yderligere
en kandidatuddannelse, og at dette kan medvirke til, at kandidatstuderende bliver
endnu mere pressede, hvad angår deres studievalg.
Ministeriet
bemærker, at kandidatreglen har til formål at forhindre, at ansøgere, der
allerede har en dansk eller udenlandsk kandidatuddannelse, fortrænger andre an-
søgere fra en videregående uddannelse med et begrænset antal studiepladser. Det
er ministeriets opfattelse, at kandidatreglen, der var gældende i en årrække frem til
1. februar 2017, understøtter en rimelig fordeling af studiepladser på videregående
uddannelser med adgangsbegrænsning.
Efter ministeriets opfattelse er der som udgangspunkt ikke et særligt beskyttelses-
hensyn over for personer med en dansk eller udenlandsk kandidatuddannelse, som
ønsker at gennemføre (endnu) en videregående uddannelse i Danmark, hvis det
indebærer, at de dermed fortrænger en anden ansøger fra studiepladsen.
Kandidatreglen har kun virkning for uddannelser med et begrænset antal studie-
pladser, og hvor der ved den pågældende optagelsesrunde er flere kvalificerede
ansøgere end studiepladser. Det kan hertil oplyses, at der ved optagelsen via Den
Koordinerede Tilmelding i 2019 var 396 uddannelsesudbud (svarende til 44 % af
udbuddene), hvor alle kvalificerede ansøgere blev optaget.
Undladelse af at genetablere kandidatreglen vil medføre, at ansøgere, der allerede
har en dansk eller udenlandsk kandidatuddannelse, kan fortrænge andre ansøgere
fra disse uddannelser. Ligeledes vil en varslingsperiode for genindførelse af kandi-
datreglen (sådan som en høringspart har foreslået) indebære, at ansøgere, der al-
lerede har en kandidatuddannelse, i den pågældende periode kan fortrænge andre
ansøgere fra en studieplads.
Det forventes, at den dispensationsmulighed, som var tilknyttet kandidatreglen,
også vil blive genindført, og at der dermed kan meddeles dispensation fra kandidat-
reglen, hvis der foreligger usædvanlige forhold. Det vil være den enkelte uddannel-
sesinstitution, der træffer afgørelse herom. Dermed vil muligheden for at meddele
dispensation i form og indhold svare til en lang række gældende dispensationsmu-
ligheder i regler på ministeriets område.
Ministeriet
bemærker
med henvisning til
DSF’s
høringssvar
at det efter mini-
steriets opfattelse ikke vil give den fornødne fleksibilitet for uddannelsesinstitutio-
nerne til at kunne inddrage hver enkelt ansøgers konkrete forhold, hvis det fastlæg-
ges i de centrale regler, hvilke forhold der kan føre til dispensation.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at kandidatreglen alene har været gældende for
adgang til uddannelser i det ordinære uddannelsessystem, mens den ikke har været
gældende for adgang til uddannelser i efter- og videreuddannelsessystemet. Dette
forventes ikke at blive ændret.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 2/3
L 96 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra uddannelses- og forskningsministeren
2136646_0003.png
3. Andre bemærkninger
Ledernes Hovedorganisation
anfører, at afskaffelse af begrænsning af dobbeltud-
dannelse ikke må resultere i en øget aktivitet på uddannelser med lav beskæftigel-
sesgrad og finder det vigtigt, at der tages initiativer til at følge og evaluere udviklin-
gen tæt, således at dobbeltuddannelse så vidt muligt undgås, og uddannelsesvalg
foretages i retning mod beskæftigelse.
Dansk Byggeri
henviser til, at afskaffelsen af regulering af dobbeltuddannelse bør
ledsages af andre politiske initiativer, som tilskynder til fleksibel efter- og videreud-
dannelse i stedet for dobbeltuddannelse i det ordinære videregående uddannelses-
system.
Ministeriet
bemærker, at der i de senere år er gennemført en række væsentlige
tiltag, som understøtter en bedre balance mellem optag og efterspørgsel.
Med virkning fra 2015 er der således indført ledighedsbaseret dimensionering, hvor
der fastsættes et loft over optaget på uddannelser med ledighedsudfordringer. I
2019 er der implementeret et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser,
der bl.a. indeholder et resultattilskud, der opgøres på baggrund af færdiggørelse og
beskæftigelse for nyuddannede på institutionsniveau. Derudover indgås der strate-
giske rammekontrakter mellem uddannelses- og forskningsministeren og institutio-
nernes bestyrelser, som bl.a. indeholder mål for beskæftigelse og uddannelsernes
arbejdsmarkedsrelevans.
Ministeriet
er enigt i, at efter- og videreuddannelse udgør en væsentlig del af det
samlede videregående uddannelsessystem. Ministeriet vil også fremover arbejde
for, at der bliver udviklet gode og fleksible videreuddannelsesmuligheder, som kan
understøtte livslang læring.
Uddannelses- og
Forskningsministeriet
Side 3/3