Boligudvalget 2019-20
L 93
Offentligt
2203187_0001.png
BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
3. juni 2020
2020-953
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 3. juni 2020 stillet mig følgende spørgsmål vedrø-
rende L 93
forslag til lov om ejerlejligheder, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 8:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 31. maj 2020 fra Thomas Ham-
mer, landinspektør vedrørende ministersvar på L 93 - spm. 6, jf. L 93 - bilag 17.
Svar:
Jeg mener ikke, at besvarelse af BOU L 93 spørgsmål 6 er selvmodsigende.
Selvom der processuelt vil være forskel på at indbringe en afgørelse ved kære
og at anlægge civilt søgsmål, er det fortsat vurderingen, at afskæring af klage-
adgang ikke indholdsmæssigt rent materielt vil stille den, der ønsker en opde-
ling dårligere, da der fortsat vil være tale om en ordning, hvor det er domsto-
lene, der vil skulle tage stilling til en nægtelse af registrering af opdeling.
Til det anførte om at en myndighedsafgørelse skal kunne påklages, skal jeg be-
mærke, at der med dette lovforslag sker en afskæring af klageadgangen, så
Geodatastyrelsens afgørelser om nægtelse af registrering af opdeling ikke på-
klages til anden administrativ myndighed.
Jeg kan i den forbindelse henvise til høringsnotatet af 31. oktober 2019, hvor
det er anført, at en hjemmel til at nægte registrering af ejerlejlighedsopdeling
indebærer en ny generel kompetence for Geodatastyrelsen til at træffe afgørelse
om, hvorvidt betingelserne i ejerlejlighedsloven for opdeling er opfyldt, hvorfor
der skal tages stilling til spørgsmålet om klageadgang.
Der fremgår endvidere følgende af høringsnotatet:
”Boligministeren
er ressortansvarlig for ejerlejlighedsloven. Der har imidlertid
ikke tidligere i ejerlejlighedsloven været hjemmel til administrativt at tage stil-
ling til rækkevidden af ejerlejlighedslovens opdelingsregler, da det hidtil har
været op til domstolene at fortolke reglerne. Der er således ikke opbygget en
myndighedsekspertise eller et administrativt apparat til håndtering af klagesa-
ger.
L 93 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 8: Spm. om henvendelse af 31/5-20 fra Thomas Hammer, landinspektør, om ministersvar på L 93, spm. 6, til boligministeren
2203187_0002.png
Side 2/2
Efter gældende regler kan Geodatastyrelsen afgørelser om nægtelse af registre-
ring af opdeling ikke påklages til anden administrativ myndighed. Der er her-
ved lagt vægt på, at afgørelser om nægtelse af registrering efter de gældende
regler er lovbundne forvaltningsakter, hvor der alene i helt begrænset omfang
vil kunne blive tale om udøvelse af et skøn.
En hjemmel til at nægte registrering af opdeling, hvis ejerlejlighedsloven er til
hinder herfor, indebærer i højere grad end i dag afgørelser af skønsmæssig ka-
rakter. Spørgsmålet om nægtelse af registrering bliver imidlertid alene aktuelt i
sager, hvor det hidtil kun har været muligt at få taget stilling til spørgsmålet om
rækkevidden af opdelingsreglerne ved domstolene. Etablering af en udvidet ad-
gang til at nægte registrering samtidig med afskæring af klageadgang vil således
ikke stille den ejer, der ønsker en opdeling, dårligere end efter de gældende reg-
ler. Endvidere bemærkes, at sager om opdeling varetages for ejeren af en pro-
fessionel aktør, idet anmeldelse om opdeling skal ske ved en landinspektør med
beskikkelse, som har indgående kendskab til opdelingsreglerne. Herudover bli-
ver spørgsmålet primært aktualiseret i sager, hvor der anmodes om opdeling i
situationer, hvor der ikke er lovmæssig dækning for opdeling efter ejerlejlig-
hedsloven bestemmelser.”.
Med
venlig
hilsen
Kaare Dybvad Bek