L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 Bilag 7, L 91 A Bilag 7, L 91 B Bilag 7, L 91 C Bilag 7
Offentligt

20. januar 2020

J.nr. 2019-4008

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 91 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven,

dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-

nedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og

nedsættelse af bundskatten).

Hermed sendes ændringsforslag, som jeg ønsker at stille til 2. behandlingen af oven-

nævnte lovforslag.

Morten Bødskov

/ Søren Schou

L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Ændringsforslag

til

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven, dødsboskattelo-

ven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedsla-

get, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi

og nedsættelse af bundskatten) (L 91)

Ændringsforslag om deling af forslaget

Lovforslaget deles i tre lovforslag med følgende titler og indhold:

»Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven og

dødsboskatteloven (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget)« omfattende

§§ 1 og 2 og § 5, stk. 1-3.

»Forslag til lov om ændring af ligningsloven (Beskatning af fri bil ved

genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi)« omfattende § 3 og § 5,

stk. 1, 4, 6 og 7.

»Forslag til lov om ændring af personskatteloven (Nedsættelse af bund-

skatten)« omfattende § 4 og § 5, stk. 1 og 5.

[Forslag om deling af lovforslaget]

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 1

Nr. 2

affattes således:

»2. I

§ 17, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »22, 44 og 47« til: »22 og 44«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens §

17 A ved lov nr. 1576 af 27. december 2019]

Efter nr. 4 indsættes som nyt nummer:

»01. I

§ 44, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »stk. 3-6« til: »stk. 3-5«.«

[Konsekvensændring som følge af ophævelsen af aktieavancebeskatningslovens §

44, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5]

Side 2 af 6

L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til § 5

Efter stk. 3 indsættes som nyt stykke:

”Stk. 4.

§ 1 gælder dog ikke for aktier, der afstås ved en opløsning af selskabet i

kalenderåret 2020, hvis der for så vidt angår selskabet senest den 4. december

2019 er indgivet anmodning til told- og skatteforvaltningen om skattekvittance el-

ler en erklæring om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet, jf.

selskabslovens § 216, stk. 2, eller der senest på samme tidspunkt er indgivet an-

meldelse til Erhvervsstyrelsen af en beslutning om likvidation, jf. selskabslovens §

220, stk. 1.”

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 5-8.

[Bevarelse af hovedaktionærnedslaget i forbindelse med en opløsning af et sel-

skab, der er påbegyndt senest den 4. december 2019]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det foreslås at dele lovforslaget i tre separate lovforslag. Det ene lovforslag (A)

vedrører ophævelse af hovedaktionærnedslaget. Det andet lovforslag (B) vedrører

beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi. Det

tredje lovforslag (C) vedrører nedsættelse af bundskatten.

Til nr. 2

Ved § 1, nr. 2, i lovforslaget er det foreslået at foretage en konsekvensændring i

aktieavancebeskatningslovens § 17 A, stk. 5, 1. pkt., som følge af den foreslåede

ophævelse af hovedaktionærnedslaget, jf. lovforslagets § 1, nr. 7.

Med lov nr. 1576 af 27. december 2019 er aktieavancebeskatningslovens § 17 A

ophævet. Den foreslåede konsekvensændring af § 17 A i lovforslagets § 1, nr. 2, er

dermed overflødig, og henvisningen til § 17 A foreslås derfor at udgå i den ved

ændringsforslaget foreslåede affattelse af lovforslagets § 1, nr. 2.

Side 3 af 6

L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

Til nr. 3

Ved § 1, nr. 5, i lovforslaget er det foreslået at ophæve aktieavancebeskatningslo-

vens § 44, stk. 3, da bestemmelsen har mistet sin betydning. Herved bliver stk. 4-6

i aktieavancebeskatningslovens § 44 til stk. 3-5.

I aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., henvises til stk. 3-6.

Som følge af den ved lovforslagets § 1, nr. 5, foreslåede ophævelse af aktieavance-

beskatningslovens § 44, stk. 3, foreslås en konsekvensændring, så henvisningen i

aktieavancebeskatningslovens § 44, stk. 1, 1. pkt., bliver til stk. 3-5.

Til nr. 4

Ved § 5, stk. 1, i lovforslaget er det foreslået, at loven træder i kraft den 1. februar

2020.

Ved § 5, stk. 2, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 1-3 og 5 og § 2 skal have

virkning for aktieafståelser, der finder sted den 1. februar 2020 eller senere.

Ved § 5, stk. 3, i lovforslaget er det foreslået, at § 1, nr. 4, skal have virkning for

indtræden af skattepligt efter aktieavancebeskatningslovens § 38, den 1. februar

2020 eller senere.

De angivne virkningstidspunkter indebærer, at der ikke kan opnås hovedaktionær-

nedslag ved afståelse af aktier den 1. februar 2020 eller senere. Der kan tilsvarende

heller ikke opnås hovedaktionærnedslag ved opgørelse af en evt. exitbeskatning

ved fraflytning den 1. februar 2020 eller senere. Ved afståelse eller fraflytning in-

den den 1. februar 2020 er der adgang til hovedaktionærnedslag i henhold til gæl-

dende regler.

