Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 93:

Forslag til lov om ejerlejligheder.

Af boligministeren (Kaare Dybvad Bek).

(Fremsættelse 15.01.2020).

Forhandlingen er åbnet. Og den første, der skal have ordet, er hr. Henrik Møller fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Jeg vil sige, at ikke overraskende er det sådan, at Socialdemokratiet bakker op om lovforslaget. Det er jo et lovforslag, som har en vis historik. I første omgang er historikken helt tilbage fra 1966, hvor den første lovgivning kom, og der må man sige, at der er kommet en masse tillæg og knopskydninger i forbindelse med det her. Og derfor nedsatte man jo i 2016 et udvalg, der skulle kigge på moderniseringen af det her område. Der kom et bud i 2018, og det, vi gør nu, er, at vi sådan set følger op på en del af de anbefalinger, der er fra det udvalg om ejerlejlighedsloven, som blev nedsat.

Der er flere elementer i det, men en af de ting, der ligger, er, at der er en opdatering af de regler, der er for normalvedtægten, som der gennem årene har været ændringer til. Der har været et behov for at få lavet en opdatering her. Det er sådan set det, der bliver lagt op til i lovforslaget.

Men der bliver også lagt op til, at vi i højere grad sikrer den enkelte ejers rettigheder, når der er en ejerforening. Og det kan måske lyde lidt omvendt, men vi sikrer i og for sig også, at ejerforeningen får nogle muligheder i de tilfælde, hvor det er helt håbløst i forhold til den adfærd, som kan være fra den enkelte ejers side, hvilket giver nogle muligheder for at lave sanktioner, enten i kraft af bøder og i værste tilfælde ved at ekskludere. Så på den måde kan man sige, at der er en teknisk del af lovforslaget, som egentlig er at lave nogle opdateringer omkring det her.

Men derudover bliver der også lagt lidt op til, at vi kigger på opdelingsreglerne og lemper visse steder. Det er sådan, at hvis man kommer rundt i landet, er der nogle steder, hvor bolig og erhverv i og for sig hører sammen, og at man med den nuværende lovgivning ikke har muligheden for at lave den her opdeling. Det er noget af det, vi gør nu, således at man kan lave ejerlejligheder, men også fastholde noget andet for erhvervsdelen. Og det tror vi på er godt.

Der er også nogle muligheder for at ophæve den regel om, at det minimum skal være 85 m², der skal laves, når man etablerer nogle af de her ejerlejligheder. Det lægger vi op til med, at man godt kan lave mindre enheder, som gør, at det her måske kan tilgodese nogle af de folk, som har behov for mindre.

Det, vi fra Socialdemokratiets side selvfølgelig bifalder her, er, at det her lægger op til den blanding af forskellige boligformer, vi i og for sig har i vores samfund i dag med lejeboliger, privat udlejning, alment, ejerboliger og herunder også ejerlejligheder. Så vi skal fra Socialdemokratiets side varmt anbefale lovforslaget.

Hr. Søren Egge Rasmussen har bedt om ordet.

Jeg er sådan set enig i, at der er dele af det her lovforslag, som har nogle rigtig gode elementer. Men nu kom ordføreren jo ind på, at der sker en justering af nogle opdelingsregler, og at man lemper visse steder. Der ligger jo en rapport bag det her lovforslag, og i den rapport er det sådan set præciseret, at det er over 6.000 boliger, som i øjeblikket er lejeboliger, og som med det her lovforslag kunne blive til ejerlejligheder.

Nu fremhævede ordføreren jo, at vi gerne skulle have nogle blandede byer, og det lyder sådan lidt modsætningsfyldt, fordi vi i øjeblikket sådan set har nogle udlejningsboliger. Det er nok typisk i nogle provinsbyer, at man har sådan nogle bygninger, hvor der er noget erhverv og så to boliglejemål, og hvor det jo er en del af den forholdsvis billige udlejningsboligmasse. Og med det her er der jo lagt op til, at det kan blive ejerlejligheder. Kan ordføreren ikke se, at det sådan set kunne trække i den forkerte retning med hensyn til at have blandede byer?

Ordføreren.

Jeg vil sige, at udgangspunktet fra vores side jo sådan set lidt har været at, jeg var lige ved at sige, genskabe byerne forstået på den måde, at det, vi i hvert fald har oplevet, jo er, at det mange steder er blevet spøgelsesbyer, fordi de her erhvervslokaler i og for sig ikke kan udlejes med den udvikling, der har været. Og der tror vi på, at vi kan genskabe de byer igen ved at give den her mulighed. Så vi deler ikke helt hr. Søren Egge Rasmussens bekymring.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jeg ser da frem til at fortsætte den dialog, for jeg kan godt følge, at der kan være nogle byer, som har nogle tiloversblevne erhvervslejemål, nogle butikker, som står tomme, og at man gerne vil noget andet for at sikre liv. Og det vil vi egentlig gerne være med til at sikre, men hvorfor koble det sammen med, at man så får to udlejningsboliger, som bliver til to ejerlejligheder? Den kobling bryder vi os ikke om, og den ser vi altså meget frem til at drøfte videre i udvalget, i forhold til om vi ikke kunne finde frem til en ændring af det her lovforslag, som kunne sikre, at der ikke kommer så mange ejerlejligheder ud af det, altså hvor det er udlejningsboliger, der bliver nedlagt for at blive gjort til ejerlejligheder.

Ordføreren.

Vi tager gerne imod opfordringen til den dialog og den snak, som vi skal have. Det er jo et spørgsmål, kan man sige, om de ejere, der har de her bygninger, og om muligheden for at kunne realisere det efterfølgende i forhold til det her. Men vi ser også frem til den snak i udvalget.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Vi siger tak til hr. Henrik Møller. Så er det fru Heidi Bank fra Venstre.

