Det sidste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af aktieavancebeskatningskatningsloven, dødsboskatteloven, ligningsloven og personskatteloven. (Ophævelse af hovedaktionærnedslaget, beskatning af fri bil ved genberegning af registreringsafgiftspligtig værdi og nedsættelse af bundskatten).

Af skatteministeren (Morten Bødskov).

(Fremsættelse 20.12.2019).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet.

Endnu en gang tak. Med finansloven for 2020 har regeringen, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet sat en ny retning for Danmark – en retning, hvor vi investerer i mennesker og den grønne omstilling.

Som vi lovede før valget, lader vi pengene følge med, når der kommer flere børn og ældre. Vi har lavet bedre aftaler med kommuner og regioner; vi sikrer midler til, at der kan ansættes flere sygeplejersker; vi vil sikre bedre forhold for vore børn i daginstitutioner og folkeskoler, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser. Og modsat den tidligere regering vil vi investere i uddannelse.

I Socialdemokratiet sætter vi velfærden først, men alle de gode initiativer kræver også finansiering – det siger sig selv. Lovforslaget her i dag skal derfor ses som en del af den samlede finansiering af finansloven for 2020. Konkret vedrører det den del, der relaterer sig til ophævelse af hovedaktionærnedslaget og stramning af beskatning på leasede firmabiler.

Hovedaktionærnedslaget muliggør, at hovedaktionærer, der har erhvervet sig aktier før 19. maj 1993 efter reglerne i aktieavancebeskatningsloven, kan opnå et særligt hovedaktionærnedslag i beskatning af avancen på op til 25 pct. ved salg af aktierne. Et maksimalt nedslag indebærer, at skatten af aktiegevinsten nedsættes fra 42 pct. til 31½ pct. Hovedaktionærnedslaget er reelt en overgangsordning, som skulle lempe for den forøgede beskatning af hovedaktionærer, der blev gennemført i 1993. På nuværende tidspunkt har der derfor været god tid til at indrette sig på de almindelige regler for beskatning af aktiegevinster.

Med ophævelsen af hovedaktionærnedslaget vil alle hovedaktionærer blive beskattet ens og på samme vis som andre personer, der ejer aktier. Det vil bidrage til at mindske forskellene i beskatningen af formueindkomst og vil samtidig medvirke til at gøre skattereglerne enklere og mere robuste.

Reglerne for beskatning af fri bil er indrettet med henblik på at beskatte arbejdsvederlag nogenlunde ens, uanset om vederlaget udbetales kontant eller gives i form af rådighed over bil til privat brug. Det er imidlertid et udbredt fænomen, at biler lejes og stilles til privat rådighed som fri bil med et beskatningsgrundlag, der er væsentlig lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel. I registreringsafgiften er der indført stramninger for leasede biler, som ikke er afspejlet i beskatningsgrundlaget for fri bil. Reglerne for beskatning af fri bil bør derfor tilpasses, så der ved beskatning af fri bil tages højde for den højere værdi, som en genberegnet afgiftspligtig værdi er udtryk for.

Socialdemokratiet støtter selvfølgelig forslaget.

Tak for det. Der er ikke nogen korte bemærkninger, og derfor kan vi gå videre i ordførerrækken til fru Louise Schack Elholm, Venstre.

Tak for ordet. Her behandler vi jo en del af udmøntningen af finanslovsaftalen, som regeringen har indgået sammen med Radikale Venstre, Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti og Alternativet. Den består jo af tre dele, som den tidligere ordfører også sagde. Den første del handler om, at hovedaktionærnedslaget fjernes fra den 1. februar 2020. Den anden del er det her med, at genberegningsprincippet også gennemføres for leasede biler på firmabilordningen. Og den tredje er nedsættelse af bundskatten på grund af stigninger i kommuneskatten.

Lad os starte med den første del: hovedaktionærnedslaget, der fjernes. Det er jo en ret, som man gav tilbage i 1993, og nu fjerner man den fra den 1. februar 2020. Der er mange, der er bekymret for, om det her er med tilbagevirkende kraft. Det er jo det, der sådan er lidt spidsfindigt, for det er det ikke formelt set. Det er jo først fra den 1. februar, men det, at man skal gøre brug af den her ordning med hovedaktionærnedslaget, tager 3 måneder. Det vil sige, at man ikke kan nå at gøre brug af de regler, der er, inden de bliver vedtaget, og dermed er det i realiteten med tilbagevirkende kraft. Det må jeg sige: Det synes jeg er rigtig dårlig lovgivningsskik. Det er jo næsten af eksproprierende karakter, at man ikke giver folk mulighed for at agere på de regler, der er, før man har vedtaget nogle andre.

