Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20, Skatteudvalget 2019-20
L 91 , L 91 A , L 91 B , L 91 C
Offentligt
2137685_0001.png
20. januar 2020
J.nr. 2019 - 4008
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 91 - Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven,
dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven (Ophævelse af hovedaktionær-
nedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og
nedsættelse af bundskatten).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 13. januar 2020.
Morten Bødskov
/ Søren Schou
L 91a - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om kommentar til henvendelse af 13/1-20 fra Business Danmark om forslag til tilpasninger af lovforslaget ved overgang til de nye regler, til skatteministeren
2137685_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes kommentere henvendelse af 13. januar 2020 fra Business Danmark om
forslag til tilpasninger af lovforslaget ved overgang til de nye regler, jf. L 91
bilag 4.
Svar
Business Danmark foreslår, at overgangsreglerne ændres, så leasingaftaler indgået før 1.
februar 2020 friholdes, eventuelt suppleret med en sidste frist på 1. indregistrering på fx
1. juli 2020.
Business Danmark anfører, at forslaget om genberegning af leasede firmabiler kan med-
føre en skatteforhøjelse på 60.000-70.000 kr. over tre år, såfremt en bil, der efter gæl-
dende regler har en beskattet værdi på 450.000 kr., med forslaget som følge af genbereg-
ningen får fastsat værdien til 700.000 kr.
Business Danmark foreslår, at beskatningsgrundlaget for fri bil fremadrettet tager ud-
gangspunkt i de anmeldte listepriser, og at beskatningsprocenten tilsvarende nedsættes, så
det passer med regeringens forventede provenu. Der henvises bl.a. til, at virksomheder og
leasingselskaber herved kan undgå genberegning, ligesom brugerne vil få mulighed for at
gennemskue den forventede beskatning.
Hertil bemærkes, at der med lovforslagets virkningstidspunkt er fastlagt en relativt klar og
entydig afgrænsning af, hvem forslaget omfatter. Særlige overgangsregler - fx baseret på
bestillingstidspunktet - vil således indebære øget behov for dokumentation, fortolkning
m.v. i flere år fremover, ligesom visse persongrupper, fx ansatte hovedaktionærer, vil have
mulighed for at planlægge leasing af biler til levering lang tid ud i fremtiden, jf. også min
besvarelse af L 91
spm. 5, hvortil jeg kan henvise.
Med hensyn til Business Danmarks beskatningseksempel bemærkes, at det vurderes kun
at være i få tilfælde, at genberegningen fører til en forhøjelse af beskatningsgrundlaget i
den angivne størrelsesorden. Det skønnes, at den gennemsnitlige værdiforhøjelse er ca.
27.000 kr., og at værdien kun i 5 pct. af tilfældene vil forhøjes med mere end 100.000 kr.
I forhold til det anførte om indførelse af et listeprissystem til brug for beskatning af fri bil
bemærkes, at der bør anvendes samme værdiansættelse ved beregning af registreringsaf-
gift og ved beskatning af fri bil. Indførelse af et særligt listeprissystem kun til brug for be-
skatning af fri bil vil medføre to parallelle systemer til værdifastsættelse, hvilket ikke er
hensigtsmæssigt
og ville i øvrigt kræve nærmere regulering af, hvordan listepriser fast-
sættes og anvendes.
Med lovforslaget vil en genberegnet værdi efter registreringsafgiftsreglerne også skulle an-
vendes ved beskatningen af fri bil. Den foreslåede beskatning af fri bil, der genberegnes,
afspejler dermed afgrænsningerne anvendt i registreringsafgiftsreglerne.
En mere grundlæggende omlægning af registreringsafgiftsreglerne og firmabilbeskatnin-
gen indgår ikke i aftalen om finansloven for 2020, men vil kunne indgå i de kommende
overvejelser om den fremtidige indretning af bilbeskatningen på baggrund af anbefalin-
gerne fra kommissionen for grøn omstilling af personbiler.
Side 2 af 2