L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 92 Bilag 1
Offentligt

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

Forebyggelseskontoret

Ida Albæk Knudsen

2019-270-0022

1344917

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

Forslag til lov om ændring af lov om pas til danske statsborgere m.v.

(Opretholdelse og styrkelse af indsats mod rekruttering til væbnede kon-

flikter i udlandet samt modernisering af regler om gæsteprotokoller)

1. Myndigheder og organisationer

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 21. november 2019 til den 19.

december 2019 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organi-

sationer mv.:

Advokatrådet, Advokatsamfundet, Amnesty International, Dansk Arbejds-

giverforening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk Socialrådgiverfore-

ning, Danske Advokater, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske Dom-

merforening, Det Kriminalpræventive Råd, Dommerfuldmægtigforeningen,

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, For-

eningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Politimestre i Danmark,

Foreningen af Statsadvokater, Færøernes Landsstyre, Grønlands Selvstyre

(Naalakkersuisut), HK Landsklubben, Danmarks Domstole, HK Landsklub-

ben for Politiet, HK/Danmark, HORESTA, Institut for Menneskerettighe-

der, IT-politisk Forening, Justitia, Kommunernes Landsforening KL, Kri-

minalpolitisk Forening (KRIM), Landsforeningen af Forsvarsadvokater,

Politidirektørforeningen, Politiets Efterretningstjeneste, Politiforbundet i

Danmark, Præsidenten for Vestre Landsret, Præsidenten for Østre Landsret,

Retspolitisk Forening, Rigsadvokaten, Rigsombudsmanden i Grønland,

Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Rådet for Digital Sikkerhed

og samtlige præsidenter for byretterne.

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Justitsministeriet har modtaget høringssvar fra:

Amnesty International, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv,

Datatilsynet, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere,

Færøernes Landsstyre, Institut for Menneskerettigheder, Politiforbun-

det i Danmark, Retspolitisk Forening, Sø- og Handelsretten, Vestre

Landsret, Østre Landsret

byretterne.

Justitsministeriets bemærkninger til høringssvarerne er angivet i kursiv.

2. Høringssvarene

Dansk Arbejdsgiverforening

oplyser, at forslaget falder uden for forenin-

gens virkefelt, og at foreningen under henvisning hertil ikke ønsker at af-

give bemærkninger.

Færøernes Landsstyre

noterer, at loven ifølge lovudkastets § 4 ikke skal

gælde direkte på Færøerne, men at loven ved senere kongelig anordning helt

eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne, såfremt de færøske

myndigheder anmoder herom. Færøernes Landsstyre har ikke andre be-

mærkninger til lovudkastet.

Vestre Landsret, Østre Landsret

byretterne

ønsker ikke at udtale sig

om lovudkastet.

Domstolsstyrelsen, Foreningen af Offentlige Anklagere, Politiforbun-

det

Sø- og Handelsretten

har ingen bemærkninger til lovudkastet.

2.1. Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser om inddragelse af pas

mv.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at der efter en nærmere angi-

ven periode foretages en evaluering med henblik på at vurdere, om der er

behov for at revidere de foreslåede regler.

Som det fremgår af pkt. 1 og pkt. 2.1.3 i lovforslagets almindelige bemærk-

ninger, har Justitsministeriet gennemført en evaluering af de gældende be-

stemmelser i pasloven om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af

pas og meddelelse af udrejseforbud, når der er grund til at antage, at den

pågældende har til hensigt i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan

indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed, andre staters sikkerhed

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

eller en væsentlig trussel mod den offentlige orden, som trådte i kraft den 1.

marts 2015. Evalueringen indeholder en beskrivelse af de sager, hvor be-

stemmelserne har været anvendt, og viser bestemmelsernes anvendelse i

praksis.

Evalueringen viser bl.a., at bestemmelserne har forhindret en række perso-

ner i at udrejse af Danmark, hvor dette kunne indebære en fare for statens

sikkerhed mv., og at bestemmelserne overordnet har virket efter hensigten.

Bestemmelserne må anses for et nyttigt redskab til at hindre danske stats-

borgere i at udrejse eller vidererejse for at deltage i væbnede konflikter, der

kan blusse op lokalt eller regionalt, og som kan indebære risiko for bl.a.

