L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2019-20
L 94 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 94

Folketinget 2019-20

Fremsat den 16. januar 2020 af miljøministeren (Lea Wermelin)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse

(Nationale affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsesplaner)

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1218

af 25. november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 45 af 23.

januar 2018 og lov nr. 590 af 13. maj 2019, foretages

følgende ændringer:

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »nr. L 312, side

3,«: »som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direk‐

tiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side

109,«.

§ 46 c, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »indsamlingsordnin‐

ger og«: »i den forbindelse særskilte indsamlingsordninger

samt«.

§ 46 c, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) En beskrivelse af tiltag til håndtering af henkastet af‐

fald.«

Nr. 5 og 6 bliver herefter nr. 6 og 7.

§ 50 e, stk. 2,

ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§2

Loven træder i kraft den 1. juni 2020.

Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og

emballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om

ophævelse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side 3, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30.

maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side 109.

CK002339

Miljø- og Fødevaremin., j.nr. 2019-6081

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning og baggrund

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nationale affaldshåndteringsplaner og affaldsfore‐

byggelsesplaner

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

2.1.1.2. Ændringsdirektivet

2.1.2. Miljø- og fødevareministeriets overvejelser og

den foreslåede ordning

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekven‐

ser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervs‐

livet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

9. Sammenfattende skema

1. Indledning og baggrund

Den nationale affaldshåndteringsplan og den nationale af‐

faldsforebyggelsesplan, som miljøministeren udarbejder ef‐

ter regler i lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

1218 af 25. november 2019 med senere ændringer (herefter

miljøbeskyttelsesloven), skal som følge af Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald (ændringsdi‐

rektivet) fremover leve op til en række nye og præciserede

krav til planernes indhold.

Ændringsdirektivet skal være gennemført i dansk ret senest

den 5. juli 2020.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om af‐

fald (affaldsdirektivet) indeholder i dag i direktivets artikel

28 og artikel 29 en forpligtelse for medlemsstaterne til at

sikre, at deres kompetente myndigheder udarbejder en eller

flere affaldshåndteringsplaner og programmer for affalds‐

forebyggelse, som kan indgå som en bestanddel af affalds‐

håndteringsplanen, hvor dog både foranstaltninger og mål‐

sætninger for affaldsforebyggelse klart skal kunne identifi‐

ceres.

Det overordnede formål med affaldshåndteringsplanerne og

affaldsforebyggelsesprogrammerne er blandt andet at sikre,

at hver enkelt medlemsstat gennemfører en affaldspolitik på

sit område, der bedst muligt bidrager til at mindske produk‐

tionen af affald og de negative følger af affaldsproduktion

og - håndtering, og derigennem sikre en effektiv ressour‐

ceanvendelse og omstillingen til en cirkulær økonomi. Sigtet

med forebyggelsesmål - og foranstaltninger er at bryde sam‐

menhængen mellem økonomisk vækst og miljøbelastning

fra affaldsproduktion.

Affaldsdirektivets bestemmelser om affaldshåndteringspla‐

ner er gennemført i miljøbeskyttelseslovens § 46 c om den

nationale plan for håndtering af affald og § 47 om kommu‐

nernes plan for håndtering af affald i kommunerne. Affalds‐

direktivets bestemmelser om affaldsforebyggelsesprogram‐

mer er gennemført i miljøbeskyttelseslovens § 50 e om den

nationale plan for forebyggelse af affald. Anvendelsen af

betegnelsen affaldsforebyggelsesplaner er sket af hensyn til

sammenhængen i den danske regulering, og der er ikke her‐

ved tilsigtet nogen indholdsmæssig forskel i forhold til be‐

tegnelsen affaldsforebyggelsesprogrammer, som anvendes i

direktivet.

Med lovforslaget foreslås for så vidt angår affaldshåndte‐

ringsplanen de ændringer af § 46 c, stk. 2, der er nødvendige

for at gennemføre ændringsdirektivets præciserede og nye

krav til artikel 28 i affaldsdirektivet om indholdet af planen.

Den nationale affaldshåndteringsplan vedrører indholdet af

kommunernes affaldshåndteringsplaner. De specifikke krav

til de kommunale planers indhold, samt disses forhold til de

nationale planer er udmøntet i § 13 i bekendtgørelse nr. 224

af 8. marts 2019 om affald (herefter affaldsbekendtgørel‐

sen). Der er derfor ikke behov for en ændring af § 47.

Med lovforslaget foreslås endvidere den gældende oplist‐

ning af krav til affaldsforebyggelsesplanens indhold i § 50 e,

stk. 2, nr. 1-5, ophævet, bl.a. fordi ændringsdirektivets nye

og præciserede krav til artikel 29 til affaldsforebyggelses‐

planen er langt mere detaljerede end i dag, og det derfor ik‐

ke skønnes hensigtsmæssigt at indskrive kravene direkte i

loven. Miljøministeren skal som hidtil udarbejde nationale

affaldsforebyggelsesplaner, jf. § 50 e, stk. 1, med et indhold,

der opfylder kravene i direktiverne. Den foreslåede ændring

betyder således alene, at de specifikke krav til indholdet ik‐

ke længere vil fremgå af § 50 e, stk. 2.

Kravene, som følger af ændringsdirektivet, vil sammen med

de eksisterende krav fra affaldsdirektivet blive indeholdt i

den næste revidering af den nationale plan (både affalds‐

håndtering og affaldsforebyggelse), som forventes udsendt i

høring 1. halvår 2020.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Nationale affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyg‐

gelsesplaner.

2.1.1. Gældende ret

2.1.1.1. Miljøbeskyttelsesloven

Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag bestemmelser om,

at miljøministeren udarbejder en national plan for henholds‐

vis affaldshåndtering, jf. § 46 c, og for affaldsforebyggelse,

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

jf. § 50 e. Planerne er 12-årige, og der er krav om revision

mindst hvert sjette år, jf. § 46 c, stk. 1, og § 50 e, stk. 1. Mil‐

jøministeren skal udarbejde disse nationale planer med ud‐

gangspunkt i affaldshierarkiet, jf. § 46 c, stk. 3, og § 50 e,

stk. 3.

Affaldshierarkiet fremgår af miljøbeskyttelseslovens § 6 b

og indeholder en prioriteret rækkefølge over tiltag, som skal

anvendes ved udarbejdelse af politikker og udstedelse af

regler om affaldsforebyggelse og affaldshåndtering. Af af‐

faldshierarkiet fremgår, at affaldsforebyggelse prioriteres

højest efterfulgt af forberedelse med henblik på genbrug,

genanvendelse, anden nyttiggørelse og endeligt bortskaffel‐

se. Bestemmelsen i § 6 b gennemfører, sammen med prin‐

cipperne i miljøbeskyttelseslovens §§ 1 og 3, affaldsdirekti‐

vets artikel 4.

Miljøministeren skal, udover at udarbejde planerne med ud‐

gangspunkt i affaldshierarkiet, desuden sikre, at planerne

opfylder en række indholdskrav.

Den nationale plan for affaldshåndtering skal opfylde de

specifikke krav, der stilles til indhold i § 46 c, stk. 2, nr. 1-6.

Affaldshåndteringsplanen skal herefter indeholde en analyse

af den aktuelle affaldshåndteringssituation, jf. nr. 1, en be‐

skrivelse af den nationale affaldspolitik og prioriteringen på

affaldsområdet, jf. nr. 2 og 3. Derudover skal planen inde‐

holde en beskrivelse af mål for håndteringen af affalds‐

mængderne, som skal dække både nationale mål og mål

fastsat af EU og nødvendige tiltag for at nå målene, jf. nr. 4.

Desuden skal planen indeholde en beskrivelse af kriterier for

placeringen af fremtidige affaldsbortskaffelsesanlæg samt

en kapacitetsplan for bortskaffelsesanlæg og nyttiggørelses‐

anlæg, jf. nr. 5 og 6. Bestemmelserne i § 46 c gennemfører

affaldsdirektivets artikel 28, stk. 1-4.

Den nationale plan for affaldshåndtering har betydning for

de kommunale planer, som skal udarbejdes efter miljøbe‐

skyttelseslovens § 47, stk. 1. De kommunale planer er, lige‐

som de nationale, gældende for en 12-årig periode med pligt

til revision mindst hvert 6. år, og skal ligeledes udarbejdes

med udgangspunkt i affaldshierarkiet. Ministeren fastsætter

reglerne om de kommunale planers indhold, jf. § 47, stk. 2,

der er udmøntet i affaldsbekendtgørelsen. Det nærmere for‐

hold mellem den nationale plan og de kommunale planer er

reguleret i affaldsbekendtgørelsens § 13, hvoraf det fremgår,

at de kommunale planer skal udarbejdes med udgangspunkt

i den nationale affaldshåndteringsplan og ikke må stride

mod denne. Der er fastsat specifikke krav til indholdet af de

kommunale planer i bekendtgørelsens §§ 13-15. Kravene til

planerne gennemfører ligeledes affaldsdirektivets artikel 28.

Miljøministeren udarbejder den nationale plan for affalds‐

forebyggelse i overensstemmelse med de specifikke krav til

planens indhold, der er oplistet i § 50 e, stk. 2, nr. 1-5. Pla‐

nen skal herefter indeholde en beskrivelse af målene for af‐

faldsforebyggelse, jf. nr. 1, og en beskrivelse af affaldsfore‐

byggelsespolitikker, jf. nr. 3. Derudover skal planen inde‐

holde en beskrivelse af de eksisterende affaldsforebyggel‐

sesforanstaltninger, jf. nr. 2, og en beskrivelse og vurdering

af nye affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr. 4. Desu‐

den skal foranstaltningerne til forebyggelse af emballageaf‐

fald specifikt beskrives, jf. nr. 5. Bestemmelserne i § 50 e

gennemfører artikel 29 i affaldsdirektivet og artikel 14 i Eu‐

ropa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. de‐

cember 1994 om emballage og emballageaffald (herefter

emballagedirektivet), og opfylder samtidig kravet i affalds‐

direktivets artikel 28, stk. 5, hvorefter affaldshåndteringspla‐

nerne skal være i overensstemmelse blandt andet med artikel

14 i emballagedirektivet.

Kommunerne udarbejder ikke kommunale planer for af‐

faldsforebyggelse. Der udarbejdes altså alene affaldsfore‐

byggelsesplaner på nationalt niveau.

Planernes udarbejdelse skal ske med inddragelse af offent‐

ligheden, jf. nærmere reglerne herom i bekendtgørelse nr.

131 af 10. februar 2012 om offentlighedens inddragelse ved

udarbejdelse af visse planer og programmer på miljøområ‐

det og i bekendtgørelse nr. 415 af 13. maj 2005 om aktiv

formidling af miljøoplysninger. Bestemmelserne om offent‐

lighed gennemfører affaldsdirektivets artikel 31.

Den gældende nationale affaldshåndteringsplan udgøres af

”Danmark uden affald”, Ressourceplan for affaldshåndte‐

ring 2013-2018. Den nationale affaldsforebyggelsesplan ud‐

gøres af ”Danmark uden affald II”, Strategi for affaldsfore‐

byggelse 2014-2020.

2.1.1.2. Ændringsdirektivet

Med ændringsdirektivet lægges der op til, at medlemsstater‐

ne fortsat skal udarbejde og evaluere affaldshåndteringspla‐

ner og affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaternes

forpligtelse efter affaldsdirektivet og ændringsdirektivet til

at udarbejde affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggel‐

sesprogrammer er dermed den samme som tidligere. Ligele‐

des er forpligtelsen til at inddrage offentligheden i forbindel‐

se med vedtagelse af affaldshåndteringsplaner og affalds‐

forebyggelsesplaner den samme. Ændringsdirektivet stiller

dog nye og præciserede krav til indholdet af affaldshåndte‐

ringsplanerne i artikel 28 og affaldsforebyggelsesprogram‐

merne i artikel 29 i affaldsdirektivet.

Affaldshåndteringsplanerne skal som hidtil udarbejdes i

overensstemmelse med affaldsdirektivets genstand og an‐

vendelsesområde i artikel 1, affaldshierarkiet i artikel 4, kra‐

vet om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet i arti‐

kel 13 og direktivets principper om tilstrækkelig egenkapa‐

citet og nærhed i artikel 16. Artikel 1 og 4 er begge ændrede

med ændringsdirektivet. Disse ændringer kan rummes af

miljøbeskyttelseslovens gældende regler i §§ 1, 3 og 6 b.

For så vidt angår affaldshåndteringsplanerne indebærer æn‐

dringen af affaldsdirektivets artikel 28, at planerne fremover

også skal indeholde en specifik vurdering af, om Danmark

geografisk set er dækket tilstrækkeligt ind med ordninger for

særskilt indsamling af affald, og om denne dækning kan for‐

bedres. Der skal desuden indgå en vurdering af de undtagel‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ser, der i henhold til affaldsdirektivets artikel 10, jf. æn‐

dringsdirektivets artikel 1, nr. 11, måtte være givet fra kra‐

vet om særskilt indsamling. Undtagelse efter den ændrede

artikel 10 kan overordnet ske hvis: a) undtagelse ikke påvir‐

ker affaldets potentiale for at blive forberedt med henblik på

genbrug, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort og

kvaliteten af outputtet er sammenlignelig med den, der op‐

nås via særskilt indsamling, b) særskilt indsamling ikke gi‐

ver det bedste miljøresultat, c) særskilt indsamling ikke tek‐

nisk er mulig under hensyntagen til god praksis for inden for

affaldsindsamling og d) særskilt indsamling vil medføre

uforholdsmæssigt høje økonomiske omkostninger.

Affaldshåndteringsplanen skal også som noget nyt indehol‐

de en beskrivelse af foranstaltninger til at imødegå henkast‐

ning af affald og oprydning af henkastet affald. Planen skal

derudover indeholde passende kvalitative eller kvantitative

indikatorer og mål, herunder for mængden af produceret af‐

fald og behandlingen heraf og for det kommunale affald, der

bortskaffes eller gøres til genstand for energiudnyttelse.

Desuden er det præciseret, at planen i tilknytning til beskri‐

velse af eksisterende større anlæg til bortskaffelse og nyttig‐

gørelse skal indeholde særlige ordninger for affald, der inde‐

holder betydelige mængder af kritiske råstoffer.

Med hensyn til affaldsforebyggelsesplanen indebærer æn‐

dringen af affaldsdirektivets artikel 29, at der i planen som

noget nyt som minimum skal redegøres for de foranstaltnin‐

ger, der er - eller som tænkes - iværksat for at efterleve den

række af nationale affaldsforebyggelsesforanstaltninger,

som medlemsstaterne skal iværksætte efter affaldsdirekti‐

vets nyaffattede artikel 9, stk. 1, om affaldsforebyggelse, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10. Artikel 9, stk. 1, inde‐

holder en udførlig oplistning i litra a-m, der dækker over

foranstaltninger som overordnet fokuserer på at forbedre

ressourceeffektiviteten og mindske affaldsproduktionen.

Foranstaltningerne skal sikre, at medlemsstaterne indtænker

affaldsforebyggelse i hele produktets eller materialets livs‐

cyklus; i design- og produktionsfasen, i forbrugsfasen og i

affaldsfasen. Ud over foranstaltningerne i den nyaffattede

artikel 9, er der i ændringsdirektivet tilføjet krav om, at fore‐

byggelsesplanen skal indeholde et specifikt program for fo‐

rebyggelse af madaffald. Forebyggelsesplanen skal i rele‐

vant omfang beskrive bidraget fra økonomiske instrumenter

og foranstaltninger til affaldsforebyggelse, som er oplistet i

ændringsdirektivets nye bilag IVa og desuden indeholde en

vurdering af, om de eksempler på foranstaltninger, der er

angivet i bilag IV, er hensigtsmæssige. Affaldsforebyggel‐

sesplanerne skal ligeledes udarbejdes i overensstemmelse

med artikel 1 og 4.

2.1.2 Miljø- og Fødevareministeriets overvejelser og den

foreslåede ordning

Ændringsdirektivet indeholder en række præciseringer og

nye krav til, hvad affaldshåndterings- og forebyggelsespla‐

nerne skal indeholde.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at kravene til pla‐

nernes indhold i ændringsdirektivet er overgået fra at være

af meget overordnet karakter til at være meget omfangsrigt

og udførligt beskrevet. I forhold til forebyggelsesplanen

kommer dette især til udtryk i en ny, meget omfattende arti‐

kel 9, stk. 1, litra a-m, som udførligt beskriver, hvilke foran‐

staltninger til forebyggelse, som medlemsstaterne skal træf‐

fe og som skal indeholdes i planen.

Hertil kommer, at ministeriet har en forventning om, at der i

fremtiden vil ske flere ændringer til affaldsdirektivet, som

vil indebære ændringer og udvidelser i kravene til indholdet

af affaldshåndterings- og forebyggelsesplanerne. Denne for‐

ventning skyldes særligt, at Kommissionen efter ændrings‐

direktivet er pålagt pligt til at undersøge og overveje mulig‐

heden for en række nye målsætninger. Efter affaldsdirekti‐

vets artikel 9, stk. 6, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 12,

litra e, skal Kommissionen senest den 31. december 2023

overveje muligheden for at fastsætte et EU-dækkende mål

for reduktion af madaffald. Kommissionen skal derudover

efter artikel 9, stk. 9, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 10,

senest den 31. december 2024 overveje muligheden for for‐

anstaltninger til fremme af genbrug af produkter, herunder

fastsættelse af kvantitative mål, og andre foranstaltninger til

forebyggelse af affald, herunder affaldsreduktionsmål. Der‐

udover fastslår artikel 11, stk. 6, jf. ændringsdirektivets arti‐

kel 1, nr. 12, litra e, at Kommissionen inden udgangen af

2024 skal overveje, om der bør opstilles mål for yderligere

affaldsstrømme som f.eks. bygge- og nedrivningsaffald,

tekstilaffald, erhvervsaffald m.v. Derudover skal Kommissi‐

onen efter affaldsdirektivets artikel 11, stk. 7, jf. ændringsdi‐

rektivets artikel 1, nr. 12, litra e, senest ved udgangen af

2028 tage genanvendelsesmål for 2035 op til revision. Disse

overvejelser skal Kommissionen forelægge Europa-Parla‐

mentet og Rådet i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæs‐

sigt forslag. Da medlemsstaternes planer for affaldshåndte‐

ring og affaldsforebyggelse medvirker til at sikre, at med‐

lemsstaterne foretager en planlægning på sit område, som er

nødvendig for at overholde direktivets mål og øvrige for‐

pligtelser, forventes nye målsætninger på yderligere affalds‐

fraktioner eller reviderede målsætninger at komme til udtryk

i nationale affaldshåndterings- og forebyggelsesplaner.

Miljø- og Fødevareministeriet har derfor overvejet, om man

med fordel kunne ophæve oplistningerne med de detaljerede

krav til indholdet i affaldshåndteringsplanen i § 46 c, stk. 2,

nr. 1-6, og kravene til affaldsforebyggelsesplanen i § 50 e,

stk. 2, nr. 1-5, og dermed opnå større fleksibilitet i fremtiden

i takt med, at de EU-retlige krav til planen måtte ændre sig.

Det er ikke vurderet hensigtsmæssigt at ophæve oplistnin‐

gen vedrørende affaldshåndteringsplanernes indhold i miljø‐

beskyttelseslovens § 46 c, stk. 2, nr. 1-6. Dette skyldes, at

kommunernes pligt til at udarbejde deres planer i overens‐

stemmelse med den nationale affaldshåndteringsplan skaber

en afhængighed mellem kravene til indholdet i den nationale

affaldshåndteringsplan og indholdet i de kommunale af‐

faldsplaner.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med lovforslaget foreslås derfor, at kravene til indholdet i

den nationale affaldshåndteringsplan udvides gennem æn‐

dringer som foreslået med lovforslagets § 1, nr. 2 og 3. På

baggrund af dette skal den nationale håndteringsplan, ud

over det tidligere indhold, nu også indeholde en vurdering af

behovet for særskilte ordninger for affaldsindsamling og en

beskrivelse af tiltag til at imødegå og oprydde henkastet af‐

fald. Kommunerne udarbejder fortsat deres planer i overens‐

stemmelse med kravene i affaldsbekendtgørelsens §§ 13-15,

som er fastsat med hjemmel i miljøbeskyttelseslovens § 47,

stk. 2. Da der er krav om, at de kommunale planer udarbej‐

des med udgangspunkt i den nationale plan, og ikke strider

mod denne, vil de ændrede krav til den nationale plans ind‐

hold indirekte få betydning for den kommunale affaldsplan‐

lægning.

Kravene til indholdet i affaldsforebyggelsesplanen efter af‐

faldsdirektivets artikel 29 er i dag gennemført ved miljøbe‐

skyttelseslovens § 50 e, stk. 2, hvor kravene til planens ind‐

hold er oplistet i bestemmelsens nr. 1-5. Den gældende be‐

stemmelse medfører, at ministeren ved udarbejdelse af den

nationale affaldsforebyggelsesplan skal sikre, at planens

indhold overholder kravene i nr. 1-5, som omfatter en be‐

skrivelse af forebyggelsesmål, eksisterende forebyggelses‐

foranstaltninger, forebyggelsespolitikker og foranstaltninger

til forebyggelse af emballageaffald. Affaldsforebyggelses‐

planen udarbejdes alene som en national plan, og forpligtel‐

sen i miljøbeskyttelseslovens § 50 e retter sig derfor alene til

miljøministeren. Der er af denne grund ikke samme betænk‐

eligheder ved at ophæve § 50 e, stk. 2, nr. 1-5, som oplister

kravene til planens indhold. Indholdet skal være i overens‐

stemmelse med de EU-retlige direktivforpligtelser. Aktuelt

er dette affaldsdirektivets artikel 29 som ændret ved æn‐

dringsdirektivet og emballagedirektivets artikel 14.

Med lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås den gældende oplist‐

ning i § 50 e, stk. 2, nr. 1-5, derfor ophævet. Med den fore‐

slåede ophævelse af § 50 e, stk. 2, tilsigtes alene at ændre

måden, hvorved direktivernes krav til indholdet af affalds‐

forebyggelsesplanen er gennemført i dansk ret. Planen vil

fremover, lige som det er tilfældet i dag, blive udarbejdet af

miljøministeren i medfør af miljøbeskyttelseslovens § 50 e,

stk. 1, og med et indhold, som opfylder Danmarks EU-retli‐

ge direktivforpligtelser.

Den foreslåede ændring betyder således alene, at de speci‐

fikke krav til indholdet ikke længere vil fremgå af § 50 e,

stk. 2.

3. Økonomiske konsekvenser og implementeringskonse‐

kvenser for det offentlige

Forpligtelsen for miljøministeren til at udarbejde en national

affaldshåndteringsplan og en national affaldsforebyggelses‐

plan gælder allerede. Med lovforslaget ændres dermed alene

i kravene til indholdet i planerne, som udvides og præcise‐

res. Udmøntningen af denne forpligtelse forventes kun at

have marginale økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Ligeledes er kommunernes forpligtelse til at udarbejde kom‐

munale affaldsplaner den samme. Udgifter til planlægning

gebyrfinansieres efter den gældende § 48, stk. 1, nr. 1, i lov

om miljøbeskyttelse, og forslaget vil derfor ikke have øko‐

nomiske konsekvenser for kommunerne.

