Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 96:

Forslag til lov om ændring af lov om adgangsregulering ved videregående uddannelser. (Ophævelse af begrænsning af dobbeltuddannelse).

Af uddannelses- og forskningsministeren (Ane Halsboe-Jørgensen).

(Fremsættelse 17.01.2020).

Forhandlingen er åbnet, og den første, der får ordet, er Socialdemokratiets ordfører, hr. Kasper Sand Kjær. Værsgo.

Tak for ordet. Jeg tror, at jeg taler på vegne af rigtig mange både kommende, nuværende og tidligere studerende, når jeg siger, at i dag er en rigtig stor dag. Den har været længe ventet, for i dag førstebehandler vi lovforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet.

Lovforslaget er en udløber af finanslovsaftalen for 2020, og med det lovforslag genindføres retstilstanden fra før den 1. februar 2017. I praksis betyder det, at det igen vil være muligt at gennemføre mere end en fuldt statsfinansieret videregående uddannelse. Har man allerede gennemført en videregående uddannelse, får man nu muligheden for at gennemføre en ny uddannelse af samme eller kortere længde.

Det lovforslag, vi behandler i dag, handler om alle de unge, hvis drømme har ændret sig, fordi de er blevet klogere og ønsker at skifte spor. Det handler om de unge, som oplever, at det er svært at finde et job med den uddannelse, de har gennemført. Det handler om de unge, som ser spændende muligheder i at kombinere den uddannelse, de allerede har taget, med en anden og måske ny uddannelse. Det handler om alle de unge, som slet og ret bare har valgt forkert i første omgang. Historierne har været mange. Uddannelsesloftet har vist sig at være et benspænd og en kilde til frustration. I dag siger vi meget klart til alle de unge, at det er okay at vælge forkert, det er okay at vælge om, det er okay at blive klogere.

Alt for mange unge oplever i dag at føle sig presset – presset af at skulle præstere, at skulle finde den rigtige vej i livet i første hug og af at skulle være en succes. Med afskaffelsen af uddannelsesloftet letter vi en del af presset på en generation, hvor der er alt for mange, der er ramt af tvivl, stress og angst, og hvor der er alt for mange, som er ramt af præstationspres.

Afskaffelsen af uddannelsesloftet gør det jo ikke alene, men det er et vigtigt skridt på vejen til at sætte den unge generation fri af præstationsræset. For når man er ung, skal man have lov til at eksperimentere, man skal have lov til at prøve sig selv af og tage chancer. Og det sikre valg er jo langt fra altid det bedste valg, og nogle gange træder man ved siden af, og så skal det også være muligt at vælge om. Det er det eneste ansvarlige signal at sende til de tusindvis af unge, som er ramt af tvivl. Det er også sådan, vi skaber de bedste rammer for den næste generation til at bære vores samfund videre og udvikle det.

Derfor er det mig altså også lidt en gåde, at Venstre i dag stik imod løfterne i valgkampen øjensynligt har tænkt sig at være imod lovforslaget om at afskaffe uddannelsesloftet. Hvorfor er det, at Venstre ikke vil være med til at lette lidt af presset på de unge og de studerende? Hvorfor er det, at Venstre ikke vil være med til at sende det meget klare signal til landets unge om, at det er okay at vælge forkert? Det håber jeg vi kan få nogle svar på i dag, ikke mindst af hensyn til alle de elever og studerende og unge, som måske satte deres kryds ved Venstre ved sidste valg, bl.a. fordi Venstre sagde, at de gik til valg på at afskaffe uddannelsesloftet. Jeg håber, vi får nogle svar fra Venstre i dag på nogle af de spørgsmål.

Inden vi går videre i behandlingen, vil jeg afslutningsvis gerne sende en særlig tak til de mange elever og studerende, som i elev- og studenterbevægelsens organisationer har engageret sig og har stillet sig op på vegne af deres egen generation og talt politikerne imod. De har stillet sig op og forklaret, hvorfor uddannelsesloftet har haft urimelige konsekvenser, hvorfor det har sendt de mest uheldige signaler til deres generation. Dem synes jeg vi skylder en særlig tak i dag, for var det ikke for dem, ville vi nok slet ikke behandle lovforslaget i dag.

Socialdemokratiet støtter helhjertet lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Uffe Elbæk. Værsgo.

Jeg vil bare som en start sige, at jeg er fuldstændig enig – ord for ord – i den tale, der lige blev holdt, og mit spørgsmål er egentlig bare sådan af ren nysgerrighed: Hvad er det for nogle mellemregninger, der har gjort, at Socialdemokratiet nu står med en anden holdning til det?

Noget af det, som jeg virkelig respekterer og værdsætter, er jo, at der er kommet sådan en ny uddannelsespolitisk retning og tone fra regeringens side i forhold til den tidligere regering. Så jeg er bare helt oprigtigt nysgerrig på, hvad det er for nogle diskussioner og mellemregninger, der har ført til, at Socialdemokratiet i dag står et andet sted.

Ordføreren.

Ligesom det her lovforslag sender et signal til de unge om, at det er okay at blive klogere, er det jo så også det, vi er blevet i Socialdemokratiet. For vi stemte i sin tid for uddannelsesloftet, nok først og fremmest fordi vi gerne ville finansiere en løsning vedrørende dagpengene, men jo nok også, fordi vi ikke så alle de konsekvenser, som uddannelsesloftet ville få. Der er vi jo nu blevet klogere af de mange historier, som er blevet fortalt om unge, som er endt i uheldige situationer, hvor der har været et benspænd, og ikke mindst alle de unge, som har fortalt, hvor presset de har følt sig af et uddannelsesloft, fordi det har sendt et signal til dem om, at det ikke var okay at vælge forkert, og at de skulle være stensikre på det valg, de havde truffet. Der er vi blevet klogere.

Hr. Uffe Elbæk.

Det her er jo en kommentar, som bare understøtter ordføreren. Det fokus på trivsel, der lige nu er i regeringen, altså hvordan det er, vi sikrer et motiverende læringsmiljø, er jo et ud af mange led, kan man sige. Så jeg ville bare sige fra Alternativet til Socialdemokratiet, at den dagsorden er vi fuldstændig med på.

Ordføreren.

Tak, og det er jeg rigtig glad for. Jeg er også enig i, at det jo ikke er det her, der gør det alene, men det er et første skridt mod at sikre bedre trivsel for vores studerende og for alle vores unge.

Der er en kort bemærkning mere, og den er fra hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Uddannelsesloftet blev jo tromlet igennem af de tre største partier i Folketinget i de sidste dage af den rene V-regerings tid i 2016. Der savner jeg måske nok lidt mere refleksion fra Socialdemokratiet over, hvorfor det var så vigtigt at tromle uddannelsesloftet igennem. For når de tre største partier gerne ville have det, kunne det jo være lige meget, hvad resten af Folketinget mente på det tidspunkt, sådan som Folketinget var sat sammen. Hvorfor var det vigtigt for Socialdemokratiet i 2016, og hvad er der sket frem til i dag?

Ordføreren.

Først og fremmest var det jo vigtigt, fordi uddannelsesloftet var et led i finansieringen af at kunne gøre noget på dagpengeområdet. Men som jeg også lige svarede hr. Uffe Elbæk, er vi jo også blevet klogere, og i 2016 så vi ikke alle de konsekvenser, som uddannelsesloftet har vist sig at have for unge, der har følt sig alt for presset til at skulle vælge rigtigt i første omgang, og det er endt med, at der er blevet spændt ben for alt for mange unge på deres uddannelsesvej.

Hr. Henrik Dahl.

Hvor mange mennesker regner Socialdemokratiet med vil benytte sig af muligheden for at tage en dobbeltuddannelse nu, hvor uddannelsesloftet er væk?

Ordføreren.

Det har jeg ikke et klart svar på i dag. Jeg tror ikke, det bliver mange, og det var det jo i virkeligheden heller ikke, før man indførte uddannelsesloftet. Jeg tror i virkeligheden, det allervigtigste ved det her lovforslag er det meget klare signal, som vi sender til alle landets unge om, at det er okay at vælge forkert. Det er okay, at man har valgt en vej, som viste sig ikke at være den rigtige for en, og at man så har muligheden for at vælge en ny.

Tak så har fru Katarina Ammitzbøll bedt om en kort bemærkning.

Hvor mange tror ordføreren egentlig er kommet i klemme? Hvad er det for nogle mange, mange unge, der har siddet fast i det her uddannelsesloft?

Ordføreren.

Jeg tror, at man, når man har fulgt debatten om uddannelsesloftet og i virkeligheden siden dets gennemførelse har lyttet til de mange elever og studerende, vil kunne høre, at de har fortalt historier, både om, hvordan de er endt med at stå og ikke kunne komme videre i uddannelsessystemet, fordi de er endt med en uddannelse, de nok i virkeligheden ikke skulle have haft, og de får nu muligheden for at vælge om. Men der er også historierne om de rigtig mange unge, som har følt, at uddannelsesloftet var et pres på dem, et pres om, at det uddannelsesvalg, de havde truffet, skulle være det rigtige, og at der ikke var nogen anden vej. Det har jo helt konkret betydet historier om studerende, som er droppet ud af deres uddannelse, lige før de var ved at gennemføre eksempelvis deres bacheloruddannelse, fordi de var i tvivl om, om det nu faktisk var den uddannelse, de ville ende med at stå med, og de så ikke turde tage chancen.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Vi taler om historier. Man har jo hele tiden kunnet vælge om i løbet af sin uddannelse. Det er jo ikke noget problem, og det kan man jo fortsat. Så jeg spørger, om man ved, hvor mange det er. Vi har forsøgt at finde ud af, hvad det er for nogle, der kommer i klemme, og hvor mange det reelt er, der har det problem. Det ville jeg jo gerne høre om man har nogle tal på og nogen idé om i stedet for det der med historier og en debat. For det har vi hørt meget om.

Ordføreren.

Jeg har ikke et konkret tal med i dag. Men jeg kan bare sige, at når man taler med elever og studerende rundtom på landets uddannelser og med elev- og studenterorganisationerne, er man ikke i tvivl om, at der er unge, som er kommet i klemme i uddannelsesloftet. Jeg har selv mødt studerende, som har fortalt, at de stod og var færdige med deres bacheloropgave på universitetet og valgte ikke at aflevere den, fordi de var i tvivl om, hvad konsekvensen ville være, hvis det nu i virkeligheden viste sig, at det ikke var den uddannelse, de skulle have. Det er jo helt hovedløst, at unge har valgt ikke at gennemføre deres uddannelse, fordi de på grund af uddannelsesloftet blev i tvivl om, om det nu var det rigtige.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Socialdemokratiets ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til Venstres ordfører, og det er hr. Carsten Kissmeyer.

