Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Frederiksberg d. 10.02.2020
Lovforslaget L94 om National affaldsplan og affaldsforebyggelse, er uklar.
ISOBRO, der repræsenterer de frivillige indsamlingsorganisationer og de frivillige genbrugsbutikker og som
ikke har været hørt, har forståelse for, at Miljø- og Fødevareministeriet ser udfordringer i meget præcise
bestemmelser i forbindelse med implementeringen af EU’s nye affaldsdirektiv i miljøbeskyttelsesloven, når
man ved, der vil komme nye krav og målsætninger inden for de kommende år. Men ved blot at henvise til
direktivets bestemmelser bliver miljøbeskyttelsesloven i for høj grad en tom skal, især når lovbemærknin-
gerne kun i beskedent omfang oplyser, hvordan man i praksis har tænkt sig at udmønte EU-kravene i en
dansk sammenhæng. Der kan vælges mere eller mindre dyre løsninger, og dette valg er af stor betydning,
ikke mindst i afvejningen af de miljømæssige og sociale hensyn. Lovbemærkningerne oplyser, at selve hen-
visningen til EU-direktivet (selvsagt) ikke har nogen økonomiske konsekvenser, men at selve implemente-
ringen ad direktivets bestemmelser vil have økonomiske konsekvenser for både kommuner, regioner og
erhvervsliv, herunder frivillige genbrugsbutikker, uden at disse økonomiske konsekvenser kan skønnes. Dvs.
at det bliver helt op til Miljø- og Fødevareministeriet og senere affaldsselskaberne at vælge mellem dyre og
mindre dyre løsninger og dermed at skulle afbalancere miljøhensyn og sociale hensyn. Det er særligt pro-
blematisk, når stigninger i affaldsgebyret og en svækkelse af det frivillige sociale arbejde, der finansieres af
frivillige genbrugsbutikker, vender den tunge ende nedad.
Behov for at knytte basale krav til implementeringen
For at reducere usikkerhedsmomentet vil ISOBRO foreslå, at der knyttes nogle basale krav til implemente-
ringen.
Fokus på samfundsøkonomi og miljøeffektivitet
Virkeligheden gennem de sidste 4-5 år, hvad angår affaldsforebyggelse, er at nogle kommuner og affalds-
selskaber er økonomisk effektive og når deres miljømål er billigere end andre, bl.a. via samarbejde med
erhverv og områdets frivillige genbrugsbutikker. Mens andre vælger dyre løsninger, med relativt store inve-
steringer, løbende offentlig subsidiering, uden at bidrage med ekstra miljøgevinster af betydning. Derfor vil
det være oplagt at man fra politisk side stiller krav om, at der altid udarbejdes en samfundsøkonomisk be-
regning af mindst to løsninger i forbindelse med nye tiltag i forlængelse af direktivet, hvoraf mindst en af
løsningerne skal inkludere et samspil med lokale aktører på hhv. genanvendelsesområdet og genbrugsom-
rådet.
Helhedstænkning I vurdering af miljøeffekter
I de senere år har vi set, hvordan affaldsselskaber og kommuner overvurderer miljøeffekter, fordi teknisk
forvaltning eller affaldsselskabet kun oplyser om eget bidrag uden at inddrage evt. negative miljøeffekter,
som opstår når et kommunalt initiativ skader eksisterende og tilsvarende aktiviteter i privat og frivilligt regi.
Fx oplyser man om mersalget af genbrugsting i kommunale genbrugsbutikker uden at fratrække den nega-
tive miljøeffekt som samme butikker forårsager blandt frivillige genbrugsbutikker pga. den valgte forret-
ningsmodel. Skal vi løfte de store miljøudfordringer og fortsat have et levende frivilligt liv er helhedstænk-
ning og positivt samspil vejen frem.