Udmøntningen af de udvidede og mere præcise krav til ind‐

holdet af den statslige og de kommunale affaldshåndterings‐

planer samt til indholdet i den nationale affaldsforebyggel‐

sesplan, der fremgår af ændringsdirektivet, vurderes i sig

selv kun at have begrænsede administrative statslige og

kommunale konsekvenser i form af de planlægningsmæssi‐

ge overvejelser, der skal foretages og indskrives i planerne.

Når affaldshåndteringsplanerne og affaldsforebyggelsespla‐

nerne er udarbejdet, kan virkningerne heraf dog have både

økonomiske og administrative konsekvenser for det offentli‐

ge. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at præcisere

disse konsekvenser yderligere, da indholdet i de fremtidige

planer ikke er fastlagt endnu.

Miljø- og Fødevareministeriet vurderer, at den foreslåede

lovgivning er i overensstemmelse med principperne for digi‐

taliseringsklar lovgivning.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet m.v.

Lovforslaget har i sig selv ikke økonomiske eller admini‐

strative konsekvenser for erhvervslivet. Når affaldshåndte‐

ringsplanerne og affaldsforebyggelsesplanerne er udarbej‐

det, kan virkningerne heraf dog have både økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet. Det er på nu‐

værende tidspunkt ikke muligt at præcisere disse konse‐

kvenser yderligere, da indholdet i de fremtidige planer ikke

er fastlagt endnu.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke i sig selv administrative konsekvenser

for borgerne. Når affaldshåndteringsplanerne og affaldsfore‐

byggelsesplanerne er udarbejdet, kan virkningerne heraf dog

have administrative konsekvenser for borgerne. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at præcisere disse konse‐

kvenser yderligere, da indholdet i de fremtidige planer ikke

er fastlagt endnu.

6. Miljømæssige konsekvenser

Miljøministeren har allerede i dag pligt til at udarbejde nati‐

onale planer for affaldshåndtering og affaldsforebyggelse.

Lovforslaget udvider og præciserer kravene til national

planlægning af konkrete indsatsområder både i forbindelse

med affaldshåndtering og affaldsforebyggelse, og sikrer for‐

øget koordination af indsatsen på de berørte områder. Ud‐

møntningen af lovforslaget vurderes derfor at videreføre de

gældende reglers positive miljømæssige konsekvenser.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1, nr. 2 og 3, gennemfører dele af artikel 1,

nr. 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF om affald (ændringsdirektivet).

Med lovforslagets § 1, nr. 4, ophæves § 50 e, stk. 2, i miljø‐

beskyttelsesloven, som oplister de krav til affaldsforebyg‐

gelsesplanens indhold, som i dag er indeholdt i artikel 29 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om af‐

fald (affaldsdirektivet) og artikel 14 i emballagedirektivet.

Ophævelsen af § 50 e, stk. 2, ændrer alene måden, hvorpå

direktivernes krav til indholdet af affaldsforebyggelsespla‐

nen er gennemført i dansk ret. Planen vil som hidtil blive

udarbejdet af miljøministeren i medfør af miljøbeskyttelses‐

lovens § 50 e, stk. 1, og med et indhold, som opfylder Dan‐

marks EU-retlige direktivforpligtelser. Aktuelt er det af‐

faldsdirektivets artikel 29 som ændret ved ændringsdirekti‐

vet og emballagedirektivets artikel 14.

Ved udarbejdelse og revision af en national plan for affalds‐

håndtering og affaldsforebyggelse skal det vurderes, om pla‐

nen vil få væsentlig indvirkning på miljøet, og derfor er om‐

fattet af reglerne om miljøvurdering i Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurde‐

ring af bestemte planers og programmers indvirkning på

miljøet.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 25. september

2019 til den 8. november 2019 været sendt i høring hos føl‐

gende myndigheder og organisationer m.v.:

ARI Affalds- og Ressourceindustrien, Advokatsamfundet,

AffaldPlus, Brancheforeningen for Genanvendelse af Orga‐

niske Restprodukter til Jordbrugsformål, COOP Danmark

A/S, COWI A/S, Center for Miljø, Copenhagen Resource

Institute, DAKOFA, DAKOFO, DCE - Nationalt Center for

Miljø og Energi, DTU, DTU Aqua, DTU Miljø, Dansk Af‐

faldsforening, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Er‐

hverv, Dansk Industri, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode

& Textil, Dansk Selskab for Miljøret, Dansk Transport og

Logistik (DTL), Danske Råstoffer (Dansk Byggeri), Energi‐

net.dk, Fortum (tidligere Kommunekemi A/S og Ekokem

A/S), Genvindingsindustrien, Glasindustrien (GI), Green‐

peace, Danmark, Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Uni‐

versitet, KL (kommunernes landsforening), Københavns

Universitet, NIRAS A/S, NOAH, Novo Nordisk, Plastindu‐

strien, Rambøll Danmark, Roskilde Universitet, Institut for

Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Stop Spild af Mad,

Vestforbrænding, Vugge til Vugge og Ørsted.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekvenser/mindre udgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Økonomiske konsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang/hvis nej, anfør

»Ingen«)

Udvidelse af kravene til indholdet kan

medføre mindre økonomiske konse‐

kvenser i udarbejdelsen af planen.

Når planerne udmøntes kan virknin‐

gerne heraf dog have økonomiske kon‐

sekvenser for det offentlige. Det er på

nuværende tidspunkt ikke muligt at

præcisere disse konsekvenser yderlige‐

re, da indholdet i de fremtidige planer

ikke er fastlagt endnu.

Implementeringskonsekvenser for stat,

kommuner og regioner

Ingen

De udvidede og mere præcise krav til

indholdet af de statslige affaldshåndte‐

ringsplaner samt til indholdet i den

statslige affaldsforebyggelsesplan, der

fremgår af det reviderede affaldsdirek‐

tiv, vurderes i sig selv kun at have be‐

grænsede administrative statslige og

kommunale konsekvenser i form af de

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

planlægningsmæssige overvejelser, der

skal foretages og indskrives i planerne.

Når planerne udmøntes kan virknin‐

gerne heraf dog have administrative

konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske konsekvenser for er‐

hvervslivet

Ingen

I sig selv ingen, men når affaldshånd‐

teringsplanerne og affaldsforebyggel‐

sesplanerne er udarbejdet, kan virknin‐

gerne heraf dog have økonomiske kon‐

sekvenser for erhvervslivet.

I sig selv ingen, men når affaldshånd‐

teringsplanerne og affaldsforebyggel‐

sesplanerne er udarbejdet, kan virknin‐

gerne heraf dog have administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

I sig selv ingen, men når affaldshånd‐

teringsplanerne og affaldsforebyggel‐

sesplanerne er udarbejdet, kan virknin‐

gerne heraf dog have administrative

konsekvenser for borgerne.

Ingen

Administrative konsekvenser for er‐

hvervslivet

Ingen

Administrative konsekvenser for bor‐

gerne

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Udmøntningen af lovforslaget vurderes

fortsat at resultere i positive miljømæs‐

sige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald.

Lovforslaget gennemfører derudover dele af Rådets direktiv 94/62/EF af 20. de‐

cember 1994 om emballage og emballageaffald.

Nej

Går videre end minimumskrav i EU-

regulering

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovforslaget gennemfører dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af

direktiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018 (æn‐

dringsdirektivet). Miljøbeskyttelsesloven indeholder i dag

ikke bestemmelser, der gennemfører ændringsdirektivet, og

ændringsdirektivet fremgår derfor ikke af noten til loven.

Det foreslås at ændre fodnoten til miljøbeskyttelseslovens

titel således, at der indsættes en henvisning til at loven gen‐

nemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direktiv

2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side

109.

Forslaget har til formål at ajourføre fodnoten til lovens ti‐

tel med henvisning til den seneste ændring af affaldsdirekti‐

vet.

Til nr. 2

Miljøbeskyttelseslovens § 46 c, stk. 2, indeholder en op‐

listning i nr. 1-6 af, hvad den nationale affaldshåndterings‐

plan skal indeholde. Der henvises til de almindelige be‐

mærkninger afsnit 2.1.1.1 for uddybende gennemgang af

indholdet i nr. 1-6.

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

46 c, stk. 2, nr. 4, forpligtiger miljøministeren til at medtage

en beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndteringen

af de samlede affaldsmængder ved udarbejdelsen af den na‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

tionale affaldshåndteringsplan og de nødvendige tiltag for at

nå målene. I den forbindelse skal der blandt andet ske en

vurdering af behovet for nye indsamlingsordninger og for at

udbygge den eksisterende affaldsanlægsinfrastruktur.

Det foreslås at ændre § 46 c, stk. 2, nr. 4, ved at indsætte

en henvisning til særskilte indsamlingsordninger, så det ek‐

splicit fremgår, at der inden for beskrivelsen af målene og

de nødvendige tiltag for at nå målene desuden skal foretages

en vurdering af behovet for ordninger for særskilt indsam‐

ling.

Med forslaget gennemføres affaldsdirektivets krav i arti‐

kel 28, stk. 3, litra cb, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr.

21, litra a, ii, hvorefter affaldshåndteringsplanen skal inde‐

holde en vurdering af behovet for ordninger for særskilt ind‐

samling. En vurdering af ordninger for særskilt indsamling

foretages som en vurdering af, om Danmark geografisk set

er dækket tilstrækkeligt ind med ordninger for særskilt ind‐

samling af affald. Herudover foretages en vurdering af, om

denne dækning kan forbedres, og en vurdering af de undta‐

gelser, der i henhold til affaldsdirektivets artikel 10, stk. 3,

jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 11, måtte være givet fra

kravet om særskilt indsamling. Undtagelse efter artikel 10,

stk. 3, kan tillades, hvis: a) samlet indsamling af visse typer

affald påvirker ikke deres potentiale for at blive forberedt

med henblik på genbrug, genanvendt eller på anden måde

nyttiggjort i overensstemmelse med artikel 4, og kvaliteten

af outputtet fra disse operationer er sammenlignelig med

den, der opnås via særskilt indsamling, b) særskilt indsam‐

ling giver ikke det bedste miljøresultat, når man betragter

den samlede miljøvirkning af håndteringen af de relevante

affaldsstrømme, c) særskilt indsamling er ikke teknisk mulig

under hensyntagen til god praksis inden for affaldsindsam‐

ling og d) særskilt indsamling vil medføre uforholdsmæssigt

høje økonomiske omkostninger set i forhold til de omkost‐

ninger, der er forbundet med negative miljø- og sundheds‐

mæssige påvirkninger af blandet affaldsindsamling og - be‐

handling, potentialet for energieffektivitetsforbedringer i

indsamling og behandling af affald, indtægter fra salg af se‐

kundære råstoffer samt anvendelsen af princippet om, at for‐

ureneren betaler, og udvidet producentansvar.

Særskilt indsamling skal forstås som indsamling, hvor en

affaldsstrøm holdes adskilt alt efter affaldets type og art for

at lette en specifik behandling, jf. affaldsdirektivets artikel

3, nr. 11. Særskilt indsamling kan ske ved afhentning ved

husstanden, indleverings- og modtagesystemer og andre ind‐

samlingsordninger. Særskilt indsamling skal ifølge affalds‐

direktivet indtil videre som minimum ske af papir, metal,

plast og glas, jf. affaldsdirektivets artikel 11, stk. 1, jf. æn‐

dringsdirektivets artikel 1, nr. 12, litra b, og vurderingen af

behovet for ordninger skal derfor i første omgang ske med

udgangspunkt i disse affaldstyper.

Til nr. 3

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

46 c, stk. 2, indeholder en oplistning i nr. 1-6 af kravene til

indholdet i den nationale affaldshåndteringsplan. Der henvi‐

ses til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1.1.1 for uddy‐

bende gennemgang af indholdet i § 46 c, stk. 2, nr. 1-6.

Ændringsdirektivet forpligter som noget nyt medlemssta‐

terne til at sikre, at affaldshåndteringsplanen indeholder en

beskrivelse af foranstaltninger til at imødegå henkastning af

affald og oprydning af henkastet affald, jf. affaldsdirektivets

artikel 28, stk. 3, litra f, som indsat ved ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 21, litra a, iii.

Med henblik på at gennemføre den nævnte ændring i

dansk ret foreslås det i § 46 c, stk. 2, at der indsættes et nyt

nr. 5, der forpligter ministeren til at medtage en beskrivelse

af indsatser til håndtering af henkastet affald inden for den

nationale affaldshåndteringsplan.

Beskrivelsen skal omfatte tiltag for bekæmpelse og fore‐

byggelse af alle former for henkastning af affald. Hermed

kan der være tale om tiltag til at imødegå alle former for

henkastning, dumpning, ukontrolleret håndtering eller andre

måder at skille sig af med affald på. Som eksempel på foran‐

staltninger kan nævnes forbedringer i affaldshåndteringsin‐

frastruktur og -praksis, økonomiske instrumenter og oplys‐

ningskampagner til at forebygge og mindske affaldsmæng‐

den fra de produkter, som det henkastede affald primært

stammer fra. Derudover kan nævnes undervisning og be‐

vidstgørelse af forbrugere for at motivere til ændret adfærd.

For så vidt angår indsatser til forebyggelse af henkastet af‐

fald skal disse være i overensstemmelse med de krav, der

stilles i artikel 13 i direktiv 2008/56/EF (havstrategiramme‐

direktivet) og artikel 11 i direktiv 2000/60/EF (vandramme‐

direktivet). Dette med det formål at koordinere disse krav

med de indsatser, der beskrives inden for affaldshåndte‐

ringsplanen.

Desuden skal beskrivelsen omfatte tiltag for at rydde op

efter alle typer henkastet affald, uanset oprindelse eller stør‐

relse og uanset om det er henkastet uagtsomt eller forsætligt.

Til nr. 4

Miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk. 1, indeholder en for‐

pligtelse for miljøministeren til at udarbejde en national plan

for affaldsforebyggelse, der er gældende for en 12-årig peri‐

ode, og som revideres mindst hvert sjette år.

Den gældende bestemmelse i miljøbeskyttelseslovens §

50 e, stk. 2, indeholder en oplistning i nr. 1-5, der fastsætter

kravene til affaldsforebyggelsesplanens indhold. Planen skal

indeholde en beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse,

jf. nr. 1, og en beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker,

jf. nr. 3. Derudover skal planen indeholde en beskrivelse de

eksisterende affaldsforebyggelsesforanstaltninger, jf. nr. 2,

og en beskrivelse og vurdering af nye affaldsforebyggelses‐

foranstaltninger, jf. nr. 4. Desuden skal foranstaltningerne til

forebyggelse af emballageaffald specifikt beskrives, jf. nr. 5.

Bestemmelserne i nr. 1-4 gennemfører affaldsdirektivets ar‐

tikel 29. Bestemmelsen i nr. 5 er en gennemførelse af kravet

i emballagedirektivets artikel 14 og samtidig en opfyldelse

af kravet i affaldsdirektivets artikel 28, stk. 5, hvorefter af‐

faldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse

blandt andet med artikel 14 i emballagedirektivet. Artikel 14

i emballagedirektivet vedrører forebyggelse, og henvisnin‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

gen hertil er derfor gennemført i affaldsforebyggelsesplanen

i stedet for affaldshåndteringsplanen.

Det foreslås at ophæve § 50 e, stk. 2. Den foreslåede op‐

hævelse medfører, at den hidtidige oplistning af kravene til

affaldsforebyggelsesplanens indhold udgår af § 50 e.

Den foreslåede ophævelse af § 50 e, stk. 2, ændrer alene

måden hvorpå de nævnte direktivers krav til indholdet af af‐

faldsforebyggelsesplanen er gennemført i dansk ret. Planen

vil som hidtil blive udarbejdet af miljøministeren i medfør

af miljøbeskyttelseslovens § 50 e, stk. 1, hvorefter ministe‐

ren udarbejder en 12-årig national plan for forebyggelse af

affald, og reviderer denne mindst hvert sjette år. Miljømini‐

steren skal ligeledes som hidtil fastsætte indholdet af planen

i overensstemmelse med Danmarks EU-retlige forpligtigel‐

ser. Aktuelt skal miljøministeren således udarbejde planen i

overensstemmelse med de bestemmelser i artikel 29 i af‐

faldsdirektivet, som ændret ved ændringsdirektivet og arti‐

kel 14 i emballagedirektivet, som stiller krav til affaldsfore‐

byggelsesplanens indhold.

Affaldsdirektivets artikel 29, stk. 1, jf. ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 22, litra a, fastsætter, at affaldsforebyggelses‐

planen skal udarbejdes i overensstemmelse med direktivets

artikel 1. Planen skal altså udarbejdes i overensstemmelse

med direktivets formål om at beskytte miljøet og menne‐

skers sundhed ved at forebygge eller mindske produktionen

af affald og de negative følger af affaldsproduktion og -

håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressour‐

ceanvendelsen og forbedre effektiviteten af en sådan anven‐

delse. Derudover skal planen udarbejdes i overensstemmelse

med artikel 4, som fastsætter affaldshierarkiet. Artikel 1 og

4 er gennemført i dansk ret i miljøbeskyttelseslovens §§ 1, 3

og 6 b.

Affaldsforebyggelsesplanen skal efter artikel 29, stk. 1, jf.

ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, litra a, som minimum

indeholde en redegørelse for de foranstaltninger, der er - el‐

ler som tænkes - iværksat for at efterleve den række af nati‐

onale affaldsforebyggelsesforanstaltninger, som medlems‐

staterne skal iværksætte efter affaldsdirektivets nyaffattede

artikel 9, stk. 1 om affaldsforebyggelse. Artikel 9, stk. 1, in‐

deholder en oplistning i litra a)-m), der omfatter foranstalt‐

ninger som overordnet set fokuserer på at forbedre ressour‐

ceeffektiviteten og mindske affaldsproduktionen. Direkti‐

vets artikel 9, stk. 1, stiller krav om, at der træffes foranstalt‐

ninger, der som minimum a) fremmer og støtter bæredygtige

produktions- og forbrugsmodeller, b) fremmer design, frem‐

stilling og anvendelse af produkter, der er ressourceeffekti‐

ve, c) er målrettet produkter, der indeholder kritiske råstof‐

fer for at forebygge, at disse råstoffer bliver til affald, d) til‐

skynder til genbrug af produkter og etablering af systemer,

der fremmer reparations- og genbrugsaktiviteter, e) fremmer

tilgængeligheden af materialer mm., der muliggør reparation

og genbrug af produkter, f) nedbringer affaldsproduktionen i

processer som led i industriproduktion, bygning og nedriv‐

ning mm., g) begrænser produktionen af madaffald, h) til‐

skynder til donation af fødevarer og anden omfordeling til

menneskelig konsum, i) fremmer reduktionen af indholdet

af farlige stoffer i materialer og produkter, j) reducerer pro‐

duktionen af affald, navnlig affald, som ikke er egnet til for‐

beredelse med henblik på genbrug eller genanvendelse, k)

identificerer de produkter, der udgør hovedkilderne til hen‐

kastet affald og træffer passende foranstaltninger til at fore‐

bygge og nedbringe mængden af henkastet affald fra sådan‐

ne produkter, l) sigter på at standse produktionen af havaf‐

fald, og m) udformer og støtter oplysningskampagner for at

højne bevidstheden om affaldsforebyggelse og henkastning

af affald.

I det omfang, det er relevant, skal affaldsforebyggelses‐

planen indeholde en beskrivelse af bidraget fra økonomiske

instrumenter og foranstaltninger til affaldsforebyggelse, jf.

artikel 29, stk. 2, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, li‐

tra b. Eksempler herpå er oplistet i ændringsdirektivets bilag

IVa, der omfatter en række økonomiske instrumenter og for‐

anstaltninger, som giver incitament til at anvende affaldshie‐

rarkiet, for eksempel udvidede producentansvarsordninger,

returpantsystemer og bæredygtige offentlige indkøbsproce‐

durer. Planen skal derudover i relevant omfang indeholde en

vurdering af, om de foranstaltninger, der er angivet på af‐

faldsdirektivets bilag IV, eller andre passende foranstaltnin‐

ger er hensigtsmæssige. Bilag IV indeholder en liste over

eksempler på foranstaltninger til affaldsforebyggelse, som

omfatter foranstaltninger, der kan påvirke rammebetingel‐

serne for produktionen af affald, foranstaltninger, der kan

påvirke design-, produktions- og distributionsfasen samt for‐

anstaltninger, der kan påvirke forbrugs- og anvendelsesfa‐

sen.

Affaldsforebyggelsesplanen skal, efter affaldsdirektivets

artikel 29, stk. 2, jf. ændringsdirektivets artikel 1, nr. 22, li‐

tra b, desuden indeholde en beskrivelse af de eksisterende

affaldsforebyggelsesforanstaltninger og disses bidrag til af‐

faldsforebyggelse. Som eksempler herpå kan nævnes en in‐

formationskampagne om affaldsforebyggelse rettet mod

borgerne, udgivelse af idékataloger over mulige tiltag til af‐

faldsforebyggelse i de forskellige sektorer, virksomheders

tiltag til reduktion af råvareforbrug samt detailhandlens gen‐

brug af transportemballager.

Med ændringsdirektivet er der indsat et nyt stk. 2a, jf. arti‐

kel 1, nr. 22, litra c, der fastsætter, at affaldsforebyggelses‐

planen skal indeholde specifikke foranstaltninger for fore‐

byggelse af madaffald. Som eksempler på sådanne foran‐

staltninger kan nævnes oplysningskampagner om, hvordan

madaffald kan forebygges, herunder om hvad holdbarheds‐

angivelserne sidste anvendelsesdato og mindst holdbar til

betyder og incitamenter til indsamling af usolgte fødevare‐

produkter og til sikker omfordeling heraf til for eksempel

velgørende organisationer.

Affaldsforebyggelsesplanen skal derudover indeholde en

beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af emballa‐

geaffald, herunder genbrug af emballage. Som eksempel på

et initiativ til forebyggelse af emballageaffald kan nævnes

vejledning i form af tjeklister til virksomheder om, hvordan

virksomhederne kan indtænke emballageminimering i em‐

ballagefremstillingen. Formålet med dette er at gennemføre

affaldsdirektivets artikel 28, stk. 5, jf. ændringsdirektivets

artikel 1, nr. 21, litra b, hvorefter affaldshåndteringsplanerne

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

skal være i overensstemmelse blandt andet med artikel 14 i

emballagedirektivet. Artikel 14 i emballagedirektivet vedrø‐

rer forebyggelse, og henvisningen hertil er derfor gennem‐

ført i affaldsforebyggelsesplanen i stedet for affaldshåndte‐

ringsplanen.