Tak for ordet. Jeg kan jo sige, at vi sådan set også i Venstre er blevet overrasket over effekten af begrænsningen, adgangsreguleringen – altså det, som man kalder uddannelsesloftet, og det er jo faktisk ikke det, det hedder – og hvordan det reelt har virket.

I Danmark har vi jo en tradition for, at vi har stærke uddannelser, og at vi har uddannelser i verdensklasse. Vi er meget optaget af, at vi kan anvende uddannelse og viden på tværs af forskellige felter, og der må vi sige, at det, vi skal bruge et uddannelsessystem til, er at sikre en faglig robusthed og en faglig omstillingsparathed. Det har vi brug for. Når vi så ser på, da vi i sin tid stemte for den her lov, var det sådan set lidt imod vores overordnede holdning, for vi vil egentlig gerne have, at man kan vælge nogenlunde frit, og at man kan komme i den retning, man gerne vil. Men essensen var jo, som den tidligere ordfører har talt om, at vi havde en udfordring med dagpengesystemet, hvor der var nogle, der var i den situation, at de var ved at kunne falde ud, og der er det sådan, at vi i Venstre har det der udgangspunkt, at pengene skal passe.

Så der var nogle svære politiske valg på daværende tidspunkt, og vi må jo erkende, at det, vi har set, lidt ligner det, den tidligere ordfører sagde. Vi har set, at det for nogles vedkommende nok har skabt nogle myter om, hvad mulighederne var, og hvordan man blev bundet, vi har måske ikke fået solgt mulighederne godt nok, og der har jo faktisk også været en liste over, hvad for nogle uddannelser man godt kunne tage, efter at man havde taget en uddannelse, og hvor der var gode beskæftigelsesmuligheder. Men vi anerkender, at der i familierne og hos de unge mennesker er opstået en utryghed – det anerkender vi – så hvad angår det der med nulfejlskultur og det at vælge rigtigt osv., anerkender vi, at der er en udfordring.

Så i Venstre sympatiserer vi faktisk med det forslag, der ligger, og på den baggrund vælger vi så at sige, at vi har en udfordring. For vi har nemlig den udfordring, at man med den finanslov, der ligger, har valgt at gøre det dyrere at være dansker, og der er også lagt afgifter på familieejede virksomheder osv., og det er ting, vi ikke kan lide. Så vi mangler finansieringen, og derfor må vi sige, at den finansiering, der ligger her, ikke er en finansiering, vi kan tilslutte os. Vi ønsker, at vi har en en til en-finansiering, som vi kan stå på mål for, og derfor vælger vi altså den model, at vi hverken stemmer for eller imod. Vi er sådan set positive over for, at man afskaffer det omtalte uddannelsesloft, men vi ønsker, at den finansieringsmodel, der skal ligge, er en anden end den, der er der nu, og derfor vælger vi at stemme gult i den her sag.

Tak. Der er et par korte bemærkninger, og den første er fra hr. Uffe Elbæk

Jeg er lidt overrasket over, at man vælger at stemme gult. Før valget hørte jeg i hvert fald nogle helt klare meldinger fra Venstre om, at man også var klar til at afskaffe uddannelsesloftet. Nu er der en finanslov, der er gået igennem, og der er økonomi til det. Man kan være uenig i finansieringen, men der er økonomi til det, og så skal signalet fra Venstre være, at man dybest set stadig væk synes, at uddannelsesloftet er okay. Jeg er meget overrasket. Kan ordføreren ikke uddybe det?

Ordføreren.

Jeg synes sådan set ikke, der er nogen grund til at være overrasket. Vi giver jo sådan set udtryk for nøjagtig det samme, som ordføreren før mig gav udtryk for, nemlig at vi egentlig også er blevet overrasket over, hvad konsekvenserne har været. For det er ganske, ganske få, der reelt er ramt af uddannelsesloftet. Men når vi vælger den her tilgang, er det jo, fordi vi også op til valget sagde: Vi ønsker sådan set at afskaffe uddannelsesloftet, men vi ønsker også at finde en løsning, der en til en kan finansiere det.

Hr. Uffe Elbæk.

Jeg tror, at man som studerende – hvis der er nogle studerende, der hører den her debat – bliver forvirret over Venstres standpunkt. Man siger, at man gerne vil gøre op med uddannelsesloftet. Nu er der så vedtaget en finanslov, og Venstre kan så være uenig i den måde, finansloven er skruet sammen på, men vi har afskaffet uddannelsesloftet – eller jeg håber, at vi kommer så langt, at vi får afskaffet uddannelsesloftet. Hvorfor pokker siger Venstre ikke bare: Vi ønsker også uddannelsesloftet afskaffet, så selvfølgelig bakker vi det her op? Det virker, som om økonomien er vigtigere end de unge.

Ordføreren.

Jeg må sige, at jeg sådan set synes, at vi lige præcis signalerer, at vi anser den problemstilling, der er opstået omkring det, man omtaler som uddannelsesloftet, som reel. Det, vi så bare siger, er, at vi ønsker en anden finansiering, og den finansiering, der er lagt for dagen, tilslutter vi os ikke. Det har den konsekvens, at vi stemmer gult.

Så har hr. Bjørn Brandenborg en kort bemærkning.

Tak for det, og tak til ordføreren for talen og for sympatien. Jeg står her med en grafik fra Facebook – nu har jeg gjort den meget, meget stor, så jeg håber, at ordføreren kan se den – med et billede af en storsmilende Tommy Ahlers, hvorpå der står skrevet: Væk med uddannelsesloftet. Og med stort nedenunder står der: Venstre. Det er jo et meget simpelt og i virkeligheden egentlig også et meget fint budskab, som jeg sådan set er fuldstændig enig i.

Mit spørgsmål til ordføreren er: Giver en grafik som den her ikke det klare indtryk og det klare billede, at man er imod uddannelsesloftet, og kan ordføreren så bekræfte, at det, som man har gang i nu, er et klokkeklart eksempel på – et ord, jeg faktisk hader – et løftebrud?

Inden jeg giver ordføreren ordet, skal jeg bare lige gøre opmærksom på, at det skal være det talte ord, der bliver brugt i Folketingssalen, for det kan være svært at se det, der bliver vist, men det kan også være svært for referenterne at føre referat af noget, der bliver vist.

Men nu er det ordføreren.

Tak. Jamen jeg kan helt klart sige, at det, jeg siger her fra talerstolen, er nøjagtig det, Tommy Ahlers sagde op til valget, nemlig at vi gerne ville af med uddannelsesloftet, men også at vi ville finde en finansiering, der var en til en, så vi kunne finansiere afskaffelsen af uddannelsesloftet. Det var nøjagtig det, vi sagde – også op til valget.

Spørgeren.

Tak. Nu vil jeg lade grafikken ligge så, men når man har den, vil jeg bare sige, at der ikke står noget med nogen mellemregninger eller noget med, at hvis man laver en eller anden aftale, der passer, vil man måske gerne, hvis man måske en dag finder ud af det, måske stemme for uddannelsesloftet. Herpå står der, at Venstre gerne vil afskaffe uddannelsesloftet, hvis de genvinder magten.

Det ønsker man ikke nu. Nu har man i København og mange andre steder, hvor der bor mange studerende, så bildt dem ind, at hvis de stemte på Venstre og Venstre genvandt regeringsmagten, ville man afskaffe uddannelsesloftet. Hvad vil ordføreren sige til alle de unge mennesker, som har stemt på Venstre af den klare overbevisning, at man ville afskaffe uddannelsesloftet?

Ordføreren.

Jeg vil sige nøjagtig det samme, som jeg har sagt her fra talerstolen, nemlig at vores indgangsvinkel er, at vi vil skaffe en anden finansiering end den, der ligger. Det er blevet dyrere at være dansker. Vi vil prioritere midlerne anderledes, og det er derfor, vi stemmer gult.

Tak. Så er det hr. Jacob Mark for en kort bemærkning.

Tak for det. Det har jo været interessant at følge, hvordan Venstre først var en drivende kraft i at indføre uddannelsesloftet, hvad der var rigtig mange unge mennesker, der var kede af, for så midt i valgkampen meget belejligt, kort før folk skulle ned og stemme, at ville afskaffe uddannelsesloftet. Kort efter valget ville man så ikke afskaffe det alligevel, og nu vil man så stemme gult. Det synes jeg er besynderligt.

Jeg tror egentlig, at jeg først og fremmest har brug for noget sikkerhed, for noget, der er vigtigt for SF, er jo, at det her uddannelsesloft ikke kommer igen, hvis regeringsmagten en dag skulle skifte, hvilket jeg ikke håber. Så kan ordføreren love, at det ikke bliver sådan, at Venstre igen vil fremsætte eller stemme for et forslag om et lignende uddannelsesloft?

Ordføreren.

Vores tilgang med at stemme gult er jo at indikere, at vi vil lade den beslutning, der kommer til at blive taget nu, være gældende, men at vi vil finde en anden finansiering.

Hr. Jacob Mark.

Jeg spurgte om noget helt andet. Jeg spurgte, om ordføreren vil love, at Venstre ikke vil indføre et uddannelsesloft igen, hvis de får magten. Jeg håber bare, at jeg kan få et ja eller et nej eller et løfte. Det er den ene ting.

Den anden ting er, at det er noget mærkelig noget med den finansieringsdiskussion. Jeg har aldrig hørt det før i mine 4½ år herinde. Vil det så også sige, at Venstre ikke vil være med i et politiforlig, at man ikke vil være med til at plante mere urørt skov, at man ikke vil acceptere, at der bliver ansat flere lærere, fordi det også er finansieret i finansloven? Vil Venstre melde sig ud af alt det – vi skal lige om lidt forhandle om et politiforlig og måske om udligning– der bliver finansieret i finansloven?

Ordføreren.

Så vidt jeg ved, forhandler vi ikke om et politiforlig lige nu. Jeg konstaterer, at Venstre er enig i de synspunkter, som Socialdemokratiet har givet udtryk for i forhold til konsekvenserne af uddannelsesloftet, og derfor vælger vi ikke at stemme imod, men stemme gult, fordi vi er uenige i finansieringsmodellen.

Den næste korte bemærkning er fra hr. Kasper Sand Kjær.

Jeg må indrømme, at jeg efterhånden er en lille smule forvirret over, hvad det er, Venstre mener i forhold til spørgsmålet om uddannelsesloftet. Først ville man beholde det; kort før valgdagen skiftede man synspunkt, så man ville af med det; nu vil man så ikke af med det; og lige pludselig stemmer man gult med argumentet om, at man ikke er enig i finansieringen. Men i Venstres eget finanslovsforslag, hvor man jo selv havde muligheden for at anvise en anden finansiering, var det jo heller ikke med.

