BOLIGMINISTEREN
Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
10. februar 2020
2020-953
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Boligudvalget har i brev af 24. januar 2020 stillet mig følgende spørgsmål ved-
rørende L93
–
forslag til lov om ejerlejligheder, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål nr. 1:
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 23. januar 2020 fra Ebbe Dal
vedrørende forslag til lov om ejerlejligheder, jf. L 93 - bilag 2.
Svar:
I henvendelse af 23. januar 2020 er det anført, at lovforslagets § 4 om en gene-
ralklausul er afgrænset for snævert, da sanktioner mod ejerforeningsbestyrel-
ser, der systematisk misbruger en majoritet, er virkningsløse, hvis bestyrelses-
medlemmerne er uden etik og ikke viger tilbage for at sidde f.eks. et anerken-
delsessøgsmål om, at vedtægterne skal overholdes, overhørigt.
Det fremgår af rapport fra udvalg om ejerlejlighedsloven, at et enigt udvalg
konkluderer, at der bør indføres en generalklausul, der gør det muligt at se bort
fra helt urimelige vilkår eller generalforsamlingsbeslutninger.
Generalklausulen i lovforslagets § 4 gør det muligt at se bort fra urimelige ved-
tægtsvilkår, som f.eks. urimelige fordelingstal, eller urimelige beslutninger truf-
fet ved misbrug af en majoritet. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmel-
sen, at generalklausulen er en retlig standard. Tilsidesættelse af en generalfor-
samlingsbeslutning efter generalklausulen vil i praksis ske ved, at den eller de
berørte parter anlægger sag mod foreningen ved indlevering af stævning til
retten med påstand om at få kendt beslutningen ugyldig. Beslutninger, der til-
sidesættes efter generalklausulen, er ugyldige.
Det vil konkret blive fastlagt ved domstolene, i hvilke situationer generalklau-
sulen finder anvendelse.
I forbindelse med høringen over lovforslaget foreslog Charlotte og Ebbe Dal, at
generalklausulen i lovforslagets § 4 blev tilføjet en bestemmelse om, at general-
forsamling, dirigent og bestyrelse skal udvise god foreningsskik, og at overtræ-
delse heraf skal kunne sanktioneres med bod eller bøde eller i tilfælde af fortsat
overtrædelse ved, at bestyrelsen eller dens medlemmer kan fratages retten til at
sidde i bestyrelsen.