Det er desuden hensigten, at miljøministeren med den ek‐

sisterende bemyndigelse kan anvende denne ved eventuelle

fremtidige ændringer, præciseringer eller udvidelser i af‐

faldsdirektivets artikel 29 eller andre EU-retlige forpligtel‐

ser, der måtte stille krav til affaldsforebyggelsesplanens ind‐

hold.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juni 2020, med

henblik på at den nationale affaldshåndteringsplan og den

nationale affaldsforebyggelsesplan kan udstedes forinden

udløbet af gennemførelsesfristen af det reviderede affaldsdi‐

rektiv den 5. juli 2020, jf. direktivets artikel 2, stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da miljøbe‐

skyttelsesloven ikke gælder for disse landsdele, jf. lovens §

118.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§1

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse 1218 af 25.

november 2019, foretages følgende ændringer:

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13.

december 2011 om vurdering af visse offentlige og private

projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L

26, side 1, dele af Rådets direktiv 91/676/EØF af 12. decem‐

ber 1991 om beskyttelse af vand mod forurening forårsaget

af nitrater, der stammer fra landbruget, EF-Tidende 1991, nr.

L 375, side 1, som ændret senest ved Rådets direktiv

2006/105/EF af 20. november 2006, EU-Tidende 2006, nr. L

363, side 368, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj

1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter

(habitatdirektivet), EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som

ændret senest ved Rådets direktiv 2006/105/EF af 20. no‐

vember 2006 om tilpasning af direktiv 73/239/EØF,

74/557/EØF og 2002/83/EF vedrørende miljø på grund af

Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr.

L 363, side 368, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di‐

rektiv 94/62/EF af 20. december 1994 om emballage og em‐

ballageaffald, EF-Tidende 1994, nr. L 365, side 10, som

ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets forord‐

ning (EF) nr. 219/2009 af 11. marts 2009 om tilpasning til

Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsakter, der er om‐

fattet af proceduren i traktatens artikel 251, for så vidt angår

forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L

87, side 109, dele af Rådets direktiv 1999/31/EF af 26. april

1999 om deponering af affald, EF-Tidende 1999, nr. L 182,

side 1, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rå‐

dets forordning (EF) nr. 1137/2008 af 22. oktober 2008 om

tilpasning til Rådets afgørelse 1999/468/EF af visse retsak‐

ter, der er omfattet af proceduren i traktatens artikel 251, for

så vidt angår forskriftsproceduren med kontrol, EU-Tidende

2008, nr. L 311, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om udran‐

gerede køretøjer, EF-Tidende 2000, nr. L 269, side 34, som

ændret senest ved Kommissionens direktiv 2011/37/EU af

30. marts 2011 om ændring af bilag II til Europa-Parlamen‐

tets og Rådets direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretø‐

jer, EU-Tidende 2011, nr. L 85, side 3, dele af Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000

om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpoliti‐

ske foranstaltninger (vandrammedirektivet), EF-Tidende

2000, nr. L 327, side 1, som ændret senest ved Europa-Par‐

lamentets og Rådets direktiv 2008/105/EF af 16. december

2008 om miljøkvalitetskrav inden for vandpolitikken, om

ændring og senere ophævelse af Rådets direktiv 82/176/

EØF, 83/513/EØF, 84/156/EØF, 84/491/EØF og

86/280/EØF og om ændring af Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2000/60/EF, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2002/96/EF af 27. januar 2003 om affald af

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003,

nr. L 37, side 24, som ændret senest ved Europa-Parlamen‐

tets og Rådets direktiv 2008/112/EF af 16. december 2008

om ændring af Rådets direktiv 76/768/EØF, 88/378/EØF,

1999/13/EF og direktiv 2000/53/EF, 2002/96/EF og Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2004/42/EF med henblik på

at tilpasse disse til forordning (EF) nr. 1272/2008 om klassi‐

ficering, mærkning og emballering af stoffer og blandinger,

EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 68, dele af Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2003/108/EF af 8. december

2003 om ændring af direktiv 2002/96/EF om affald af elek‐

trisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2003, nr. L

345, side 106¸ dele af Europa-Parlamentets og Rådets direk‐

tiv 2004/35/EF af 21. april 2004 om miljøansvar for så vidt

angår forebyggelse og afhjælpning af miljøskader, EU-Ti‐

dende 2004, nr. L 143, side 56, som ændret senest ved Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april

2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af

Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF,

2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende

2009, nr. L 140, side 114, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2006/21/EF af 15. marts 2006 om håndtering

af affald fra udvindingsindustrien og om ændring af direktiv

2004/35/EF, EU-Tidende 2006, nr. L 102, side 15, som ænd‐

ret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

596/2009 af 18. juni 2009 om tilpasning til Rådets afgørelse

1999/468/EF af visse retsakter, der er omfattet af proceduren

i traktatens artikel 251, for så vidt angår forskriftsprocedu‐

ren med kontrol, EU-Tidende 2009, nr. L 188, side 14, dele

af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6.

september 2006 om batterier og akkumulatorer og udtjente

batterier og akkumulatorer samt om ophævelse af direktiv

91/157/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 266, side 1, som ænd‐

ret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/103/EF af 19. november 2008 om ændring af direktiv

2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og udtjente bat‐

terier og akkumulatorer, for så vidt angår markedsføring af

batterier og akkumulatorer, EU-Tidende 2008, nr. L 327, si‐

de 7, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2008/98/EF af 19. november 2008 om affald og om ophæ‐

velse af visse direktiver, EU-Tidende 2008, nr. L 312, side

3, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det

indre marked, EU-Tidende 2006, nr. L 376, side 36, dele af

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/128/EF af 21.

oktober 2009 om en ramme for Fællesskabets indsats for en

bæredygtig anvendelse af pesticider, EU-Tidende 2009, nr.

L 309, side 71, dele af Europa-Parlamentets og Rådets di‐

rektiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af

vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, dele af Euro‐

pa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU af 24. no‐

vember 2010 om industrielle emissioner, EU-Tidende 2010,

nr. L 334, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2012/18/EU af 4. juli 2012 om kontrol med risikoen

for større uheld med farlige stoffer og om ændring og efter‐

følgende ophævelse af Rådets direktiv 96/82/EF, EU-Tiden‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

de 2012, nr. L 197, side 1, dele af Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE), EU-Tidende 2012,

nr. L 197, side 38 og dele af Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2015/2193/EU af 25. november 2015 om begræns‐

ning af visse luftforurenende emissioner fra mellemstore fy‐

ringsanlæg, EU-Tidende 2015, nr. L 313, side 1.

§ 46 c. ---

Stk. 2.

Den nationale affaldshåndteringsplan skal indeholde:

1-3) ---

4) En beskrivelse af EU-mål og nationale mål for håndte‐

ringen af de samlede affaldsmængder og de nødven‐

dige tiltag for at nå disse mål, herunder en vurdering

af behovet for nye indsamlingsordninger og for ud‐

bygning af den eksisterende affaldsanlægsinfrastruk‐

tur.

5-6) ---

Stk. 3-4. ---

fodnoten

til lovens titel indsættes efter »nr. L 312, side

3,«: »som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets

direktiv 2018/851/EU af 30. maj 2018 om ændring af direk‐

tiv 2008/98/EF om affald, EU-Tidende 2018, nr. L 150, side

109,«.

§ 46 c, stk. 2, nr. 4,

indsættes efter »indsamlingsordnin‐

ger og«: »i den forbindelse særskilte indsamlingsordninger

samt«.

§ 46 c, stk. 2,

indsættes efter nr. 4 som nyt nummer:

»5) En beskrivelse af tiltag til håndtering af henkastet af‐

fald.«

Nr. 5-6 bliver herefter nr. 6-7.

§ 50 e. ---

§ 50 e, stk. 2,

ophæves.

Stk. 2.

Den nationale affaldsforebyggelsesplan skal indehol‐

de:

1) En beskrivelse af målene for affaldsforebyggelse.

2) En beskrivelse af eksisterende affaldsforebyggelsesforan‐

staltninger.

3) En beskrivelse af affaldsforebyggelsespolitikker.

4) En beskrivelse og en vurdering af nye affaldsforebyggel‐

sesforanstaltninger, som skal ledsages af relevante ben‐

chmarks.

5) En beskrivelse af foranstaltningerne til forebyggelse af

emballageaffald, herunder genbrug af emballage.

Stk. 3.

---

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Bilag 2

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV (EU) 2018/851

af 30. maj 2018

om ændring af direktiv 2008/98/EF om affald

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 192, stk. 1,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget (

efter den almindelige lovgivningsprocedure (

), og

ud fra følgende betragtninger:

(1)

Affaldshåndteringen i Unionen bør forbedres og omlægges til bæredygtig materialehåndte‐

ring for at beskytte, bevare og forbedre miljøkvaliteten, beskytte menneskers sundhed, sikre

en forsigtig, effektiv og rationel udnyttelse af naturressourcerne, fremme den cirkulære øko‐

nomis principper, styrke anvendelsen af vedvarende energi, øge energieffektiviteten, minds‐

ke Unionens afhængighed af importerede ressourcer, skabe nye økonomiske muligheder og

bidrage til at sikre konkurrenceevnen på langt sigt. En ægte cirkulær økonomi kræver, at der

træffes yderligere foranstaltninger vedrørende bæredygtig produktion og bæredygtigt for‐

brug ved at fokusere på produkters samlede livscyklus på en måde, der bevarer ressourcer og

lukker kredsløbet. En mere effektiv ressourceanvendelse vil også medføre betydelige netto‐

besparelser for Unionens virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig

reducere de samlede årlige drivhusgasemissioner.

Ved at forbedre effektiviteten af ressourceanvendelsen og sikre, at affald værdsættes som en

ressource, kan man bidrage til at reducere Unionens afhængighed af import af råstoffer og

lette omstillingen til en mere bæredygtig materialeforvaltning og til en cirkulær økonomisk

model. Denne omstilling bør bidrage til de mål for intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst,

der er opstillet i Europa 2020-strategien, og skabe vigtige muligheder for lokale økonomier

og interessenter, samtidig med at den bidrager til at øge synergierne mellem den cirkulære

økonomi og energi-, klima-, landbrugs-, industri- og forskningspolitikkerne samt er til gavn

for miljøet i form af mindskede drivhusgasemissioner samt for økonomien.

De mål for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af affald, der er fastsat i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF (

), bør forhøjes, så de bedre afspejler

Unionens ambition om at omstille sig til en cirkulær økonomi.

(2)

(3)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(4)

Det er nødvendigt at sikre sammenhængen mellem direktiv 2008/98/EF og beslægtede EU-

retsakter såsom Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF (

) og Europa-Parla‐

mentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (

Mange medlemsstater har endnu ikke fuldt ud udviklet den nødvendige infrastruktur for af‐

faldshåndtering. Det er derfor vigtigt at opstille klare langsigtede politiske målsætninger, der

kan fungere som rettesnor for foranstaltninger og investeringer, navnlig ved at forhindre ska‐

belsen af strukturel overkapacitet for behandling af restaffald og fastlåsning af genanvende‐

lige materialer på de lavere niveauer i affaldshierarkiet.

Kommunalt affald tegner sig for mellem 7 og 10 % af den samlede mængde affald, som pro‐

duceres i Unionen. Denne affaldsstrøm er dog en af de mest indviklede at håndtere, og den

måde, det gøres på, giver generelt et godt fingerpeg om kvaliteten af et lands overordnede

affaldshåndteringssystem. De udfordringer, der er forbundet med håndtering af kommunalt

affald, beror på dets meget komplekse karakter og blandede sammensætning, det producere‐

de affalds umiddelbare nærhed til borgerne, dets store offentlige synlighed og dets indvirk‐

ning på miljøet og menneskers sundhed. Håndteringen af kommunalt affald kræver derfor et

meget komplekst system med en effektiv indsamlingsordning, et effektivt sorteringssystem

og en forsvarlig sporing af affaldsstrømme, en aktiv inddragelse af borgere og virksomheder,

en infrastruktur, som er tilpasset den specifikke affaldssammensætning, og et veludviklet fi‐

nansieringssystem. Lande, som har udviklet effektive systemer til håndtering af kommunalt

affald, klarer sig generelt bedre, når det gælder affaldshåndtering som helhed, herunder op‐

fyldelsen af genanvendelsesmålene.

Erfaringerne har vist, at affaldshåndteringssystemer, uanset hvordan ansvaret for affalds‐

håndteringen er fordelt mellem offentlige og private aktører, kan bidrage til at opnå en cirku‐

lær økonomi, og at beslutningen om fordelingen af ansvarsområder ofte afhænger af geogra‐

fiske og strukturelle forhold. Reglerne fastlagt i dette direktiv tillader såvel affaldshåndte‐

ringssystemer, hvor kommunerne har det overordnede ansvar for indsamlingen af kommu‐

nalt affald, som systemer, hvor dette arbejde er udliciteret til private operatører, og enhver

anden type af ansvarsfordeling mellem offentlige og private aktører. Valget af system og

eventuelle beslutninger om ændring af samme er fortsat medlemsstaternes ansvar.

Plantebaserede stoffer fra landbrugsfødevareindustrien og fødevarer af ikke-animalsk oprin‐

delse, som ikke længere er bestemt til menneskelig konsum, men bestemt til fodring af dyr,

bør for at undgå overlapning af regler udelukkes fra anvendelsesområdet for direktiv

2008/98/EF, hvis de er i fuld overensstemmelse med EU-foderstoflovgivningen. Direktiv

2008/98/EF bør derfor ikke finde anvendelse på disse produkter og stoffer, når de anvendes

som foder, og direktivets anvendelsesområde skal derfor præciseres. Med forbehold af andre

EU-bestemmelser inden for dyreernæring er animalske biprodukter bestemt til at blive an‐

vendt som fodermidler i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning

(EF) nr. 767/2009 (

) allerede udelukket fra anvendelsesområdet for direktiv 2008/98/EF i

det omfang, at de er omfattet af anden EU-lovgivning.

Det er nødvendigt at indføje definitioner af ikke-farligt affald, kommunalt affald, bygge- og

nedrivningsaffald, madaffald, materialenyttiggørelse, opfyldning og ordning for udvidet pro‐

ducentansvar i direktiv 2008/98/EF, således at anvendelsesområdet for disse begreber bliver

præciseret.

(5)

(6)

(7)

(8)

(9)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(10)

For at sikre, at målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse er baseret

på pålidelige og sammenlignelige data, og muliggøre en mere effektiv overvågning af frem‐

skridtene med at nå disse mål, bør definitionen af kommunalt affald i direktiv 2008/98/EF

være i overensstemmelse med den definition, som anvendes til statistiske formål af Eurostat

og Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD), og som i flere år har

dannet grundlag for medlemsstaternes rapportering af data. Kommunalt affald er defineret

som affald fra husholdninger og affald fra andre kilder såsom detailhandel, forvaltning, ud‐

dannelses-, sundheds-, indkvarterings- og restaurationssektoren samt andre tjenester og akti‐

viteter, der med hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra hus‐

holdninger. Kommunalt affald omfatter derfor bl.a. have-park-affald, såsom blade, græs og

beskæringsrester, og affald fra renhold af gader og markedspladser, såsom indholdet af af‐

faldsbeholdere og opfej med undtagelse af materialer såsom sand, sten, slam og støv. Med‐

lemsstaterne skal sikre, at affald fra større handels- og industrivirksomheder, der ikke ligner

affald fra husholdninger, ikke anses for kommunalt affald. Affald fra produktion, landbrug,

skovbrug, fiskeri, byggeri og nedrivning, septiktanke, spildevandsledninger og spildevands‐

behandling og udrangerede køretøjer er udelukket fra anvendelsesområdet for kommunalt

affald. Kommunalt affald skal forstås som affald af de typer, der er opført i kapitel 15 01 og

kapitel 20, med undtagelse af kode 20 02 02, 20 03 04 og 20 03 06, i affaldslisten opstillet

ved Kommissionens afgørelse 2014/955/EU (

) i den version, der er gældende den 4. juli

2018. Affald henhørende under andre kapitler i den nævnte liste betragtes ikke som kommu‐

nalt affald undtagen i tilfælde, hvor kommunalt affald behandles og tildeles koder henhøren‐

de under kapitel 19 på nævnte liste. Medlemsstaterne må anvende de tilsvarende kategorier i

affaldslisten til statistiske formål. Definitionen af kommunalt affald i dette direktiv indføres

med henblik på at fastlægge anvendelsesområdet for målene for forberedelse med henblik på

genbrug og genanvendelse og reglerne for, hvordan de beregnes. Den er neutral med hensyn

til, om den operatør, der håndterer affaldet, har offentlig eller privat status, og omfatter der‐

for affald fra husholdninger og andre kilder, der håndteres af eller på vegne af kommunerne

eller direkte af private operatører.

Definitionen af bygge- og nedrivningsaffald omfatter affald fra bygge- og nedrivningsaktivi‐

teter i generel forstand, herunder også affald fra mindre gør det selv-bygge- og nedrivnings‐

aktiviteter i private husstande. Bygge- og nedrivningsaffald bør forstås som svarende til de

typer affald, der indgår i kapitel 17 i affaldslisten opstillet ved afgørelse 2014/955/EU i den

version, der er gældende den 4. juli 2018.

Der bør indføres en definition af materialenyttiggørelse, der dækker andre former for nyttig‐

gørelse end energiudnyttelse og oparbejdning af affald til materialer, der anvendes til brænd‐

sel eller andre midler til energifremstilling. Den omfatter forberedelse med henblik på gen‐

brug, genanvendelse og opfyldning og andre former for materialenyttiggørelse såsom opar‐

bejdning af affald til sekundære råstoffer i ingeniørteknisk øjemed i forbindelse med anlæg

af veje og anden infrastruktur. Afhængigt af de konkrete omstændigheder kan sådan opar‐

bejdning opfylde definitionen på genanvendelse, hvis materialeanvendelsen bygger på en

forsvarlig kvalitetskontrol og opfylder alle relevante standarder, normer, specifikationer

samt miljø- og sundhedsbeskyttelseskrav for den specifikke anvendelse.

Der bør indføres en definition af opfyldning for at præcisere, at det dækker enhver nyttiggø‐

relsesoperation af egnet ikke-farligt affald med henblik på reetablering af udgravede områ‐

der eller ingeniørtekniske formål i forbindelse med landskabsudformning. Den affaldsmæng‐

(11)

(12)

(13)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

de, der anvendes til opfyldning, bør være begrænset til den strengt nødvendige for at opfylde

disse formål.

(14)

Der bør indføres en definition af ordning for udvidet producentansvar for at præcisere, at det

dækker et sæt af foranstaltninger, som medlemsstaterne træffer for at sikre, at producenter af

produkter bærer det finansielle eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndterin‐

gen af affaldsfasen i et produkts livscyklus, herunder i form af særskilt indsamling, sortering

og behandling. Denne forpligtelse kan også omfatte et organisatorisk ansvar og et ansvar for

at bidrage til affaldsforebyggelse og til produkternes genbrugelighed og genanvendelighed.

Producenter af produkter kan opfylde forpligtelserne under ordningen for udvidet producent‐

ansvar individuelt eller kollektivt.

For at bidrage til at nå målsætningerne fastlagt i direktiv 2008/98/EF bør medlemsstaterne

gøre brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for at skabe incitamenter til

anvendelse af affaldshierarkiet såsom dem, der er angivet i bilag IVa, heriblandt deponer‐

ings- og forbrændingsgebyrer, ordninger med mængdebaseret afregning, ordninger for udvi‐

det producentansvar, lettelse af fødevaredonationer og incitamenter for lokale myndigheder,

eller andre relevante instrumenter og foranstaltninger.

For at fremme bæredygtig ressourceanvendelse og industriel symbiose bør medlemsstaterne

træffe passende foranstaltninger til at lette anerkendelsen af et stof eller en genstand, der er

resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod fremstilling af dette stof el‐

ler denne genstand, som biprodukt, hvis de harmoniserede betingelser, der er fastlagt på EU-

plan, overholdes. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter

for at fastlægge de nærmere kriterier for anvendelsen af en status som biprodukt, idet den

prioriterer reproducerbare praksisser for industriel symbiose.

For at give operatører på markedet for sekundære råstoffer øget sikkerhed med hensyn til

stoffers eller genstandes status som affald eller ikkeaffald og fremme lige konkurrencevilkår

er det vigtigt, at medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at affald, der

har gennemgået en nyttiggørelsesoperation, anses for at være ophørt med at være affald, hvis

det opfylder alle de betingelser, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som

ændret ved nærværende direktiv. Sådanne foranstaltninger kan omfatte vedtagelse af lovgiv‐

ning til gennemførelse af disse betingelser, suppleret med procedurer til støtte for deres im‐

plementering såsom fastlæggelse af materiale- og anvendelsesspecifikke kriterier for affalds‐

fasens ophør, vejledende dokumenter, afgørelser i konkrete sager og andre procedurer for ad

hoc-anvendelse af de harmoniserede betingelser, der er fastsat på EU-plan. Sådanne foran‐

staltninger bør omfatte bestemmelser om håndhævelse for at kontrollere, at affald, der anses

for at være ophørt med at være affald som følge af en nyttiggørelsesoperation, er i overens‐

stemmelse med EU-retten om affald, kemikalier og produkter, med særlig prioritering af af‐

faldsstrømme, der indebærer en højere risiko for menneskers sundhed og miljøet på grund af

typen og mængden af disse affaldsstrømme, affald, der er genstand for innovative processer,

og affald, som nyttiggøres med henblik på efterfølgende videreanvendelse i andre medlems‐

stater. Foranstaltningerne kan også omfatte fastlæggelsen af et krav til operatører, som nyt‐

tiggør affald, eller indehavere af nyttiggjorte affaldsmaterialer om at påvise overholdelse af

de betingelser, der er fastlagt i artikel 6, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, som ændret ved nær‐

værende direktiv. For at forhindre ulovlige overførsler af affald og for at øge bevidstheden

blandt medlemsstater og økonomiske operatører, bør der være større gennemsigtighed om‐

kring medlemsstaternes tilgange til affaldsfasens ophør, navnlig med hensyn til deres afgø‐

(15)

(16)

(17)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

relser i konkrete sager og resultatet af de kompetente myndigheders kontrol, samt medlems‐

staters og kompetente myndigheders særlige bekymringer i forhold til visse affaldsstrømme.

Den endelige afgørelse om, hvorvidt betingelserne fastlagt i artikel 5 eller i artikel 6 i direk‐

tiv 2008/98/EF, som ændret ved nærværende direktiv, er opfyldt, træffes alene af medlems‐

staten på grundlag af alle relevante oplysninger fra indehaveren af materialet eller affaldet.

(18)

Kommissionen bør tillægges gennemførelsesbeføjelser med henblik på at fastlægge nærmere

anvendelseskriterier for affaldsfasens ophør. Der bør i den forbindelse overvejes specifikke

kriterier for affaldsfasens ophør, i det mindste for tilslag/fyldstof, papir, dæk og tekstiler.

