L 91b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad mindreprovenuet ville være ved forskellige ændringer af frister vedrørende hovedaktionærer, til skatteministeren

Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 , L 91 A , L 91 B , L 91 C
Offentligt

20. januar 2020

J.nr. 2019

–

4008

Til Folketinget

–

Skatteudvalget

Vedrørende L 91 - Forslag til lov om

ændring af aktieavancebeskatningsloven, døds-

boskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-

nedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi

og nedsættelse af bundskatten)

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 10. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-

ske fra Kathrine Olldag (RV).

Morten Bødskov

/ Lise Bo Nielsen

L 91b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad mindreprovenuet ville være ved forskellige ændringer af frister vedrørende hovedaktionærer, til skatteministeren

Spørgsmål

Hvad ville mindreprovenuet være ved: 1) en generel udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen

for ophævelsen af hovedaktionærnedslaget med 2 eller 4 måneder, 2) en tillægsbestem-

melse, der sikrer, at likvidation, der påbegyndes før lovens ikrafttrædelse

–

og hvor der er

krav om hovedaktionærnedslag

–

sikres et sådant nedslag, selv hvis likvidationen først af-

sluttes efter ikrafttrædelsesdatoen. Er der andre måder, hvorpå hovedaktionærernes mu-

lighed for at udføre likvidation med nedslag før lovens ikrafttrædelse kan styrkes?

Svar

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse indebærer, at ophævelsen af hovedaktionær-

nedslaget vil finde anvendelse i forhold til aktier, der afstås den 1. februar 2020 eller se-

nere.

Den foreslåede ikrafttrædelsesbestemmelse er valgt ud fra en kombination af forskellige

hensyn. Aftalen om ophævelse af hovedaktionærnedslaget indgår som et led i aftalen om

finansloven for 2020 og bør derfor have virkning så hurtigt som muligt. Samtidig er der

tale om ophævelse af en ordning, der har eksisteret siden 1993.

Som der er redegjort for i de almindelige bemærkninger til lovforslaget, er det forbundet

med betydelig usikkerhed at vurdere provenuvirkningen ved den foreslåede ophævelse af

hovedaktionærnedslaget. Der foreligger således ingen opgørelse over de latente fortjene-

ster på aktier, hvor der er adgang til hovedaktionærnedslag. Desuden er det vanskeligt at

vurdere, hvornår disse fortjenester vil blive realiseret og beskattet, idet der er adgang til at

videreføre hovedaktionærnedslaget ved generationsskifte.

Det er tidligere beregningsteknisk lagt til grund, at en udskydelse af ikrafttrædelsesdatoen

med 7 måneder vil reducere merprovenuet i 2020 med 150 mio. kr. efter tilbageløb og ad-

færd. På dette grundlag skønnes det med stor usikkerhed, at det vil reducere merprove-

nuet med ca. 45 mio.kr. generelt at udskyde ikrafttrædelsestidspunktet med 2 måneder,

mens en generel udskydelse med 4 måneder skønnes at reducere merprovenuet med ca.

85 mio. kr.

En afståelse af aktier kan også ske i forbindelse med en likvidation af selskabet, hvor sel-

skabet opløses, og hvor aktierne dermed ikke længere eksisterer. I forbindelse med likvi-

dation af et selskab anmoder aktionæren eller likvidator normalt om en udtalelse fra Skat-

teforvaltningen om, at der på det foreliggende grundlag ikke vil blive rejst krav om ind-

komstskat mod selskabet

–

en såkaldt skattekvittance. Herudover kan en opløsning af sel-

skabet ske mere formløst uden afholdelse af generalforsamling, hvor der efter reglerne i

selskabslovens § 216 kan anmodes om en erklæring fra Skatteforvaltningen om, at der

ikke foreligger skatte- og afgiftskrav vedrørende selskabet.

Udover indsendelse af anmodning om skattekvittance eller erklæring kan en likvidation af

selskabet også påbegyndes ved, at der foretages en anmeldelse til Erhvervsstyrelsen, og

selskabet kan herefter tidligst opløses efter en proklamafrist på 3 måneder, jf. selskabslo-

vens § 221.

Side 2 af 3

L 91b - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvad mindreprovenuet ville være ved forskellige ændringer af frister vedrørende hovedaktionærer, til skatteministeren

For tiden udgør Skatteforvaltningens sagsbehandlingstid ca. 8 måneder i sager om an-

modning om skattekvittance og ca. 3,5 måneder i sager om anmodning om betalingser-

klæring efter selskabslovens § 216.

Det kan således forekomme, at der, inden lovforslaget blev kendt, er taget konkrete skridt

til at opløse selskabet, men hvor opløsningen først kan finde sted efter den 1. februar

2020 som følge af sagsbehandlingstiden hos Skatteforvaltningen, eller fordi opløsningen

skal afvente udløbet af den lovbestemte proklamafrist.

Der foreligger ikke et grundlag, der muliggør en nærmere kvantificering af de prove-

numæssige konsekvenser, hvis lovforslaget ændres, så hovedaktionærnedslaget bevares i

forbindelse med likvidationer, der er påbegyndt, før lovforslaget blev kendt, men ikke en-

deligt afsluttet før ikrafttrædelsesdatoen. Det skønnes dog, at et sådant ændringsforslag

kun vil omfatte relativt få aktionærer, hvorfor provenuvirkningen vurderes at være beske-

den og inden for rammerne af den generelle usikkerhed på det samlede provenuskøn.

Da den foreslåede ikrafttrædelsesdato kan forekomme urimelig for de aktionærer, der al-

lerede inden, forslaget blev kendt, har handlet i tillid til de gældende regler ved via en hen-

vendelse til myndighederne at igangsætte en opløsning af selskabet, agter jeg at fremsætte

et ændringsforslag, der fritager disse aktionærer for ophævelsen af hovedaktionærnedsla-

get.

Side 3 af 3