Tak for ordet. Det lovforslag, vi behandler her i dag, er en opfølgning på det arbejde, som den tidligere Venstreledede regering igangsatte i 2016. Den Venstreledede regering nedsatte et udvalg om ejerlejlighedsloven, der fik til opgave at komme med forslag om en modernisering af ejerlejlighedsloven. For vi har brug for en lov, der er tidssvarende og til at forstå, anvendelig i et ejerboligmarked anno 2020.

Venstre støtter, at der imødekommes en opdatering af reglerne om en normalvedtægt for ejerforeningerne. Vi har brug for opdaterede normalvedtægter, der er relevante og operationelle, så mulige tvister og konflikter i ejerforeningerne kan undgås, og så bestyrelsesarbejdet gøres lettere.

Venstre støtter også, at det bliver gjort klarere, hvornår en opdeling kan ske, samtidig med at der sker en lempelse i reglerne herfor. Vi har brug for flere ejerboliger, og det bidrager en modernisering af ejerlejlighedsloven til.

Alt i alt er lovforslaget til gavn for beboere i ejerforeninger og ejere af ejerlejligheder, til gavn for udbuddet af ejerlejligheder og dermed boligsøgende borgere, der drømmer om egen ejerlejlighed.

Venstre hæfter sig specielt ved indførelse af generalklausulen i loven, der styrker borgernes rettigheder og giver mulighed for at se bort fra helt urimelige generalforsamlingsbeslutninger, og muligheden for sanktioner i form af bod eller eksklusion over for en ejer, der groft misligholder sine forpligtelser over for de øvrige ejere i ejendommen. Igen styrker vi borgernes rettigheder. Ophævelse af størrelseskravet på 85 m² for nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme giver mulighed for flere mindre boliger. Dem er der stort behov for, ikke mindst i vores største byer.

Venstre er desuden enig i, at det er vigtigt at opretholde et blandet boligudbud, så vi både har leje-, andels- og ejerboliger. Det var bemærkningerne herfra.

Tak for det. Der er ingen, der har indtegnet sig. Og fra fru Heidi Bank skal vi til fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Vi har en ejerlejlighedslov, som blev til i 1966, og som kun har haft 26 lovændringer i løbet af de 54 år, den har eksisteret. Den tidligere regering tog derfor initiativ til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle kigge på lovgivningen og gennemgribende rette den til dér, hvor der var behov for det. Og det er der kommet en lang række gode forslag ud af, som lovforslaget her indeholder.

Bl.a. glæder det mit landdistriktshjerte, at det nu er muligt at oprette ejerlejligheder i erhvervslejemål med flere bygninger, herunder også tidligere landbrugsejendomme, hvor jorden er solgt fra. Der er også to områder, som jeg i hvert fald har fået borgerhenvendelser på, hvor de var lidt bekymrede, fordi de mente, at her var vi på kant med grundloven. Det er vi bestemt ikke, men det er de områder, der handler om den private ejendomsret. De er begge nævnt af de tidligere ordførere.

Det ene er jo det, der handler om, at der i sager om grov misrøgt kan tages beslutning af ejerforeningen – for selvfølgelig at tage det samlede hensyn til ejerforeningen og de øvrige beboere – om at ekskludere beboeren, hvilket så skal bringes for en domstol. Og det andet handler om, at ejerforeningen skal have adgang til ens lejlighed, i tilfælde af at der skal foretages reparationer eller tilsyn, og om, at dette skal varsles, men at ejerforeningen i tilfælde af pludselig opstået skade kan komme ind i lejligheden øjeblikkeligt. Og de to ting kan vi sagtens støtte, for de tjener jo begge et højere formål og en hensyntagen til de øvrige beboere generelt.

En anden ting er, at man med lovgivningen her kan fravige helt urimelige beslutninger, der er truffet på generalforsamlinger. Det kan jo f.eks. tænkes, at man har en ejendom med seks ejerlejligheder, hvoraf de fire ejes af samme familie, som derfor udgør en majoritet i ejerforeningen, og at den familie så f.eks. beslutter, at de her fire matrikler skal undtages fra at betale til fælleskassen. Og så er det jo fint, at man kan gå ind og sanktionere imod de beslutninger, hvis de fraviger helt.

Så alt i alt er vi i Dansk Folkeparti glade for, at der med lovforslaget samles op på en masse problematikker, som der jo har været feedback på gennem årene, og som har eksisteret rundtomkring. Og vi er også glade for den liberalisering, der gør det muligt at opføre flere ejerlejligheder i erhvervsbygninger.

Tak for det.

Tak siger vi til fru Mette Hjermind Dencker fra Dansk Folkeparti. Så skulle jeg egentlig give ordet til mig selv, men det ville jo betyde, at jeg skulle kontrollere min egen taletid, og det tror jeg ikke Tingets medlemmer ville være tilfredse med. Så jeg takker hr. Nils Sjøberg for at holde min ordførertale.

Jeg takker for æren. Jeg kan så meddele, at De Radikale støtter forslaget. Det gør vi sammen med SF og Alternativet. De Radikale vil se nærmere på eventuelle bekymringer i detaljen, herunder høringssvar osv., under det deciderede udvalgsbehandlingsarbejde. Så jeg håber, at det var nogenlunde det, hr. formand.

Der er i hvert fald ingen, der har indtegnet sig. Tak til hr. Nils Sjøberg fra Radikale Venstre. Så skal vi videre. Det vil så sige, at det er hr. Søren Egge Rasmussen fra Enhedslisten. Jeg skal lige for god ordens skyld meddele, at når fru Kirsten Normann Andersen og hr. Sikandar Siddique ikke kan være her, skyldes det et udvalgsmøde. Og fru Kirsten Normann Andersen er jo udvalgsformand, så derfor har hun den forpligtelse andetsteds.