Anvendelsen af reglerne for biprodukter og affaldsfasens ophør bør ikke berøre andre EU-

retlige bestemmelser, navnlig artikel 28 og artikel 50, stk. 4a og 4b, i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 (

) om overførsel af affald, samt lovgivningen om

kemikalier og lovgivningen vedrørende markedsføring af visse produkter. Affaldsfasen kan

kun betragtes som ophørt, hvis stofferne eller genstandene opfylder de relevante produkt‐

krav. Der kan fastlægges regler om affaldsfasens ophør i produktspecifik lovgivning.

Medlemsstaterne bør træffe passende foranstaltninger til at fremme udvikling, fremstilling,

markedsføring og brug af produkter og produktkomponenter, der har flere anvendelsesmu‐

ligheder, indeholder genanvendte materialer, er teknisk holdbare og lette at reparere og som,

efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og genan‐

vendelse, for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet og uden at lægge hindrin‐

ger i vejen for den frie bevægelighed for varer på det indre marked. Disse foranstaltninger

bør tage højde for produkternes virkninger i hele deres livscyklus, affaldshierarkiet og, hvor

det er relevant, deres potentiale for at blive genanvendt flere gange.

Ordninger for udvidet producentansvar er et væsentligt element i effektiv affaldshåndtering.

Der er imidlertid stor forskel på ordningernes effektivitet og resultater i de forskellige med‐

lemsstater. Det er derfor nødvendigt at fastsætte minimumsdriftskrav for sådanne ordninger

for udvidet producentansvar og at præcisere, at disse krav også gælder for ordninger for ud‐

videt producentansvar, der er indført i henhold til andre EU-retsakter, navnlig Europa-Parla‐

mentets og Rådets direktiv 2000/53/EF (

), direktiv 2006/66/EF (

) og direktiv 2012/19/EU

(

), i tilgift til de krav, der allerede er fastsat deri, medmindre andet udtrykkeligt er anført.

Det er nødvendigt at skelne mellem de generelle minimumskrav, der gælder for alle ordnin‐

ger, og dem, der kun gælder for organisationer, som gennemfører forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter. Medmindre medlemsstaterne

bestemmer noget andet, finder de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet produ‐

centansvar ikke anvendelse på ordninger, som ikke opfylder definitionen på en ordning for

udvidet producentansvar.

De generelle minimumskrav bør nedbringe omkostningerne og forbedre resultaterne samt

sikre lige konkurrencevilkår, herunder for små og mellemstore virksomheder og e-handels‐

virksomheder, og fjerne hindringerne for et velfungerende indre marked. De bør også bidra‐

ge til, at omkostningerne ved udtjente produkter medtages i produktpriserne, og give produ‐

centerne incitamenter til, ved udformningen af deres produkter, at tage bedre hensyn til gen‐

anvendelighed, genbrugelighed, reparerbarhed og tilstedeværelsen af farlige stoffer. Disse

krav bør i det hele taget forbedre administrationen og gennemsigtigheden af ordninger for

udvidet producentansvar og mindske risikoen for interessekonflikter mellem organisationer,

der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenter

(19)

(20)

(21)

(22)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

af produkter og affaldsoperatører, som sådanne organisationer engagerer. Kravene bør gælde

for både nye og eksisterende ordninger for udvidet producentansvar. Det er dog nødvendigt

med en overgangsperiode for eksisterende ordninger for udvidet producentansvar, så deres

strukturer og procedurer kan tilpasses de nye krav.

(23)

De offentlige myndigheder spiller en vigtig rolle i tilrettelæggelsen af indsamlingen og be‐

handlingen af kommunalt affald og i den relaterede kommunikation med borgerne herom.

Bestemmelser vedrørende det økonomiske ansvar for producenter af produkter, der indføres

som en del af de generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar, bør fin‐

de anvendelse, uden at det berører de offentlige myndigheders beføjelser med hensyn til ind‐

samling og behandling af kommunalt affald.

I tilfælde, hvor offentlige myndigheder er ansvarlige for at tilrettelægge de praktiske aspek‐

ter af håndtering af affald fra produkter, der er omfattet af ordninger for udvidet producent‐

ansvar, bør disse tjenesteydelser leveres på en omkostningseffektiv måde, og det økonomi‐

ske ansvar for producenter af produkter bør ikke overstige de omkostninger, der er nødven‐

dige for at udøve disse tjenester. Sådanne omkostninger bør fastlægges på en gennemsigtig

måde mellem de berørte aktører, herunder producenter af produkter, deres organisationer og

offentlige myndigheder.

I tilfælde, hvor producenter af produkter eller organisationer, der gennemfører forpligtelser

vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, er ansvarlige for håndteringen af affald

fra produkter, som de markedsfører, bør de af hensyn til en forsvarlig affaldshåndtering sik‐

re, at affaldshåndteringstjenesterne leveres hele året rundt, uanset om de mål og målsætnin‐

ger, der gælder for dem, er blevet opfyldt. De bør endvidere ikke begrænse det geografiske,

produktmæssige og materielle dækningsområde med disse tjenester til de områder, hvor ind‐

samlingen og håndteringen af affald er mest rentabel.

Producenter af produkter bør dække de omkostninger, som er nødvendige for at opfylde må‐

lene for affaldshåndtering og andre mål og målsætninger, herunder om affaldsforebyggelse,

der er fastlagt for den relevante ordning for udvidet producentansvar. Sådanne omkostninger

kan på strenge betingelser deles med de oprindelige affaldsproducenter eller -distributører,

hvis det er begrundet i behovet for at sikre en forsvarlig affaldshåndtering og den økonomi‐

ske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar.

Kommissionen bør vedtage retningslinjer for gradueringen af finansielle bidrag fra produ‐

center af produkter til ordninger for udvidet producentansvar for at bistå medlemsstaterne

med gennemførelsen af dette direktiv og lette det indre markeds funktionsdygtighed. For at

sikre sammenhæng på det indre marked bør Kommissionen også have mulighed for at vedta‐

ge harmoniserede kriterier med henblik herpå ved hjælp af gennemførselsretsakter.

Repræsentanter med bemyndigelse til at opfylde forpligtelser for producenter af produkter

vedrørende udvidet producentansvar kan være underlagt krav, der gør det muligt for den

medlemsstat, på hvis område de er etableret, at overvåge og kontrollere overholdelsen af dis‐

se forpligtelser. Disse krav bør dog ikke gå videre end de krav, som gælder for de producen‐

ter af produkter og de organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet pro‐

ducentansvar på deres vegne, og som er etableret i den samme medlemsstat.

(24)

(25)

(26)

(27)

(28)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(29)

Affaldsforebyggelse er den mest effektive måde til at forbedre ressourceeffektiviteten og

mindske affaldets miljømæssige påvirkninger. Det er derfor vigtigt, at medlemsstaterne træf‐

fer passende foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktionen og overvåge og vurdere

de fremskridt, der gøres med gennemførelsen af sådanne foranstaltninger. Som led i disse

foranstaltninger bør medlemsstaterne fremme innovative produktions-, forretnings- og for‐

brugsmodeller, som mindsker tilstedeværelsen af farlige stoffer i materialer og produkter,

som tilskynder til forøgelse af produkters levetid, og som fremmer genbrug, herunder gen‐

nem etablering af og støtte til genbrugs- og reparationsnetværk såsom dem, der drives af so‐

cialøkonomiske virksomheder, returpant- og return-refill-ordninger samt ved at skabe incita‐

menter til genfremstilling og renovering og, hvor det er relevant, omdefinering af produkter

samt deleplatforme. For at sikre, at de overordnede fremskridt med gennemførelsen af af‐

faldsforebyggelsesforanstaltningerne måles på ensartet vis, bør der fastsættes fælles indika‐

torer og mål.

Fremme af bæredygtighed i produktion og forbrug kan yde et vigtigt bidrag til forebyggelse

af affald. Medlemsstaterne bør gennemføre foranstaltninger for at gøre forbrugerne opmærk‐

somme på dette bidrag og tilskynde dem til at deltage mere aktivt for at forbedre ressour‐

ceeffektiviteten. De foranstaltninger, medlemsstaterne træffer for at nedbringe affaldspro‐

duktionen, bør inkludere løbende kommunikations- og oplysningsinitiativer for at højne be‐

vidstheden omkring affaldsforebyggelse og henkastning af affald og kan inkludere anvendel‐

se af returpantordninger og fastsættelse af kvantitative mål og i givet fald skabelse af passen‐

de økonomiske incitamenter for producenter.

Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger for at fremme bekæmpelsen og reduktionen af

madaffald i tråd med 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, som De Forenede Natio‐

ners (FN) Generalforsamling vedtog den 25. september 2015, og navnlig målet om at halve‐

re det globale madaffald pr. indbygger i detail- og forbrugerleddet og reducere madspild i

produktions- og forsyningskæden, herunder tab efter høsten, senest i 2030. Disse foranstalt‐

ninger bør sigte mod at forebygge og reducere madaffald inden for primærproduktion, i for‐

arbejdnings- og fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restau‐

rationsbranchen og restaurationstjenester samt i husholdningerne. For at bidrage til og sikre,

at man er på vej mod opfyldelsen af FN�½s mål for bæredygtig udvikling, bør medlemsstater‐

ne tilstræbe at opfylde et vejledende EU-dækkende mål for reduktion af madaffald på 30 % i

2025 og 50 % i 2030. Medlemsstaterne bør under henvisning til de miljømæssige, sociale og

økonomiske fordele ved at forebygge madaffald fastlægge specifikke foranstaltninger til be‐

kæmpelse af madaffald, herunder oplysningskampagner om, hvordan madaffald kan fore‐

bygges, i deres affaldsforebyggelsesprogrammer. Medlemsstaterne bør måle de fremskridt,

der gøres med reduktionen af madaffald. For at måle disse fremskridt og lette udvekslingen

af god praksis i hele Unionen både mellem medlemsstater og mellem fødevarevirksomheds‐

ledere, bør der fastsættes en fælles metode til måling heraf. Rapportering om mængden af

madaffald, baseret på denne metode, bør foretages hvert år.

For at forebygge madaffald bør medlemsstaterne indføre incitamenter til indsamling af

usolgte fødevareprodukter på alle trin af fødevareforsyningskæden og til sikker omfordeling

heraf, herunder til velgørende organisationer. Også forbrugernes bevidsthed om, hvad hold‐

barhedsangivelserne »sidste anvendelsesdato« og »mindst holdbar til« betyder, bør forbedres

for at reducere madaffaldet.

(30)

(31)

(32)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(33)

Henkastet affald har, hvad enten det forekommer i byerne, på landjorden, i floder, på havet

eller andetsteds, direkte og indirekte skadevirkninger på miljøet, på borgernes trivsel og på

økonomien, og omkostningerne ved at fjerne det udgør en unødig økonomisk belastning for

samfundet. Medlemsstaterne bør træffe foranstaltninger med henblik på at forebygge alle

former for henkastning, dumpning, ukontrolleret håndtering eller andre måder at skille sig af

med affald på. Medlemsstaterne bør også træffe foranstaltninger til at fjerne affald, der er

henkastet i miljøet, uanset dets oprindelse eller størrelse, og uanset om det er henkastet for‐

sætligt eller uagtsomt. Foranstaltningerne til at forebygge og reducere affaldsmængden fra

de produkter, som det henkastede affald i naturen og havmiljøet primært stammer fra, kan

bl.a. bestå i forbedringer i affaldshåndteringsinfrastruktur og -praksis, økonomiske instru‐

menter og oplysningskampagner. Medlemsstaterne bør, når de overvejer en foranstaltning,

som har restriktiv indvirkning på den interne EU-handel, være i stand til at påvise, at den

pågældende foranstaltning egner sig til at nå målsætningen om forebyggelse og reduktion af

henkastet affald i naturen og havmiljøet, ikke går ud over, hvad der er nødvendigt for at nå

nævnte målsætning, og ikke udgør et middel til vilkårlig forskelsbehandling eller en skjult

begrænsning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

Bekæmpelsen af henkastet affald bør være de kompetente myndigheders og producenternes

fælles opgave. Forbrugerne bør motiveres til at ændre adfærd, herunder gennem undervis‐

ning og bevidstgørelse, mens producenterne bør fremme en bæredygtig anvendelse af deres

produkter og bidrage til en forsvarlig bortskaffelse af affaldet herfra.

Henkastet affald i havmiljøet er et særligt presserende problem, og medlemsstaterne bør

træffe foranstaltninger til at standse produktionen af havaffald i Unionen og dermed bidrage

til målet i 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling, vedtaget af FN�½s Generalforsamling

den 25. september 2015 om at forhindre og væsentligt reducere al slags havforurening fra

2025, især fra landbaserede aktiviteter, herunder havaffald og forurening med næringsstof‐

fer. Eftersom havaffald, og især plastaffald, i vid udstrækning stammer fra landbaserede ak‐

tiviteter og primært kan henføres til mangelfuld affaldshåndteringspraksis og -infrastruktur,

borgernes henkastning af affald og manglende offentlig bevidsthed, bør der fastsættes særli‐

ge foranstaltninger i affaldsforebyggelsesprogrammer og affaldshåndteringsplaner. Disse

foranstaltninger bør bidrage til målet om opnåelse af »god miljøtilstand« i havmiljøet senest

i 2020 som fastlagt i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF (

). I henhold til

dette direktiv skal medlemsstaterne fastlægge specifikke strategier og foranstaltninger og

ajourføre dem hvert sjette år. De skal også med regelmæssige mellemrum, fra og med 2018,

rapportere om deres fremskridt med opretholdelsen eller opnåelsen af målet om god miljøtil‐

stand. Foranstaltningerne til håndtering af henkastet affald i direktiv 2008/98/EF bør derfor

koordineres med de foranstaltninger, der er påkrævet i henhold til direktiv 2008/56/EF og

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF (

Visse råstoffer har stor betydning for økonomien i Unionen, og forsyningen heraf er præget

af høj risiko. For at sikre forsyningssikkerheden med hensyn til disse råstoffer bør medlems‐

staterne i tråd med råstofinitiativet fastsat af Kommissionen i sin meddelelse af 4. november

2008 om »Råstofinitiativet — opfyldelse af vores kritiske behov for vækst og arbejdspladser

i Europa« og målsætningerne og målene for det europæiske innovationspartnerskab om rå‐

stoffer træffe foranstaltninger til at fremme genbrug af produkter, der udgør hovedkilderne

til råstoffer af kritisk betydning, med henblik på at forhindre, at disse stoffer bliver til affald.

I den forbindelse har Kommissionen opstillet en liste over sådanne råstoffer af kritisk betyd‐

(34)

(35)

(36)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ning for Unionen i sin meddelelse af 13. september 2017 om »2017-listen over råstoffer af

kritisk betydning for EU«, og denne liste gennemgås regelmæssigt.

(37)

For yderligere at støtte en effektiv gennemførelse af råstofinitiativet bør medlemsstaterne

også træffe foranstaltninger til at opnå den bedst mulige håndtering af affald, der indeholder

betydelige mængder råstoffer af kritisk betydning, og samtidig tage den økonomiske og tek‐

nologiske gennemførlighed og de miljø- og sundhedsmæssige fordele i betragtning. Desuden

bør de i deres affaldshåndteringsplaner indføre nationalt hensigtsmæssige foranstaltninger

for indsamling, sortering og nyttiggørelse af affald, der indeholder betydelige mængder af

disse råstoffer. Foranstaltningerne bør indføres i affaldshåndteringsplanerne, når de ajourfø‐

res første gang efter dette direktivs ikrafttræden. Kommissionen bør forelægge oplysninger

om relevante produktgrupper og affaldsstrømme på EU-niveau. Forelæggelse af nævnte op‐

lysninger forhindrer imidlertid ikke medlemsstaterne i at træffe foranstaltninger for andre rå‐

stoffer, der betragtes som vigtige for deres nationale økonomi.

Når produkter, materialer og stoffer bliver til affald, kan tilstedeværelsen af farlige stoffer i

dette affald gøre det uegnet til genanvendelse eller fremstilling af sekundære råstoffer af høj

kvalitet. Det er derfor, i overensstemmelse med det 7. miljøhandlingsprogram, hvori der op‐

fordres til udvikling af ikkegiftige materialekredsløb, nødvendigt at fremme foranstaltninger

til begrænsning af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter, herunder genanvend‐

te materialer, samt at sikre, at der oplyses tilstrækkeligt om tilstedeværelsen af farlige stof‐

fer, og navnlig af meget problematiske stoffer, i hele materialernes og produkternes livscy‐

klus. For at nå disse målsætninger er det nødvendigt at forbedre sammenhængen mellem

EU-retten om affald, om kemikalier og om produkter og at give Det Europæiske Kemikalie‐

agentur en rolle i at sikre, at der er oplysninger om tilstedeværelsen af særligt problematiske

stoffer til rådighed i hele livscyklussen for produkter og materialer, herunder affaldsfasen.

En forbedret ressourceanvendelse kan medføre betydelige nettobesparelser for Unionens

virksomheder, offentlige myndigheder og forbrugere og samtidig reducere de samlede årlige

drivhusgasemissioner. Af denne grund bør Kommissionen inden udgangen af 2018 foreslå

en retningsgivende indikator og en resultattavle med delindikatorer for ressourceeffektivitet

for at overvåge fremskridtene hen imod målet om forøgelse af ressourceeffektiviteten på

EU-plan.

Fremme af en bæredygtig bioøkonomi kan bidrage til at mindske Unionens afhængighed af

importerede råstoffer. Biobaserede, genanvendelige produkter og komposterbare, bionedbry‐

delige produkter kan derfor være en anledning til at fremme yderligere forskning og innova‐

tion og erstatte råstoffer baseret på fossile brændstoffer med vedvarende energikilder.

(38)

(39)

(40)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(41)

For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på affaldshierarkiets laveste ni‐

veauer, øge andelen af affald, der forberedes til genbrug eller genanvendes, skabe mulighed

for genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af høj kvalitet,

bør medlemsstaterne sikre en bedre overholdelse af forpligtelsen til at indsamle affald sær‐

skilt, som er fastsat i artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 1, i direktiv 2008/98/EF, herunder

forpligtelsen til at etablere særskilt indsamling af som minimum papir-, metal-, plast- og

glasaffald, som medlemsstaterne skulle opfylde senest i 2015, og bør indføre særskilt ind‐

samling af bioaffald, farligt affald produceret af husholdninger og tekstilaffald. Farligt bioaf‐

fald og emballageaffald indeholdende farlige stoffer bør, hvor det er relevant, være underlagt

særlige indsamlingskrav.

Særskilt indsamling kan ske ved afhentning ved husstanden, indleverings- og modtagesyste‐

mer og andre indsamlingsordninger. Selv om forpligtelsen til særskilt indsamling af affald

kræver, at affaldet skal holdes adskilt efter type og art, bør det være muligt at indsamle be‐

stemte typer affald sammen, forudsat at dette ikke forhindrer genanvendelse af høj kvalitet

eller andre former for nyttiggørelse af affald i overensstemmelse med affaldshierarkiet.

Medlemsstaterne bør også have mulighed for at afvige fra den generelle forpligtelse til sær‐

skilt affaldsindsamling i andre behørigt begrundede tilfælde, f.eks. hvor den særskilte ind‐

samling af specifikke affaldsstrømme i fjerntliggende og tyndt befolkede områder har nega‐

tive miljøpåvirkninger, der opvejer indsamlingens generelle miljømæssige fordele, eller

medfører uforholdsmæssigt store økonomiske omkostninger. Ved vurderingen af, om de

økonomiske omkostninger i konkrete tilfælde er uforholdsmæssige store, bør medlemsstater‐

ne tage hensyn til de samlede økonomiske fordele ved særskilt indsamling, herunder undgå‐

else af direkte omkostninger og omkostningerne ved de negative miljø- og sundhedsmæssige

konsekvenser, der er forbundet med indsamling og behandling af blandet affald, indtægter

fra salg af sekundære råstoffer og muligheden for at udvikle markeder for sådanne materia‐

ler, samt bidrag fra affaldsproducenter og producenter af produkter, som yderligere ville

kunne forbedre omkostningseffektiviteten af affaldshåndteringssystemerne.

Målene for forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kommunalt affald bør

øges med henblik på at skabe betydelige miljømæssige, økonomiske og samfundsmæssige

fordele og at fremskynde omstillingen til en cirkulær økonomi.

Gennem en gradvis forøgelse af de nuværende mål for forberedelse med henblik på genbrug

og genanvendelse af kommunalt affald bør det sikres, at økonomisk værdifulde affaldsmate‐

rialer effektivt forberedes med henblik på genbrug eller genanvendes, samtidig med at der

sikres et højt niveau for beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet, og at økonomisk

værdifulde materialer i affald kanaliseres tilbage i den europæiske økonomi, hvilket fremmer

gennemførelsen af råstofinitiativet og skabelsen af en cirkulær økonomi.

Der findes store forskelle mellem medlemsstaterne med hensyn til de resultater, de har opnå‐

et med deres affaldshåndtering, navnlig hvad angår genanvendelse af kommunalt affald. For

at tage hensyn til disse forskelle bør de medlemsstater, der ifølge svarene på OECD�½s og

Eurostats fælles spørgeskema i 2013 lod mindre end 20 % af deres kommunale affald forbe‐

rede med henblik på genbrug og genanvende, eller som deponerede mere end 60 % af deres

kommunale affald, kunne bestemme, at de har brug for mere tid til at opfylde de mål for

forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, der er fastsat for 2025, 2030 og

2035. I lyset af de gennemsnitlige årlige fremskridt, der er konstateret i medlemsstaterne i de

(42)

(43)

(44)

(45)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

seneste 15 år, vil disse medlemsstater skulle øge deres genanvendelseskapacitet til et niveau,

der ligger langt over de tidligere gennemsnit, for at opfylde disse mål. For at sikre at der

gøres vedvarende fremskridt hen imod målene, og at manglerne i forbindelse med gennem‐

førelsen afhjælpes i god tid, bør de medlemsstater, der anvender mere tid, opfylde midlerti‐

dige mål og fastlægge en gennemførelsesplan på grundlag af detaljerede kriterier.

