Boligudvalget 2019-20
L 93 Bilag 5
Offentligt
2142698_0001.png
Fra:
Torben Juulsager [mailto:[email protected]]
Sendt:
29. januar 2020 12:19
Til:
Mette Hansen <[email protected]>
Cc:
Nanna Grothe-Werge <[email protected]>; Per Christian Nielsen, LIFA A/S <[email protected]>
Emne:
Foretræde for Boligudvalget
Til Boligudvalget
Foretræde for Boligudvalget - vedr. forslag til lov om ejerlejligheder
Den danske Landinspektørforening (DdL)
[1]
og Praktiserende Landinspektørers Forening (PLF)
[2]
har
primo oktober 2019 afgivet høringssvar på ministeriets udsendte udkast til forslag til lov om
ejerlejligheder (i det følgende betegnet den nye ejerlejlighedslov). I forlængelse heraf samt i lyset
af lovforslagets 1. behandling d. 23. januar, vil foreningerne gerne foretræde for Boligudvalget,
idet foreningerne ønsker at orientere udvalget om de faktuelle baggrunde for foreningernes
synspunkt på lovforslagets § 16, om andelsboliger i bygninger opført efter 1966, samt § 17 om
opdeling af tofamiliehuse. Det er foreningernes håb, at disse faktuelle oplysninger efterfølgende
kan indgå i den politisk behandling.
Lovforslaget bygger på anbefalinger fra Udvalget om ejerlejlighedsloven, der afgav sin rapport den
21. marts 2018. DdL var repræsenteret i udvalget.
Angående § 16.
I lighed med den eksisterende ejerlejlighedslov fastlægges i den nye ejerlejlighedslov § 16, at
bygninger opført før 1. juli 1966 (datoen for vedtagelse af ejerlejlighedsloven) ikke kan opdeles i
ejerlejligheder, med mindre opdelingsmulighed særskilt fremgår af ejerlejlighedsloven. Videre
fastlås, at ejendomme tilhørende private andelsboligforeninger ikke kan opdeles.
Alle bygninger opført efter 1. juli 1966 kunne ved opførelsen have været opdelt i ejerlejligheder
uanset antallet af boliger i bygningen. Forbuddet mod opdeling af ejendomme tilhørende private
andelsboligforeninger, blev indsat i 1979, for at værne imod, at lejerne overtog en ejendom for
derefter at opdele den i ejerlejligheder. På dette punkt kan forbuddet give mening.
Men for de ejendomme, der er opført fra grunden som en andelsboligforening, opstår en markant
forskelsbehandling, alt efter om andelsboligerne er opført som rækkehuse eller som en
etageejendom. Andelsboligforeningen, dannet som rækkehuse, kan selvstændigt beslutte at
opløse foreningen og lade de enkelte boliger udstykke som selvstændige parceller. Denne
mulighed for at skabe privat eje af sin bolig, eksisterer ikke for andelsboligforeninger opført som
etageejendom.
Denne forskelsbehandling virker ikke rimelig, og ses på ingen måde begrundet i boligpolitiske
ønsker. Da lovforslagets § 16, stk. 3 samtidig giver bedre vilkår for oprettelse af nye
andelsboligforeninger, vil den foreslåede ændring kun have marginal betydning på det samlede
DdL repræsenterer landinspektørprofessionen
og har med knap 1500 personlige medlemmer (uddannede
landinspektører) en organisationsgrad på godt 95 %
[2]
PLF repræsenterer landinspektørbranchen
og har med knap 50 virksomheds medlemmer (privat praktiserende
landinspektørfirmaer) en organisationsgrad på godt 90 %.
[1]
L 93 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 29/1-20 fra Den Danske Landinspektørforening om foretræde i forbindelse med forslag til lov om ejerlejligheder
antal af andelsboliger. Det skal videre bemærkes, at spørgsmålet om en eventuel udstykning eller
opdeling, naturligvis alene vil være et spørgsmål, der kan afgøres af den enkelte
andelsboligforening.
Angående § 17
Den nye ejerlejlighedslovs § 17 er en særregel, der netop giver mulighed for at opdele visse
bygninger opført før 1. juli 1966 i ejerlejligheder nemlig bygninger som indeholder højest 2
beboelseslejligheder
det vil sige bygninger med lejligheder til blandet anvendelse beboelse,
erhverv m.v. men altså med højest 2 lejligheder til beboelse.
DdL argumenterede i udvalgsarbejdet for at udvide den eksisterende opdelingsmulighed for
bygninger opført før 1 juli 1966, som omfatter
bygninger med præcis 2 beboelseslejligheder (nuværende regel)
til at omfatte
bygninger med højest 5 beboelseslejligheder
Forslaget havde flertal blandt afgivne stemmer i Udvalget om ejerlejlighedsloven, men nød
imidlertid ikke fremme i udvalgets lovforslag, idet der ikke blandt udvalgets 14 medlemmer var et
absolut flertal for forslaget
hertil skal bemærkes at 7 medlemmer var for, 3 medlemmer var
imod, 3 medlemmer var hverken for eller imod og ønskede at overlade beslutningen til folketinget
og stemte blankt og 1 medlem var neutral og stemte blankt.
DdL og PLF ønsker fortsat at fremme forslaget, og vil overfor udvalget gerne argumentere for at
forslaget
-
-
-
-
-
-
understøtter markedets efterspørgsel
har en ubetydelig påvirkning på et varieret dansk boligmarked (ejer-, andels- og lejeboliger)
bidrager til forbedring af boligstandarden
har en positiv effekt for energioptimering af de omfattede beboelseslejligheder
har e positiv effekt på ge eratio sskifter i købstæder es ”gågade-eje do
e”
understøtter mindre håndværksvirksomheder især i provinsbyer og købstæder, hvorved
beskæftigelsesmulighederne i disse områder understøttes.
DdL/PLF-notat om § 16.
DdL/PLF-notat om § 17. (Bemærk, at en del af forslaget efterfølgende er indarbejdet i
en ny §16, stk. 3.)
Bilag 1.
Bilag 2.
Vi er klar til foretræde på Boligudvalgets første møde i februar.
Med venlig hilsen
Torben Juulsager
Formand Den danske Landinspektørforening
Direkte +45 9641 5221
L 93 - 2019-20 - Bilag 5: Henvendelse af 29/1-20 fra Den Danske Landinspektørforening om foretræde i forbindelse med forslag til lov om ejerlejligheder
2142698_0003.png
Mobil +45 6162 8321
[email protected]