Så går vi til Enhedslisten. Værsgo, hr. Søren Egge Rasmussen.

Tak for det. Jeg var ikke lige klar over, at det allerede var min tur. Det her lovforslag rummer jo både gode og dårlige ting. Med hensyn til kapitel 1 og 2 i lovforslaget er vi positive over for det. Vi synes, at den del af lovforslaget, der er i kapitel 2 omkring ejerforeninger og omkring vedtægter og det interne i en forening og medlemskab, er tiltrængt, og det er en velkommen lovrevision, der dér lægges op til at blive gennemført, så reglerne bliver mere klare. Der bliver tilført noget regulering, som har manglet, og det er bl.a. det her vedrørende forholdet mellem en ejerforening og dens enkelte medlemmer.

Når vi så kommer til kapitel 3 i lovforslaget, synes vi godt nok, at for meget liberalisering er kommet ind der. Det er der, der åbnes for, at der er et opdelingsforbud i mindre ejendomme, som så ophæves. Det er jo den del, som vi fra Enhedslistens side ikke kan støtte. Jeg synes, det er interessant at gå tilbage og kigge i den rapport, der blev lavet forud for det her lovarbejde. Lige det her med opdeling af mindre ejendomme er jo noget, der er meget forskellige holdninger til i det udvalg, som har været nedsat. Jeg synes egentlig, at man i de forskellige mindretalsudtalelser, der er i rapporten, får det ridset meget fint op. Der står bl.a.:

Såfremt der fortsat er et politisk ønske om at bevare en blandet boligmasse og beboersammensætning i byerne, så viser konsekvensanalyserne, at man skal være yderst tilbageholdende med at ophæve forbuddet, da det vil have en meget betydelig effekt på de eksisterende boligmarkeder, især i de store byer.

Der er endvidere udtalelser fra nogle andre, der er i mindretal i udvalget, som består af Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, Kommunernes Landsforening. De konkluderer, at ejerlejlighedslovens forbud mod opdeling af ikkefredede bygninger, opført den 1. juli 1966 eller tidligere, bør fastholdes for at sikre en blandet boligmasse og beboersammensætning i byerne.

Når man så hører, hvad boligministeren jævnligt udtaler omkring det her med at komme frem til at have blandede byer og den slags, så synes Enhedslisten, at det er værd at forsvare, at der fortsat er udlejningsboliger i en lang række byer. Jeg har ikke det samlede overblik, men når jeg sådan tænker over, at det her vedrører noget, hvor der er en erhvervsdel og så to udlejningsboliger i én bygning, jamen så er det noget, man vil finde i rigtig mange provinsbyer. Hvis man tænker på, at man gerne skal have et varieret boligudbud i byerne, sådan at man nemt kan have et flyttemønster, hvor folk kan flytte, i forbindelse med at de får et andet arbejdet eller bliver skilt, eller hvad der kan ske, så er det altså en fordel, at vi har andet end ejerlejligheder i Danmark.

Ifølge rapporten drejer det her sig om 6.237 boliger, som potentielt kan blive til ejerlejligheder. Hvis det bliver ejerlejligheder, der bliver lejet ud, så vil de lejere kommer til at stå dårligere, end de står på nuværende tidspunkt. Vi har også at gøre med en ældre boligmasse, som nok er til en husleje i den billige ende. Man kan godt argumentere for, at der kan opstå nye boliger osv., men det er typisk noget, der er dyrere. Så vi ser meget frem til at få en drøftelse i udvalget og få kigget dybere ind i konsekvenserne af de dele af lovforslaget, og vi vil arbejde for, at det bliver ændret.

Jeg ved ikke, hvor lang tid der er gået, for der er et eller andet forkert her foran mig. (Tredje næstformand (Jens Rohde): Der er 50 sekunder). Tak for det. Så er der også i lovforslaget her noget med at fjerne arealkravet på 85 m2. Det synes vi godt kan give mening, men kunne man ikke lave det sådan, at det faktisk var en kompetence, de havde i kommunerne? For der kan jo sådan set være et forskelligartet boligbehov i forskellige kommuner. Der kan være nogle kommuner, hvor man synes, at man i høj grad mangler familieboliger, og der kan være andre kommuner, som ser det som en fordel, at man får nogle meget små boliger til de mange unge, til de mange enlige. Så der vil vi egentlig gerne drøfte, om ikke der er en mulighed for, at det kunne være en kommunal kompetence, man har på det punkt.

Men vi ser frem til at drøfte det her for meget liberaliserede lovforslag. Vi vil gerne have pillet noget af det liberale ud.

Tak for det. Der er en enkelt, der har indtegnet sig, hr. Søren Egge Rasmussen. Det er hr. Ole Birk Olesen.

Grunden til, at det er rart med et blandet boligmarked, er, at danskerne er forskellige. Nogle vil gerne bo i ejerbolig, andre vil gerne bo i lejet bolig. Det afhænger meget ofte af, hvor lang en tidshorisont man har på det at bo. Hvis man kun forventer at skulle bo i en bolig i kort tid, er det klart en fordel at leje den. Hvis man forventer at skulle bo i den i lang tid, kan det for nogle være en fordel at eje den.

Spørgsmålet er: Hvorfor vil Enhedslisten forbyde folk at overtage deres lejebolig som en ejerbolig, hvis det er det, man ønsker? Hvis man nu bor i en bolig og udlejer gerne vil sælge den til en og man gerne vil købe den, har efterspørgslen jo vist, at det er en ejerbolig, der er behov for. For det er det, som både lejer og udlejer gerne vil. Hvorfor vil Enhedslisten så fortsat forbyde det?

Ordføreren.

Vi kender mange mennesker, som har en økonomi, der gør, at man ikke bare lige kan gå hen og købe en ejerlejlighed, hvis det er sådan, at man får tilbudt den slags. Vi har rigtig mange mennesker, der er på overførselsindkomst i Danmark, og som efterspørger billige boliger.