(46)

For at sikre pålideligheden af data er det vigtigt at fastlægge mere præcise regler for, hvor‐

dan medlemsstaterne skal rapportere, hvad der er effektivt genanvendt og forberedt med

henblik på genbrug og kan anses for at bidrage til opfyldelsen af målene. Beregningen af

genanvendelsesmålene bør være baseret på vægten af det kommunale affald, der når frem til

genanvendelse. Som hovedregel bør den faktiske måling af vægten af det kommunale affald,

der medregnes som genanvendt, finde sted på det tidspunkt, hvor det kommunale affald

kommer ind i genanvendelsesprocessen. For at begrænse de administrative byrder bør med‐

lemsstaterne ikke desto mindre, på strenge betingelser og som en undtagelse fra hovedreg‐

len, kunne fastsætte vægten af det genanvendte kommunale affald på grundlag af en måling

af outputtet fra enhver sorteringsoperation. Tab af materialer, der finder sted, før affaldet

kommer ind i genanvendelsesprocessen, f.eks. som følge af sortering eller andre forbereden‐

de operationer, bør ikke medregnes i det affald, der rapporteres som genanvendt. Sådanne

tab kan fastslås på grundlag af elektroniske registre, tekniske specifikationer, detaljerede

regler om beregning af de gennemsnitlige tabsandele for forskellige affaldsstrømme eller an‐

dre tilsvarende foranstaltninger. Medlemsstaterne bør redegøre for sådanne foranstaltninger i

de kvalitetskontrolrapporter, der ledsager de data, som de indberetter til Kommissionen om

genanvendelse af affald. De gennemsnitlige tabsandele bør fortrinsvis fastsættes på niveauet

for de enkelte sorteringsanlæg og bør være knyttet til de forskellige hovedaffaldstyper, de

forskellige kilder (såsom husholdninger eller erhverv), de forskellige indsamlingsordninger

og de forskellige typer af sorteringsprocesser. Gennemsnitlige tabsandele bør kun anvendes i

tilfælde, hvor der ikke foreligger andre pålidelige data, navnlig i forbindelse med overførsel

og eksport af affald. Materialers eller stoffers vægttab i forbindelse med fysiske eller kemi‐

ske omdannelsesprocesser, der er indbygget i den genanvendelsesproces, hvorved affalds‐

materialer rent faktisk oparbejdes til produkter, materialer eller stoffer, bør ikke trækkes fra

vægten af det affald, der rapporteres som genanvendt.

Efter afstemningen af definitionerne indeholdt i Europa-Parlaments og Rådets direktiv

94/62/EF (

), direktiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF, direktiv 2008/98/EF og direktiv

2012/19/EU er bestemmelsen i artikel 6 i direktiv 2008/98/EF om at betragte affaldsfasen

som ophørt i forbindelse med de nyttiggørelses- og genanvendelsesmål, der er fastsat i

nævnte direktiver, ikke længere nødvendig. Materialer, der ophører med at være affald gen‐

nem en nyttiggørelses- eller genanvendelsesproces skal medregnes i opfyldelsen af de re‐

spektive nyttiggørelses- og genanvendelsesmål i nævnte direktiver i overensstemmelse med

de gældende beregningsmetoder. Affaldsmaterialer, der ophører med at være affald som føl‐

ge af en forberedende operation forud for den egentlige genanvendelse, kan medregnes som

genanvendte, forudsat at de er beregnet til efterfølgende at blive oparbejdet til produkter,

materialer eller stoffer, hvad enten det er til det oprindelige eller til andre formål. Materialer,

der er ophørt med at være affald, og som skal anvendes til brændsel eller andre midler til

energifremstilling, som opfyldes eller bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver opera‐

tion, der har samme formål som affaldsnyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på

genbrug og genanvendelse, bør ikke medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.

(47)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(48)

Når beregningen af genanvendelsesandelen anvendes på aerob eller anaerob behandling af

bionedbrydeligt affald, kan den affaldsmængde, der undergår aerob eller anaerob behand‐

ling, betragtes som genanvendt, forudsat at denne behandling skaber output, der skal anven‐

des som et genanvendt produkt, materiale eller stof. Selv om outputtet fra en sådan behand‐

ling som oftest er kompost eller digestat, kan andet output også tages i betragtning, hvis det

indeholder sammenlignelige mængder af genanvendt indhold i forhold til mængden af det

behandlede, bionedbrydelige affald. I andre tilfælde, hvor bionedbrydeligt affald oparbejdes

til materialer, som skal anvendes til brændsel eller andre midler til energifremstilling, som

bortskaffes, eller som skal anvendes i enhver operation, der har samme formål som affalds‐

nyttiggørelse bortset fra forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse, bør denne

oparbejdning i overensstemmelse med definitionen på genanvendelse ikke medregnes i op‐

fyldelsen af genanvendelsesmålene.

Medlemsstaterne bør med henblik på beregning af, om målene for forberedelse med henblik

på genbrug og genanvendelse er opfyldt, kunne medtage genanvendelsen af metaller, der er

frasorteret efter forbrændingen af kommunalt affald. Kommissionen bør, med henblik på at

sikre en ensartet beregning af disse data, vedtage detaljerede regler for kvalitetskriterierne

for genanvendte metaller og for beregningen, kontrollen og rapporteringen af data.

I forbindelse med affald, som eksporteres fra Unionen med henblik på forberedelse til gen‐

brug eller genanvendelse, bør medlemsstaterne gøre effektiv brug af de kontrolbeføjelser,

der er omhandlet i artikel 50, stk. 4c, i forordning (EF) nr. 1013/2006, til at kræve dokumen‐

tation med henblik på at fastslå, hvorvidt en eksport bestemt til nyttiggørelsesoperationer er i

overensstemmelse med nævnte forordnings artikel 49 og således håndteres på en miljømæs‐

sigt forsvarlig måde i et anlæg drevet i overensstemmelse med standarder for menneskers

sundhed og miljøbeskyttelse, som i det store hele svarer til de standarder, der er fastlagt i

EU-lovgivningen. Medlemsstaterne kan i den forbindelse samarbejde med andre relevante

aktører såsom de kompetente myndigheder i bestemmelseslandet, uafhængige tredjepartsve‐

rifikationsorganer eller organisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet

producentansvar på vegne af producenter af produkter etableret under ordninger for udvidet

producentansvar, som ville kunne foretage fysisk og anden kontrol af anlæg i tredjelande.

Medlemsstaterne bør i den kvalitetskontrolrapport, der ledsager dataene om opfyldelsen af

målene, redegøre for de foranstaltninger, de har truffet til at opfylde forpligtelsen til at sikre,

at affald, der eksporteres ud af Unionen, behandles på stort set tilsvarende vilkår, som dem

der kræves i henhold til relevant EU-miljøret.

For at sikre en bedre, mere rettidig og mere ensartet gennemførelse af dette direktiv og fore‐

gribe eventuelle svagheder i gennemførelsen, bør der oprettes et system for rapporter om tid‐

lig varsling, så mangler kan opdages, og foranstaltninger træffes, før fristerne for at opfylde

målene udløber.

Industriaffald, visse dele af erhvervsaffald og udvindingsaffald er yderst forskellige affalds‐

typer med hensyn til sammensætning og mængde og er meget forskelligt afhængig af den

økonomiske struktur i medlemsstaten, strukturen i den pågældende industri- eller erhvervs‐

sektor, der producerer affaldet, og industritæthed eller erhvervstæthed i et bestemt geogra‐

fisk område. For industri- og udvindingsaffald har en industriorienteret tilgang med anven‐

delse af BAT-referencedokumenter og lignende instrumenter til håndtering af de specifikke

spørgsmål vedrørende forvaltningen af en bestemt type affald derfor i de fleste tilfælde væ‐

(49)

(50)

(51)

(52)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ret betragtet som en hensigtsmæssig løsning. Emballageaffald fra industri- og erhvervssekto‐

rer bør imidlertid stadig være omfattet af kravene i direktiv 94/62/EF og direktiv

2008/98/EF, herunder forbedringer heraf. Med henblik på yderligere at udforske potentialet

for forøgelse af forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af erhvervsaffald,

ikke-farligt industriaffald og andre centrale affaldsstrømme bør Kommissionen overveje at

opstille mål for disse affaldsstrømme.

(53)

Med henblik på at sikre, at målsætningerne for EU-retten om affald fortsat opfyldes, er det

vigtigt, at Kommissionen reviderer de bortskaffelsesoperationer, der er opført i bilag I til di‐

rektiv 2008/98/EF. Denne revision bør foretages i lyset af artikel 13 i nævnte direktiv under

hensyntagen til relevante oplysninger, såsom udviklingen på internationalt plan, navnlig

hvad angår Baselkonventionen af 22. marts 1989 om kontrol med grænseoverskridende

transport af farligt affald og bortskaffelse heraf (

Farligt affald, der produceres af husholdninger, såsom farligt affald fra maling, lak, opløs‐

nings- eller rengøringsmidler, bør også indsamles særskilt for at undgå, at kommunalt affald

forurenes med farlige affaldsfraktioner, der kan forringe genanvendelseskvaliteten, og sikre

en miljømæssig forsvarlig håndtering af dette farlige affald. Der findes i den forbindelse al‐

lerede specifikke indsamlingsforpligtelser for affald fra elektrisk og elektronisk udstyr samt

udtjente batterier og akkumulatorer produceret af husholdninger.

For at sikre, at håndteringen af olieaffald giver det bedste samlede miljøresultat, er det vig‐

tigt at indsamle det særskilt og undgå, at det blandes med andre former for affald eller stof‐

fer. Der bør ved håndteringen af olieaffald gives prioritet til regenerering eller alternativt an‐

dre genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller et bedre samlet miljøresultat i

forhold til regenerering. Med henblik på yderligere at forbedre håndteringen af olieaffald bør

Kommissionen overveje og i givet fald foreslå foranstaltninger til forbedring af håndteringen

af olieaffald, herunder kvantitative mål for regenerering. Der bør ved denne revision fokuse‐

res på de forskellige håndteringsmuligheder for så vidt angår regenerering af olieaffald samt

på kvaliteten og den endelige anvendelse af regenererede og genanvendte produkter.

For at undgå en affaldsbehandling, der fastlåser ressourcer på de lavere niveauer i affaldshie‐

rarkiet, sikre en genanvendelse af høj kvalitet og fremme brugen af sekundære råstoffer af

høj kvalitet bør medlemsstaterne sikre, at bioaffald indsamles særskilt og gennemgår en gen‐

anvendelsesproces, der lever op til et højt miljøbeskyttelsesniveau, og hvis output opfylder

relevante høje kvalitetsnormer.

Dette direktiv fastsætter langsigtede målsætninger for Unionens affaldshåndtering og giver

økonomiske operatører og medlemsstater klare retningslinjer for de investeringer, der skal til

for at opfylde disse målsætninger. Medlemsstaterne bør ved udarbejdelsen af deres nationale

planer for affaldshåndtering og planlægning af investeringer i infrastrukturen for affalds‐

håndtering vurdere og tage hensyn til de nødvendige investeringer og andre finansielle mid‐

ler, herunder for lokale myndigheder. Denne vurdering bør indgå i affaldshåndteringsplanen

eller andre strategiske dokumenter. Medlemsstaterne bør i den forbindelse gøre fornuftigt

brug af investeringer, herunder gennem EU-fonde, ved at prioritere forebyggelse, inklusiv

genbrug og forberedelse med henblik på genbrug samt genanvendelse i overensstemmelse

med affaldshierarkiet. Kommissionen bør bistå de kompetente myndigheder med at udvikle

en effektiv finansiel ramme, herunder i relevant omfang gennem brug af EU-fonde, med

(54)

(55)

(56)

(57)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

henblik på at gennemføre kravene i dette direktiv i overensstemmelse med affaldshierarkiet

og støtte innovationen inden for teknologier og affaldshåndtering.

(58)

Korrekt håndtering af farligt affald er stadig et problem i Unionen, og dataene om behand‐

lingen af denne affaldsstrøm er ufuldstændige. Registrerings- og sporbarhedsmekanismerne

bør derfor forbedres ved at indføre elektroniske registre for farligt affald i medlemsstater.

Elektronisk dataindsamling bør om nødvendigt udvides til at omfatte andre typer affald for

at forenkle registreringen for virksomheder og forvaltninger og forbedre overvågningen af

affaldsstrømme i Unionen.

De gennemførelsesrapporter, som medlemsstaterne har udarbejdet hvert tredje år, har ikke

vist sig at være et effektivt redskab til at verificere overholdelsen af bestemmelserne eller til

at sikre en god gennemførelse, og skaber unødige administrative byrder. Bestemmelser, som

pålægger medlemsstaterne at udarbejde sådanne rapporter, bør derfor ophæves. I stedet bør

overvågningen af, hvorvidt bestemmelserne overholdes, udelukkende være baseret på de da‐

ta, som medlemsstaterne hvert år rapporterer til Kommissionen.

Data rapporteret fra medlemsstaterne er afgørende for, at Kommissionen kan vurdere, hvor‐

vidt medlemsstaterne overholder EU-retten om affald. Dataenes kvalitet, pålidelighed og

sammenlignelighed bør forbedres ved at indføre et enkelt kontaktpunkt for alle affaldsdata,

ophæve forældede rapporteringskrav, gennemføre benchmarking af nationale rapporterings‐

metoder og indføre en rapport om validering af datakvaliteten. Medlemsstaterne bør derfor

ved rapporteringen om opfyldelsen af målene fastsat i EU-retsakter om affald anvende de

nyeste regler, der er udarbejdet af Kommissionen og metoder udviklet af de respektive natio‐

nale kompetente myndigheder med ansvar for gennemførelsen af dette direktiv.

For at lette en passende fortolkning og gennemførelse af de krav, der er fastsat i direktiv

2008/98/EF, er det hensigtsmæssigt at udvikle og regelmæssigt gennemgå retningslinjer

vedrørende disse krav og sikre udveksling af information og deling af bedste praksis mellem

medlemsstaterne for så vidt angår den praktiske gennemførelse og håndhævelse af disse

krav. Sådanne retningslinjer, informationsudvekslinger og delinger af bedste praksis bør

bl.a. fremme en fælles forståelse og anvendelse i praksis af definitionen af »affald«, herun‐

der udtrykket »skille sig af med«, og der bør tages hensyn til cirkulære forretningsmodeller,

hvor f.eks. et stof eller en genstand overføres fra en indehaver til en anden, uden at intentio‐

nen er at skille sig af hermed.

Med henblik på at supplere eller ændre direktiv 2008/98/EF bør beføjelsen til at vedtage

retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funkti‐

onsmåde delegeres til Kommissionen for så vidt angår artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, arti‐

kel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, som ændret ved nærværen‐

de direktiv. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under

sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i

overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om

bedre lovgivning (

). For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter

modtager Europa-Parlamentet og Rådet navnlig alle dokumenter på samme tid som med‐

lemsstaternes eksperter, og deres eksperter har systematisk adgang til møder i Kommissio‐

nens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(59)

(60)

(61)

(62)

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

(63)

For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af direktiv 2008/98/EF, bør Kommissi‐

onen tillægges gennemførelsesbeføjelser for så vidt angår nævnte direktivs artikel 5, stk. 2,

artikel 6, stk. 2, artikel 8, stk. 5, artikel 9, stk. 7, artikel 11a, stk. 9, artikel 33, stk. 2, artikel

35, stk. 5, og artikel 37, stk. 7, som ændret ved nærværende direktiv. Disse beføjelser bør

udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

182/2011 (

Målene for dette direktiv, nemlig at forbedre affaldshåndteringen i Unionen og dermed bi‐

drage til beskyttelse, bevarelse og forbedring af miljøkvaliteten, havenes sundhed og sikker‐

heden for fisk og skaldyr ved at mindske mængden af havaffald samt en forsigtig og rationel

udnyttelse af naturressourcerne i hele Unionen, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af

medlemsstaterne, men kan på grund af foranstaltningernes omfang og virkninger bedre nås

på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærheds‐

princippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med pro‐

portionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke videre, end hvad der er

nødvendigt for at nå disse mål.

Direktiv 2008/98/EF bør derfor ændres i overensstemmelse hermed.

I henhold til den fælles politiske erklæring af 28. september 2011 fra medlemsstaterne og

Kommissionen om forklarende dokumenter (

) har medlemsstaterne forpligtet sig til i til‐

fælde, hvor det er berettiget, at lade meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger ledsage

af et eller flere dokumenter, der forklarer forholdet mellem et direktivs bestanddele og de

tilsvarende dele i de nationale gennemførelsesinstrumenter. I forbindelse med dette direktiv

finder lovgiver, at fremsendelse af sådanne dokumenter er berettiget.

Dette direktiv er vedtaget under hensyntagen til forpligtelserne fastsat i den interinstitutio‐

nelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning og bør gennemføres og anvendes i over‐

ensstemmelse med vejledningen i denne aftale —

(64)

(65)

(66)

(67)

VEDTAGET DETTE DIREKTIV:

Artikel 1

Ændringer

I direktiv 2008/98/EF foretages følgende ændringer:

Artikel 1 affattes således:

»Artikel 1

Genstand og anvendelsesområde

I dette direktiv fastsættes foranstaltninger til at beskytte miljøet og menneskers sundhed

ved at forebygge eller mindske produktionen af affald og de negative følger af affalds‐

produktion og -håndtering og ved at mindske de samlede følger af ressourceanvendelsen

og forbedre effektiviteten af en sådan anvendelse, hvilket er afgørende for omstillingen

til en cirkulær økonomi og for at sikre Unionens konkurrenceevne på lang sigt.«

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

I artikel 2, stk. 2, tilføjes følgende litra:

»e) stoffer, der er bestemt til at blive anvendt som fodermidler som defineret i artikel 3,

stk. 2, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 (

), og

som ikke består af eller indeholder animalske biprodukter.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om

markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for‐

ordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissio‐

nens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF,

93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af

1.9.2009, s. 1).«"

I artikel 3 foretages følgende ændringer:

a) Følgende numre indsættes:

»2a)

»ikke-farligt affald«:

affald, der ikke er omfattet af nr. 2)

2b)

»kommunalt affald«

a) blandet affald og særskilt indsamlet affald fra husholdninger, herunder papir og

pap, glas, metal, plast, bioaffald, træ, tekstiler, emballage, affald af elektrisk og

elektronisk udstyr, udtjente batterier og akkumulatorer samt storskrald, herunder

madrasser og møbler

b) blandet affald og særskilt indsamlet affald fra andre kilder, når dette affald med

hensyn til type og sammensætning er sammenligneligt med affald fra husholdnin‐

ger

Kommunalt affald omfatter ikke affald fra produktion, landbrug, skovbrug, fiskeri,

septiktanke, spildevandsledninger og spildevandsbehandling, herunder spilde‐

vandsslam, udrangerede køretøjer eller bygge- og nedrivningsaffald.

Denne definition berører ikke fordelingen af ansvaret for affaldshåndtering mellem

offentlige og private aktører

2c)

»bygge- og nedrivningsaffald«:

affald produceret af bygge- og nedrivningsakti‐

viteter«.

b) Nr. 4) affattes således:

»4)

»bioaffald«:

bionedbrydeligt have- og parkaffald, mad- og køkkenaffald fra hus‐

holdninger, kontorer, restauranter, engrossalg, kantiner, cateringfirmaer og detail‐

forretninger samt lignende affald fra fødevareforarbejdningsvirksomheder«.

c) Følgende nummer indsættes:

»4a)

»madaffald«:

alle fødevarer som defineret i artikel 2 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 (

), der er blevet til affald

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002

om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den

Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevare‐

sikkerhed (EFT L 31 af 1.2.2002, s. 1).«"

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

d) Nr. 9) affattes således:

»9)

»affaldshåndtering«:

indsamling, transport, nyttiggørelse (herunder sortering),

og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling

af deponeringsanlæg samt forhandleres og mægleres virksomhed«.

e) Nr. 12), litra c), affattes således:

»c) indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter«.

f) Følgende nummer indsættes:

»15a)

»materialenyttiggørelse«:

enhver nyttiggørelsesoperation bortset fra energiud‐

nyttelse og oparbejdning til materialer, der skal anvendes til brændsel eller andre

midler til energifremstilling. Omfattet er bl.a. forberedelse med henblik på gen‐

brug, genanvendelse og opfyldning«.

g) Følgende nummer indsættes:

»17a)

»opfyldning«:

en nyttiggørelsesoperation, hvor egnet ikke-farligt affald anven‐

des til reetablering af udgravede områder eller til ingeniørtekniske formål i forbin‐

delse med landskabsudformning. Affald, der anvendes til opfyldning, skal erstatte

materialer, som ikke er affald, være egnet til ovennævnte formål og være begræn‐

set til den strengt nødvendige mængde til at opfylde disse formål«.

h) Følgende nummer indsættes:

»21)

»ordning for udvidet producentansvar«:

et sæt af foranstaltninger truffet af

medlemsstaterne for at sikre, at producenter af produkter bærer det finansielle an‐

svar eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndteringen af affaldsfasen

i et produkts livscyklus.«

I artikel 4 tilføjes følgende stykke:

»3. Medlemsstaterne gør brug af økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger for

at skabe incitamenter til anvendelse af affaldshierarkiet, såsom dem i bilag IVa eller an‐

dre hensigtsmæssige instrumenter og foranstaltninger.«

I artikel 5 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 affattes indledningen således:

»1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at et stof eller en

genstand, der er resultatet af en produktionsproces, som ikke primært sigter mod

fremstilling af dette stof eller denne genstand, anses for ikke at være affald, men et

biprodukt, hvis følgende betingelser er opfyldt:«.

b) Stk. 2 affattes således:

»2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte

de nærmere kriterier for ensartet anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 for

specifikke stoffer eller genstande.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Disse nærmere kriterier skal sikre et højt niveau for beskyttelse af miljøet og menne‐

skers sundhed og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39,

stk. 2. Når Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter, skal den tage

udgangspunkt i de strengeste og mest miljøvenlige af de kriterier, som medlems‐

staterne vedtager i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 3, og prioritere

reproducerbare praksisser for industriel symbiose i forbindelse med fastlæggelsen

af de nærmere kriterier.«

c) Følgende stykke tilføjes:

»3. Såfremt der ikke er fastsat kriterier på EU-plan efter stk. 2, kan medlemsstaterne

fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 for

specifikke stoffer eller genstande.

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse nærmere kriterier i overens‐

stemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 (

), så‐

fremt nævnte direktiv kræver det.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2015/1535 af 9. september 2015 om

en informationsprocedure med hensyn til tekniske forskrifter samt forskrifter for

informationssamfundets tjenester (EUT L 241 af 17.9.2015, s. 1).«"

I artikel 6 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 foretages følgende ændringer:

i) Indledningen og litra a) affattes således:

»1. Medlemsstaterne træffer passende foranstaltninger til at sikre, at affald, der har

gennemgået en genanvendelsesoperation eller en anden nyttiggørelsesoperation,

anses for at være ophørt med at være affald, hvis følgende betingelser er opfyldt:

a) stoffet eller genstanden skal anvendes til specifikke formål«.

ii) Andet afsnit udgår.

b) Stk. 2, 3 og 4 affattes således:

»2. Kommissionen overvåger udviklingen af nationale kriterier for affaldsfasens op‐

hør i medlemsstaterne og vurderer behovet for at udvikle EU-dækkende kriterier

på grundlag heraf. Kommissionen vedtager med dette formål og i relevant omfang

gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte de nærmere kriterier for ens‐

artet anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 på visse typer affald.

Disse nærmere kriterier skal sikre en høj grad af beskyttelse af miljøet og menneskers

sundhed og fremme en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcer. De skal

omfatte:

a) affald, der må bruges som inputmateriale til nyttiggørelsesoperationen

b) tilladte behandlingsprocesser og -teknikker

c) kvalitetskriterier for materialer, der som resultat af nyttiggørelsesoperationen er op‐

hørt med at være affald, i overensstemmelse med de gældende produktstandarder,

herunder om nødvendigt grænseværdier for forurenende stoffer

d) krav til håndteringssystemer for så vidt angår demonstration af overensstemmelsen

med kriterierne for affaldsfasens ophør, herunder med hensyn til kvalitetskontrol

og egenkontrol samt i relevant omfang akkreditering, og

e) et krav om overensstemmelseserklæring.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.