Danmarks sikkerhed. Det er Justitsministeriets vurdering, at der fortsat er

og vedvarende vil være behov for, at der kan træffes afgørelse om inddra-

gelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og meddelelse af udrejsefor-

bud. En opretholdelse af bestemmelserne vil desuden sikre, at lovgivningen

er på forkant med eventuelle fremtidige konflikter, som danske statsborgere

i fremtiden vil kunne antages at ville deltage i.

Lovforslaget ændrer ikke på bestemmelsernes anvendelsesområde udover

at forlænge den tidsmæssige udstrækning, som afgørelserne maksimalt kan

meddeles for.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund ikke, at der er behov for yder-

ligere evaluering af bestemmelserne.

Amnesty International

anfører, at mistankekravet i paslovens § 2, stk. 1,

nr. 4, om inddragelse af pas mv. af hensyn til statens sikkerhed mv. bør

skærpes, da der lægges op til at forlænge perioden, som afgørelserne kan

træffes for.

Retspolitisk Forening

finder det betænkeligt, at forlænge perioden som af-

gørelser om inddragelse af pas mv. kan træffes for.

Institut for Menneskerettigheder

anbefaler, at det forudsættes i lovforsla-

gets bemærkninger, at en afgørelse som det klare udgangspunkt fastsættes

for en tidsmæssig udstrækning på op til 1 år, og at det alene er i helt særlig

tilfælde, at den tidsmæssige udstrækning af en afgørelse kan vare længere

end 1 år.

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Den foreslåede udvidelse af den tidsmæssige udstrækning af afgørelser truf-

fet efter § 2, stk. 1, nr. 4, fra maksimalt 1 år til maksimalt 3 år sker på bag-

grund af den gennemførte evaluering af de gældende bestemmelser.

Evalueringen viser bl.a., at der i flere sager træffes afgørelser om forlæn-

gelse én eller flere gange, og i flere tilfælde er afgørelserne om forlængelse

baseret på omstændigheder, som også forelå forud for den oprindelige af-

gørelse om inddragelse af pas eller nægtelse af udstedelse af pas og med-

delelse af udrejseforbud.

Det er Justitsministeriets vurdering, at der er grundlag for at forlænge den

tidsmæssige udstrækning, således at der i første omgang, hvis de konkrete

omstændigheder taler herfor, kan træffes afgørelse om inddragelse eller

nægtelse af udstedelse af pas med en længere tidsmæssig udstrækning, frem

for at en afgørelse forlænges flere gange på det samme grundlag.

Som det fremgår af pkt. 2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, til-

sigtes det ved udvidelsen at skabe en bedre mulighed for at differentiere mel-

lem de enkelte sager og deres forskellige karakter, hvorved alvoren af de

konkrete forhold, som begrunder afgørelsen, bedre vil kunne afspejles i den

tidsmæssige udstrækning af afgørelsen.

Fristen i den enkelte sag skal fastsættes ud fra en konkret vurdering af, hvor

tungtvejende og alvorlige de foreliggende oplysninger må anses for at være,

og hvor lang en periode, der må anses for nødvendig for, at den pågælden-

des ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter, hvor dette kan in-

debære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil kunne ændres.

Der lægges herved vægt på, at der efter omstændighederne kan være tale

om så tungtvejende forhold, f.eks. fordi personen er radikaliseret i en så ud-

præget grad, at det allerede på baggrund af de foreliggende omstændighe-

der på tidspunktet for den oprindelige afgørelse må anses for tvivlsomt, at

den pågældendes ønske om og vilje til i udlandet at deltage i aktiviteter,

hvor dette kan indebære eller forøge en fare for bl.a. statens sikkerhed, vil

kunne ændres på mindre end f.eks. 2 eller 3 år.

Det er Justitsministeriets vurdering, at det ofte ikke vil være tilstrækkeligt,

alene at inddrage et pas eller nægte at udstede et pas alene for en 1-årig pe-

riode. Dette understøttes af gennemgangen i evalueringsrapporten af de en-

kelte sager, hvor flere af afgørelserne er forlænget en eller flere gange.