Vi synes, at det er rigtig godt, hvis de mennesker ikke bare klumper sig sammen i de kommuner, hvor der står faldefærdige boliger. Vi synes faktisk, at det er positivt, at der i samtlige kommuner er billige udlejningsboliger, sådan at de mennesker med de dårligste indtægter faktisk har mulighed for at leje noget. Vi er altså i en virkelighed, hvor det ikke er alle mennesker, der bare lige kan gå i banken og sige: Jeg vil gerne lige have et lån, så jeg kan købe en bolig. Dér er vi desværre ikke. I Enhedslisten arbejder vi for mere lighed i samfundet, og det vil vi gerne frem til.

Hr. Ole Birk Olesen.

Så stikker den sovjetisk inspirerede centralkommandoøkonomi jo igen sit fjæs frem hos Enhedslisten. Det er Enhedslisten, der skal bestemme, hvilke boliger folk skal have derude. Så selv om der er en udlejer, der gerne vil sælge til en lejer, og der er en lejer, der gerne vil købe hos udlejeren, siger Enhedslisten: Vi ved bedre; det der skal for tid og evighed være en lejebolig. Det skal være forbudt for udlejer og lejer at lave det arrangement, at udlejer sælger til lejer. Er det ikke rigtigt? Det er sovjettankegangen om igen.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Det ved jeg ikke. Jeg har aldrig haft aktier i Sovjet. Jeg tilhører den del af venstrefløjen, som har været meget frit tænkende, og jeg var også nede, da Berlinmuren blev væltet, og jeg var med til at vælte den mur. Det der fjendebillede, som hr. Ole Birk Olesen har, har jeg ikke, men jeg har da noteret mig, at hr. Ole Birk Olesen til enhver tid vil forsvare liberalismen, og at man skal have flest mulige rettigheder, som er koblet sammen med de penge, man kan købe ting for.

Vi siger tak til hr. Søren Egge Rasmussen. Så er det fru Mona Juul fra Konservative.

Jeg skal beklage over for ordførerne, at de ikke kan se, hvor lang taletid de har tilbage, men det kan jo afsløres, ved at jeg rejser mig, at man er ved at nærme sig afslutningen på den.

Fru Mona Juul, værsgo.

Tak for det, og tak for ordet. Jeg skal prøve at se, om jeg kan holde mig inden for tiden, på trods af at jeg ikke har et ur, der bipper. Ejerlejlighedsloven er, som det er blevet sagt af flere, fra 1966, og jeg synes i modsætning til Dansk Folkeparti, at den igennem årene er blevet ændret og har fået tilføjelser en hel del gange. At lovteksten nu også er blevet så kompliceret, skyldes jo lige præcis det, og den er ærlig talt også voldsomt uoverskuelig. En modernisering og forenkling er selvfølgelig helt på sin plads. Det vil klart blive nemmere at håndtere de praktiske problemstillinger, der løbende opstår blandt ejere og foreninger.

Den forrige regering nedsatte da også et udvalg, der skulle komme med forslag til netop modernisering og forenkling af loven. Og der er mange relevante parter, der har været med til og har brugt tid og kompetencer på at komme med en række anbefalinger. Lovforslaget er langt hen ad vejen baseret på ekspertudvalgets anbefalinger, og det synes jeg er rigtig godt, for viden er vejen frem, også for et lovforslag.

Det er derfor også en lille smule ærgerligt, at lovforslaget viderefører nogle af de nuværende forbud mod opdeling af ejendomme, som ekspertudvalget ellers netop anbefaler at ændre på. Jeg tænker her på anbefalingen om at ophæve opdelingsforbuddet for andelslejligheder i bygninger, der er opført efter 1966, samt anbefalingen om, at små ejendomme kan deles op i flere ejerlejligheder.

Lovforslaget lægger ganske vist op til, som der også blev talt om af den tidligere ordfører, at man selvstændigt kan opdele erhvervsenheder i ejerlejligheder, men når boliger ikke samtidig kan opdeles, bliver det bureaukrati med bureaukrati på, sådan som jeg ser det. Lad os tage et eksempel: Hvis man skal stifte en andelsboligforening, og hvis man for at lette finansieringen af risikoen opdeler erhvervsenhederne i selvstændige ejerlejligheder, betyder det egentlig bare, at der i stedet for etablering af en boligforening skal etableres to, nemlig en ejerlejlighedsforening, der består af erhvervsejerlejligheder, og en forening, der består af alle beboelseslejlighederne, hvor alle beboelseslejlighederne efterfølgende organiseres i en andelsboligforening. Man skal altså drive to foreninger for at forvalte en ejendom. Det er sådan noget, rådgivere elsker, men det er jo så heller ikke dem, der kommer til at betale meromkostningerne.

Til gengæld er jeg fuldstændig enig med boligministeren, som er god til at sige det alle mulige steder, i, at det er godt, at vi har forskellige boligformer i Danmark. Der skal være noget for alles pengepung, til alles behov og alles drømme.

Jeg bemærker også, at ministeren allerede i september udtalte til Altinget, at den tidligere regerings liberalisering vil fjerne flere tusinde andelsboliger i hovedstaden, og at det var han naturligvis imod. Det synes jeg jo er en interessant udtalelse, især i lyset af at regeringen siden har foretaget indgreb på lejemarkedet i forbindelse med boligreguleringslovens § 5, stk. 2, som ifølge Finanstilsynet uomtvisteligt vil påvirke andelsboligejere negativt, og som efter min og mange andre på markedets vurdering faktisk sætter mange i en situation, hvor de bliver teknisk insolvente. Det er jo en situation, som mange andelsboligejere uden for hovedstaden allerede har tæt på sig. Det er det, vi skal kigge på her i dag.