Når Kommissionen vedtager disse gennemførelsesretsakter, skal den tage hensyn til de

relevante kriterier, som medlemsstaterne har fastlagt i henhold til stk. 3, og tage ud‐

gangspunkt i de strengeste og mest miljøvenlige af disse kriterier.

3. Såfremt der ikke er fastlagt kriterier på EU-plan i henhold til stk. 2, kan medlemssta‐

terne fastsætte de nærmere kriterier for anvendelse af betingelserne fastlagt i stk. 1 på

visse typer affald. Disse nærmere kriterier skal tage hensyn til eventuelle mulige negati‐

ve indvirkninger på miljøet og menneskers sundhed af stoffet eller genstanden og skal

opfylde de krav, der er fastlagt i stk. 2, litra a)-e).

Medlemsstaterne underretter Kommissionen om disse kriterier i overensstemmelse med

direktiv (EU) 2015/1535, såfremt nævnte direktiv kræver det.

4. Hvis der ikke er fastsat kriterier hverken på EU-plan eller nationalt plan i henhold til

henholdsvis stk. 2 eller 3, kan en medlemsstat på enkeltsagsbasis beslutte eller træffe

passende foranstaltninger for at verificere, at et bestemt affald er ophørt med at være af‐

fald, på grundlag af betingelserne fastlagt i stk. 1 og, om nødvendigt, i overensstemmelse

med kravene fastlagt i stk. 2, litra a)-e), samt under hensyntagen til grænseværdierne for

forurenende stoffer og eventuelle mulige negative miljømæssige og sundhedsmæssige

konsekvenser. Sådanne beslutninger truffet på enkeltsagsbasis skal ikke meddeles til

Kommissionen i overensstemmelse med direktiv (EU) 2015/1535.

Medlemsstaterne kan gøre oplysninger om beslutninger truffet på enkeltsagsbasis samt

om resultaterne af verifikationer foretaget af kompetente myndigheder offentligt tilgæn‐

gelige i elektronisk form.«

c) Følgende stykke indsættes:

»5. En fysisk eller juridisk person, som:

a) for første gang bruger et materiale, der er ophørt med at være affald, og som ikke er

blevet markedsført, eller

b) for første gang markedsfører et materiale, efter at det er ophørt med at være affald,

skal sikre, at materialet opfylder de relevante krav i den gældende kemikalie- og

produktrelaterede lovgivning. Betingelserne fastlagt i stk. 1 skal være opfyldt, før

kemikalie- og produktlovgivningen finder anvendelse på det materiale, der er op‐

hørt med at være affald.«

I artikel 7 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1, første punktum, affattes således:

»1. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overens‐

stemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at opstille

en affaldsliste samt gennemgå denne, jf. nærværende artikels stk. 2 og 3.«

b) Stk. 2 affattes således:

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

»2. En medlemsstat kan betragte affald som farligt affald, selv om det ikke optræder

på affaldslisten, hvis det udviser en eller flere af de egenskaber, der er opført i bi‐

lag III. Medlemsstaten meddeler straks Kommissionen sådanne tilfælde og giver

Kommissionen alle relevante oplysninger. Listen gennemgås på grundlag af de

modtagne meddelelser, og det afgøres, om den skal tilpasses.«

c) Stk. 5 udgår.

I artikel 8 foretages følgende ændringer:

a) I stk. 1 tilføjes følgende afsnit:

»Når sådanne foranstaltninger omfatter fastlæggelse af ordninger for udvidet produ‐

centansvar, finder de generelle minimumskrav fastlagt i artikel 8a anvendelse.

Medlemsstaterne kan bestemme, at producenter af produkter, der på eget initiativ va‐

retager det finansielle eller det finansielle og organisatoriske ansvar for håndterin‐

gen af affaldsfasen i et produkts livscyklus, bør anvende nogle af eller alle de ge‐

nerelle minimumskrav fastlagt i artikel 8a.«

b) Stk. 2 affattes således:

»2. Medlemsstaterne kan træffe passende foranstaltninger til at fremme et design af

produkter eller produktkomponenter, der mindsker miljøpåvirkningen og produkti‐

onen af affald under fremstillingen og den efterfølgende anvendelse af produkter‐

ne, og for at sikre, at nyttiggørelse og bortskaffelse af produkter, der er blevet til

affald, finder sted i overensstemmelse med artikel 4 og 13.

Sådanne foranstaltninger kan blandt andet fremme udvikling, fremstilling og mar‐

kedsføring af produkter og produktkomponenter med flere anvendelser, der inde‐

holder genanvendte materialer, der er teknisk holdbare og lette at reparere, og som,

efter at de er blevet til affald, er egnede til forberedelse med henblik på genbrug og

genanvendelse for at lette en korrekt gennemførelse af affaldshierarkiet. Foran‐

staltningerne skal tage højde for produkternes indvirkning i hele deres livscyklus,

affaldshierarkiet og, hvor det er relevant, potentialet for at kunne genanvendes fle‐

re gange.«

c) Følgende stykke indsættes:

»5. Kommissionen tilrettelægger udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne

og de aktører, der deltager i ordninger for udvidet producentansvar, om den prakti‐

ske gennemførelse af de generelle mindstekrav, der er fastlagt i artikel 8a. Dette

omfatter blandt andet udveksling af oplysninger om bedste praksis for at sikre pas‐

sende forvaltning, grænseoverskridende samarbejde vedrørende ordningerne for

udvidet producentansvar og et velfungerende indre marked, om organisatoriske ka‐

rakteristika ved og overvågning af organisationer, der gennemfører forpligtelser

vedrørende udvidet producentansvar på vegne af producenterne af produkter, om

gradueringen af de finansielle bidrag, om udvælgelse af affaldshåndteringsoperatø‐

rer, og om forebyggelse af henkastning af affald. Kommissionen offentliggør re‐

sultaterne af denne udveksling af oplysninger og kan udstikke retningslinjer om

disse og andre relevante aspekter.

Kommissionen offentliggør i samråd med medlemsstaterne retningslinjer for grænse‐

overskridende samarbejde vedrørende ordninger for udvidet producentansvar og

for graduering af de finansielle bidrag, der er omhandlet i artikel 8a, stk. 4, litra b).

Hvis det er nødvendigt for at undgå forvridning af det indre marked, kan Kommissio‐

nen vedtage gennemførelsesretsakter for at fastsætte kriterier med henblik på en

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ensartet anvendelse af artikel 8a, stk. 4, litra b), men uden at fastsætte bidragenes

nøjagtige størrelse. Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelses‐

proceduren, jf. artikel 39, stk. 2.«

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 8a

Generelle minimumskrav til ordninger for udvidet producentansvar

1. Når der etableres ordninger for udvidet producentansvar i overensstemmelse med arti‐

kel 8, stk. 1, herunder i henhold til andre EU-retsakter, skal medlemsstaterne:

a) nøje fastlægge roller og ansvarsområder for alle relevante involverede aktører, her‐

under producenter af produkter, der markedsfører produkter i medlemsstaten, orga‐

nisationer, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar på

disses vegne, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndighe‐

der og, hvor det er relevant, operatører inden for genbrug og forberedelse med hen‐

blik på genbrug samt socialøkonomiske virksomheder

b) i overensstemmelse med affaldshierarkiet fastlægge affaldshåndteringsmål, der

som minimum sigter mod at nå de kvantitative mål, der er relevante for ordningen

for udvidet producentansvar som fastlagt i dette direktiv og i direktiv 94/62/EF, di‐

rektiv 2000/53/EF, direktiv 2006/66/EF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2012/19/EU (

), samt fastsætte andre kvantitative og/eller kvalitative mål, der an‐

ses som relevante for ordningen for udvidet producentansvar

c) sikre, at der er etableret et rapporteringssystem til at indsamle data om de produk‐

ter, der markedsføres i medlemsstaten af producenter af produkter omfattet af det

udvidede producentansvar, og data om indsamlingen og behandlingen af affald fra

disse produkter, i givet fald med angivelse af affaldsmaterialestrømme såvel som

andre data af relevans for litra b)

d) sikre ligebehandling af producenter af produkter uanset deres oprindelse eller stør‐

relse, og uden at der lægges en uforholdsmæssig stor regelbyrde på producenter,

herunder små og mellemstore virksomheder, der fremstiller produkter i små mæng‐

der.

2. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affaldsindeha‐

vere, der omfattes af ordninger for udvidet producentansvar, som er etableret i overens‐

stemmelse med artikel 8, stk. 1, oplyses om affaldsforebyggelsesforanstaltninger, centre

for genbrug og forberedelse med henblik på genbrug, tilbagetagelses- og indsamlingssy‐

stemer og om bekæmpelse af henkastning af affald. Medlemsstaterne træffer også foran‐

staltninger for at give affaldsindehavere incitamenter til at leve op til deres ansvar for at

aflevere deres affald i de eksisterende særskilte indsamlingssystemer, navnlig gennem

økonomiske incitamenter eller forskrifter, når det er relevant.

3. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at enhver produ‐

cent af produkter eller organisation, der gennemfører forpligtelser vedrørende udvidet

producentansvar på vegne af producenter af produkter:

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

a) har et klart defineret geografisk, produktmæssigt og materialemæssigt dæknings‐

område uden, at dette begrænses til de dækningsområder, hvor indsamlingen og

håndteringen af affald er mest rentabel

b) sikrer en passende adgang til affaldsindsamlingsordninger inden for de områder,

der er omhandlet i litra a)

c) råder over de nødvendige finansielle eller finansielle og organisatoriske midler til

at opfylde sine forpligtelser vedrørende udvidet producentansvar

d) indfører en passende mekanisme for egenkontrol, der, hvor det er relevant, støttes

af regelmæssige uafhængige revisioner for at vurdere:

i) dens økonomiske forvaltning, herunder overholdelse af kravene fastlagt i stk. 4,

litra a) og b

ii) kvaliteten af de indsamlede og rapporterede data i overensstemmelse med denne

artikels stk. 1, litra c), og med kravene i forordning (EF) nr. 1013/2006

e) gør oplysninger om opfyldelse af målene for affaldshåndtering omhandlet i stk. 1,

litra b), offentligt tilgængelige og, i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelser

vedrørende udvidet producentansvar også oplysninger om:

i) ejerskab og medlemskab

ii) de økonomiske bidrag, der betales af producenterne per solgt enhed eller per ton

markedsført produkt, og

iii) udvælgelsesproceduren for affaldshåndteringsoperatører.

4. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de finansielle

bidrag, som producenten af produktet betaler for at opfylde sine forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar:

a) dækker følgende omkostninger for de produkter, som producenten markedsfører i

den pågældende medlemsstat:

—omkostningerne ved særskilt indsamling af affald og efterfølgende transport og be‐

handling heraf, herunder behandling, der er nødvendig for at opfylde EU-målene

for affaldshåndtering, samt de omkostninger, der er nødvendige for at opfylde de

andre mål og målsætninger, der er omhandlet i stk. 1, litra b), idet der tages hensyn

til indtægterne fra genbrug, fra salg af sekundære råstoffer fra dennes produkter og

fra uindløst pant

—omkostninger ved levering af relevante oplysninger til affaldsindehavere i overens‐

stemmelse med stk. 2

—omkostninger ved indsamling og rapportering af data i overensstemmelse med stk.

1, litra c).

Dette litra finder ikke anvendelse på ordninger med udvidet producentansvar, der er

oprettet i overensstemmelse med direktiv 2000/53/EF, 2006/66/EF eller

2012/19/EU

b) i tilfælde af kollektiv opfyldelse af forpligtelserne vedrørende udvidet producentan‐

svar så vidt muligt er gradueret efter individuelle produkter eller grupper af lignende

produkter, navnlig ved at tage hensyn til deres holdbarhed, reparerbarhed, genbruge‐

lighed og genanvendelighed og tilstedeværelsen af farlige stoffer, dermed baseret på

en livscyklustilgang og en overensstemmelse med de krav, der er fastsat i relevant

EU-ret, samt, hvor relevant, baseret på harmoniserede kriterier for at sikre et velfun‐

gerende indre marked, og

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

c) ikke overstiger de omkostninger, der er nødvendige for at levere affaldshåndteringstje‐

nester på en omkostningseffektiv måde. Sådanne omkostninger skal fastsættes på en

gennemsigtig måde af de berørte aktører.

I tilfælde, hvor det er begrundet i behovet for at sikre en passende affaldshåndtering og

den økonomiske bæredygtighed af ordningen for udvidet producentansvar, kan med‐

lemsstaterne afvige fra den fordeling af det finansielle ansvar, der er fastsat i litra a), for‐

udsat at:

i) producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentan‐

svar, oprettet med henblik på at nå affaldshåndteringsmål og -målsætninger, der er

fastsat i henhold til EU-retsakter, afholder mindst 80 % af de nødvendige omkost‐

ninger

ii) producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentan‐

svar, der oprettes den 4. juli 2018 eller senere med henblik på at nå affaldshåndte‐

ringsmål og -målsætninger, der alene er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, af‐

holder mindst 80 % af de nødvendige omkostninger

iii) producenterne af produkter i forbindelse med ordninger for udvidet producentan‐

svar, der oprettes før den 4. juli 2018 med henblik på at nå affaldshåndteringsmål

og -målsætninger, der alene er fastsat i medlemsstaternes lovgivning, afholder

mindst 50 % af de nødvendige omkostninger,

forudsat at de resterende omkostninger afholdes af de oprindelige affaldsproducenter

eller -distributører.

Denne undtagelse må ikke anvendes til at sænke den forholdsmæssige andel af omkost‐

ninger, der afholdes af producenter af produkter under ordninger for udvidet producent‐

ansvar, der er oprettet før den 4. juli 2018.

5. Medlemsstaterne indfører en passende overvågnings- og håndhævelsesramme med

henblik på at sikre, at producenter af produkter og organisationer, der gennemfører for‐

pligtelser vedrørende udvidet producentansvar på deres vegne, opfylder deres forpligtel‐

ser vedrørende udvidet producentansvar, herunder i forbindelse med fjernsalg, at de fi‐

nansielle midler anvendes korrekt, og at alle de aktører, der deltager i gennemførelsen af

ordningerne for udvidet producentansvar, rapporterer pålidelige data.

Hvor flere organisationer på en medlemsstats område varetager forpligtelser vedrørende

udvidet producentansvar på vegne af producenter af produkter, udpeger den pågældende

medlemsstat mindst ét organ, som skal være uafhængigt af private interesser, eller en of‐

fentlig myndighed til at føre tilsyn med opfyldelsen af forpligtelserne vedrørende udvi‐

det producentansvar.

Hver medlemsstat tillader, at en producent af produkter, der er etableret i en anden med‐

lemsstat, men markedsfører produkter på førstnævntes område, udpeger en juridisk eller

fysisk person, der er etableret på dens område, som bemyndiget repræsentant med hen‐

blik på opfyldelsen af producentens forpligtelser under ordninger for udvidet producent‐

ansvar på dens område.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med henblik på overvågning og verificering af overholdelsen af forpligtelserne for pro‐

ducenten af produktet under ordninger for udvidet producentansvar kan medlemsstaterne

fastlægge de krav, såsom registrerings-, oplysnings- og rapporteringskrav, der skal op‐

fyldes af en juridisk eller fysisk person, der skal udpeges som bemyndiget repræsentant

på deres område.

6. Medlemsstaterne sikrer en regelmæssig dialog mellem de relevante interessenter, der

deltager i gennemførelsen af ordninger for udvidet producentansvar, herunder producen‐

ter og distributører, private eller offentlige aktører på affaldsområdet, lokale myndighe‐

der, civilsamfundsorganisationer og, hvor det er relevant, socialøkonomiske aktører,

genbrugs- og reparationsnetværk samt operatører inden for forberedelse med henblik på

genbrug.

7. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at de ordninger for udvidet pro‐

ducentansvar, der er etableret inden den 4. juli 2018, overholder nærværende artikel se‐

nest den 5. januar 2023.

8. Offentliggørelsen af oplysninger i henhold til nærværende artikel berører ikke sikring

af fortroligheden af forretningsmæssigt følsomme oplysninger i overensstemmelse med

den relevante EU-ret og nationale ret.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).«"

10)

Artikel 9 affattes således:

»Artikel 9

Affaldsforebyggelse

1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at forebygge affaldsproduktion. Disse

foranstaltninger skal som minimum:

a) fremme og støtte bæredygtige produktions- og forbrugsmodeller

b) fremme design, fremstilling og anvendelse af produkter, der er ressourceeffektive,

holdbare (herunder med hensyn til levetid og fravær af planlagt forældelse), reparer‐

bare, genbrugelige og opgraderbare

c) være målrettet produkter, der indeholder kritiske råstoffer for at forebygge, at disse

råstoffer bliver til affald

d) tilskynde til genbrug af produkter og etablering af systemer, der fremmer reparations-

og genbrugsaktiviteter, herunder navnlig for elektrisk og elektronisk udstyr, tekstiler

og møbler såvel som for emballage og byggematerialer og -produkter

e) i relevant omfang og uden at det berører intellektuelle ejendomsrettigheder, fremme

tilgængeligheden af reservedele, brugsanvisninger, teknisk information eller andre in‐

strumenter samt andet udstyr eller software, der muliggør reparation og genbrug af

produkter, uden at det går ud over deres kvalitet og sikkerhed

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

f) nedbringe affaldsproduktionen i processer som led i industriproduktion, mineraludvin‐

ding, fremstilling, bygning og nedrivning, idet der tages hensyn til den bedste tilgæn‐

gelige teknik

g) begrænse produktionen af madaffald inden for primærproduktion, forarbejdnings- og

fremstillingssektoren, detailhandelen og anden fødevaredistribution, restaurations‐

branchen og restaurationstjenester samt i husholdningerne som bidrag til De Forenede

Nationers bæredygtighedsmål om reduktion af det globale madaffald pr. indbygger i

detail- og forbrugerleddet med 50 % og reduktion af madspild i produktions- og for‐

syningskæderne inden 2030

h) tilskynde til donation af fødevarer og anden omfordeling til menneskelig konsum,

hvor anvendelse til mennesker prioriteres over anvendelse som dyrefoder og opar‐

bejdning til nonfoodprodukter

i) fremme reduktionen af indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter, uden at

dette berører de harmoniserede lovkrav vedrørende disse materialer og produkter, der

er fastlagt på EU-plan, og sikre, at enhver leverandør af en artikel, som defineret i ar‐

tikel 3, nr. 33), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 (

indgiver de oplysninger, der er omhandlet i artikel 33, stk. 1, i nævnte forordning, til

Det Europæiske Kemikalieagentur fra den 5. januar 2021

j) reducere produktionen af affald, navnlig affald, som ikke er egnet til forberedelse med

henblik på genbrug eller genanvendelse

k) identificere de produkter, der udgør hovedkilderne til henkastet affald, navnlig i natu‐

ren og havmiljøet, og træffe passende foranstaltninger til at forebygge og nedbringe

mængden af henkastet affald fra sådanne produkter; i det omfang medlemsstaterne

beslutter at gennemføre denne forpligtelse ved hjælp af markedsrestriktioner, sikrer

de, at disse restriktioner er forholdsmæssige og ikkediskriminerende

l) sigte på at standse produktionen af havaffald som et bidrag til De Forenede Nationer

bæredygtighedsmål om at forhindre og væsentligt reducere havforurening af enhver

slags, og

m) udforme og støtte oplysningskampagner for at højne bevidstheden om affaldsfore‐

byggelse og henkastning af affald.

2. Det Europæiske Kemikalieagentur opretter en database med de oplysninger, der skal

indgives til det i medfør af stk. 1, litra i), senest den 5. januar 2020 og vedligeholder den.

Det Europæiske Kemikalieagentur giver adgang til denne database til affaldsbehand‐

lingsoperatører. Det giver også adgang til denne database til forbrugerne efter anmod‐

ning.

3. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af foranstaltningerne til af‐

faldsforebyggelse. Med henblik herpå anvender de passende kvalitative og kvantitative

indikatorer og mål, navnlig for den mængde affald, der produceres.

4. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til

genbrug ved at måle genbruget på grundlag af den fælles metode, der fastsættes ved den

gennemførelsesretsakt, som er omhandlet i stk. 7, med virkning fra det første fulde ka‐

lenderår efter vedtagelsen af denne gennemførelsesretsakt.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

5. Medlemsstaterne overvåger og vurderer gennemførelsen af deres foranstaltninger til

forebyggelse af madaffald ved at måle omfanget af madaffald på grundlag af den meto‐

de, der fastsættes ved den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 8, med virkning fra

det første fulde kalenderår efter vedtagelsen af denne delegerede retsakt.

6. Senest den 31. december 2023 undersøger Kommissionen de data om madaffald, som

medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik

på at overveje muligheden af at fastsætte et EU-dækkende mål for reduktion af madaf‐

fald, som skal nås i 2030, på grundlag af data indberettet af medlemsstaterne i overens‐

stemmelse med den fælles metode, der fastlægges i henhold til nærværende artikels stk.

8. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og

for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

7. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter for at fastsætte indikatorer med hen‐

blik på at måle de overordnede fremskridt med gennemførelsen af affaldsforebyggelses‐

foranstaltningerne og vedtager senest den 31. marts 2019 en gennemførelsesretsakt med

henblik på at fastlægge en fælles metode til rapportering om genbrug af produkter. Disse

gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

8. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen på grundlag af resultatet af det ar‐

bejde, der udføres af »EU�½s platform om fødevaretab og madspild«, en delegeret retsakt i

overensstemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fast‐

sætte en fælles metode og kvalitetsmæssige minimumskrav for at muliggøre en ensartet

måling af omfanget af madaffald.

9. Senest den 31. december 2024 undersøger Kommissionen de data om genbrug, som

medlemsstaterne har rapporteret i overensstemmelse med artikel 37, stk. 3, med henblik

på at overveje muligheden for foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, her‐

under fastsættelse af kvantitative mål. Kommissionen undersøger også muligheden for at

etablere andre foranstaltninger til forebyggelse af affald, herunder affaldsreduktionsmål.

Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for

Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006

om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (RE‐

ACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv

1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direk‐

tiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s.

1).«"

11)

Artikel 10 affattes således:

»Artikel 10

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Nyttiggørelse

1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at affald gennem‐

går forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller andre nyttiggørelsesopera‐

tioner i overensstemmelse med artikel 4 og 13.

2. Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i stk. 1 og for at lette eller for‐

bedre forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse eller anden nyttiggørelse,

indsamles affald særskilt og blandes ikke med andet affald eller andre materialer med

andre egenskaber.

