Boligudvalget 2019-20
L 93 Bilag 6
Offentligt
2152763_0001.png
Den danske Landinspektørforening
Talepapir2
Foretræde Boligudvalget - torsdag den 20. februar 2020 kl. 10:15
Som Torben nævnte, var der i udvalget bag den nye ejerlejlighedslov flertal for at ændre grænsen
for opdeling, således at ældre bygninger indeholdende op til 5 boliger også skal kunne opdeles. En
ændring vil omfatte ca. 60.000 boliger, hvoraf kun ca. halvdelen forventedes at have et økonomisk
incitament til at gennemføre en opdeling, da der en opdeling som oftest vil kræve
bygningsmæssige forbedringer. Det økonomiske incitament vil naturligt aftage, jo længere væk
man kommer fra de større byer
–
primært København og Aarhus.
Imødekommes forslaget, vil det ikke være ensbetydende med, at samtlige boliger vil blive
omdannet, idet dette naturligvis hænger sammen med det incitament, som den enkelte ejer har,
samt hvordan ejerskabet i øvrigt passer ind i ejerens øvrige økonomi. En udlejningsejendom der
genererer et årligt overskud på 5 %, giver jo et langt bedre afkast, end hvis pengene står i banken.
Inden man pr. refleks afviser forslaget, finder jeg det relevant at iagttage hvordan de ca. 60.000
boliger ligger fordelt i landet, samt hvordan den foreslåede ændring vil påvirke udbuddet af
forskellige boligtyper i den enkelte kommune.
Med til at beskrive det eksisterende boligmarked, hører en iagttagelse af, hvor mange ledige
boliger, der er i de enkelte kommuner. Til brug herfor har Boligøkonomisk Videncenter opgjort
antallet af parcel og stuehuse boliger uden strømforbrug.
Jo mørke farve, jo flere bygninger uden strømforbrug. Som det fremgår, er der specielt i
yderområderne et meget stort antal boliger uden strømforbrug, dvs. de benyttes hverken som
helårsboliger eller sommerbolig.
En anden parameter er det faktum, at omkring 50% af alle ejerlejligheder i etageboliger, ikke er
beboet af den person, der ejer lejligheden
–
de fungerer altså som udlejningsboliger.
1
 L 93 - 2019-20 - Bilag 6: Talepapir fra foretrædet den 20/2-20, fra Den Danske Landinspektørforening
2152763_0002.png
Den danske Landinspektørforening
Ser vi lidt dybere i tallene for et par kommuner, kan vi for Københavns kommune konstatere, at en
ændring fra 2 til 5 boliger, vil omfatte knap 2.150 boliger, hvilket svarer til ca. 0,7 % af boligerne i
kommunen. I betragtning af omfanget af nye boliger, der hvert år skyder op i København, vil dette
næppe være målbart på sammensætningen af boligmassen. Figuren her viser omfanget for
Hovedstadsområdets øvrige kommuner, og som det ses, vil ændringen kun omfatte en meget
marginal del af den samlede boligmasse i hele Hovedstadsområdet.
Bevæger vi os ud i landet
–
til Slagelse kommune, kan vi her konstatere, at ca. 1,4 % af parcel og
stuehuse i kommunen var uden strømforbrug, samt at 3,1% var uden CPR tilmelding i hele 2015.
Det er således ikke mangel på tomme boliger. En ændring fra 2
–
5 boliger, vil i Slagelse omfatte
948 boliger, eller 2,4 % af boligmassen i kommunen, hvoraf der for omkring 1 % vil være et
incitament til omdannelse.
I Nordfyns kommune er de tilsvarende tal ca. 1,9 % uden strømforbrug og 3,5 % uden beboelse.
Ændringen vil her omfatte 162 boliger, eller 1,2 % af boligmassen i kommunen, hvoraf vel ca. 0,5%
vil have incitament til omdannelse.
I Hedensted kommune er der 1,1 % uden strømforbrug og 2,7% uden CPR-tilmelding. Ændringen
vil her omfatte 308 boliger, eller 1,5 % af boligmassen i kommunen, hvoraf vel ca. 0,6
–
0,7% vil
have incitament til omdannelse.
I Holstebro er der 1,9 % uden strømforbrug og 3,5 % uden CPR-tilmelding. Ændringen vil omfatte
ca. 2,2 % af boligmassen, hvoraf mindre end 1 % vil have incitament til omdannelse.
Supplerende kan for Holstebro nævnes at man i 2017 og 2018 revet 52 almene boliger ned, fordi
de gennem længere tid havde stået tomme. Det altså ikke tomme boliger, der er mangel på.
Bevæger vi os lidt imod nord til Lemvig, er ansøgt om tilladelse til nedrivning af 35 almene boliger.
I byen Thyborøn er knap 20% af alle boliger ubenyttet. Her mangler heller ikke tomme boliger.
2
 L 93 - 2019-20 - Bilag 6: Talepapir fra foretrædet den 20/2-20, fra Den Danske Landinspektørforening
2152763_0003.png
Den danske Landinspektørforening
I Hjørring kommune planlægges nedrivning af 78 almene boliger, hvoraf ca. 35
–
40 siden
omfattende renovering i 2013 har stået tomme. I kommunen er ca. 2,6 % af boligerne uden
strømforbrug og 5,7 % af boligerne uden cpr. tilmelding i hele 2015. En ændring fra 2
–
5 boliger,
vil omfatte 3,1 % af boligmassen, hvoraf formentlig under 1% vil have incitament til omdannelse.
Kommune
Parcel og stuehuse
uden strømforbrug i
2015
Parcel og stuehuse
uden CPR-tilmelding i
2015
Antal boliger i hele kommunen omfattet
af ændring fra 2
–
5
% del af
Incitament til
boligmassen i omdannelse
kommunen
(gæt)
0,7
2,4
1,2
1,5
2,2
3,1
0,7
1
0,5
0,7
<1
<1
Antal
København
Slagelse
Nordfyns
Hedensted
Holstebro
Hjørring
81
237
193
175
297
570
% del
0,5
1,4
1,9
1,1
1,9
2,6
Antal
203
517
352
428
537
1.241
% del
1,4
3,1
3,5
2,7
3,5
5,7
Antal
2.148
948
162
308
600
1.067
Tallene viser, at langt størstedelen af de 60.000 boliger, der vil være omfattet af en ændring, ligger
i de små og mellemstore provinsbyer, samt at der i netop disse kommuner ikke er mangel på
ledige boliger, og dermed udlejningsboliger. I sammenhængen skal nævnes, at de pågældende
boliger jo ikke vil blive konverteret med det samme, men mere sandsynligt over en 5
–
15-årig
periode, alt efter ejerens ønsker og behov. Incitamentet til omdannelse kommer også grundet
bedre mulighed for såvel salg som udlejning, idet boligsøgende i disse områder kan tillade sig at
lægge større vægt på boligstandarden, end man f.eks. kan i København.
Videre vil de nødvendige bygningsforbedringer til især isolering, give en markant reduktion af CO2
udslippet samt en øget arbejdsmængde til de lokale håndværkere, der herved får bedre mulighed
for at ansætte og fastholde lærlinge og svende. Dette vil være gavnligt for fastholdelse af
arbejdspladser i landets yderområder.
3