Det er vigtigt, at vi her i Folketinget ikke kun varetager Københavns, men hele landets interesser. Og hvis vi ikke giver en håndsrækning til de andelsboligejere i provinsen, der lige nu står og har problemer, vil der alligevel ikke på sigt være andelsboliger, sådan som regeringen ellers ønsker. For der er altså andelsboligforeninger, der står med tomme lejligheder, som foreningerne skal hæfte for solidarisk. Så spørgsmålet er, om vi skal hjælpe og liberalisere, eller om vi bare vil lade andelsboligejere sejle deres egen sø.

Vi er godt på vej med lovforslaget, men jeg kunne godt tænke mig, at vi lige tog det sidste hug med, for man kan ikke på den ene side have en boligpolitik, hvor det er en prioritet at opretholde et blandet boligmarked, når man på den anden side gentagne gange ikke lytter til andelsboligejere. Men jeg er optimist. Det er jeg. Og jeg er sikker på, at der bliver lyttet i salen i dag, også fra ministerens side, og jeg tænker, at vi skal have belyst og vurderet lige præcis det punkt, som jeg her sætter fingeren på.

Så skal vi måske i samme ombæring, inden begejstringen bliver for stor over, at vi får kigget på § 4, generalklausulen, få kigget ekstra godt på den og på, om vi nu har dykket helt ned i den og sikret de lejere, som står med bestyrelser og ejere, der ikke helt kan finde ud af det her med etik og forretningsmoral og det ansvar, de påtager sig. Har vi nu sikret os det helt præcist og godt nok? Det får jeg nogle meldinger om at vi måske ikke har. Det er jo et vigtigt punkt at genbesøge.

Det vil jeg glæde mig til, for med de kommentarer er der ikke nogen tvivl om, at vi Konservative absolut ønsker en ny ejerlejlighedslov. Jeg ser frem til udvalgsarbejdet.

Tak for det, og ordføreren holdt sig fint på den rigtige side af taletiden uden at kunne se den på uret. Der er ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så det må have været overbevisende, og derfor giver jeg ordet til hr. Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige. Værsgo.

Jeg er også kendt for at fatte mig i korthed, så det kan jeg også gøre her. Vi er grundlæggende positive over for lovforslaget. Vi deler nogle af de samme bekymringer, som Konservative gav udtryk for her. Vi ser absolut ikke, at vi har behov for at trække det i en mindre liberal retning. Tværtimod er der nok nogle steder, hvor vi godt kunne skrue en anelse mere på det, men det tager vi i udvalgsarbejdet.

Grundlæggende er vi positive over for det her.

Tak til hr. Lars Boje Mathiesen. Så er det hr. Ole Birk Olesen fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance kan støtte lovforslaget. Det rummer en række fornuftige justeringer og mindre liberaliseringer, som vi gerne vil være med til at gennemføre. Når det er sagt, ville vi også gerne have gjort endnu mere. Hvorfor skal der i det hele taget være regler for, om lejelejligheder kan være ejerlejligheder? Der er jo ingen regler for, om man må leje en ejerlejlighed ud. Hvorfor skal der så være regler for, om man må sælge en lejelejlighed til at blive en ejerlejlighed? Det er, som om reglerne kun går den ene vej. Er en lejelejlighed en gang en lejelejlighed, må den aldrig blive en ejerlejlighed. Det er det, som ligger i den her ejerlejlighedslov og opdelingsforbuddet.

Nu liberaliseres det lidt for mindre udlejningsejendomme, men hvorfor ikke helt fjerne den regel, sådan at man selvfølgelig, hvis en lejer og en udlejer er enige om det, kan gå fra, at ejer udlejer til lejer, til, at udlejer sælger til lejer, som så bliver ejer af lejligheden? Hvis de er enige om det, hvorfor skal der så være et forbud imod det? Det skal jo helst være sådan, at antallet af lejelejligheder og ejerlejligheder afspejler den efterspørgsel, der er hos danskerne. Lad os sige, at halvdelen af danskerne gerne vil bo i en lejelejlighed. Det vil halvdelen ikke, men hvis nu de ville, så skulle halvdelen af boligerne jo helst være lejeboliger. Og hvis den anden halvdel helst vil bo i egen bolig, som de ejer, så skal halvdelen boligerne helst være ejerboliger.

Den slags ting kan danskerne godt finde ud af selv. Det behøver der ikke laves regler om i Folketinget. Vi behøver ikke at have gamle kommunister fra Enhedslisten – selv om hr. Søren Egge Rasmussen ikke har været medlem af DKP, er der dog nogle af hans partifæller, der har det, og de bestemmer også, hvad han skal stå her og sige – til at fortælle, hvordan danskerne skal bo. Det kan vi danskere ærlig talt godt finde ud af selv. Ejerboliger har deres fordele, lejeboliger har deres fordele, og danskerne er forskellige, og der skal ikke være regler om, at kun den ene boligform er rigtig god, og at det skal være forbudt at lave den om til den anden boligform.

Det gælder også i forhold til andelsboliger, hvor jeg ved, at der er rigtig mange indehavere af et andelsboligbevis, som egentlig gerne, hvis de fik mulighed for det, ville omdanne deres bolig til en ejerbolig. Der er hele andelsboligforeninger, som formentlig ville have lyst til at omdanne sig selv til ejerboligforeninger, hvis det var lovligt, men det er det ikke. Når jeg siger, at der er mange, der vil det, så følger også naturligt deraf, at vi har forbuddet, for hvis folk ikke ville det, var det jo heller ikke nødvendigt med et forbud. Forbuddet er nødvendigt for at forhindre folk i at gøre noget, de gerne vil, og forbuddet mod, at man laver sin andelsboligforening om til en ejerboligforening eksisterer kun, fordi folk som hr. Søren Egge Rasmussen og Enhedslisten og andre på den yderste venstrefløj, men desværre også Socialdemokraterne, ikke synes om, at andelsboligforeninger laver sig selv om til ejerboligforeninger.

