Fra:
Morten Ørtved [mailto:[email protected]]
Sendt:
27. maj 2020 14:30
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Emne:
L93 Forslag til Lov om ejerlejligheder
Til Folketinget
–
Boligudvalget
Jeg er formand for PLF
–
Praktiserende Landinspektørers Forening. Det er en brancheforening med stort set
hele branchen som medlemmer.
Jeg er blevet bekendt med, at der fra en ansat i et af vores medlemsfirmaer er fremsendt en bemærkning til
forslaget om Lov om Ejerlejligheder.
Bemærkningen går på, at den af Geodatastyrelsen foretagne afgørelse, ved deres behandling af
ejerlejlighedssagen, ikke kan påklages på anden vis end via civilt søgsmål.
Et civilt søgsmål er meget omkostningstungt, og en nemmere klageadgang ville være at foretrække.
Det er min fornemmelse, at der vil være ganske få klagesager, men det kan jeg naturligvis ikke garantere
for.
Denne henvendelse skal således betragtes som opbakning til allerede i sidste uge fremsendte forespørgsel.
Gengivet nedenfor forespørgsel fra landinspektør Thomas Hammer, CK Land.
Til Folketinget
Boligudvalget
Jeg er ansat i et privat praktiserende landinspektørfirma og arbejder i den forbindelse ofte med
opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.
Jeg har gennemgået det fremlagte lovforslag L93
–
Forslag til lov om ejerlejligheder og skal herved
tillade mig at henlede boligudvalgets opmærksomhed på hvad der efter min opfattelse er et
retssikkerhedsmæssigt problem i lovforslaget.
Konkret drejer det sig om §25 stk. 2 hvoraf fremgår, at Geodatastyrelsens afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det fremgår af bilag 1: Høringsnotat, pkt. 7, til lovforslaget, at Geodatastyrelsen tildeles en adgang
til at træffe afgørelser. Jeg mener derfor det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at der at der er
en klageadgang. Det er endvidere en forvaltningsretlig grundregel, at en myndighedsafgørelse skal
kunne påklages. Dette princip brydes der med i lovforslaget.
Som det også fremgår af høringsnotatets punkt 7 varetog Tinglysningsretten tidligere
registreringen af ejerlejligheder. Hvis Tinglysningsretten afviste en ejerlejlighedsregistrering, kunne
borgeren kære afvisningen til landsretten som i løbet af 2-3 måneder på et skriftligt grundlag
kunne træffe en afgørelse i sagen. Med andre ord var der tidligere en sikker og enkel
klagemulighed.
Med det fremlagte lovforslag vil borgeren ikke have nogen anden mulighed end af anlægge et civilt
søgsmål mod Geodatastyrelsen hvis det ønskes at få prøvet en afgørelse efter ejerlejlighedsloven
truffet af Geodatastyrelsen. Det er et tilbageskridt for borgerens retssikkerhed, da det er langt
mere kostbart og tidskrævende at anlægge en civil retssag end at kære en afgørelse fra
Tinglysningsretten til landsretten