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Det bemærkes, at det følger af paslovens § 2, stk. 4, at spørgsmålet om op-

hævelse af politiets afgørelser efter lovens § 2, stk. 1, kan kræves forelagt

retten af den, hvis pas er inddraget, eller hvem pas er nægtet. Politiet skal i

så fald uden unødigt ophold indbringe begæringen for retten, der ved ken-

delse snarest muligt afgør, om politiets bestemmelser skal opretholdes eller

ophæves.

Desuden skal politiet enten af egen drift eller ved afgørelser truffet efter §

2, stk. 1, nr. 4, efter anmodning fra den, hvis pas er inddraget, eller hvem

pas er nægtet, genoptage en sag efter de almindelige forvaltningsretlige

regler, hvis faktiske forhold af betydning for sagen ændrer sig væsentligt

under virkningsperioden.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund ikke, at der er behov for at ju-

stere bestemmelserne.

Institut for Menneskerettigheder

Retspolitisk Forening

har endvidere

henvist til deres tidligere høringssvar afgivet i forbindelse med høringen af

lovudkastet forud for vedtagelsen af lov nr. 176 af 24. februar 2015 om æn-

dring af lov om pas til danske statsborgere m.v., udlændingeloven og rets-

plejeloven (Styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlan-

det m.v.). Institut for Menneskerettigheder og Retspolitisk Forening anførte

i den forbindelse bl.a., at anvendelsesområdet i det daværende lovudkast

ikke var angivet med den fornødne klarhed, og at dette – navnlig sammen-

holdt med lovudkastets mistankekrav – var retssikkerhedsmæssigt betænke-

ligt.

Justitsministeriet har som nævnt gennemført en evaluering af de gældende

bestemmelser i pasloven, som blev indført i 2015, der viser bestemmelser-

nes anvendelse i praksis.

Det er Justitsministeriets opfattelse, at den gennemførte evaluering viser, at

bestemmelserne overordnet har været anvendt som tilsigtet af lovgiver i for-

bindelse med vedtagelsen af de gældende bestemmelser i pasloven. Det er

endvidere Rigspolitiets og PET’s overordnede opfattelse, at bestemmelserne

i de sager, hvor de har været anvendt, har haft den ønskede effekt, således

at de pågældende personer som udgangspunkt er blevet i Danmark.

Justitsministeriet vurderer på den baggrund ikke, at der er behov for at ju-

stere eller præcisere bestemmelserne.

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

2.2. Bemærkninger til lovforslagets bemyndigelsesbestemmelser til

fastsættelse af regler om registreringsforpligtelse i gæsteprotokoller

Dansk Erhverv

finder det positivt, at bestemmelserne om registreringsfor-

pligtelsen moderniseres og så vidt muligt bringes i overensstemmelse med

de tilsvarende regler i udlændingeloven. Dansk Erhverv opfordrer til, at der

ved udstedelse af de nærmere regler tages højde for virksomhedernes for-

retningsgange, og at markedet og dets repræsentanter inddrages i arbejdet.

Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af de nærmere regler,

der skal fastsættes i pasbekendtgørelsen i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse, inddrage branchen.

Datatilsynet

opfordrer til, at specifikke krav for modtagernes håndtering af

oplysningerne præciseres i den forventede ændring af pasbekendtgørelsen,

herunder vedrørende sikkerhed, videregivelse af oplysningerne og adgang

til oplysningerne inden for den pågældende virksomhed.

Justitsministeriet vil i forbindelse med udarbejdelsen af de nærmere regler,

der skal fastsættes i pasbekendtgørelsen i medfør af den foreslåede bemyn-

digelsesbestemmelse, fastsætte regler for håndteringen af oplysningerne.

Amnesty International, Retspolitisk Forening

Dansk Erhverv

opfor-

drer til, at det uddybes, hvilke logiformer, der i medfør af bemyndigelses-

bestemmelsen på sigt vil kunne udstedes nærmere regler for.

Den foreslåede bestemmelse i paslovens § 3 er affattet med inspiration fra

den lignende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 42, og det

tilstræbes at indrette de nærmere regler, så de i videst muligt omfang har-

monerer med de tilsvarende regler for registrering af oplysninger om uden-

landske statsborgere, der er pålagt logigivere efter udlændingebekendtgø-

relsens § 36, som er udstedt med hjemmel i udlændingelovens § 42.