Jeg synes, det er noget mærkeligt, mærkeligt noget, at der sidder sådan et venstreorienteret flertal her i Folketinget, der synes, at de skal bestemme, om folks andelsboligforening skal have lov til at blive til en ejerboligforening. Hvad bilder folk sig dog ind? Hvad bilder politikere sig ind, når de tror, at de skal bestemme, om folks bolig skal være den ene eller den anden boligform? Jeg synes, det er underligt, og derfor vil jeg nøjes med at sige, at vi stemmer for lovforslaget, fordi det er gode, men små skridt i den rigtige retning. Hvis Liberal Alliance havde 90 mandater i Folketinget, ville det være endnu mere ambitiøst.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Nu er det jo vælgerne, der har sammensat Folketinget, og det synes jeg da man skal have respekt for. Det er så et mere venstreorienteret flertal, der er, end hr. Ole Birk Olesen kan lide, og vælgerne var endda så gavmilde at give Liberal Allicance 4 mandater, hvilket så af forskellige årsager er skrumpet lidt i antal. Men man må jo ligesom acceptere, at der er et valgresultat. Det kan jeg slet ikke forstå at ordføreren sætter spørgsmålstegn ved.

Så vil jeg også glæde mig over, at hr. Ole Birk Olesen ikke nåede at lave det her lovforslag, for jeg kan forstå, at det så var blevet mere liberalt. Vi har sådan set en rapport fra udvalget om ejerlejlighedsloven. De barslede med en rapport, åbenbart i marts 2018. Jeg vil glæde mig over, at den liberale hr. Ole Birk Olesen ikke nåede at lave et lovforslag ud fra den og vi så har mulighed for at lave en implementering af lov om ejerlejligheder, som er mindre liberal end det, som hr. Ole Birk Olesen havde ønsket sig.

Ordføreren.

Nu skal det jo siges, at ejerlejlighedsloven i min tid som boligminister ikke hørte under boligministeren, men under erhvervsministeren. Ejerlejlighedsloven er blevet flyttet over til boligministeren. Så det ville have været erhvervsministeren, der under vores regering skulle have fremsat et lovforslag.

Så til det her med, at der er et flertal i befolkningen, der har stemt på de her partier: Det er jo fuldstændig rigtigt. Jeg går ind for demokrati på den måde, at de beslutninger, vi træffer i fællesskab, nødvendigvis skal besluttes af flertallet. Men jeg ønsker da ikke, at alle beslutninger skal træffes af flertallet. Jeg ønsker da ikke, det skal besluttes, om man må have lov til at have røde seler på, eller hvordan man skal klippe sit hår – eller hvilken bolig man skal bo i. Det synes jeg da at borgerne skal bestemme. Derfor er der da grænser for, hvad flertallet må bestemme. Og jeg synes, at det flertal i Folketinget, som, ja, fuldt korrekt er blevet valgt af et flertal i befolkningen, da burde overveje, om det egentlig er flertallets ret at bestemme, hvilken form for bolig folk skal bo i.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Hvis nu man skulle lytte til borgerne – det vil jeg sådan set meget gerne, og det var det, som ordføreren var inde på i sit første indlæg – så burde man jo se på, hvor mange mennesker der står på venteliste til at få en almen bolig. Der må man sige, at markedskræfterne ikke lever op til at bygge det, der er behov for. Der burde jo bygges langt flere almene boliger, hvis man kigger på de ventelister, der er. Der er simpelt hen nogle markedskræfter der, som ikke fungerer, og som skal suppleres af, at der tages politiske beslutninger i nogle kommuner.

Der må man bare sige, at hvis man skal lytte til befolkningen, så skal der jo bygges flere almene boliger og ikke laves alt mulig liberalisering og nås frem til at have ejerlejligheder over det hele.

Ordføreren.

Jamen det er klart, at propper man et milliardtilskud ind i en bestemt type bolig, så vil folk gerne have del i det milliardtilskud. Men det betyder da ikke, at man, hvis man selv skulle finansiere sin almene bolig, i stedet for at den skal finansieres af ens nabo eller af nogle i en anden by, så nødvendigvis gerne ville bo i den bolig, hvis ikke det var, fordi den var meget billigere, end den skulle være.

Tak til hr. Ole Birk Olesen. Således ideologisk oprustet skal jeg give ordet til boligministeren. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil først og fremmest gerne takke ordførerne for den positive modtagelse. Med lovforslaget moderniseres ejerlejlighedsloven, så reglerne bliver lettere at forstå og der skabes et bedre grundlag for at håndtere de problemstillinger, der opleves blandt ejere af ejerlejligheder og ejerforeninger i dag. Lovforslaget følger op på anbefalingerne fra udvalget om ejerlejlighedsloven. Lovforslaget har en teknisk del om modernisering af selve lovgivningen samt en del omkring opdelingsforbuddene.

Der foreslås en modernisering og forenkling af lovens struktur og anvendelsesområde, der skal sikre en mere overskuelig regulering af ejerlejligheder. Samtidig tydeliggøres og præciseres regler om rettigheder og pligter, så borgernes rettigheder styrkes. Bl.a. indføres der mulighed for sanktion i form af bod og eksklusion, så ejerforeninger har mulighed for en effektiv håndhævelse i de tilfælde, hvor en ejer udøver meget grov misligholdelse af sine forpligtelser over for ejerforeningen. Endvidere opdateres regler om en normalvedtægt for ejerforeninger, så der kan udstedes en ny opdateret normalvedtægt, hvor reglerne om ejernes rettigheder og pligter gøres mere tidssvarende og præcise.