En afståelse af aktierne i et selskab kan ske derved, at selskabet opløses, så akti-

erne ikke længere eksisterer. Aktierne anses for afstået på tidspunktet for den en-

delige opløsning af selskabet.

I forbindelse med likvidationen af et selskab anmoder aktionæren eller likvidator

normalt om en udtalelse fra Skatteforvaltningen om, at der på det foreliggende

grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet

–

en såkaldt

skattekvittance. En opløsning af selskabet kan også ske mere formløst uden afhol-

delse af generalforsamling, hvor der efter reglerne i selskabslovens § 216 kan an-

modes om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte-

og afgiftskrav vedrørende selskabet.

For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid ca. 8 måneder i sager om

anmodning om skattekvittance og ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om beta-

lingserklæring efter selskabslovens § 216.

Side 4 af 6

L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

En beslutning om, at et selskab træder i likvidation, skal anmeldes til Erhvervssty-

relsen efter selskabslovens § 220. Selskabet kan herefter tidligst opløses efter en

proklamafrist på 3 måneder, jf. selskabslovens § 221.

Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget blev kendt, er taget kon-

krete skridt til at opløse selskabet ved henvendelse til myndighederne, men hvor

opløsningen først kan finde sted efter den 1. februar 2020 som følge af sagsbe-

handlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi opløsningen skal afvente udlø-

bet af den lovbestemte proklamafrist.

På denne baggrund foreslås det at indsætte et nyt § 5, stk. 4, i lovforslaget, hvoref-

ter hovedaktionærnedslaget bevares, hvis der senest den 4. december 2019, hvor et

udkast til lovforslaget blev sendt i høring, er taget skridt til at opløse selskabet i

form af en henvendelse til Skatteforvaltningen eller til Erhvervsstyrelsen, og den

endelige opløsning af selskabet finder sted inden udløbet af 2020.

Efter forslaget er det en betingelse for at bevare hovedaktionærnedslaget, at der for

så vidt angår selskabet, som aktierne vedrører, senest den 4. december 2019 er ind-

givet anmodning til Skatteforvaltningen om en erklæring om, at der på det forelig-

gende grundlag ikke vil blive rejst krav om indkomstskat mod selskabet (en så-

kaldt skattekvittance), at der senest på samme tidspunkt er indgivet anmodning til

Skatteforvaltningen om, at der ikke foreligger skatte- og afgiftskrav mod selskabet,

jf. selskabslovens § 216, stk. 2, eller der senest på samme tidspunkt er indgivet an-

meldelse til Erhvervsstyrelsen af en beslutning likvidation, jf. selskabslovens §

220, stk. 1.

En anmeldelse til Erhvervsstyrelsen om likvidation indebærer, at selskabets kredi-

torerne opfordres til at anmelde deres krav senest 3 måneder fra datoen for regi-

strering og offentliggørelse i Erhvervsstyrelsens it-system, jf. selskabslovens §

221. Selskabet kan først opløses, når 3-måneders fristen er udløbet.

Det vil ikke være afgørende, hvem der har rettet henvendelse til Skatteforvaltnin-

gen. Anmodningen kan være indgivet af likvidator, af aktionæren eller af andre,

der handler på selskabets vegne.

Hvis der er foretaget henvendelse til myndighederne efter den 4. december 2019,

og opløsningen af selskabet først finder sted den 1. februar 2020 eller senere, vil

der efter forslaget ikke være adgang til hovedaktionærnedslag, uanset om der på

anden måde måtte være taget skridt til en opløsning af selskabet, f.eks. ved hen-

vendelse til rådgiver eller ved afholdelse af en generalforsamling.

Med den foreslåede lempelse er der lagt vægt på, at det så vidt muligt skal være

objektivt konstaterbart, om betingelserne for at bevare hovedaktionærnedslaget er

opfyldt, ligesom der er henset til ønsket om at begrænse mulighederne for ham-

string, efter at lovforslaget er blevet kendt. Skatteforvaltningen vil kunne anmode

Side 5 af 6

L 91c - 2019-20 - Bilag 7: Ændringsforslag, fra skatteministeren

om dokumentation for rettidig henvendelse til myndighederne. Normalt vil hen-

vendelsen være sket elektronisk, men hvis henvendelsen er sket ved brev, må det

accepteres, at der kan være forløbet nogle dage efter den 4. december 2019, før

myndigheden har modtaget henvendelsen.

Der vurderes ikke at være nævneværdige implementeringskonsekvenser for Skat-

teforvaltningen ved at indføre den foreslåede lempelse i forbindelse med opløsning

af selskaber.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de pro-

venumæssige konsekvenser af den foreslåede lempelse i forbindelse med opløs-

ning af selskaber. Det skønnes dog, at lempelsen kun vil omfatte relativt få aktio-

nærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være beskeden og inden for ram-

merne af den generelle usikkerhed på det samlede provenuskøn.

Side 6 af 6