3. Medlemsstaterne kan tillade undtagelser fra stk. 2, hvis mindst én af følgende betin‐

gelser er opfyldt:

a) samlet indsamling af visse typer affald påvirker ikke deres potentiale for at blive for‐

beredt med henblik på genbrug, genanvendt eller på anden måde nyttiggjort i overens‐

stemmelse med artikel 4, og kvaliteten af outputtet fra disse operationer er sammen‐

lignelig med den, der opnås via særskilt indsamling

b) særskilt indsamling giver ikke det bedste miljøresultat, når man betragter den samlede

miljøvirkning af håndteringen af de relevante affaldsstrømme

c) særskilt indsamling er ikke teknisk mulig under hensyntagen til god praksis inden for

affaldsindsamling

d) særskilt indsamling vil medføre uforholdsmæssigt høje økonomiske omkostninger set

i forhold til de omkostninger, der er forbundet med negative miljø- og sundhedsmæs‐

sige påvirkninger af blandet affaldsindsamling og -behandling, potentialet for ener‐

gieffektivitetsforbedringer i indsamling og behandling af affald, indtægter fra salg af

sekundære råstoffer samt anvendelsen af princippet om, at forureneren betaler, og ud‐

videt producentansvar.

Medlemsstaterne foretager jævnligt en vurdering af undtagelserne i henhold til dette

stykke under hensyntagen til god praksis for særskilt indsamling af affald og andre ud‐

viklinger inden for affaldshåndtering.

4. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at affald, som er indsamlet sær‐

skilt for at blive forberedt med henblik på genbrug eller genanvendt i henhold til artikel

11, stk. 1, og artikel 22, ikke forbrændes, dog med undtagelse af affald hidrørende fra

efterfølgende behandlinger af det særskilt indsamlede affald, for hvilket forbrænding gi‐

ver det bedste miljømæssige resultat i overensstemmelse med artikel 4.

5. Hvis det er nødvendigt for at opfylde bestemmelserne i denne artikels stk. 1 og lette

eller forbedre nyttiggørelsen, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til,

før eller under nyttiggørelsen, at fjerne farlige stoffer, blandinger og komponenter fra

farligt affald med henblik på behandling heraf i overensstemmelse med artikel 4 og 13.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

6. Medlemsstaterne forelægger senest den 31. december 2021 Kommissionen en rapport

om gennemførelsen af nærværende artikel for så vidt angår kommunalt affald og bioaf‐

fald, herunder om det materialemæssige og geografiske dækningsområde med særskilt

indsamling og eventuelle undtagelser i henhold til stk. 3.«

12)

Artikel 11 ændres således:

a) Titlen affattes således:

»Forberedelse

med henblik på genbrug og genanvendelse«.

b) Stk. 1 affattes således

»1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til fremme af forberedelse med henblik

på genbrug, navnlig ved at tilskynde til etablering af og støtte til netværk for forbe‐

redelse med henblik på genbrug og reparationsnetværk og, når det er foreneligt

med forsvarlig affaldshåndtering, lette disse netværks adgang til affald indehavet

af indsamlingsordninger eller -faciliteter, som kan forberedes med henblik på gen‐

brug, men ikke af disse ordninger eller faciliteter er tiltænkt til forberedelse med

henblik på genbrug, samt ved at fremme anvendelse af økonomiske instrumenter,

indkøbskriterier, kvantitative målsætninger og andre foranstaltninger.

Medlemsstaterne iværksætter foranstaltninger til fremme af genanvendelse af høj kva‐

litet, og de vedtager med henblik herpå særskilt affaldsindsamling, jf. dog artikel

10, stk. 2 og 3.

Medlemsstaterne indfører som minimum særskilt indsamling af papir, metal, plast og

glas samt, fra den 1. januar 2025, af tekstiler, jf. dog artikel 10, stk. 2 og 3.

Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at fremme selektiv nedrivning for at mu‐

liggøre fjernelse af og sikker håndtering af farlige stoffer samt fremme genbrug og

genanvendelse af høj kvalitet ved selektiv fjernelse af materialer og sikre, at der

etableres sorteringssystemer for bygge- og nedrivningsaffald som minimum for

træ, mineralske fraktioner (beton, mursten, tegl og keramik, sten), metal, glas, plast

og gips.«

c) Stk. 2 ændres således:

i) Indledningen affattes således:

»2. For at sikre overensstemmelse med målsætningerne i dette direktiv og som led i

bestræbelserne på at omstille sig til en europæisk cirkulær økonomi med høj res‐

sourceeffektivitet træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at nå

følgende mål:«.

ii)Følgende litraer indsættes:

»c) senest i 2025, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kom‐

munalt affald skal øges til mindst 55 vægtprocent

d) senest i 2030, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kom‐

munalt affald skal øges til mindst 60 vægtprocent

e) senest i 2035, at forberedelse med henblik på genbrug og genanvendelse af kom‐

munalt affald skal øges til mindst 65 vægtprocent.«.

d) Stk. 3, 4 og 5 affattes således:

»3. En medlemsstat kan udsætte fristerne for opfyldelse af de mål, der er omhandlet i

stk. 2, litra c), d) og e), med op til fem år, forudsat at den pågældende medlemsstat:

a) lod mindre end 20 % af sit kommunale affald produceret i 2013 forberede med

henblik på genbrug og genanvende eller lod mere end 60 % af sit kommunale af‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

fald produceret i 2013 deponere, som angivet i OECD�½s og Eurostats fælles spør‐

geskema, og

b) senest 24 måneder før den frist, der er fastsat i stk. 2, litra c), d) eller e), underretter

Kommissionen om sin hensigt om at udsætte den pågældende frist og indgiver en

gennemførelsesplan i overensstemmelse med bilag IVb.

4. Inden for tre måneder efter modtagelsen af den gennemførelsesplan, der er forelagt i

henhold til stk. 3, litra b), kan Kommissionen anmode en medlemsstat om at revidere

denne plan, såfremt Kommissionen finder, at planen ikke opfylder kravene fastsat i bilag

IVb. Den pågældende medlemsstat forelægger en revideret plan inden for tre måneder

efter modtagelsen af Kommissionens anmodning.

5. I tilfælde af en udsættelse af fristen for opnåelse af målene i overensstemmelse med

stk. 3 træffer den pågældende medlemsstat de nødvendige foranstaltninger for at øge for‐

beredelsen med henblik på genbrug og genanvendelsen af kommunalt affald:

a) til mindst 50 % senest i 2025 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet

omhandlet i stk. 2, litra c)

b) til mindst 55 % senest i 2030 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet

omhandlet i stk. 2, litra d)

c) til mindst 60 % senest i 2035 i tilfælde af udsættelse af fristen for opnåelse af målet

omhandlet i stk. 2, litra e).«

e) Følgende stykker tilføjes:

»6. Kommissionen overvejer senest den 31. december 2024 at opstille mål for forbere‐

delse med henblik på genbrug og genanvendelse af bygge- og nedrivningsaffald og det‐

tes materialespecifikke fraktioner, tekstilaffald, erhvervsaffald, ikke-farligt industriaffald

og andre affaldsstrømme, samt mål for forberedelse med henblik på genbrug af kommu‐

nalt affald og genanvendelsesmål for kommunalt bioaffald. Med henblik herpå forelæg‐

ger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget

af et lovgivningsmæssigt forslag.

7. Kommissionen tager senest den 31. december 2028 målet fastlagt i stk. 2, litra e), op

til revision. Med henblik herpå forelægger Kommissionen en rapport for Europa-Parla‐

mentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt forslag.

Kommissionen foretager en vurdering af samfyringsteknologi, der gør det muligt at in‐

korporere mineraler i medforbrændingen af kommunalt affald. Såfremt der findes en på‐

lidelig metode, overvejer Kommissionen som led i denne revision, hvorvidt sådanne mi‐

neraler kan medregnes i opfyldelsen af genanvendelsesmålene.«

13)

Følgende artikler indsættes:

»Artikel 11a

Regler for beregning af, om målene er opfyldt

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

»1. Med henblik på beregning af, om målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e),

og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, gælder følgende:

a) medlemsstaterne beregner vægten af det kommunale affald, der er produceret og for‐

beredt med henblik på genbrug eller genanvendt i et givet kalenderår

b) vægten af det kommunale affald, der er forberedt med henblik på genbrug, beregnes

som vægten af de produkter og produktkomponenter, der er blevet til kommunalt af‐

fald og har gennemgået den fornødne kontrol, rengøring og reparation for at kunne

genbruges uden yderligere sortering eller forbehandling

c) vægten af det genanvendte kommunale affald beregnes som vægten af det affald, som

har gennemgået den fornødne kontrol, sortering og andre forberedende foranstaltnin‐

ger til fjernelse af de affaldsmaterialer, der ikke skal indgå i den efterfølgende opar‐

bejdning, og til sikring af genanvendelse af høj kvalitet, og som derefter bringes ind i

den genanvendelsesproces, hvor den konkrete oparbejdning af affaldsmaterialer til

produkter, materialer eller stoffer finder sted.

2. Med henblik på stk. 1, litra c), skal vægten af det genanvendte kommunale affald må‐

les, når affaldet bringes ind i genanvendelsesprocessen.

Som en undtagelse fra første afsnit kan vægten af det genanvendte kommunale affald

måles som outputtet fra enhver sorteringsoperation, forudsat at:

a) dette outputaffald efterfølgende genavendes

b) vægten af materialer eller stoffer, der fjernes ved yderligere operationer forud for gen‐

anvendelsesprocessen og ikke genanvendes efterfølgende, ikke indgår i vægten af det

affald, der rapporteres som genanvendt.

3. Medlemsstaterne indfører et effektivt system for kvalitetskontrol og sporing af kom‐

munalt affald for at sikre, at betingelserne fastlagt i nærværende artikels stk. 1, litra c),

og stk. 2 opfyldes. For at sikre pålideligheden og nøjagtigheden af de data, der er ind‐

samlet om genanvendt affald, kan systemet bestå af elektroniske registre, der oprettes i

henhold til artikel 35, stk. 4, tekniske specifikationer for kvalitetskravene til sorteret af‐

fald, eller gennemsnitlige tabsandele for sorteret affald for henholdsvis forskellige af‐

faldstyper og forskellige affaldshåndteringspraksisser. Gennemsnitlige tabsandele må

kun anvendes i de tilfælde, hvor pålidelige data ikke kan opnås på anden måde, og skal

beregnes på grundlag af de beregningsregler, der fastsættes i den delegerede retsakt, som

vedtages i henhold til nærværende artikels stk. 10.

4. Med henblik på beregningen af om de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2, litra c), d)

og e), og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan mængden af bionedbrydeligt kommunalt af‐

fald, der undergår aerob eller anaerob behandling, regnes med som genanvendt, forudsat

at denne behandling fører til dannelse af kompost, digestat eller andet output med en til‐

svarende mængde genanvendt indhold i forhold til input, som skal anvendes som et gen‐

anvendt produkt, materiale eller stof. Hvis outputtet anvendes på jord, kan medlemssta‐

terne kun anse det som genanvendt, hvis denne anvendelse er til gavn for landbruget el‐

ler skaber miljømæssige forbedringer.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Med virkning fra den 1. januar 2027 kan kommunalt bioaffald, der undergår aerob eller

anaerob behandling, kun regnes som genanvendt, hvis det i overensstemmelse med arti‐

kel 22 er blevet indsamlet særskilt eller adskilt ved kilden.

5. Med henblik på beregning af, om målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d), og e), og i

artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan den mængde affaldsmaterialer, der er ophørt med at væ‐

re affald som følge af en forberedende operation forud for oparbejdningen, regnes som

genanvendt, forudsat at sådanne materialer er bestemt til efterfølgende oparbejdning til

produkter, materialer eller stoffer, hvad enten de bruges til det oprindelige formål eller

andre formål. Derimod kan materialer, som er ophørt med at være affald, og som skal

anvendes som brændsel eller andre midler til energifremstilling, eller som skal forbræn‐

des, anvendes til opfyldning eller deponeres, ikke medregnes i opfyldelsen af genanven‐

delsesmålene.

6. Med henblik på beregningen af hvorvidt målene i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e),

og i artikel 11, stk. 3, er opfyldt, kan medlemsstaterne medregne genanvendelsen af me‐

taller, der er frasorteret efter forbrænding af kommunalt affald, forudsat at de genan‐

vendte metaller opfylder bestemte kvalitetskriterier fastlagt i den gennemførelsesretsakt,

der er vedtaget i medfør af nærværende artikels stk. 9.

7. Affald, der overføres til en anden medlemsstat til forberedelse med henblik på gen‐

brug, genanvendelse eller opfyldning i den pågældende medlemsstat, må kun regnes med

i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor

affaldet blev indsamlet.

8. Affald, der eksporteres fra Unionen til forberedelse med henblik på genbrug eller gen‐

anvendelse, regnes kun med i opfyldelsen af de mål, der er fastsat i dette direktivs artikel

11, stk. 2 og 3, i den medlemsstat, hvor affaldet blev indsamlet, hvis kravene i nærvæ‐

rende artikels stk. 3 er opfyldt, og hvis eksportøren i overensstemmelse med forordning

(EF) nr. 1013/2006 kan forelægge bevis for, at overførslen af affald opfylder kravene i

nævnte forordning, og at behandlingen af affaldet uden for Unionen har fundet sted

under forhold, der i det store hele svarer til kravene i den relevante EU-miljøret.

9. Med henblik på at sikre ens betingelser for anvendelsen af nærværende artikel vedta‐

ger Kommissionen senest den 31. marts 2019 gennemførelsesretsakter, der fastsætter

regler for beregning, kontrol og rapportering af data, navnlig vedrørende:

a) en fælles metode til beregning af vægten af metaller, der er blevet genanvendt i over‐

ensstemmelse med stk. 6, herunder kvalitetskriterier for de genanvendte metaller, og

b) bioaffald, der er frasorteret og genanvendt ved kilden.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.

10. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen en delegeret retsakt i overens‐

stemmelse med artikel 38a med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte reg‐

ler for beregning, kontrol og rapportering af vægten af materialer eller stoffer, der fjernes

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

efter en sortering og ikke efterfølgende genanvendes, baseret på gennemsnitlige tabsan‐

dele for sorteret affald.

Artikel 11b

Rapport om tidlig varsling

1. Kommissionen udarbejder i samarbejde med Det Europæiske Miljøagentur rapporter

om fremskridt med hensyn til opfyldelsen af de mål, der er fastlagt i artikel 11, stk. 2,

litra c), d) og e), og i artikel 11, stk. 3, senest tre år før hver frist, der er fastlagt deri.

2. Rapporterne omhandlet i stk. 1 skal omfatte følgende:

a) et skøn over, hvorvidt den enkelte medlemsstat har opfyldt målene

b) en liste over medlemsstater, som er i fare for ikke at kunne opfylde målene inden for

de pågældende frister, ledsaget af egnede henstillinger rettet til de berørte medlems‐

stater

c) eksempler på bedste praksis, som anvendes i hele Unionen, og som kan give vejled‐

ning i at gøre fremskridt hen imod opfyldelse af målene.«

14)

Artikel 12 affattes således:

»Artikel 12

Bortskaffelse

1. Finder nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 10, stk. 1, ikke sted, sikrer med‐

lemsstaterne, at affaldet underkastes sikre bortskaffelsesoperationer, som opfylder be‐

stemmelserne i artikel 13 om beskyttelse af menneskers sundhed og miljøet.

2. Kommissionen foretager senest den 31. december 2024 en vurdering af de bortskaffel‐

sesoperationer, der er anført i bilag I, navnlig i lyset af artikel 13, og forelægger en rap‐

port for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald ledsaget af et lovgivningsmæssigt

forslag, med henblik på regulering af bortskaffelsesoperationer, herunder gennem even‐

tuelle restriktioner, og på eventuel indførelse af et reduktionsmål for at sikre en miljø‐

mæssigt forsvarlig affaldshåndtering.«

15)

Artikel 14 affattes således:

»Artikel 14

Omkostninger

1. I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, skal omkostningerne

ved affaldshåndtering, herunder den nødvendige infrastruktur og driften heraf, afholdes

af den oprindelige affaldsproducent eller de nuværende eller tidligere affaldsindehavere.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2. Uden at det berører artikel 8 og 8a, kan medlemsstaterne beslutte, at omkostningerne

ved affaldshåndtering helt eller delvist afholdes af producenten af det produkt, hvorfra

affaldet stammer, og at distributørerne af dette produkt kan deltage i afholdelsen af disse

omkostninger.«

16)

Artikel 18, stk. 3, affattes således:

»3. I tilfælde af, at farligt affald i strid med nærværende artikel er blevet blandet, sikrer

medlemsstaterne, uden at det berører artikel 36, at der foretages adskillelse i det omfang,

det er teknisk muligt og nødvendigt for at opfylde kravene i artikel 13.

Såfremt adskillelse ikke er påkrævet i henhold til dette stykkes første afsnit, sikrer med‐

lemsstaterne, at det blandede affald behandles på et anlæg, der har opnået tilladelse i

henhold til artikel 23 til at behandle en sådan blanding.«

17)

Artikel 20 affattes således:

»Artikel 20

Farligt affald produceret af husholdninger

1. Medlemsstaterne indfører senest den 1. januar 2025 særskilt indsamling af fraktioner

af farligt affald produceret af husholdninger med henblik på at sikre, at de håndteres kor‐

rekt i overensstemmelse med artikel 4 og 13 og ikke forurener andre kommunale affalds‐

strømme.

2. Artikel 17, 18, 19 og 35 finder ikke anvendelse på blandet affald produceret af hus‐

holdninger.

3. Artikel 19 og 35 finder ikke anvendelse på udskilte fraktioner af farligt affald produ‐

ceret af husholdninger, før det er modtaget til indsamling, bortskaffelse eller nyttiggørel‐

se af et anlæg eller en virksomhed, der har indhentet tilladelse eller er registreret i over‐

ensstemmelse med artikel 23 eller 26.

4. Senest den 5. januar 2020 udarbejder Kommissionen retningslinjer for at bistå med og

lette medlemsstaternes særskilte indsamling af fraktioner af farligt affald produceret af

husholdninger.«

18)

Artikel 21 ændres således:

a) I stk. 1 affattes litra a), b) og c) således:

»a) at olieaffald indsamles særskilt, medmindre særskilt indsamling ikke er teknisk

mulig under hensyntagen til god praksis

b) at olieaffald behandles på en måde, der giver prioritet til regenerering eller alterna‐

tivt til andre genanvendelsesoperationer, som giver et tilsvarende eller bedre sam‐

let miljøresultat i forhold til regenerering, i overensstemmelse med artikel 4 og 13

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

c) at olieaffald med forskellige egenskaber ikke blandes, og at olieaffald ikke blandes

med andre former for affald eller stoffer, hvis en sådan blanding vanskeliggør re‐

genereringen heraf eller anden genanvendelsesoperation, som giver et tilsvarende

eller et bedre samlet miljøresultat i forhold til regenerering.«

b) Følgende stykke tilføjes:

»4. Kommissionen foretager senest den 31. december 2022 en undersøgelse af de data

om olieaffald, som medlemsstaterne har indgivet i overensstemmelse med artikel 37, stk.

4, med henblik på at overveje muligheden af at vedtage foranstaltninger til behandling af

olieaffald, herunder kvantitative mål for regenerering af olieaffald og eventuelle yderli‐

gere foranstaltninger til fremme af regenereringen af olieaffald. Med henblik herpå fore‐

lægger Kommissionen en rapport for Europa-Parlamentet og for Rådet, i givet fald led‐

saget af et lovgivningsmæssigt forslag.«

19)

Artikel 22 affattes således:

»Artikel 22

Bioaffald

1. Medlemsstaterne sikrer, at bioaffald senest den 31. december 2023 og med forbehold

af artikel 10, stk. 2 og 3, enten frasorteres og genanvendes ved kilden, eller indsamles

særskilt og ikke blandes med andre former for affald.

Medlemsstaterne kan tillade, at affald med tilsvarende egenskaber hvad angår bioned‐

brydelighed og komposterbarhed, der opfylder de relevante europæiske standarder eller

eventuelle tilsvarende nationale standarder for emballage, som kan genanvendes ved

kompostering og bionedbrydning, indsamles sammen med bioaffald.

2. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger i overensstemmelse med artikel 4 og 13 for

at:

a) tilskynde til genanvendelse, herunder kompostering og bioforgasning, af bioaffald på

en måde, der lever op til et højt niveau af miljøbeskyttelse og giver et output, som

opfylder relevante høje kvalitetsnormer

b) tilskynde til hjemmekompostering, og

c) fremme anvendelse af materialer, som er fremstillet af bioaffald.

3. Kommissionen anmoder senest den 31. december 2018 de europæiske standardise‐

ringsorganisationer om at udvikle europæiske standarder for bioaffald, der gennemgår

organiske genanvendelsesprocesser, for kompost og for digestat på grundlag af de bedste

tilgængelige praksisser.«

20)

I artikel 27 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

»1. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a

med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte tekniske minimumsstandarder

for behandling, herunder sortering og genanvendelse af affald, der kræver en tilladelse i

henhold til artikel 23, når det er dokumenteret, at sådanne minimumsstandarder vil med‐

føre en fordel i form af beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet.«

b) Stk. 4 affattes således:

»4. Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 38a

med henblik på at supplere dette direktiv ved at fastsætte de minimumsstandarder for ak‐

tiviteter, der kræver en registrering i henhold til artikel 26, litra a) og b), når det er doku‐

menteret, at sådanne minimumsstandarder vil medføre en fordel i form af beskyttelse af

menneskers sundhed og af miljøet eller ved at hindre forstyrrelse på det indre marked.«

21)

I artikel 28 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 3 ændres således:

i) Litra b) og c) affattes således:

»b) eksisterende større bortskaffelses- og nyttiggørelsesanlæg, herunder særlige ord‐

ninger for olieaffald, farligt affald, affald der indeholder betydelige mængder af

kritiske råstoffer eller affaldsstrømme, der er omhandlet i særlig EU-lovgivning

c) en vurdering af behovet for lukning af eksisterende affaldsanlæg og for yderligere

affaldsanlægsinfrastruktur i overensstemmelse med artikel 16.

Medlemsstaterne sikrer, at der foretages en vurdering af de investeringer og andre fi‐

nansielle midler, herunder for lokale myndigheder, der er nødvendige for at opfyl‐

de nævnte behov. Denne vurdering skal indgå i de relevante affaldshåndteringspla‐

ner eller i andre strategiske dokumenter, der dækker hele den pågældende med‐

lemsstats område«.

ii) Følgende litraer indsættes:

»ca) oplysninger om foranstaltninger til at nå de målsætninger, der er fastsat i artikel

5, stk. 3a), i direktiv 1999/31/EF eller i andre strategiske dokumenter, der dækker

hele den pågældende medlemsstats område

cb) en vurdering af eksisterende indsamlingsordninger, herunder det materialemæssi‐

ge og geografiske dækningsområde med særskilt indsamling og foranstaltninger til

at forbedre funktionen heraf, af eventuelle undtagelser indrømmet i henhold til ar‐

tikel 10, stk. 3, og af behovet for nye indsamlingsordninger«.

iii) Følgende litraer tilføjes:

»f) foranstaltninger til at bekæmpe og forebygge alle former for henkastning af affald

og til at rydde op efter alle typer henkastet affald

g) passende kvalitative eller kvantitative indikatorer og mål, herunder for mængden af

produceret affald og behandlingen heraf og for det kommunale affald, der bort‐

skaffes eller gøres til genstand for energiudnyttelse.«

b) Stk. 5 affattes således:

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

»5. Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene fastlagt i ar‐

tikel 14 i direktiv 94/62/EF, med målene fastlagt i artikel 11, stk. 2 og 3, i nærværende

direktiv og med kravene fastlagt i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF og, for så vidt angår

forebyggelse af henkastet affald, kravene fastlagt i artikel 13 i Europa-Parlamentets og

Rådets direktiv 2008/56/EF (

) og artikel 11 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv

2000/60/EF (

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel‐

se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategiramme‐

direktivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19)."