Så kan ordføreren ikke lige forklare, hvad Venstres synspunkt egentlig er? Ønsker man at afskaffe uddannelsesloftet, eller ønsker man ikke at afskaffe uddannelsesloftet?

Ordføreren.

Som det ser ud, og som jeg har forklaret, har vi sympati for de elementer, der ligger i forslaget, og det vil vi ikke stemme imod. Men vi stemmer gult, fordi vi ikke er enige i finansieringsmodellen, som den nuværende finanslov bygger på.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Ud over at gå til valg på at afskaffe uddannelsesloftet gik Venstre jo også til valg under sloganet samme velfærd som Socialdemokratiet bare uden skattestigninger – eller noget i den dur. Og nu skal det jo så ligesom stå sin prøve. Kan man levere alt det samme på velfærd, forbedringer af uddannelse osv. uden skattestigninger? Og er det her ikke bare det første bevis – som jeg er sikker på der i løbet af den her valgperiode bliver mange af – på, at Venstre ikke kan levere den samme velfærd, når man ikke vil være med til også at finde finansieringen til den?

Ordføreren.

Der er jo en række af de ting, der er vedtaget, i det, jeg kalder den røde finanslov, som vi ikke støtter – det gælder ydelsesstigninger på kontanthjælp m.v. Så der er jo en række ting, hvor vi ikke er med. Derfor er vores tilgang, at vi nok skal få regnestykket til at hænge sammen.

Tak, og så er det fru Dorthe Hindborg med en kort bemærkning.

Tak. Jeg må jo indrømme, at jeg også er noget forvirret over den her tilgang, og jeg tror, det må være svært for de unge at forstå det her – nu har jeg heller ikke så høj anciennitet herinde, men det er også lidt svært for mig at forstå den her tilgang. Hvordan forklarer vi det her til de almindelige studerende og de unge, som skal i gang med en uddannelse? Vi ved jo, at man, når man går i gang med en uddannelse, har en drøm om det, der skal komme bagefter. Det kan være rigtig svært at vide, hvad det i virkeligheden er. Det ved vi, fordi vi har den erfaring i livet, vi har.

Jeg har svært ved at forstå, hvad mening det giver for de studerende, og hvad mening det giver for samfundet, at man så er nødt til at droppe ud, når man når et stykke hen i sin uddannelse – typisk ret kort tid før man egentlig kunne være færdig, og så går man i gang med noget nyt. Hvordan kan det være bedre rent økonomisk for samfundet? Hvordan kan det være bedre for det arbejdsmarked, som jeg har indtryk af Venstre egentlig er meget optaget af, og som står og råber på arbejdskraft? Det har jeg svært ved at forstå; det vil jeg gerne høre mere om.

Ordføreren.

Det er jo sådan set heller ikke det, vi siger. Vi siger jo netop, at vi har forstået budskabet om, at det har skabt nervøsitet – og i et omfang, som vi ikke havde forudset, og det havde Socialdemokratiet øjensynligt heller ikke. Det, der gør, at vi stemmer gult i den her sammenhæng, er finansieringen. Og det, vi tolker, er derfor, at uddannelsesloftet bliver afskaffet, og vores finansieringsmodel vil bare være en anden end den, der ligger.

Fru Dorthe Hindborg.

Tak. Noget andet, som er vigtigt for mig, er den mistrivsel, vi ser. Det var også nævnt i ordførertalen. Det synes jeg faktisk er meget alvorligt. Vi ser jo, det tror vi kan være enige om, meget større mistrivsel hos de unge, end da jeg f.eks. var i lære. Og det synes jeg faktisk er trist, altså at opleve, at man ikke synes, det er vigtigt nok. Så jeg kunne godt tænke mig at spørge ordføreren: Hvordan forholder man sig til det, og hvordan vil man så hjælpe i forhold til det?

Ordføreren.

Det virker, som om spørgeren er af den opfattelse, at vi siger, at uddannelsesloftet skal bestå. Vi vælger netop at stemme gult, og det gør vi med de begrundelser, jeg har givet.

Tak. Og den næste for en kort bemærkning er fru Katrine Robsøe.

Tak. Jeg skal sådan set bare spørge helt kort: Hvis man får muligheden for det og man ikke lige kan finde en anderledes finansiering, vil Venstre så genindføre uddannelsesloftet?

Ordføreren.

Vores signal ved at stemme gult er, at vi anerkender uddannelsesloftets udfordringer. Og når vi stemmer gult, er det alene, fordi den finansiering, der ligger, er vi ikke enige i.

Fru Katrine Robsøe.

Tak skal du have. Så vil jeg gerne høre: Har Venstre så en plan om, at den anderledes finansiering, man ønsker at finde for at afskaffe uddannelsesloftet, skal findes inden for de økonomiske rammer, der allerede er for uddannelse, eller vil man finde pengene et andet sted?

Ordføreren.

Det har vi ikke en samlet plan for.

Den næste korte bemærkning er fra fru Astrid Carøe.

Mange tak. Jeg bliver nødt til at spørge ordføreren igen, om Venstre har en intention om at genindføre uddannelsesloftet, hvis magten skifter efter næste valg. For jeg synes ikke, vi får et klart svar fra ordføreren, så det kunne jeg godt tænke mig at høre et ja eller et nej til. Vil Venstre love, at man ikke genindfører uddannelsesloftet, hvis magten skifter?

Ordføreren.

Det er sådan, at vi ved at stemme gult har angivet, at vi har forståelse for de udfordringer, der er, men at det, vi er uenige i, er finansieringen.

Fru Astrid Carøe.

Så vi kan ikke få et klart svar på, om Venstre vil genindføre uddannelsesloftet efter et valg? Det ærgrer mig, og jeg vil bare give ordføreren endnu en chance for at svare på, om man vil genindføre det efter et valg. Og så kan ordføreren jo i samme ombæring også svare på, om man, hvis man selv vil finansiere det, vil gøre det ved flere nedskæringer i uddannelsessystemet, som der jo allerede har været meget af i de foregående år.

Ordføreren.

Hvis det var vores intention at genindføre det, ville vi jo nok stemme rødt.

Så er der en kort bemærkning til fru Mai Villadsen.

Vi kommer jo nok ikke tættere på noget egentligt svar fra ordføreren, så jeg vil faktisk spørge om noget andet, men starte med at konstatere, at det er deprimerende, I faktisk ikke kan garantere, at I ikke vil genindføre uddannelsesloftet. Det må man jo bare tage ad notam som studerende derude og som borger og vælger i det hele taget.

Men jeg vil gerne spørge om noget andet, for ordføreren siger jo i sin tale, at I ikke havde forudset det pres, som uddannelsesloftet medførte. Jeg synes sådan set, at det er helt i orden, at man anerkender, at man er blevet klogere. Men jeg undrer mig bare stadig lidt, for der var jo så mange studerende, organisationer, forskere og borgere, som pegede på, at det her ville komme til at skabe et pres, ikke bare på de unge mennesker, som ender med at vælge en ny uddannelse, men også på alle dem, der er i tvivl om, hvad de skal vælge. Så jeg vil bare høre: Vil man lytte mere til alle de folk senere hen, hvis eller når man en dag måske igen får magten og vil lave en ny uddannelsespolitik?

Ordføreren.

I Venstre lytter vi altid. Men essensen er jo, at det, vi stod med dengang, var en udfordring i dagpengesystemet – en udfordring, som jeg sådan set lytter mig til den nuværende regering igen bliver præsenteret for – og der valgte vi at sige: Hvordan er det, vi møder den udfordring? Det gjorde vi sammen med Socialdemokratiet, og der fandt vi en løsning. Den løsning viser sig så at have haft nogle konsekvenser, der var mere vidtrækkende, ikke for de konkrete studerende, der faktisk var kommet i vanskeligheder, men i meget, meget høj grad for, hvordan man opfattede situationen, og det pres, man oplevede. Så derfor synes jeg, at vores tilgang er forklarlig, og jeg kan sagtens forstå, at det har givet anledning til de problemstillinger, som den tidligere ordfører udmærket illustrerede.

Fru Mai Villadsen.

Jeg synes jo bare, at det var bemærkelsesværdigt, at dengang uddannelsesloftet blev indført, var der så mange, som understregede, hvor skadeligt det her ville være for alle de unge mennesker, som i forvejen følte sig så enormt pressede – også presset af den nedskæringspolitik, jeg mener den tidligere regering i høj grad lagde ned over hele vores uddannelsessystem. Så jeg håber virkelig bare, at ordføreren, selv om han ikke vil garantere, at Venstre ikke vil genindføre uddannelsesloftet, i det mindste vil garantere, at man faktisk vil lytte til de studerende, deres organisationer og uddannelsesforskerne, når man laver politik i fremtiden.

Ordføreren.

Jeg kan gentage: Vi lytter altid.

Tak. Der er ikke flere korte bemærkninger til Venstres ordfører (Carsten Kissmeyer (V): Tak for ordet!), så vi går videre i ordførerrækken, og det er Dansk Folkepartis ordfører, hr. Jens Henrik Thulesen Dahl.

Tak for det. Vi har efterhånden diskuteret begrænsningen af dobbeltuddannelse herinde adskillige gange. Jeg har stået her mange gange og forsvaret den regel, der var, ud fra en logik om, at der burde være begrænsninger på, hvor meget uddannelse man tager i starten. Jeg var til en konference i går, der handlede rigtig meget om livslang læring, der handlede om efteruddannelse i alle former på alle niveauer, og hvor man egentlig kom ud i en diskussion af, hvor meget uddannelse vi skal have, når vi starter på vores arbejdsliv, og hvor meget uddannelse der er behov for undervejs. Vi bruger i dag, jeg mener, det er omkring 97 pct. af vores uddannelsesbudget på at uddanne ved starten, før vi kommer på arbejdsmarkedet, og 3 pct., mens vi er på arbejdsmarkedet. Den diskussion mangler jeg lidt i dag. Den synes jeg godt vi kunne tage op. Den synes jeg egentlig der er behov for at tage. Så egentlig synes jeg stadig væk, at selve princippet om at begrænse, hvor meget uddannelse man tager, før man kommer ud på arbejdsmarkedet, kan være godt nok.

Men jeg må så også, når jeg står her i dag, sige, at jeg har lært af det her forløb. Jeg var i sin tid med til at indføre fremdriftsreformen, som jeg mente var nødvendig dengang, og det mener jeg sådan set stadig væk den var, men den satte nogle meget klare rammer for de studerende. Den skubbede studerende over til de facto at blive mere elever end studerende, fordi vi kom herindefra og sagde: Nu må du sådan, nu må du sådan, og nu må du sådan.