Derudover foreslås der enkelte lempelser i lovens opdelingsregler. Det foreslås, at der indføres adgang til at opdele ældre private udlejningsejendomme med to beboelseslejligheder med erhverv. Det vil give en større fleksibilitet for borgere, som i dag kan være fanget i deres erhvervsdel, som de ikke kan få lejet ud. Derudover foreslås det at ophæve størrelseskravet på 85 m² på nyetablerede lejligheder ved opdeling af blandede beboelses- og erhvervsejendomme efter den såkaldte 80/20-regel. Det vil i højere grad give mulighed for, at der kan etableres nye mindre lejligheder til f.eks. små husstande og studerende. Endvidere foreslås det at smidiggøre muligheden for at opdele blandede ejendomme ved at give en generel adgang til at udlægge hele bygninger på en ejendom, som ikke kan opdeles, som én ejerlejlighed med flere beboelseslejligheder. Endelig foreslås det at give en generel adgang til at opdele ældre udlejningsejendomme med beboelseslejligheder og erhverv ved at udlægge alle beboelseslejligheder som én ejerlejlighed, som ikke kan videreopdeles, og erhvervsdelen som én anden ejerlejlighed. Det vil give mulighed for udskillelse af erhvervsenheder og dermed sikre større økonomisk uafhængighed.

Det er vigtigt for regeringen at fastholde et boligmarked med billige og blandede boliger, så også folk med almindelige indkomster har råd til at bo i vores større byer. Derfor foreslås det, at lovens nuværende opdelingsforbud vedrørende bl.a. ældre udlejningsejendomme og ejendomme tilhørende andelsboligforeninger fastholdes.

Jeg vil gerne takke for de positive bemærkninger, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen. Og så har jeg blot også et par bemærkninger i forhold til den debat, der har været her, og jeg kan se, at jeg har tid endnu.

Først og fremmest til De Konservatives ordfører: Den her lov er jo ikke lavet for at sikre Københavns interesser; den er tværtimod lavet for at sikre de mindre byers interesser. De steder, hvor man vil få den største gevinst af at kunne opdele eksempelvis en ejendom i en hovedgade, kunne være i Ryomgård, i Tølløse eller andre byer af den størrelse, som er en stationsby eller mindre byer ude på landet. Der har man altså hovedgader, hvor der er ejendomme, hvor man har beboelse ovenpå og erhverv nedenunder, og som i dag lider under det, at man ikke kan få den fleksibilitet i sin hovedgade, som man gerne vil, og der tror vi, det er en fordel for den udvikling, man kan få i den type af byer, hvis man får mulighed for at sælge det fra som ejerlejligheder.

Jeg vil også gerne opponere imod det forslag, som var det oprindelige, og som jo var fra den konservative ordførers eget parti – det var en konservativ minister, der dengang præsenterede det – hvor man ville give mulighed for at gøre andelsboliger bygget efter 1966 til ejerlejligheder. Det var ikke for at hjælpe andelsboliger på landet; tværtimod viste de papirer, som vi fik dengang, at det var andelsboliger i byerne, som ville blive til ejerlejligheder, og det var ikke andelsboliger i mindre byer. Det var tværtimod der, hvor det ville være svært at gøre dem til ejerlejligheder, og hvor der ikke ville være nogen fordel i at gøre dem til ejerlejligheder. Den diskussion ligger selvfølgelig før ordførerens tid, og derfor er det også helt rimeligt at sætte spørgsmålstegn ved det, men at fremhæve det her, som om det er et københavnsk forslag, mener jeg er helt forkert. Jeg mener faktisk, at det i høj grad er det modsatte.

Så konstaterer Enhedslisten også, at der vil forsvinde 6.000 lejeboliger. Det er sådan set rigtigt, og det står vi sådan set også helt ved. Altså, det, der mangler i mindre byer i Danmark, er ikke billige udlejningsboliger. Tværtimod vil det være min påstand, at der i mange byer og i mange landdistrikter er for mange billige udlejningsboliger, og jeg mener tværtimod, at vi, hvad angår nogle af de meget billige udlejningsboliger, som bliver lejet ud af folk, som nogle gange ikke har den bedste forretningsmoral, skal se på, hvordan vi kan rive flere af dem ned, eksempelvis på Lolland og Falster, og sørge for, at man ikke gør dem til en magnet for folk, der har sociale udfordringer på den eller den anden måde.

Spørgsmålet om, hvorvidt der er billige boliger i mange af de mindre byer rundtom i vores land, mener jeg ikke handler om det her relativt begrænsede antal udlejningsboliger. Det mener jeg i virkeligheden nærmest tit er den modsatte problemstilling, altså at nogle af de kommuner, der har allerflest af de meget billige lejligheder og huse til udlejning, faktisk gerne vil have færre, fordi meget står tomt, og fordi der er en trafik, hvor folk, der har sociale udfordringer, flytter ud i de store byer og til landdistrikter, hvilket jo dermed også åbenlyst gør, at beboersammensætningen i de kommuner bliver helt skæv i forhold til det, vi ønsker – og som jeg også forestiller mig at Enhedslisten ønsker – nemlig at sikre blandede lokalsamfund, uanset hvor i landet det er.

Så med de bemærkninger vil jeg sige tak.

Hr. Søren Egge Rasmussen har bedt om ordet.

Det er jo interessant at gå tilbage og se, hvad der står i den her rapport fra 2018, hvor der bl.a. er en udtalelse fra Lejernes Landsorganisation, som finder særlig anledning til at udtale, at ejerlejlighedslovens forbud mod opdeling af ikkefredede bygninger opført den 1. juli 1966 eller tidligere i ejerlejligheder fastholdes for at sikre en blandet boligmasse og beboersammensætning i byerne, tilstrækkeligt med boliger i byerne, der kan betales af singler og folk med lavindkomster, lejeboliger i byerne, hvor beboerne har tryghed og indflydelse på deres egen bolig.