Derfor synes jeg, man kraftigt burde overveje trods alt at give folk mulighed for at nå at agere på det og gøre brug af de regler, der var, inden man sætter det i kraft. For ellers må hele essensen af det her være at tage nogle penge, folk ikke havde regnet med man tog, og ikke give dem mulighed for at agere på det. Så er det i princippet med tilbagevirkende kraft, og det synes jeg er meget betænkeligt. Så jeg må sige, at én ting er, at regeringen gerne vil hæve skatterne. Det er ikke overraskende, men at man ligefrem gør det, så folk ikke har mulighed for at agere på det, synes jeg er meget problematisk.

Så er der det her med genberegningsprincippet for leasede biler på firmabilordningen. Det var jo sådan, at vi lavede en opstramning, dengang vi var i regering, for leasede biler i det hele taget. Der gik nogle historier om, at det måske ikke var de helt sandfærdige priser, der var på de her leasede biler, når man skulle beregne registreringsafgiften, og derfor var det skatteborgerne, der betalte en del af prisen for, at det var en lav leasingydelse. Det gjorde, at vi gennemførte det her genberegningsprincip efter 4 måneder. Det synes jeg var en rigtig god løsning, fordi det sådan set bare er et spørgsmål om, at det er det rigtige, man beskatter ud fra, og ikke en eller anden kunstig værdi.

Der er så åbenbart gået noget galt, så man ikke i samme ombæring har fået klaret det for både private biler og for firmabiler. Grundlæggende mener vi jo, det skal være de samme regler, der gælder, og vi mener egentlig, at den aftale, vi indgik dengang, også burde have omfattet firmabiler. Derfor er vi egentlig imødekommende over for det her. Vi ser dog godt branchens bekymringer og lytter også til dem og vil selvfølgelig følge det tæt. Jeg er også opmærksom på, at der måske er nogle, der er kommet i klemme på grund af det, fordi de har tegnet en kontrakt og vilkårene så lige pludselig ændrer sig, og så sidder de fast. Det er noget af det, jeg gerne vil have belyst i udvalgsarbejdet, men den del er vi bekymrede for.

Så er der den tredje del af lovforslaget: det her med nedsættelse af bundskatten som følge af stigningen i kommuneskatterne. Der må jeg sige, at der er jeg trods alt glad for, at regeringen følger, hvad vi tidligere har gjort på det her område, nemlig at når kommunerne hæver skatten, sænker man til gengæld bundskatten. Det var dengang en del af det skattestop, vi havde. Regeringen følger ikke skattestoppet generelt, fordi man jo hæver skatterne mange steder, men lige det her med at sænke bundskatten synes jeg i hvert fald er en fornuftig ting. Så det kan vi godt bakke op om.

Som I kan høre, er vi for to dele af lovforslaget og imod en del. Derfor vil vi gerne bede om, at lovforslaget bliver delt op, sådan at vi kan få lov til at stemme for de ting, som vi synes er fornuftige, og som vi kan se os selv i. Det er jo et bunkebryllup, og man kan ikke sige, at der er den helt store sammenhæng mellem hovedaktionærnedslag og firmabiler. Det er to ret forskellige ting. Så vi vil gerne bede om, at lovforslaget bliver delt op, så vi har mulighed for at stemme for den del, som vi er for, og imod den del, som vi er imod.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så skal vi sige velkommen til hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Som nævnt indeholder lovforslaget flere forskellige elementer, og jeg vil starte med det, der handler om at fjerne det her hovedaktionærnedslag, som er et nedslag i den skattepligtige fortjeneste, og som er en ordning, der blev lavet i 1993, så vi må jo sige, at den har været der i nogle år. Det er en ordning, som betød, at man kunne få nedslag i fortjeneste op til 25 pct., altså ikke sådan, at man automatisk fik 25 pct., men at det var op til 25 pct. Argumentet i lovforslaget er, at der ikke var nogen udløbsdato på det, og det er sådan set rigtigt nok, men omvendt må man jo også sige, at efterhånden som folk bliver ældre, så vil det på et eller andet tidspunkt dø ud, går jeg ud fra.

Jeg kan egentlig godt forstå, at man politisk siger, at på et eller andet tidspunkt skal det her vel stoppe. Det synes jeg sådan set er en reel politisk prioritering; jeg har bare en enkelt anke over for det, og det er det her med, som Venstre også var inde på, at det virker med tilbagevirkende kraft. Men min vinkel er lidt en anden, for den har mere fokus på, at de familieejede virksomheder, som har generationsskiftet, sådan set bliver ramt af det. For der har man måske helt tilbage i 2001 haft en tømrervirksomhed, som man i god tro har generationsskiftet videre til sin søn, som jo så efter de gældende regler helt reelt har kunnet udskyde den beskatning, som der har været af virksomheden, i nogle år. Der kommer man så nu og trækker tæppet væk. Mange år efter at folk har handlet i god tro, kommer man og siger: Det mister I så, og det må I så bare betale. Det synes jeg faktisk ikke er god lovgivning, og det er ikke fair over for dem, som faktisk har generationsskiftet i god tro måske 5 eller 10 år tilbage.