Så kommer den her regel, der i et eller andet omfang for nok stort set alle studerende er blevet oplevet som en dør, der er blevet lukket. Vi ønsker ikke et uddannelsessystem, hvor døre er lukkede; vi ønsker et uddannelsessystem, hvor du altid kan komme videre, hvor du altid kan bygge ovenpå. Når de her tiltag giver den oplevelse, er jeg fuldstændig med på at afskaffe det igen. Jeg er bange for, at vi ikke kan ændre oplevelsen i de unges hoveder, men vi kan prøve at signalere, at vi faktisk ønsker et uddannelsessystem, hvor du, uanset hvor du er henne i uddannelsen, kan tage noget ekstrauddannelse, kan komme videre, kan bygge ovenpå og kan bruge det til at skifte spor til at lave noget helt nyt, til at få et nyt job osv. osv.

Så samtidig tror jeg, at når vi gør det her, bliver vi også nødt til at have diskussionen om, hvordan vi sikrer, at det her ikke bare kommer til at handle om at kunne tage to uddannelser lige i rap, men om, hvordan man livslang lærings-mæssigt kan tage uddannelse undervejs i sit liv, når man har brug for det, når der er brug for det på arbejdsmarkedet, eller når man som person selv har brug for det. Derfor støtter vi lovforslaget om afskaffelsen af begrænsningen af dobbeltuddannelse.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det hr. Uffe Elbæk.

Jeg synes, det er sådan nogle interessante meldinger, der kommer fra Dansk Folkeparti. Jeg er helt enig, for en ting er, at vi diskuterer uddannelsesloft – det gør vi i dag – men det, som ordføreren jo også løfter debatten op til, er, om vi overhovedet har et uddannelsessystem, der svarer til fremtidens arbejdsmarked, hvor vi jo skal lære igennem hele livet. Det er bare for at understrege, at jeg er meget, meget glad for, at ordføreren bringer det perspektiv ind i det og også på en eller en måde sætter konteksten for den diskussion, vi har i dag. Så det er egentlig ikke et spørgsmål, men bare en kommentar.

Ordføreren.

Det er jeg glad for at høre, for jeg tror, der er basis for, at vi netop kan udvikle på det her, at vi sammen kan diskutere, hvordan vi får skabt det, hvordan vi får skabt ressourcer til det, hvordan vi får det her med livslang læring, efteruddannelse osv. osv. implementeret til at kunne blive virkelighed ude i verden. Tak.

Tak. Den næste med en kort bemærkning er hr. Jacob Mark.

Tak for kampen. Det har været nogle spændende debatter, vi har haft gennem årene, og jeg er glad for, at Dansk Folkeparti så klart og tydeligt melder, at begrænsningen af dobbeltuddannelser nu skal væk, og at det ikke skal komme tilbage – det var der andre borgerlige partier der kunne lære noget af. Jeg synes også, det er nogle rigtig spændende tanker, ordføreren gør sig omkring livslang læring, og jeg er helt enig i, at vi er nødt til at diskutere, hvordan man kan få uddannelse senere.

Jeg vil bare stille et spørgsmål af ren nysgerrighed: Vi har jo lavet den her overbygningsuddannelse på universiteterne, som er 1-årig, og som man kan tage, selv om man er ude på arbejdsmarkedet, men det er jo ikke en mulighed, man har, hvis man f.eks. kommer fra en professionsuddannelse, og det var et ønske fra nogle af os, at det skulle blive muligt, så jeg vil bare høre, om ordføreren vil være interesseret i at drøfte den mulighed, at det på et tidspunkt kunne blive sådan, at man også kunne tage det i forlængelse af en professionsuddannelse.

Ordføreren.

Jamen jeg er meget klar til at drøfte alle former for efter- og videreuddannelse. Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis skal være noget, der ligger lige i forlængelse af en professionsuddannelse. Jeg må indrømme, at jeg lidt ser de der 1-årige uddannelser, som vi fik lavet, som noget, der, hvis det skal have et liv, skal minde lidt om erhvervskandidatuddannelsen, altså noget, man tager senere i livet som supplement eller en videreudvikling af den uddannelse, man har i forvejen. Men jeg er helt med på at diskutere alle muligheder for relevant videreuddannelse.

Hr. Jacob Mark.

Det er jeg faktisk helt enig i. Jeg synes, det var en fejl – men det var jo en politisk aftale, og den står jeg ved – at man skulle kunne tage den der 1-årige uddannelse lige efter bacheloren, for der har man jo kandidaten, eller hvad man nu har lyst til. Så jeg ser det også som noget, man skal kunne tage senere hen, og der er heldigvis også flere uddannelser, hvor man kan komme tilbage, efter at man har været på arbejdsmarkedet, og så tage den. Hvad så med at lave den model for professionsuddannelserne – ikke at man kan tage den lige efter, men at man kan vende tilbage efter noget tid på arbejdsmarkedet og så få sådan en 1-årig overbygningsuddannelse?

Ordføreren.

Jamen det synes jeg da at der kunne være nogle spændende perspektiver i, så jeg vil meget gerne være med til at drøfte de nærmere detaljer i, hvordan man kunne lave sådan noget.

Der er ikke flere korte bemærkninger. Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Og den næste ordfører er fru Katrine Robsøe fra Det Radikale Venstre.

Tak for det. Hold nu op, hvor er jeg glad for at stå her i dag til førstebehandlingen af lovforslaget om afskaffelse af uddannelsesloftet. I Radikale har vi kæmpet imod loftet over uddannelse fra starten af. Vi kæmpede før valget, vi kæmpede under valgkampen, og vi stod fast efter valget, både da det kom til forståelsespapiret og til finanslovsforhandlingerne. Og jeg er ærlig talt virkelig stolt af at være radikal ordfører for de videregående uddannelser i dag.

Vi skriver 2020 i kalenderen, og vi lever heldigvis i en verden fyldt med muligheder. Det skal vores uddannelsessystem naturligvis også være fyldt med. Med afskaffelsen af uddannelsesloftet får vi flere muligheder tilbage. Hvis vi har en pædagog, der har været 3 år på arbejdsmarkedet og finder ud af, at vedkommende gerne vil læse til socialrådgiver, så ser jeg kun en sejr, både for det enkelte menneske og for samfundet, i at lade vedkommende gøre det.

De negative effekter af uddannelsesloftet har været voldsomme, også langt værre, end jeg tror man blandt de partier, der stemte for, egentlig var klar over de ville være, dengang man vedtog det. Med frygten for at vælge forkert, frygten for at afslutte sin uddannelse og frygten for at fortryde uden mulighed for at vælge om er der lige siden indførelsen af uddannelsesloftet sivet en usikkerhed ned i vores uddannelsessystem. Det har på alt for mange unge haft en næsten lammende effekt. Det sætter vi en stopper for nu.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at jeg var oprigtigt skuffet, da Socialdemokratiet ikke havde afskaffelsen af uddannelsesloftet med som prioritet i forslaget til finanslov. Heldigvis var vi nogle partier, der stod fast for de studerende og for vores uddannelser. Når det er sagt, er jeg rigtig glad for, at også uddannelsesministeren nu lægger ud på de sociale medier, at man er virkelig glad for at skulle afskaffe uddannelsesloftet, og at vi tager ansvar sammen og får lavet de ændringer, som vi lovede under valgkampen. Jeg håber og regner med, at der ikke kommer mere slingrekurs i forhold til uddannelsesloftet, og at vi nu kan stå sammen om at fastholde afskaffelsen af det.

Jeg vil gerne sige tusind, tusind tak til alle de studerende, der har kæmpet sammen med os. Det betaler sig at kæmpe for politisk forandring, og vi kan være virkelig stolte af, at vi i dag får revet uddannelsesloftet ned. Og derfor vil jeg selvfølgelig gerne meddele, at vi er meget glade for at støtte lovforslaget.

Tak til De Radikales ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken, og den næste er hr. Jacob Mark fra Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Hvorfor skal en sygeplejerske ikke kunne blive læge? Hvorfor skulle en socialrådgiver ikke kunne blive psykolog, og hvorfor skulle en psykolog ikke kunne blive socialrådgiver? Hvorfor skulle en fysioterapeut ikke kunne blive idrætslærer, eller hvorfor skulle en matematiker ikke kunne gå tilbage og blive matematiklærer i en tid, hvor vi mangler lærere? De svar har jeg efterlyst i nogle år, men jeg har aldrig fundet dem. Sandheden er nok – og det er nok også derfor, vi er her i dag – at der aldrig rigtig var et godt svar på de spørgsmål.

Faktum er, at uddannelsesloftet har skabt den tilstand, har afskåret mennesker fra at blive klogere og ønsket om at vælge om, hvis de valgte forkert i første omgang, og samtidig blev der sendt et signal, ikke kun på de videregående uddannelser, men hele vejen ned igennem vores uddannelsessystem, vores ungdomsuddannelser og vores folkeskoler, om, at man helst skal vælge rigtigt første gang, for ellers risikerer man, at bordet fanger. Hvorfor endte man der, altså, hvordan endte vi i den situation? Det har jeg også tænkt en del over, måske fordi jeg har siddet i salen mange gange og prøvet at få det her loft afskaffet. Jeg mener, det var, fordi man lod Finansministeriets og konkurrencestatens logikker opsluge uddannelsespolitikken en gang for alle. Det skal hele tiden gå hurtigere, det skal hele tiden være valg, der binder, når man træffer valget, og man skal vælge rigtigt første gang, og man skal gerne vælge det, som arbejdsmarkedet efterspørger – det, man vælger, skal være til gavn. Men sandheden er, at det ikke har en døjt med uddannelse at gøre, det har ikke en døjt med kvalitet at gøre, det har ikke noget med dannelse at gøre, det har ikke noget med livslang læring at gøre, det har ikke noget med vores uddannelsestradition at gøre, for det handler bare om, at det skal gå hurtigere og hurtigere, så man kan få større og større arbejdsmarkedsudbud og spare nogle penge. Uddannelsesloftet er og bliver et uddannelsespolitisk misfoster, og det er godt, at vi afskaffer det nu.

Uddannelse handler for SF om muligheden for at blive klogere hele livet, det handler om at have mulighed for sporskifte. Jeg kan huske, at da et flertal vedtog uddannelsesloftet, var den daværende statsminister, hr. Lars Løkke Rasmussen, samme dag ude at sige, at det med, at man kunne tage en uddannelse, og så var det bare det, var en forældet tankegang, for nu var man altså nødt til at uddanne sig hele livet. Og det mener jeg er rigtigt.