Som det fremgår af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i pas-

lovens § 3, forudsættes bemyndigelsesbestemmelsen i første omgang an-

vendt til at udstede nærmere regler om registreringspligt for de, som i dag

er omfattet af den gældende bestemmelse i paslovens § 3, dvs. hoteller, pen-

sionater, herberger, vandrehjem og lign. Ordlyden af den foreslåede § 3,

stk. 1, er til dels sammenfaldende med udlændingelovens § 42, stk. 1, der

omfatter ”den, der mod eller uden vederlag yder logi til eller stiller lejr-

plads til rådighed for udlænding”.

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

Bestemmelsen er søgt fremtidssikret ved, at formuleringen af bemyndigel-

sesbestemmelsen rummer mulighed for, at der kan fastsætte nærmere reg-

ler om registreringspligt for andre logiformer end hoteller, pensionater,

herberger, vandrehjem og lign., som paslovens § 3 omfatter i dag, hvis der

på sigt vurderes at være behov herfor. Det fremgår dog af bemærkningerne,

at det forudsættes, at den ydede logi har en vis organiseret og vedvarende

karakter. Som eksempler herpå kan nævnes udlejning gennem Airbnb, ud-

lejning af private sommerhuse el.lign.

Efter ordlyden af bestemmelsen omfattes også logi, der ydes uden vederlag.

Det omfatter f.eks. herberger og vandrehjem, der udbyder logi uden veder-

lag. Privatpersoners besøg på bopælen af overnattende familie, venner

el.lign. kan derimod under normale omstændigheder ikke siges at have en

vis organiseret og vedvarende karakter, og det forudsættes således, at der

ikke i medfør af bestemmelsen vil kunne fastsættes regler om registrerings-

forpligtelse for disse.

Justitsministeriet har på den baggrund ikke foretaget en yderligere afgræns-

ning af, hvilke logiformer der kan omfattes af bestemmelsen.

Retspolitisk Forening

opfordrer til, at der bør indføres en kortere slettefrist

af oplysninger på eksempelvis 24 timer for oplysninger, der ikke giver rele-

vante udslag i politiets øvrige registre.

Som det fremgår af pkt. 2.3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, er

oplysningerne i gæsteprotokoller et vigtigt efterforskningsredskab for poli-

tiet i forbindelse med politiets arbejde med opklaring af kriminalitet, da op-

lysningerne kan være med til at fastlægge en persons opholdssted eller fær-

den. Der kan dels være tale om efterforskninger af akut eller hastende ka-

rakter, hvor en persons mulige opholdssted eller færden søges fastlagt med

henblik på at pågribe den pågældende eller standse en igangværende eller

nært forestående forbrydelse, men der kan også være tale om efterforskning

af en længere karakter, hvor mistanken f.eks. ikke har samlet sig om en be-

stemt mistænkt, men hvor oplysningerne indhentes med henblik på at

indsnævre den personkreds, som vil kunne være relevant for efterforsknin-

gen. En meget kort slettefrist vil i den forbindelse kunne vanskeliggøre po-

litiets arbejde betydeligt eller endda forspilde formålet med registreringen.

De nærmere regler om opbevaringstid, slettefrister og håndtering af oplys-

ningerne vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau med hjemmel i den fo-

L 92 - 2019-20 - Bilag 1: Høringsoversigt og høringssvar, fra justitsministeren

reslåede bestemmelse til paslovens § 3. Hensynet til politiets efterforskning

og hensynet til en sikker og forsvarlig håndtering af borgernes oplysninger

vil indgå ved den nærmere fastsættelse af reglerne.

III. Lovforslaget i forhold til lovudkastet

Efter Justitsministeriets opfattelse giver de modtagne høringssvar ikke an-

ledning til at foretage ændringer af indholdsmæssig betydning.

Der er i det fremsatte lovforslag således alene foretaget visse ændringer af

sproglig, lovteknisk og redaktionel karakter i forhold til det udkast, som har

været sendt i høring. Der er endvidere foretaget enkelte mindre præciserin-

ger i bemærkningerne i lovudkastet.