Fra:
Thomas Hammer [mailto:[email protected]]
Sendt:
20. maj 2020 12:59
Til:
Folketingets Oplysning <[email protected]>
Cc:
Emne:
L93 Forslag til Lov om ejerlejligheder
Til Folketinget
Boligudvalget
Jeg er ansat i et privat praktiserende landinspektørfirma og arbejder i den forbindelse ofte med
opdeling af ejendomme i ejerlejligheder.
Jeg har gennemgået det fremlagte lovforslag L93
–
Forslag til lov om ejerlejligheder og skal herved
tillade mig at henlede boligudvalgets opmærksomhed på hvad der efter min opfattelse er et
retssikkerhedsmæssigt problem i lovforslaget.
Konkret drejer det sig om §25 stk. 2 hvoraf fremgår, at Geodatastyrelsens afgørelser ikke kan
påklages til anden administrativ myndighed.
Det fremgår af bilag 1: Høringsnotat, pkt. 7, til lovforslaget, at Geodatastyrelsen tildeles en adgang
til at træffe afgørelser. Jeg mener derfor det er vigtigt for borgernes retssikkerhed, at der at der er
en klageadgang. Det er endvidere en forvaltningsretlig grundregel, at en myndighedsafgørelse skal
kunne påklages. Dette princip brydes der med i lovforslaget.
Som det også fremgår af høringsnotatets punkt 7 varetog Tinglysningsretten tidligere
registreringen af ejerlejligheder. Hvis Tinglysningsretten afviste en ejerlejlighedsregistrering,
kunne borgeren kære afvisningen til landsretten som i løbet af 2-3 måneder på et skriftligt
grundlag kunne træffe en afgørelse i sagen. Med andre ord var der tidligere en sikker og enkel
klagemulighed.
Med det fremlagte lovforslag vil borgeren ikke have nogen anden mulighed end af anlægge et
civilt søgsmål mod Geodatastyrelsen hvis det ønskes at få prøvet en afgørelse efter
ejerlejlighedsloven truffet af Geodatastyrelsen. Det er et tilbageskridt for borgerens retssikkerhed,
da det er langt mere kostbart og tidskrævende at anlægge en civil retssag end at kære en afgørelse
fra Tinglysningsretten til landsretten
Jeg mener således det er forkert når ministeriet i høringsnotatets punkt 7 anfører, at
afskæring af
klageadgang ikke vil stille den ejer, der ønsker en opdeling, dårligere end efter de gældende regler.
Som begrundelse for at afskære klageadgangen fremfører ministeriet, at man ikke har ekspertise
eller et administrativt apparat til at behandle en klage. Til det bemærkes, at der må forventes et
meget beskedent antal klager og man må også kunne forvente at et ministerium har de fornødne
kompetencer indenfor dets ressortområde. Det er måske forståeligt, at man ikke ønsker sig pålagt
en ny opgave, men det kan ikke være tilstrækkelig begrundelse for at gennemføre den forringelse
af borgernes retssikkerhed som der nu lægges op til.
På baggrund af ovenstående skal jeg hermed anmode Boligudvalget om at vurdere udformningen
af lovforslagets §25 stk. 2 på ny.
Med venlig hilsen
Thomas Hammer
Landinspektør