Politikere skal skabe muligheder for mennesker, ikke tage muligheder fra dem, politikere skal give mennesker frihed, ikke indskrænke dem og gøre dem bange for at fejle. Uddannelsesloftet er et eksempel på en lov, der gjorde i morgen dårligere end i dag, og i dag tager vi i morgen tilbage og giver unge flere muligheder. Vi lukker uddannelsesloftet ned en gang for alle, og jeg er sikker på, at det ikke kommer igen. Tillykke til de mange studerende, som har været imod det her, tillykke til elev- og studenterbevægelsen, som har mobiliseret sig fra starten og var med til at skabe opbakning til det første borgerforslag nogen sinde i Danmark; tillykke til de mange forældre, bedsteforældre, onkler og tanter, mødre og fædre, som har brokket sig over det her og har været med til at give det en stemme, selv ovre i den borgerlige lejr, hvor man vedtog det; og tillykke til uddannelsespolitikken, der er ved at vende tilbage på et spor, der handler om dannelse, kvalitet og frihed. SF er for forslaget.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først er det fru Mai Villadsen.

Til at starte med vil jeg bare sige tak til ordføreren for et kæmpe stykke arbejde sammen med os i Enhedslisten, elev- og studenterbevægelsen og mange andre for at kæmpe imod uddannelsesloftet.

Jeg bad om ordet, fordi jeg gerne ville sætte fokus på noget, som ordføreren bragte op i sin tale, og som jeg synes er så rigtigt, nemlig at regnemodellerne har gjort sit indtog i uddannelsespolitikken, og det var uddannelsesloftet så meget et udtryk for. Nok kunne man spare nogle millioner på at lave det her uddannelsesloft, men jeg vil bare gerne høre ordførerens refleksioner over, om ikke det i virkeligheden sikkert har været meget, meget dyrere, fordi der er så mange unge, som, lige inden de er blevet færdige, er droppet ud, og som har fået så ondt på sjælen af presset, at det har betydet, at de ikke har kunnet færdiggøre deres uddannelse, altså at det har nogle afledte konsekvenser, som vi aldrig ville kunne regne ud, og at man derfor skal lade være med at lave uddannelsespolitik efter sådan nogle konkurrence- og regnemodelsparametre.

Ordføreren.

Jo, det er helt rigtigt set. Nu kan jeg ikke tallene fuldstændig, men jeg husker dem svagt sådan, at besparelsen var ca. 75 mio. kr. på mindre udgifter til su og til det, det koster at have studerende gående, og så var resten på dynamiske effekter. Og både med uddannelsesloftet, men sådan set også med fremdriftsreformen – det var også derfor, jeg bragte Finansministeriet ind i min tale – har udgangspunktet været, at der her var nogle penge at spare, fordi man presser unge hurtigere igennem, som så kommer ud på arbejdsmarkedet og er med til at hæve arbejdsudbuddet. Men jeg har flere gange spurgt: Hvad med dem, der dropper ud, hvad med dem, der bliver syge, og hvad med dem, der mistrives? Dem kan man ligesom ikke få regnet med ind. Så jo, jeg er helt enig med fru Mai Villadsen i, at det ikke skal være udgangspunktet, når man laver uddannelsespolitik. Udgangspunktet skal være at gøre mennesker frie og gøre mennesker dannede.

Fru Mai Villadsen.

Jeg er fuldstændig enig, og derfor er jeg også stolt over, at vi i fællesskab nu forsøger at lave et opgør med Finansministeriets regnemodeller, som jo har sneget sig ind på alle områder, hvor vi laver politik i dag, og det er rigtig sørgeligt.

Jeg tænker, der er en masse, vi også skal gøre fremover for at lette presset på de studerende. Der er jo stadig efterslæb fra netop fremdriftsreformen. Vi skal snart diskutere optag og karakterer, og der ser jeg frem til samarbejdet med SF.

Ordføreren.

Jamen det kan jeg kun sige i lige måde til, for det har været lidt pudsigt at opleve det der med, at folkeskoleelever har følt sig presset af uddannelsesloftet. Der er også mange, der har sagt: Hvordan kan det være? Men jeg tror jo, det handler om den der frygt for at fejle, og det var uddannelsesloftet bare blevet symbolet på. Men karakterer og hastighed, at man hele tiden skal vælge hurtigere og hurtigere, er også noget, der fylder, og at ændre optagelsessystemet og karakterskalaen kan være endnu en vej til at mindske presset på de unge.

Så har hr. Uffe Elbæk bedt om en kort bemærkning.

Altså, jeg synes jo virkelig, det her er en interessant debat, for vi diskuterer uddannelsesloftet, men når jeg hører på de ordførere, der har været oppe allerede nu, så åbnes der op for en meget bredere uddannelsespolitisk diskussion. Ordføreren peger på alle de rigtige ting, altså fremdriftsreformen, karakterersystemet, uddannelse i forhold til dannelse, hvad der er fokus på – er det den enkelte unge, den enkelte elev, eller er det arbejdsmarkedet om 10 år?

Det er egentlig bare igen sådan en tilkendegivelse af, at jeg tror, at der er et nyt politisk flertal, og at der er et momentum lige nu til faktisk at prøve at kigge på uddannelsessystemet med nogle helt nye briller – og det er simpelt hen også på høje tid.

Ordføreren.

Jeg er helt enig, og jeg synes jo, at Alternativet også har været ligesom en af bannerførerne for det skifte, siden Alternativet kom i Folketinget. Men jeg synes, det er en generel bevægelse, altså at det skal handle mere om dannelse, om kvalitet og om kreativitet end om bare at presse unge hurtigt igennem.

Det pudsige er jo, synes jeg, at det også er en bevægelse, jeg har set i flere af de borgerlige partier. Jeg sad og havde lyst til at sige mere Ahlers, mindre Ellemann, fordi Ahlers i virkeligheden som uddannelsesminister var med til at pushe den her dagsorden – ligesom også en ordfører som fru Anni Matthiesen. Så lad os samle alle gode kræfter, der vil have uddannelsespolitikken til at handle om kvalitet.

Hr. Uffe Elbæk.

Den sidste bemærkning er faktisk vigtig, for jeg er nemlig enig i, at der burde være nogle ordførere i den borgerlige blok til at bygge bro. Nu hørte vi Dansk Folkeparti, og jeg er jo igen og igen faktisk enig med ordføreren for Dansk Folkeparti, ikke bare i den her debat, men også i tidligere debatter, når vi har snakket karaktersystem etc. Altså, der burde være mulighed for at bygge bro i den her uddannelsespolitiske debat – og ikke gøre det partipolitik.

Ordføreren.

Det er jeg enig i. Jeg tror, at en af de helt store debatter i fremtiden kommer til at handle om, hvordan man kan sikre, at det at uddanne sig er noget, man gør hele livet. Jeg mener faktisk, at vi arbejder for meget og uddanner os for lidt igennem hele livet. Hvordan kan man lave en model, der ændrer grundlæggende på det, så udgangspunktet ikke er, at man skal spare på uddannelse, men at man skal give mere uddannelse i hele livet? Det tror jeg bliver en kæmpe debat herinde de kommende år.

Tak. Så er det fru Katarina Ammitzbøll.

Jamen jeg vil jo gerne støtte den her debat og diskussion om, at vi skal se på vores uddannelsessystem med nye øjne. Jeg tror, at det måske nogle gange er en fordel, at man kommer og ser verden udefra og ind og ikke indefra og ud, og at vi med de forskellige kompetencer, vi kommer med, kan komplementere hinanden. Men i den tid, jeg har været uddannelsesordfører, har jeg set, at det sådan bare har knopskudt. Der mangler ligesom en systematik i det. Og jeg kan godt forstå, at de unge er forvirrede, for du ved ikke, hvilken gren du går ud på, og så finder du ud af, at nogle gange er den savet halvt over, andre gange stopper den bare der, og så er spørgsmålet, hvor du egentlig kan gå hen. Så jeg tror, at vi skal se på det med nogle helt andre briller, i stedet for at skrue et sted og så et andet sted, altså, at vi får set på, hvad det er for et uddannelsessystem, vi tilbyder de unge; hvordan vi forenkler det; hvordan vi gør det nemmere for dem at finde vej. For vi har faktisk et supergodt uddannelsesystem på mange måder, men det trænger også til en revision, sådan at det gøres nemmere og enklere for de unge også at tænke langsigtet.

Ordføreren.

Det synes jeg er nogle spændende betragtninger, og jeg mener grundlæggende som uddannelsespolitiker, at uddannelse skal åbne døre for folk og give folk frihed. Det er derfor, vi har uddannelser. Det var bl.a. en af grundene til, at jeg var meget imod det her loft. Altså, når man laver store uddannelsespolitiske ændringer, giver man normalt 3 år til at lave dem, men her lavede man dem over en sommer, og man havde ligesom ikke orienteret vejlederne om, at det her ville ske, så vejlederne sad på nogle uddannelsesinstitutioner og rådede de unge til at gøre deres bachelor færdig, om end de vidste, at det ikke var den uddannelse, de ville have, så de blev fanget. Det er jo et godt eksempel på, hvordan man gør noget mere svært for de unge og lukker flere døre. Så det der med, at hvis vi kan lave en uddannelsesreform, der giver mulighed for uddannelse hele livet, og som gør det mere fleksibelt på tværs af uddannelser, ville jeg synes var så spændende.

Fru Katarina Ammitzbøll.

Jamen det lyder, som om der kan blive basis for en rigtig god drøftelse og debat, hvor vi nemlig kan sætte os ned sammen og se på det her i en helhed. Det vil vi fra De Konservative rigtig gerne være med til.

Ordføreren.

Jamen det er jeg enig i. Der er også tradition for brede uddannelsesaftaler, senest var det om bevillingssystemet. Det er også derfor, jeg så frygtelig gerne havde set, at der var et meget, meget bredt flertal for at afskaffe loftet i dag.

Tak til SF's ordfører. Vi går videre i ordførerrækken til fru Mai Villadsen fra Enhedslisten.

Tak for ordet. Det er jo virkelig en herlig dag at være uddannelsesordfører, for det er helt fantastisk at stå her på talerstolen og holde en tale om, at vi endelig afskaffer uddannelsesloftet. I Enhedslisten har vi kæmpet indædt imod uddannelsesloftet, siden det blev indført en grå, kold decemberdag i 2016, men det er egentlig de studerendes sejr, synes jeg i hvert fald.

Det er de studerende, som er blevet ved med at presse på og råbe op og sige til Folketinget, at det er en elendig lovgivning, man har indført. De har stået her uden for i regn og slud år efter år og krævet uddannelsesloftet afskaffet. Jeg kan faktisk selv huske, hvordan jeg hang ud af et af vinduerne deroppe for at tage et billede af, at de stod med pavilloner, som tilsammen formede ordene: Drop loftet. De har ført en utrættelig kamp.