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg‐

gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af

22.12.2000, s. 1).«"

22)

I artikel 29 foretages følgende ændringer:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Medlemsstaterne udarbejder affaldsforebyggelsesprogrammer, der som minimum

fastsætter de affaldsforebyggelsesforanstaltninger, der er fastlagt i artikel 9, stk. 1, i

overensstemmelse med artikel 1 og 4.

Disse programmer indarbejdes enten i affaldshåndteringsplanerne som krævet i artikel

28 eller i andre miljøpolitiske programmer, når det er relevant, eller fungerer som

særskilte programmer. Hvis et sådant program integreres i affaldshåndteringsplanen

eller nævnte andre programmer, skal affaldsforebyggelsesmålsætningerne og -foran‐

staltningerne klart identificeres.«

b) Stk. 2, første afsnit, affattes således:

»2. Medlemsstaterne skal ved etableringen af sådanne programmer i relevant omfang be‐

skrive bidraget fra instrumenter og foranstaltninger, der er opført i bilag IVa, til af‐

faldsforebyggelse og vurdere, om de eksempler på foranstaltninger, der er angivet i

bilag IV, eller andre passende foranstaltninger er hensigtsmæssige. Programmerne

skal også beskrive de eksisterende foranstaltninger til affaldsforebyggelse og deres bi‐

drag til affaldsforebyggelse.«

c) Følgende stykke indsættes:

»2a. Medlemsstaterne vedtager specifikke programmer for forebyggelse af madaffald in‐

den for deres nationale affaldsforebyggelsesprogrammer.«

d) Stk. 3 og 4 udgår.

23)

Artikel 30, stk. 2, affattes således:

»2. Det Europæiske Miljøagentur offentliggør hvert andet år en rapport, der indeholder

en gennemgang af de fremskridt, der er gjort for så vidt angår færdiggørelsen og gen‐

nemførelsen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder en vurdering af udviklin‐

gen, hvad angår forebyggelse af affaldsproduktion for hver medlemsstat og for Unionen

som helhed, og hvad angår afkoblingen af affaldsproduktion fra økonomisk vækst og

omstillingen til en cirkulær økonomi.«

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

24)

Artikel 33, stk. 2, affattes således:

»2. Kommissionen vedtager gennemførelsesretsakter med henblik på at fastlægge forma‐

tet for underretning om vedtagelsen af og væsentlige ændringer i affaldshåndteringspla‐

nerne og affaldsforebyggelsesprogrammerne. Disse gennemførelsesretsakter vedtages ef‐

ter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.«

25)

Artikel 35 ændres således:

a) Stk. 1 affattes således:

»1. Anlæg og virksomheder som omhandlet i artikel 23, stk. 1, producenter af farligt af‐

fald og anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer farligt affald som er‐

hvervsmæssig aktivitet eller fungerer som forhandlere eller mæglere i forbindelse med

farligt affald, fører et kronologisk register over:

a) mængden, arten og oprindelsen af det pågældende affald og mængden af produkter

og materialer, der hidrører fra forberedelse med henblik på genbrug, genanvendel‐

se eller andre nyttiggørelsesoperationer, og

b) når det er relevant, det påtænkte bestemmelsessted, den påtænkte indsamlingshyp‐

pighed, den påtænkte transportmåde og den påtænkte behandlingsmetode for affal‐

det.

De stiller disse data til rådighed for de kompetente myndigheder gennem det eller de

elektroniske registre, der oprettes i henhold til nærværende artikels stk. 4.«

b) Følgende stykker tilføjes:

»4. Medlemsstaterne opretter et elektronisk register eller koordinerede registre til regi‐

strering af data om farligt affald, som omhandlet i stk. 1, der dækker hele den pågælden‐

de medlemsstats område. Medlemsstaterne kan oprette sådanne registre for andre af‐

faldsstrømme, navnlig vedrørende de affaldsstrømme, for hvilke der er fastsat mål i EU-

retsakter. Medlemsstaterne anvender de data om affald, der rapporteres af industrivirk‐

somheder i det europæiske register over udledning og overførsel af forurenende stoffer,

som er oprettet i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

166/2006 (

5. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at fastsætte mini‐

mumsbetingelser for driften af sådanne registre. Disse gennemførelsesretsakter vedtages

efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk. 2.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om

oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer og

om ændring af Rådets direktiv 91/689/EØF og 96/61/EF (EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1)«."

26)

Artikel 36, stk. 1, affattes således:

»1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at forbyde ukontrolleret

bortskaffelse, dumpning og ukontrolleret håndtering af affald, herunder henkastning af

affald.«

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

27)

Artikel 37 affattes således:

»Artikel 37

Rapportering

1. Medlemsstaterne rapporterer for hvert kalenderår dataene vedrørende gennemførelsen

af artikel 11, stk. 2, litra a)-e), og artikel 11, stk. 3, til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporte‐

ringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt

af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen

af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstem‐

melse med nærværende artikels stk. 7.

2. Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra b), er over‐

holdt, rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er anvendt til opfyldning

og andre materialenyttiggørelsesoperationer, adskilt fra den mængde af affald, der er for‐

beredt med henblik på genbrug eller genanvendt. Medlemsstaterne rapporterer oparbejd‐

ning af affald til materialer til brug ved opfyldningsoperationer som opfyldning.

Med henblik på kontrol af, om bestemmelserne i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og e), og i

artikel 11, stk. 3, er overholdt, rapporterer medlemsstaterne den mængde af affald, der er

forberedt med henblik på genbrug, adskilt fra den mængde af affald, der er genanvendt.

3. Medlemsstaterne rapporterer hvert år data vedrørende gennemførelsen af artikel 9, stk.

4 og 5, til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af den rapporte‐

ringsperiode, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er

fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen

af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstem‐

melse med nærværende artikels stk. 7.

4. Medlemsstaterne rapporterer dataene for industriolie eller smøreolie af mineralsk eller

syntetisk oprindelse, der er på markedet, og for særskilt indsamlet og behandlet olieaf‐

fald for hvert kalenderår til Kommissionen.

De rapporterer dataene elektronisk senest 18 måneder efter udgangen af det rapporte‐

ringsår, for hvilket dataene er indsamlet. Dataene rapporteres i det format, der er fastlagt

af Kommissionen i overensstemmelse med stk. 7.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Den første rapporteringsperiode begynder i det første hele kalenderår efter vedtagelsen

af den gennemførelsesretsakt, som fastsætter formatet for rapportering, i overensstem‐

melse med stk. 7.

5. Dataene, som medlemsstaterne rapporterer i henhold til denne artikel, ledsages af en

kvalitetskontrolrapport og en rapport om de foranstaltninger, der er truffet i henhold til

artikel 11a, stk. 3 og 8, herunder detaljerede oplysninger om gennemsnitlige tabsandele,

hvor det er relevant. Disse oplysninger rapporteres i det format for rapporteringen, der er

fastlagt af Kommissionen i overensstemmelse med nærværende artikels stk. 7.

6. Kommissionen gennemgår de data, som rapporteres i overensstemmelse med nærvæ‐

rende artikel, og offentliggør en rapport om resultaterne af sin gennemgang. I rapporten

vurderes tilrettelæggelsen af dataindsamlingen, datakilder og den metode, der anvendes i

medlemsstaterne, samt dataenes fuldstændighed, pålidelighed, aktualitet og ensartethed.

Vurderingen kan indeholde specifikke henstillinger til forbedringer. Rapporten udarbej‐

des efter medlemsstaternes første rapportering af dataene og derefter hvert fjerde år.

7. Senest den 31. marts 2019 vedtager Kommissionen gennemførelsesretsakter, som fast‐

lægger formatet for rapporteringen af de data, der er omhandlet i nærværende artikels

stk. 1, 3, 4 og 5. Ved rapporteringen om gennemførelsen af artikel 11, stk. 2, litra a) og

b), benytter medlemsstaterne de formater, der er fastlagt i Kommissionens gennemførel‐

sesafgørelse af 18. april 2012 om fastlæggelse af et spørgeskema til medlemsstaternes

rapporter om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF om

affald. Med henblik på rapportering om madaffald, skal den metode, der udvikles i hen‐

hold til artikel 9, stk. 8, tages i betragtning ved udviklingen af formatet for rapportering.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren, jf. artikel 39, stk.

2, i nærværende direktiv.«

28)

Artikel 38 affattes således:

»Artikel 38

Udveksling af oplysninger og deling af bedste praksis samt fortolkning og tilpas‐

ning til den tekniske udvikling

1. Kommissionen organiserer en regelmæssig udveksling af oplysninger og deling af

bedste praksis mellem medlemsstaterne, herunder, hvor det er relevant, med regionale og

lokale myndigheder, om den praktiske gennemførelse og håndhævelse af kravene i dette

direktiv, herunder om:

a) anvendelsen af beregningsreglerne fastsat i artikel 11a og udformningen af foranstalt‐

ninger og systemer til sporing af kommunale affaldsstrømme fra sortering til genan‐

vendelse

b) passende forvaltning, håndhævelse, grænseoverskridende samarbejde

c) innovation inden for affaldshåndtering

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

d) nationale kriterier for biprodukter og affaldsfasens ophør, som omhandlet i artikel 5,

stk. 3, og i artikel 6, stk. 3 og 4, med støtte fra et EU-dækkende elektronisk register,

som oprettes af Kommissionen

e) økonomiske instrumenter og andre foranstaltninger, der anvendes i overensstemmelse

med artikel 4, stk. 3, med henblik på at fremskynde opnåelsen af målsætningerne fast‐

lagt i nævnte artikel

f) de foranstaltninger, der er fastlagt i artikel 8, stk. 1 og 2

g) forebyggelse samt etablering af systemer, der fremmer genbrugsaktiviteter og forlæn‐

gelse af produkters levetid

h) gennemførelsen af forpligtelserne vedrørende særskilt indsamling

i) instrumenter og incitamenter til at nå målene fastlagt i artikel 11, stk. 2, litra c), d) og

e).

Kommissionen offentliggør resultaterne af udvekslingen af oplysninger og delingen af

bedste praksis.

2. Kommissionen kan udarbejde retningslinjer for fortolkningen af kravene fastsat i dette

direktiv, herunder vedrørende definitionen af affald, forebyggelse, genbrug, forberedelse

med henblik på genbrug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse samt om anven‐

delsen af de beregningsregler, der er fastsat i artikel 11a.

Kommissionen udarbejder retningslinjer for definitionen af kommunalt affald og opfyld‐

ning.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmel‐

se med artikel 38a for at ændre dette direktiv ved at præcisere anvendelsen af den formel

for forbrændingsanlæg, der er omhandlet i bilag II, punkt R1. Der kan tages hensyn til

lokale klimaforhold såsom streng kulde og behov for opvarmning, for så vidt de påvirker

de energimængder, der teknisk kan anvendes eller produceres i form af elektricitet, op‐

varmning, afkøling eller procesdamp. Lokale forhold i regionerne i den yderste periferi

som anerkendt i artikel 349, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmå‐

de og i de territorier, der er omhandlet i artikel 25 i tiltrædelsesakten af 1985, kan også

tages i betragtning.

3. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstem‐

melse med artikel 38a med henblik på at ændre bilag IV og V i lyset af den videnskabeli‐

ge og tekniske udvikling.«

29)

Følgende artikel indsættes:

»Artikel 38a

Udøvelse af de delegerede beføjelser

1. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i nærvæ‐

rende artikel fastlagte betingelser.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

2. Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, arti‐

kel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, tillægges Kommissionen

for en periode på fem år fra den 4. juli 2018. Kommissionen udarbejder en rapport ved‐

rørende delegationen af beføjelser senest ni måneder inden udløbet af femårsperioden.

Delegationen af beføjelser forlænges stiltiende for perioder af samme varighed, medmin‐

dre Europa-Parlamentet eller Rådet modsætter sig en sådan forlængelse senest tre måne‐

der inden udløbet af hver periode.

3. Den i artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a, stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og

artikel 38, stk. 2 og 3, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekal‐

des af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegati‐

onen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virk‐

ning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i

Den Europæiske Unions Tidende

eller

på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delege‐

rede retsakter, der allerede er i kraft.

4. Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpe‐

get af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitu‐

tionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning (

5. Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Par‐

lamentet og Rådet meddelelse herom.

6. En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 7, stk. 1, artikel 9, stk. 8, artikel 11a,

stk. 10, artikel 27, stk. 1 og 4, og artikel 38, stk. 2 og 3, træder kun i kraft, hvis hverken

Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en periode på to måneder

fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet og til Rådet, eller hvis

Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har underrettet Kom‐

missionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på

Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

(

) EUT L 123, af 12.5.2016, s. 1.«"

30)

Artikel 39 affattes således:

»Artikel 39

Udvalgsprocedure

1. Kommissionen bistås af et udvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 (

*10

2. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011 an‐

vendelse.

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Afgiver udvalget ikke nogen udtalelse, vedtager Kommissionen ikke udkastet til gen‐

nemførelsesretsakt, og artikel 5, stk. 4, tredje afsnit, i forordning (EU) nr. 182/2011 fin‐

der anvendelse.

(

*10

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).«"

31)

I bilag II affattes operationerne R3, R4 og R5 således:

»R 3 Genanvendelse eller genvinding af organiske stoffer, der ikke anvendes som opløs‐

ningsmidler (herunder kompostering eller andre former for biologisk omdannelse) (

*11

)

R 4 Genanvendelse eller genvinding af metaller og metalforbindelser (

*12

)

R 5 Genanvendelse eller genvinding af andre uorganiske stoffer (

*13

)

(

*11

) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, forgasning og pyrolyse

under anvendelse af komponenterne som kemikalier samt nyttiggørelse af organiske ma‐

terialer i form af opfyldning."

(

*12

) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug."

(

*13

) Dette inkluderer forberedelse med henblik på genbrug, genanvendelse af uorganiske

byggematerialer, nyttiggørelse af uorganiske materialer i form af opfyldning, samt jord‐

rensning, som medfører nyttiggørelse af jorden.«"

32)

Bilag IVa og IVb tilføjes med den tekst, der er indeholdt i bilaget til dette direktiv.

Artikel 2

Gennemførelse

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for

at efterkomme dette direktiv senest den 5. juli 2020. De underretter straks Kommissio‐

nen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direk‐

tiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. Medlemsstaterne

fastsætter de nærmere regler for henvisningen.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforsk‐

rifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. Kommissionen

underretter de øvrige medlemsstater herom.

Artikel 3

Ikrafttræden

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Dette direktiv træder i kraft på tyvende dagen efter offentliggørelsen i

Den Europæiske

Unions Tidende.

Artikel 4

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Strasbourg, den 30. maj 2018.

På Europa-Parlamentets vegne

A. TAJANI

Formand

På Rådets vegne

L. PAVLOVA

Formand

______________________

(

) EUT C 264 af 20.7.2016, s. 98.

(

) EUT C 17 af 18.1.2017, s. 46.

(

) Europa-Parlamentets holdning af 18.4.2018 (endnu ikke offentliggjort i EUT) og Rå‐

dets afgørelse af 22.5.2018.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF af 19. november 2008 om affald

og om ophævelse af visse direktiver (EUT L 312 af 22.11.2008, s. 3).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af

anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse

af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (EUT L 140 af 5.6.2009, s. 16).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1907/2006 af 18. december 2006

om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (RE‐

ACH), om oprettelse af et europæisk kemikalieagentur og om ændring af direktiv

1999/45/EF og ophævelse af Rådets forordning (EØF) nr. 793/93 og Kommissionens

forordning (EF) nr. 1488/94 samt Rådets direktiv 76/769/EØF og Kommissionens direk‐

tiv 91/155/EØF, 93/67/EØF, 93/105/EF og 2000/21/EF (EUT L 396 af 30.12.2006, s. 1).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 767/2009 af 13. juli 2009 om

markedsføring og anvendelse af foder, ændring af Europa-Parlamentets og Rådets for‐

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

ordning (EF) nr. 1831/2003 og ophævelse af Rådets direktiv 79/373/EØF, Kommissio‐

nens direktiv 80/511/EØF, Rådets direktiv 82/471/EØF, 83/228/EØF, 93/74/EØF,

93/113/EF og 96/25/EF og Kommissionens beslutning 2004/217/EF (EUT L 229 af

1.9.2009, s. 1).

(

) Kommissionens afgørelse 2014/955/EU af 18. december 2014 om ændring af beslut‐

ning 2000/532/EF vedrørende listen over affald i henhold til Europa-Parlamentets og Rå‐

dets direktiv 2008/98/EF (EUT L 370 af 30.12.2014, s. 44).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 2006 om

overførsel af affald (EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/53/EF af 18. september 2000 om ud‐

rangerede køretøjer (EFT L 269 af 21.10.2000, s. 34).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/66/EF af 6. september 2006 om batte‐

rier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer og om ophævelse af direk‐

tiv 91/157/EØF (EUT L 266 af 26.9.2006, s. 1).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/19/EU af 4. juli 2012 om affald af

elektrisk og elektronisk udstyr (WEEE) (EUT L 197 af 24.7.2012, s. 38).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF af 17. juni 2008 om fastlæggel‐

se af en ramme for Fællesskabets havmiljøpolitiske foranstaltninger (havstrategiramme‐

direktivet) (EUT L 164 af 25.6.2008, s. 19).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæg‐

gelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger (EFT L 327 af

22.12.2000, s. 1).

(

) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF af 20. december 1994 om embal‐

lage og emballageaffald (EFT L 365 af 31.12.1994, s. 10).

(

) EFT L 39 af 16.2.1993, s. 3.

(

) EUT L 123 af 12.5.2016, s. 1.

(

) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011

om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere

Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser (EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13).

(

) EUT C 369 af 17.12.2011, s. 14.

__________

BILAG

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Følgende bilag indsættes:

BILAG IVa

EKSEMPLER PÅ ØKONOMISKE INSTRUMENTER OG ANDRE FORAN‐

STALTNINGER TIL AT GIVE INCITAMENTER TIL ANVENDELSE AF AF‐

FALDSHIERARKIET, SOM ER OMHANDLET I ARTIKEL 4, STK. 3 (

1. Afgifter og restriktioner for deponering og forbrænding af affald, som kan give incita‐

ment til affaldsforebyggelse og -genanvendelse, mens deponering forbliver den

mindst foretrukne affaldshåndteringsløsning

2. »Pay as you throw«-ordninger, hvor affaldsproducenter betaler efter den faktiske

mængde produceret affald, og som giver incitament til kildesortering af genanvende‐

ligt affald og til reduktion af blandet affald

3. Skattemæssige incitamenter til donation af produkter, navnlig fødevarer

4. Ordninger for udvidet producentansvar for forskellige typer affald samt foranstaltnin‐

ger til at øge deres effektivitet, omkostningseffektivitet og forvaltning

5. Returpantsystemer og andre foranstaltninger, der kan tilskynde til effektiv indsamling

af brugte produkter og materialer

6. En fornuftig planlægning af investeringer i affaldshåndteringsinfrastruktur, herunder

gennem EU-fonde

7. Bæredygtige offentlige indkøbsprocedurer, der kan fremme bedre affaldshåndtering

og brug af genanvendte produkter og materialer

8. Udfasning af støtteformer, som ikke er i overensstemmelse med affaldshierarkiet

9. Anvendelse af skattemæssige foranstaltninger eller andre midler til at fremme udbre‐

delsen af produkter og materialer, der er forberedt med henblik på genbrug eller gen‐

anvendt

10. Støtte til forskning og innovation i avancerede genanvendelsesteknologier og gen‐

fremstilling

11. Anvendelse af bedste tilgængelige teknikker til affaldsbehandling

12. Økonomiske incitamenter for regionale og lokale myndigheder, navnlig for at frem‐

me affaldsforebyggelse og intensivere ordninger for særskilt indsamling, samtidig

med at støtte til deponering og forbrænding undgås

13. Offentlige oplysningskampagner, navnlig om særskilt indsamling, affaldsforebyggel‐

se og reduktion af henkastet affald, og integration af disse spørgsmål i almen og er‐

hvervsrettet uddannelse

14. Systemer for koordinering, herunder ved hjælp af digitale midler, af alle kompetente

offentlige myndigheder, som er involveret i affaldshåndtering

15. Fremme af løbende dialog og samarbejde mellem alle aktører inden for affaldshånd‐

tering og fremme af frivillige aftaler og virksomhedsrapportering om affald.

BILAG IVb

GENNEMFØRELSESPLAN, DER SKAL FORELÆGGES I HENHOLD TIL AR‐

TIKEL 11, STK. 3

L 94 - 2019-20 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra miljøministeren

Den gennemførelsesplan, der forelægges i henhold til artikel 11, stk. 3, skal indeholde

følgende:

1. vurdering af de hidtidige, nuværende og forventede procentsatser for genanvendelse,

deponering og anden behandling af kommunalt affald og de affaldsstrømme, det er

sammensat af

2. vurdering af gennemførelsen af affaldshåndteringsplaner og affaldsforebyggelsespro‐

grammer, der er indført i henhold til artikel 28 og 29

3. begrundelsen for, at medlemsstaten mener, at den muligvis ikke vil være i stand til at

nå det relevante mål fastlagt i artikel 11, stk. 2, inden for den deri fastsatte tidsfrist, og

en vurdering af den fristforlængelse, der er nødvendig for at nå dette mål

4. de foranstaltninger, der er nødvendige for at nå de mål, der er fastsat i artikel 11, stk. 2

og 5, for medlemsstaten i løbet af fristforlængelsen, herunder passende økonomiske

instrumenter og andre foranstaltninger, med det formål at give incitamenter til anven‐

delse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4, stk. 1, og bilag IVa

5. en tidsplan for gennemførelsen af de foranstaltninger, der er identificeret i punkt 4,

bestemmelse af det organ, der har ansvaret for gennemførelsen af dem, og en vurde‐

ring af hver enkelt foranstaltnings bidrag til opfyldelsen af de mål, der gælder i tilfæl‐

de af en fristforlængelse

6. oplysninger om finansiering af affaldshåndtering i overensstemmelse med princippet

om, at forureneren betaler

7. foranstaltninger til forbedring af datakvaliteten, hvor det er relevant, med henblik på

forbedret planlægning og overvågning af resultater inden for affaldshåndtering.

___________________

(

) Selvom disse instrumenter og foranstaltninger kan give incitamenter til affaldsfore‐

byggelse, som er det øverste trin i affaldshierarkiet indeholder bilag IV en omfattende

liste over mere konkrete eksempler på affaldsforebyggelsesforanstaltninger.