Jeg synes, der er god grund til at skrue lidt ned for liberalismen i det her lovforslag. Og jeg synes altså, at 6.000 udlejningsboliger, som der er en risiko for bliver til ejerlejligheder, er meget at miste, og jeg synes, der er god grund til at kigge dybere i det her, for billedet er helt sikkert forskelligt ud over landet. Men der må være en del steder, hvor det faktisk er en fordel, at de her udlejningsboliger fortsat er der. Kan ministeren ikke se det?

Så er det ministeren.

Først og fremmest vil jeg sige, at det lovforslag, der ligger her, er baseret på det, som udvalget var enige om. Og som jeg husker det, er det her lovforslag også det, som bl.a. LLO og KL har tilsluttet sig – to organisationer, som modsatte sig at fjerne de tre resterende opdelingsforbud, altså opdeling for bl.a. andelsboliger og småhuse med over to lejligheder. Så som jeg forstår det, er det med bl.a. LLO's billigelse.

Men spørgsmålet om, hvorvidt det er for liberalt, vil jeg egentlig gerne udfordre – altså, jeg ved ikke, om det er mere liberalt at bo i en beboelsesejendom, hvor der er en ejer af ejendommen, som tjener penge på ens beboelse, har en forrentning, end det er selv at eje sin bolig og så selv have den eventuelle gevinst, som der kan være ved at bo i en lejlighed. Altså, jeg kan ikke se, hvorfor den ene ting er mere liberal end den anden. Er det mere liberalt at eje sin lejlighed, end det er at bo hos en, der ejer et stort hus med lejligheder i? Det kan jeg ikke se.

Hr. Søren Egge Rasmussen.

Jamen altså, Enhedslisten er med på at ophæve kontanthjælpsloftet og den lave integrationsydelse og andre fattigdomsskabende ydelser, sådan at flere mennesker kunne have et, hvad skal man sige, friere valg i deres liv. Men det er jo bare ikke der, vi er. Vi står jo over for den situation, at der er en del ret fattige mennesker i Danmark. Og nogle har også bare været uheldige. Der er f.eks. folk, der bliver skilt og lige pludselig har en gammel husgæld, og som ikke bare kan gå ud og købe noget nyt, men sådan set er nødt til at finde noget, de kan leje.

Så jeg synes, konklusionerne kommer for hurtigt i forhold til at forsvare det her lovforslag. Og jeg ser virkelig frem til, at vi får kigget lidt dybere i det og får kigget på, om ikke man kan lave noget, der er bedre end at nedlægge så mange udlejningsboliger, som der er lagt op til.

Ministeren.

Ja, vi er jo fuldstændig enige om, at hvis det er sådan, at man ikke har en bolig og ikke kan finde en bolig, så er det kommunens opgave at sørge for, at man bliver anvist en bolig. Og det er jo netop derfor, vi også er enige om, at der er en stor styrke i at have en stærk almen boligsektor.

Men hvis man ser ud over landet og ser på, hvad det eksempelvis koster at købe en lejlighed eller et lille hus i Vestsjælland, hvor jeg kommer fra, eller på Lolland, Falster eller andre steder i landet, så er det jo tit billigere samlet set. Så er det selvfølgelig rigtigt nok, at hvis man f.eks. er på kontanthjælp, kan man ikke gå ned i banken og låne til det, men hvis man har selv et lavt betalt job, vil man kunne gå ned i banken og låne til meget billige penge, sammenlignet med hvad nogle udlejere vil tage i husleje, hvis de lejer boliger ud til de samme mennesker. Og der tror jeg også, at Enhedslisten vil være enig med mig i, at så er det bedre, at folk selv får den besparelse, end at vedkommende, der ejer huset, får besparelsen.

Fru Mona Juul.

Tak for det, og tak til ministeren for præciseringen af, hvordan det tidligere har været. Det er jeg rigtig glad for. Det er bare ikke de meldinger, jeg har fået i forhold til andelsboliger andre steder end i de større byer. Så lad os dykke ned i det i udvalgsarbejdet og se, om der er nogen, vi kommer til at stå og gøre noget forkert ved, fordi vi simpelt hen ikke får sikret, at de tomme boliger, som de skal hæfte for solidarisk, ikke bliver en udfordring. Men jeg har respekt for den liberalisering, der er i lovforslaget, og som jeg jo er lidt mere glad for, end hr. Søren Egge Rasmussen er.

Ministeren.

Ja, det er en konservativ, der roser det liberale. Sådan kan det jo også ske nogle gange.

Men i forhold til andelsboligerne vil jeg sige, at det er klart, at der eksisterer en stor del af andelsboliger, som er bygget i 1990'erne, især i den daværende kvoteordning, og som ligger i mindre byer, typisk i rækkehusbyggerier. Deres situation kan man da godt diskutere, men de oplysninger, som jeg blev præsenteret for, dengang vi diskuterede det med den daværende erhvervsminister, var, at det først og fremmest ville være i de store byer, der ville være en stor tilskyndelse økonomisk til at omdanne sin andelsbolig til ejerbolig. Det giver selvfølgelig også mening. Hvis man tager til Lersø Park Allé på Østerbro, står der fire store højhuse med andelsboliger, hvor 100 m² koster 3 mio. kr. Det er jo klart, at hvis det blev lavet til en ejerlejlighed, ville prisen jo være højere end 3 mio. kr., så det er der selvfølgelig mange der gerne ville gøre.

Fru Mona Juul ønsker ikke ordet for sin anden korte bemærkning, så jeg siger tak til boligministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og derfor er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Boligudvalget. Hvis ikke nogen gør indsigelse mod dette, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.