Derfor er historien om uddannelsesloftet jo også historien om, at politisk pres virker. Det er historien om, at hvis en sag er god nok og man råber højt og længe, så kan man få overbevist næsten alle – også Socialdemokraterne.

Så jeg vil sige tak til de studerende. Jeres utrættelige kamp har ført til, at vi står her, hvor vi står i dag, og det er så enormt vigtigt. For det signal, som uddannelsesloftet sendte, var, at der ikke er plads til at tage fejl i Danmark, at der ikke er plads til at vælge om eller blive klogere, og sådan nogle signaler må man bare ikke sende til unge mennesker.

Jeg er fuldstændig enig i det, der tidligere er blevet sagt, om, at det også var Finansministeriets regnemodeller, som blev presset ind i et uddannelsessystem. Man så, at man kunne spare nogle få kroner, men kiggede slet ikke på de egentlige konsekvenser af det pres, der blev lagt ned over en hel generation af unge.

Så i dag er en festdag, men der er meget mere, vi skal gøre på det uddannelsespolitiske område, og der er nok at tage fat på. For i løbet af de sidste 20 år er der blevet lavet mange uddannelsespolitiske ulykker som f.eks. fremdriftsreformen og uddannelsesnedskæringer, bare for at nævne nogle få.

Der er ikke nogen tvivl om, at vi i dag letter presset på de studerende, men vi skal gøre mere. Vi skal reformere måden, vi optager på, måden, vi giver karakterer på, måden, vi værdisætter uddannelse i Danmark på. Det glæder jeg mig rigtig meget til at være med til, og jeg synes, den her debat i Folketingssalen i dag vidner om, at der er håb forude, og at uddannelsestænkningen måske er ved at rykke sig en lillebitte smule i Danmark – det ville virkelig være godt!

Så jeg vil sige tak til de studerende. Jeg glæder mig rigtig meget til at trykke på knappen og afskaffe det uddannelsesloft. Tak.

Tak til Enhedslistens ordfører. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken til Det Konservative Folkepartis ordfører. Og det er fru Katarina Ammitzbøll.

Tak. Jamen det er jo en interessant diskussion, vi har, og jeg kan rigtig godt lide, at den har bredt sig ud over det, at vi sidder og taler om et uddannelsesloft. Vi har set på uddannelsesloftet; vi har været med til at stemme for det, og man må også sige, at det jo bare er blevet italesat som et loft, som en begrænsning. Men det hedder jo loven om dobbeltuddannelser, hvilket betyder, at man altså ikke bare også kan uddanne sig sideværts på statens regning. Men man kan gå ud og bruge sin uddannelse, arbejde videre, og så kan man få endnu en uddannelse. Og der er faktisk også ret mange undtagelser fra den lov om dobbeltuddannelse.

Vi har heller ikke kunnet finde tal for, hvor mange der kommer i klemme, så vi har egentlig sagt: Okay, vi kan godt være med til at se på, om uddannelsesloftet skal fjernes, men vi skal have en ansvarlig finansiering. Jeg synes, det er meget vigtigt, at vi faktisk ser på, at det, vi skal være med til, er, at vi skal se på vores uddannelsessystem hele vejen gennem livet, frem for at vi – som nu – hele tiden ser på de 95 pct. af vores ressourcer, som ligger i de etablerede uddannelser.

Vi skal tænke nyt, og vi skal skabe klarhed for de unge. Der er 32 erhvervsakademiuddannelser og 101 erhvervsfaglige uddannelser, så de unge bliver jo forvirret over, hvilken vej de skal. Og derfor tænker vi ikke, at det der med, at man skal gøre sin bachelor færdig, nødvendigvis er et virkelig stort pres. Det er faktisk godt at gøre sin uddannelse færdig og gå ud at bruge den. Men så skal man tænke på, at det ikke er en blindgyde; man kan uddanne sig videre.

Det, der også er lidt ærgerligt ved forslaget, er, at man lader champagnepropperne springe, men altså, der er ligesom ikke set på, at der jo også altid er noget negativt, når man laver et forslag. Flere undersøgelser viser faktisk, at det her vil påvirke beskæftigelsen negativt med 1.200 personer. Og nu har vi jo altså bare igen et forslag, der vil virke negativt på beskæftigelsen. Det er vi selvfølgelig også lidt kede af.

Det, der jo er humlen i det her, er: Hvor er det, pengene skal komme fra? Så vi kan sige, at vi egentlig gerne ville stemme for det, men vi sagde også nej til det på finansloven, for vi vil ikke bare hæve skatterne for at løfte det her. Når det er fuldt indfaset, koster det 370 mio. kr. Vi vil f.eks. hellere se på, at man kunne spare op til 4 mia. kr. på effektivisering af jobcentre og beskæftigelse – altså finde pengene og så komme med et forslag. Og så kan vi få det fjernet.

Så derfor må vi stemme nej, for vi synes, der er nogen herinde, der virkelig må se på, at vi bare ikke har penge til det hele – ikke hvis vi vil have den store grønne omstilling, ikke hvis vi vil uddanne os hele livet, ikke hvis vi vil have en sund velfærd for vores gamle, som jo bliver ældre. Vi har så mange udgifter, og vi har så højt et serviceniveau. Vi skal nogle gange også tænke på, at den offentlige sektor ikke bare yder en stor service, men at den altså også er sådan noget, vi er fælles om; noget, vi passer på; noget, vi er ansvarlige over for.

Så jeg tror, der ligger meget mere i, at vi også kan hjælpe de unge til at gå den rigtige vej. De skal heller ikke være bange for at stoppe op, gå ud at arbejde og komme tilbage i uddannelsessystemet. Vi har faktisk et supergodt uddannelsessystem, og det er faktisk ret fleksibelt. Og med fleksibilitetspakken har man jo også det retskrav i dag, at man kan tage sin bachelor, gå ud at arbejde og komme videre.

Så desværre må vi jo altså stemme nej, og det gør vi, fordi vi ikke har fået noget forslag, der vil betyde, at pengene passer. Jeg tror endda, at vi også hørte Mette Frederiksen sige, at hun ville bruge arveafgiften til at finansiere uddannelse. Og det har jo igen en negativ indvirkning på beskæftigelsen. Men jeg glæder mig til, at vi skal tale uddannelse og unge i en meget bredere kontekst og se på det i vores uddannelsessystem, så vi gør det tidssvarende og enklere og nemmere for de unge.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Først hr. Uffe Elbæk.

Nu er jeg forvirret på et højere niveau. På den ene side var der i min optik nogle rigtig gode takter i debatten lige før. Man ønsker at tage en åben diskussion om uddannelsespolitikken og sikre, at den giver mening for de unge, og at den har den dynamik og den fleksibilitet, der er brug for. Og nu kan jeg ikke finde ud af, hvad ordføreren rent faktisk siger. Min usikkerhed er: Stemmer man nej, eller stemmer man gult?

Værsgo.

Vi stemmer nej, og det er på grund af den finansiering. Lad os sige, at der kom et finansieringsforslag til, hvordan det kan gøres. Vi vil f.eks. gerne se på beskæftigelsen i forhold til de her jobcentre. Det, vi hører, er, at man vil sætte skatten op, man vil faktisk også bruge arveafgiften til at finansiere det her. Og derfor må vi sige nej.

Hr. Uffe Elbæk.

Men så kan man sige, at Konservative lægger sig i slipstrømmen af Venstre. Godt nok er Konservative så endnu mere præcise: De stemmer rent faktisk nej til lovforslaget. Men jeg kan ikke høre, om man synes, det er en god idé at fastholde uddannelsesloftet, eller om det kun er på grund af finansieringen. Og hvis det er det sidste, knækker filmen for mig. For enten er man imod uddannelsesloftet, eller også er man ikke.

Tak. Ordføreren.

Ikke nødvendigvis, for hvis du skal lave et forslag, skal det kunne finansieres. Hvis man også hørte Rasmus Jarlovs tale her, da vi havde finanslovsdebat, blev der også sagt nej, og det var præcis det samme argument, altså at vi siger: Jamen vi må sige nej, for vi kan ikke lade det være begrundet med, at vi vil hæve skatterne, fordi vi skal løfte det her på uddannelserne. Og vi går ikke ind for at hæve skatterne for at løfte det for uddannelserne. Vi synes, man kunne gøre et arbejde for at finde pengene et andet sted. Derfor siger vi nej.

Så er det hr. Kasper Sand Kjær.

Jeg tror, jeg er lige så forvirret som hr. Uffe Elbæk over, hvad De Konservative præcis mener, men lad nu det være.

Jeg kunne egentlig bare godt tænke mig at spørge ordføreren, som jo kommer ude fra erhvervslivet og har en lang erfaring med sig herind i Folketinget, om det ikke er en naturlig del af unges rejse mod arbejdslivet og mod at finde deres rette hylde, at man vælger forkert, at man træffer valg, som viste sig ikke at være de rigtige. Anerkender ordføreren ikke, at det er en del af det at være ung, og at uddannelsesloftet var med til at begrænse de unge i deres mulighed for at vælge forkert, at blive klogere undervejs? Tak.

Ordføreren.

Som ung kan man ikke vide ret meget. Og da jeg selv skulle vælge min uddannelse, havde vi ikke ret meget information, så det var sådan lidt: Nå, det bedst mulige er det, der kan give mig noget. Der er rigtig meget, jeg måske ville have gjort anderledes i dag.

De unge har måske næsten for meget information, og man må prøve sig frem. Men man skal sige til de unge i dag: Det er ikke en blindgyde at tage en uddannelse, og du kan jo også undervejs i din bachelor droppe ud – du kan droppe ud 2 år henne i din uddannelse og skifte til noget nyt. Det er ikke det, der er problemet. Det eneste, du ikke må, er at gå direkte videre på en uddannelse på samme niveau eller et lavere niveau. Så skal du ud at arbejde, og så kan du få en uddannelse igen. Men du kan jo godt videreuddanne dig. Og det, jeg vil sige, er, at selvfølgelig kan du lave det om, og det er da svært at vælge, men vi må gøre det system enklere og nemmere for de unge.

Hr. Kasper Sand Kjær.

Men er afskaffelse af uddannelsesloftet ikke netop at gøre det lettere og mere gennemskueligt og at fjerne nogle af de benspænd, som det har vist sig at medføre i uddannelsessystemet?

Derfor vil jeg selvfølgelig også gerne spørge ordføreren, om ordføreren også har den bekymring, som mange andre partier i dag har givet udtryk for i Folketingssalen, nemlig at vi har en ungdomsgeneration, som føler sig meget presset til at skulle præstere, til at træffe de rigtige valg, til at være en succes fra dag et. Og hvis ordføreren også har den bekymring, anerkender ordføreren så ikke, at her er afskaffelsen af uddannelsesloftet et vigtigt skridt på vejen til at lette bare lidt af presset for de unge?

