Til lovforslag nr.
L 91 B
Folketinget 2019-20
Tillægsbetænkning afgivet af Skatteudvalget den 28. januar 2020
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om ændring af ligningsloven
(Beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi)
[af skatteministeren (Morten Bødskov)]
1. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af KF og
LA) indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Et
mindretal
i udvalget (KF og LA) indstiller lovforslaget
til
forkastelse
ved 3. behandling.
Nye Borgerlige, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflok-
kurin og Javnaðarflokkurin havde ved afgivelsen af tillægs-
betænkningen ikke medlemmer i udvalget og dermed ikke
adgang til at komme med indstillinger eller politiske be-
mærkninger i tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i tillægsbetænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Venstre og Det Konservative Folkeparti
Venstres og Det Konservative Folkepartis medlemmer af
udvalget noterer sig i forhold til skatteministerens svar på
spørgsmål 9 om beskatning af fri bil, at skatteministeren ik-
ke for nuværende vil tage initiativ til at skabe parallelitet
mellem afgiftsberegningsreglerne og beskatningen af fri bil
for leasingbiler og nye/brugte (import-)biler, der f.eks. er-
hverves af arbejdsgiveren og stilles til rådighed for medar-
bejderen.
V og KF er fortsat af den opfattelse, at der desværre er
mange eksempler på, at beskatningsgrundlaget for fri bil bli-
ver fastsat ud fra en kunstigt lav indkøbspris, som ofte er
fremkommet for at minimere bilregistreringsafgiften.
V og KF opfordrer skatteministeren til snarest at tilrette
henholdsvis bilregistreringsafgiftsloven og reglerne om be-
skatning af fri bil. En sådan regeltilpasning kunne f.eks. væ-
re at sikre, at registreringsafgiften henholdsvis beskatnings-
grundlaget tager udgangspunkt i en værdiansættelse af bilen
ud fra markedsprisen frem for konkrete ofte kunstigt lave
handelspriser, men V og KF har endnu ikke lagt sig fast på
en konkret model.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 20. december 2019 og var
til 1. behandling den 9. januar 2020. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget. Ud-
valget afgav betænkning den 24. januar 2020. Lovforslaget
var til 2. behandling den 28. januar 2020, hvorefter det blev
henvist til fornyet behandling i udvalget.
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har, efter lovforslaget blev henvist til fornyet
udvalgsbehandling, behandlet lovforslaget i 1 møde.
Bilag
Efter udvalgets afgivelse af betænkning er der omdelt 1
bilag på lovforslaget.
Birgitte Vind (S) Bjørn Brandenborg (S)
fmd.
Dorthe Hindborg (S) Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S)
Kasper Sand Kjær (S) Malte Larsen (S) Thomas Jensen (S) Troels Ravn (S) Kathrine Olldag (RV) Katrine Robsøe (RV)
Carl Valentin (SF) Theresa Berg Andersen (SF) Rune Lund (EL) Victoria Velasquez (EL) Susanne Zimmer (ALT)
AX024210