Ordføreren.

Jeg tror, man kan diskutere i forhold til alt det med at være presset og at skulle præstere, hvorvidt det er anderledes end i forhold til tidligere. Jeg tror bare ikke, vi har italesat det så meget. Da jeg selv blev færdig, havde vi jo en meget, meget høj dimittendledighed – den var på 10-15 pct. Der var virkelig pres på; vi vidste godt, at der ikke var jobs, så der var et stort pres. Det har der jo været altid. Det, der også er et pres i dag, er jo et socialt pres. Det er andre ting, der også giver et pres.

Vi har ikke noget specielt behov for at kæmpe for et uddannelsesloft, for vi kan ikke helt se, om det er det slag, der er værd at kæmpe – altså at det ændrer så meget ved det hele. Vi kan ikke se, helt præcis hvor mange der kommer i klemme. Vi vil bare sige, at der må komme et forslag om, hvordan det skal finansieres, uden at det hæver skatterne.

Tak for det, og så er det hr. Jacob Mark.

Tak for talen og for en spændende dialog indtil videre. Ordføreren siger, at ordføreren ikke rigtig ved, hvor mange der vil blive ramt af uddannelsesloftet. Men samtidig siger ordføreren så, at det svækker beskæftigelsen med ca. 1.200 personer. Det er nærliggende at tænke, at tallet – og det har hr. Søren Pind i øvrigt også tidligere bekræftet som minister – ligger i et spænd mellem 900 personer og 1.800 personer, der vil blive ramt af det her. Det er bare for at sige, at der faktisk er ret mange mennesker, der bliver ramt af uddannelsesloftet.

Så vil jeg egentlig bare gerne høre ordføreren sådan helt lavpraktisk: Hvorfor skal en matematiker ikke kunne blive lærer, når vi mangler lærere? Hvorfor skulle en psykolog ikke kunne blive socialrådgiver? Altså, hvad er logikken i det?

Ordføreren.

For nylig havde vi en deputation inde i vores udvalg – altså dem, der faktisk siger, at vi kan gå ud og bruge dem, der er erfarne, og få dem som lærere. Og det kan man jo også. Du kan jo godt tage de uddannelser senere. Og der er jo netop også lavet undtagelser i de områder, hvor der er mangel på de kvalificerede medarbejdere.

Hr. Jacob Mark.

[Lydudfald] ... der er masser af steder, hvor vi mangler arbejdskraft, og hvor der ikke er lavet undtagelser – bl.a. i forhold til lærere. Så er det rigtigt, at der findes det, der hedder Teach First, men det er alvorligt presset, så det er ikke sikkert, det vil blive ved med at være der. Og hvorfor, når vi mangler lærere, skulle en matematiker ikke kunne tage en læreruddannelse og blive lærer for vores børn, når der mangler lærere? Det forstår jeg simpelt hen ikke.

Men et andet spørgsmål er: Er det her ligesom linjen for De Konservative, altså at De Konservative ikke vil være med i noget, der er finansieret i finansloven? Vil det sige, man er imod styrkelse af Klimarådet, at man er imod politiforliget og styrkelse af politiet, for det er jo også finansieret i finansloven?

Ordføreren.

Det her er blevet sagt, fordi skatterne skulle hæves for at finansiere det. Vi fik endda at vide af statsministeren, at det var, fordi man skulle hæve arveafgiften. Du kan jo godt gå ud og videreuddanne dig. Vi vil bare sige, at der altså også er noget i, at du får en uddannelse gratis af staten; du får su. Vi har et enormt luksuriøst uddannelsessystem. Skal man kunne blive ved med at uddanne sig og uddanne sig? Vi synes bare, at der er noget principielt i, at man også går ud og bruger sin uddannelse og så arbejde videre. Det kan man jo i dag, altså som det er i dag. Så kan man måske se, om der er flere steder, hvor der skal laves nogle undtagelser. Og det er jo hele den diskussion om, hvordan vi får de kvalificerede ind, altså får alle dem med høje karakterer til også at søge ind på en læreruddannelse. Men det er en noget andet diskussion end den, der handler om at uddanne sig.

Tak til Det Konservative Folkepartis ordfører. Der er ikke flere korte bemærkninger, så vi går videre til Alternativets ordfører, og det er hr. Uffe Elbæk.

Allerførst vil jeg sige, at det, som flere ordførere har nævnt det, er en virkelig, virkelig dejlig dag. Det er en perfekt dag, altså en uddannelsespolitisk perfekt dag. Hvorfor er det det? Det er det, fordi vi nu diskuterer et lovforslag, som er med til at afskaffe uddannelsesloftet, og vi har ligesom en række andre partier herinde i Folketinget været indædte modstandere af det fra dag et – både det specifikke lovforslag dengang og den uddannelsestænkning, der ligger bag ved det.

Derfor må jeg også bare, ligesom nogle af de andre ordførere har gjort det, give en kæmpe tak til alle de unge, som er blevet ved med at sige, at det her er helt forkert. Der er nærmest sådan lidt karma over det her, fordi diskussionen om uddannelsesloftet var i forbindelse med det allerførste borgerforslag, der blev fremsat, og det er i dag lige nøjagtig 2 år siden – så det her er sådan på 2-årsdagen. Derfor er der ros til alle de unge derude i elevorganisationer, studenterorganisationer etc.

Så vi bakker fuldstændig op om lovforslaget. Men jeg vil sige lidt mere, for jeg synes, at det, der er interessant med den debat, der har været indtil nu, er, at den er blevet lidt bredere, og at der på tværs af blokkene, men også på tværs af partierne er en lyst til at diskutere uddannelsespolitik med nye briller. Det er simpelt hen også på høje tid. Altså, jeg har det, som om vi nærmest de sidste 10-15 år har været inde i sådan en uddannelsespolitisk tænkning eller tunnel, som har været alt for endimensional og alt for snæver. Og derfor ser jeg det, der sker i dag som første led i en række tiltag, som forhåbentlig gør, at vi får sat vores uddannelser meget mere fri, altså at vi giver frihed tilbage til vores uddannelsesinstitutioner til at finde ud af, hvordan de kan tilrettelægge et uddannelsesforløb, som passer til de studerende, de arbejder med, det lokalområde, de er en del af, og den branche, de repræsenterer.

Så giv for pokker uddannelsesinstitutionerne langt større frihedsgrader, end tilfældet er pr. dags dato. Og lad os komme tilbage til, at uddannelse starter og slutter ved den studerende, altså at al den politik, vi vedtager, tager udgangspunkt i, om vi klæder vores studerende på til den fremtid, der er på vej imod dem. Der synes jeg igen, at der har været et alt, alt for snævert akademisk fokus. Så når vi siger, at vi skal have gode uddannelser, tænker man umiddelbart, at det er uddannelser, som træner vores unges hoveder, og det skal de også, men vi skal også have uddannelser, som træner den studerendes hjerte, sagt lidt poetisk, altså træner de bløde kompetencer. Og vi skal også have nogle uddannelsesinstitutioner, der har en meget mere praktisk tilgang til det, så vi får en balance mellem hoved, hjerte og hånd. Det er nogle af de ting, som jeg synes ligger lige under overfladen, når vi snakker afskaffelse af uddannelsesloftet.

Så på alle måder synes vi, at det her er nye toner. Vi synes, at vi har fået en regering, som bliver puffet i en god retning af støttepartierne, men også at vi har en minister, som i hvert fald ifølge det, vi har hørt indtil nu, virkelig kerer sig om de studerende, så uddannelserne er til for de studerende og ikke nødvendigvis som det første er til for arbejdsmarkedet. Selvfølgelig er der en kobling til arbejdsmarkedet, altså i forhold til at folk skal ud og have et job bagefter, men hvordan pokker gør vi vores studerende klar til at tage hånd om deres liv og finde ud af, om de skal ud og have et job eller ud og skabe et job? Og er der alle mulige andre mellemformer?

Derfor er jeg oprigtigt så glad for – hvis jeg hører De Konservative ret – at der er en åbenhed over for at se på uddannelsespolitikken med nye briller, og det samme gælder Dansk Folkeparti. Og jeg er i hvert fald helt sikker på, at der for Alternativet, SF, Enhedslisten og Radikale er en enorm lyst til og optagethed af, at vi skal have de allerbedste uddannelser for de studerende og dermed for os alle sammen. Tak.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi siger tak til Alternativets ordfører. Den næste ordfører er fra Nye Borgerlige, og det er hr. Peter Seier Christensen.

Tak for ordet. Nye Borgerlige støtter lovforslaget. Uddannelse er vigtig, både for den enkelte og for samfundet som helhed. Det er vigtigt, at mennesker ender på deres rette hylde og får mulighed for at have et arbejde, som giver mening for dem og skaber værdi.

Unge mennesker skal gerne igennem uddannelsessystemet på en rimelig tid. Der er ingen, der har glæde af at være evighedsstuderende eller spilde deres tid på en uddannelse, som ikke kan bruges til noget. Det er både spild af deres tid og en unødig udgift for samfundet. Det er gavnligt og meningsfuldt at komme ud på arbejdsmarkedet, og det tror jeg også folk generelt oplever.

Jeg kan godt forstå intentionen med at forhindre dobbeltuddannelser, men i Nye Borgerlige mener vi, at uddannelsesloftet er for rigidt. Selv om det er ønskeligt, at de unge vælger den rette uddannelse i første omgang – og det gør langt de fleste jo også – bør der være mulighed for at vælge en anden uddannelse, hvis det viser sig, at man har valgt forkert. Det ville være en skam at udelukke dygtige mennesker fra at blive gode, tilfredse og produktive medborgere, fordi de har truffet et forkert uddannelsesvalg i en ung alder.

Vi skal søge at undgå, at folk tager uddannelser, som de ikke kan bruge til noget. Det kan reguleres på anden vis end gennem et uddannelsesloft. Der kan f.eks. reguleres på antallet af pladser på de enkelte uddannelser, og det sker allerede i dag.

Så Nye Borgerlige støtter lovforslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, så vi går videre til Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl.

Tak for ordet. Når jeg en dag skriver mine erindringer, kommer spørgsmålet om uddannelsesloftet til at fylde rigtig meget. Selve indgrebet var uddannelsespolitisk meningsløst. Der var kun meget få mennesker, som uddannede sig på den måde, der blev forbudt, og det kan man meget tydeligt se på økonomien. Vi bruger knap 9 mia. kr. på universitetsuddannelse, og forslaget indbragte 340 mio. kr. Det er småpenge. Men indgrebet blev lavet, fordi det havde en fiskal effekt. De tre store partier i Folketinget skulle bruge pengene, og så blev indgrebet lavet. Alligevel lykkedes det for venstrefløjen at fremstille uddannelsesloftet som jordens undergang, som det værste magtovergreb fra konkurrencestatslogikkens side, verden nogen sinde havde set, og som en af de væsentligste årsager til mistrivsel på de videregående uddannelser.

Nu forsvinder uddannelsesloftet, og det vil ikke kunne mærkes, fordi det stort set ikke gik ud over nogen. At uddannelsesloftet forsvinder, vil ikke få nogen positive konsekvenser af den simple grund, at det ikke havde nogen negative konsekvenser, og om 3 måneder har vi glemt, at uddannelsesloftet nogen sinde har eksisteret.

Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal kalde det. Jeg har kigget lidt over i filmvidenskaben for at få inspiration. Alfred Hitchcock havde noget, han kaldte en MacGuffin, og en MacGuffin var, når man fremprovokerede en eller anden situation ved hjælp af et plot-element, som i sig selv var meningsløst, og det vil jeg gerne give et eksempel på. Hvis man kan huske filmen Psycho, kan de fleste mennesker godt huske, at det drejer sig om to mennesker, der har en konfrontation inde i et uhyggeligt hus, Norman Bates og Sam. Men hvordan kommer Sam egentlig ind i det uhyggelige hus? Det er der ikke nogen der kan huske overhovedet. Det er, fordi Sam's kæreste har begået et bankrøveri, og det har alle glemt, indtil jeg nu minder dem om det. Hele den her sekvens, hvor Janet Leigh's karakter bliver myrdet, kaldte Hitchcock en MacGuffin. Uddannelsesloftet var en politisk MacGuffin, men det virkede lige så godt for venstrefløjen som Hitchcock's MacGuffin virkede for Hitchcock.

Uddannelsesloftet var uddannelsespolitik for modstanderne, men uddannelsesloftet var ikke uddannelsespolitik for tilhængerne, og det er det, der er det interessante ved uddannelsesloftet, for det er sådan en asymmetrisk konflikt i Folketinget, som næsten er umulig at vinde. Derfor er jeg selvfølgelig utrolig glad for, at den stopper. Jeg vil ikke sige, at 340 mio. kr. er billigt for at slippe for en meningsløs diskussion, for det er alligevel urimeligt at fremstille skatteborgernes penge på den måde; jeg kunne godt føle mig fristet alligevel, men jeg gør det ikke. Men vi støtter forslaget og er glade for, at den her MacGuffin ikke længere eksisterer. Tak for ordet.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark.

Jeg tror, at ordføreren undervurderer den betydning, uddannelsesloftet har haft. Jeg aner det jo ikke, men jeg tror det. Jeg kender ordføreren som en, der sådan går meget rationelt til tingene, men nogle gange er politik og symboler ikke rationelle. Når man har været rundt på folkeskoler og ungdomsuddannelser, kan man se, at noget af det, der har fyldt mest for dem, har været uddannelsesloftet. Så vil ordføreren sige, at det ikke giver nogen mening, for det kommer aldrig til at ramme dem, og jeg er enig i, at det ikke er rationelt, men det er der. For jeg tror, det stod som et symbol på det, de unge føler, altså at der ikke er plads til at fejle, at man hele tiden skal vælge rigtigt første gang. Derfor tror jeg jo, at ordføreren tager fejl, når ordføreren mener, at det ikke kommer til at have nogen betydning for de unge mennesker. Hvad tænker ordføreren om det?

Ordføreren.

Nu er det jo fredag, og hr. Jacob Mark har jeg gennem mange år kendt som et usædvanlig godt selskab. Så jeg vil foreslå, at vi ses om et års tid, og hvis det er sådan, som jeg siger, køber jeg en fadøl til hr. Jacob Mark, og hvis det er sådan, som hr. Jacob Mark siger, køber han en fadøl til mig.

Hr. Jacob Mark.

Det synes jeg vi skal kalde en aftale. Så vil jeg egentlig gerne bruge de sidste 30 sekunder på at læse mit yndlingscitat i hele den her debat nogen sinde op, for jeg har været med i den fra starten, og det lyder:

Jeg har selv to kandidatgrader, og jeg har dem i to fag, der absolut ikke har noget med hinanden at gøre, nemlig filmvidenskab og sociologi. I nogle perioder har jeg levet af den ene og i nogle perioder har jeg levet af den anden grad, og det er nok mest den sidste, jeg har levet af. Men uanset hvordan og hvorledes ville jeg ikke være den, jeg er, hvis jeg ikke havde dem begge to, og det har været til utrolig stor gavn både for mig som person og for staten i form af skatteindbetalinger.

Hvem har sagt det? Det er mit yndlingscitat.

Ordføreren.

Eftersom jeg brugte et filmvidenskabeligt eksempel i min ordførertale, kan man jo næsten regne ud, at det er mig, og det står jeg også fuldstændig ved. Det har ikke været nogen hemmelighed, for jeg har sagt i fuld offentlighed, at jeg ikke personligt synes, at uddannelsesloftet var en god idé, men at vi blev fedtet ind i det, da der blev lavet nogle aftaler ved regeringsomdannelsen i 2016.

Tak for det. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så er ordførerrækken afsluttet, og vi slutter af med uddannelses- og forskningsministeren. Værsgo.

Tak for det. Den tidligere ordfører kaldte det en perfekt dag. Andre har sagt, det er en stor sejr, og andre igen siger, at det her er et tegn på noget større, nemlig en ny måde at tænke uddannelsespolitik på. Det er samtidig også mit første lovforslag som minister nogen sinde, og det er det første lovforslag fra den her regering på uddannelsesområdet. Og hvilken bedre anledning til at signalere til alle vores unge mennesker, at der skal være plads til at vælge forkert, til at begå fejl, til at vende om og gå en ny vej. Det skal der for os politikere. Det skal der også for de unge i deres uddannelsesvalg.

Det her har bidraget til en følelse af ikke at måtte fejle. Jeg synes, det er overraskende mange, det her ender med at have påvirket. Men faktum er, at det er mange, mange unge, jeg efterhånden – også i de senere måneder – har talt med, som nævner det her som det, de tager ned, som signalet fra politisk hold om, at man ikke må fejle.

Man kan jo godt diskutere det her som den snævre del, det er, som i det store billede kommer til at ramme et begrænset antal unge. Man kan også træde et skridt tilbage og sige, at det jo potentielt påvirker de 90.000 unge mennesker, der skal vælge uddannelse her til sommer. Jeg tror mere, det er det sidste, der er på spil. Og så er vi jo inde i en større tidsmæssig diskussion af, hvad det egentlig er i tiden, vores unge mennesker træffer deres uddannelsesvalg ud fra. Hvad er det for nogle strømninger i tiden, der præger deres måde at lære på, deres måde at være unge mennesker på, deres måde at gå til uddannelse på?

Jeg har en voksende bekymring over følelsen af ikke at måtte begå fejl og over, hvad effekten er på så mange andre ting i den måde, de uddanner sig på. For vi har brug for unge mennesker i det her land, som tør tage chancer, som tør vove pelsen, og som går til deres uddannelse som noget, der faktisk skal dyrkes helt ned i dybden og helt op i højderne, hvor man godt må udfordre, men for alt i verden må det ikke være et spørgsmål om at gå til pensum som noget, man skal lærer udenad for at kunne sige det til eksamen. Vi har også brug for unge mennesker, der, når de kommer ud på den anden side af deres uddannelse, kommer ud i vores virksomheder med innovation, virkelyst og mod på at sige deres mening.

Men senest, da jeg havde møde med en række virksomheder i det her land, sagde flere af dem, at de i stigende grad får unge mennesker ud, som næsten ikke tør række hånden op og byde ind, og når de så gør det, lægger de ud med at sige: Nu ved jeg jo ikke, om det er rigtigt, men... Den innovationskraft, det mod på faktisk at vove, den vilje til at lære sit fag, både på den overordnede uddannelsespalet, men også i forhold til at kunne reflektere over det, der står, og at kunne byde ind med sine egne holdninger – det har en gigantisk værdi for et samfund. Og vi er heldige at have dem. Der er mange andre steder i verden, hvor man ikke i samme grad har dem.

Vores innovationscentre rundtom i verden siger til mig, at noget af det, de eksporterer, lige præcis er det, at de kan lave samarbejdsaftaler mellem universiteter i Danmark og virksomheder i Tyskland, hvor vi henter studerende ned, der siger: Det her er løsningen på jeres problem. Det er noget, som vi i hvert fald hører fra de tyske virksomheder ikke er gældende på de tyske universiteter i samme grad.

Vi får beskeder fra undervisere på videregående uddannelser, der siger, at de på de fag, hvor man skal have de allerhøjeste snit for at komme ind, i virkeligheden skal bruge rigtig lang tid på at aflære de studerende – dem, der skulle være cremen af Danmarks ungdom – den måde, de lærer på, fordi den måde primært har haft et sigte på eksamen, hvor man skulle præstere og få en høj karakter. Den måde at lære på er den modsatte af, hvordan det jo gerne skulle være på vores videregående uddannelser – nemlig en øvelse i at reflektere, blive dannet og blive uddannet til også at danne sin egen mening.

Uddannelsesloftet har bidraget til den strømning, til det pres, til den følelse af ikke at måtte vove pelsen, men at skulle gå på den sikre sti.

Der er noget større på spil, og derfor er det en perfekt dag for uddannelsespolitikken. Og det er en kæmpe sejr – det er det ikke mindst for de mange studerende, som har råbt op om det her; som politisk er gået til os, også til mit eget parti, med, at nu måtte vi lære af vores fejl. Jeg siger i dag, at det skal vi politisk turde gøre, og sender det klareste signal, jeg overhovedet kan, til vores unge mennesker om, at det må de også godt. Det skal der være plads til i det her land.

Det her er et lovforslag, der er en del af en større finanslov, som har en anden måde at gå til uddannelsespolitikken på, og jeg glæder mig inderligt til, at resten bliver foldet ud. Jeg glæder mig til, at vi skal behandle det her videre, og jeg glæder mig ikke mindst til, at vi til sommer kan se en ny årgang blive optaget på vores videregående uddannelser fri for det her loft. Tusind tak til de studerende, der har kæmpet sagen, og til de politiske kræfter, hvoraf mange af jer sidder her i salen i dag, som i høj grad har lagt politisk blod, sved og tårer i den her kamp. Jeg glæder mig til, at vi får det vedtaget.

Tak til uddannelses- og forskningsministeren. Der er ikke nogen korte bemærkninger.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Uddannelses- og Forskningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.