Jeg må sige, at jeg ikke har så stor tro på det, for jeg ved godt, at pengene er brugt i finansloven, men jeg håber trods det meget, at de partier, der er bag finansloven – og vi indgår i hvert fald også meget gerne i drøftelserne – måske kunne overveje at rette den justering til, så de folk, der faktisk har handlet i god tro og har lavet et generationsskifte måske 5, 10 eller 15 år tilbage, kunne undgå at blive ramt af den her stigning og altså miste det nedslag, som de retmæssigt har haft og har handlet i god tro ud fra igennem mange år. Jeg synes, det ville være fair over for de mennesker, som faktisk har lavet generationsskiftet.

Det generationsskiftefradrag, man havde på det tidspunkt, er låst fast i kroner og øre, så det stiger jo ikke over tid. Så jeg synes jo, at det ville være rimeligt nok. Hvis der er generationsskiftet og man er en søn eller sådan noget og de næste 10 år vil blive ved med at få et større og større fradrag, vil det ikke være rimeligt, men det er jo ikke det, der er tale om. Det er jo låst fast i kroner og øre i 2001 eller 2005, eller hvornår det nu var, man generationsskiftede. Jeg vil hvert fald opfordre til, at man i udvalgsbehandlingen prøver at overveje, om man ikke synes, at det ville være fair, at folk kunne regne med de regler, der var på det tidspunkt, de generationsskiftede.

Så er der den anden del af lovforslaget om stramning af leasing af firmabiler. Det er en ordning, vi i Dansk Folkeparti selv har haft meget fokus på, og vi synes jo, at det mest af alt ligner et hul, som jeg tror vi herinde bare må erkende vi har glemt at få lukket, da vi sidste gang strammede leasingreglerne. Så vi synes da, at det er godt, at man nu får strammet op på det. Jeg bemærkede også, at man i høringssvarene foreslår en lidt anden model, som man i hvert fald kunne overveje, og som ville gøre det mere simpelt: Kunne man ikke lave firmabilbeskatningen ud fra, hvad listepriserne er? Listepriserne er jo typisk højere end det, som man handler bilen til, og så kunne man justere satsen lidt ned, så det gik lige op provenumæssigt.

Men det var mest bare for at spørge, om man godt kunne løse det samme problem og få det samme provenu, også når det gælder provenuet i statskassen. Det var egentlig mest for at se, om man kunne gøre det simplere. For det er klart, at det selvfølgelig giver lidt udfordringer rent administrativt, at man køber en bil, og 4 måneder efter skal man så genberegne, og så kan der være noget beskatning, der stiger, og noget, der skal tilbagebetales af virksomheden osv. Jeg er sådan set enig i, at vi skal have lukket hullet. Det var egentlig mest bare en overvejelse, som jeg gerne vil appellere til vi får kigget på i udvalgsbehandlingen – altså om det, der blev foreslået i høringssvarene, kunne være en løsning, man kunne vælge og så stadigvæk ramme det samme provenu. For jeg er med på, at hvis man ændrer på provenuet, så bliver det naturligvis et nej fra finanslovspartiernes side, for pengene er jo brugt. Men kunne vi finde en anden model, som måske løser det samme problem, og som var lettere at administrere, så synes jeg da i hvert fald, at det var værd at få kigget på i udvalgsbehandlingen.

Så er der den sidste del om sænkelse af bundskatten, som jo er en øvelse, der er blevet gentaget mange år, og som går ud på, at når kommunerne sætter skatten op forskellige steder i deres budgetforlig, sænker man så bundskatten generelt over hele landet for at kompensere for det. Det synes vi har været en god øvelse alle de andre gange, og det synes vi også den her gang, men jeg synes, det er lidt sjovt at kigge tilbage, for i forbindelse med L 238 i 2018 stillede Socialdemokraterne med støtte fra venstrefløjen faktisk et ændringsforslag, som gik ud på, at den kompensation på 0,03 pct. skulle ud. For det var jo velfærd eller skattelettelser, og det var helt urimeligt, at man brugte pengene på det her. Så man skulle ikke sænke bundskatten med 0,03 pct., for det var helt urimeligt at gøre det for at kompensere de folk, der faktisk var blevet sat op i kommuneskat.

Men nu foreslår man så præcis det samme. Nu er det en rigtig god løsning at kompensere dem. Det synes jeg måske giver lidt forvirring i linjen. Jeg synes, det er en god model, men dengang talte man aktivt imod den, fordi det enten var velfærd eller skattelettelser. Nu er det så ikke velfærd eller skattelettelser; nu er det kun rimeligt, at man har den her kompensationsmodel. Jeg synes også, at det er en god model, men jeg mangler måske lidt en rød tråd i det, man har gået og sagt de sidste par gange, vi har stemt om præcis de samme metoder. Nu er man så for, og det er vi også i Dansk Folkeparti. Det var det.

Tak til hr. Dennis Flydtkjær. Der er ingen korte bemærkninger. Jeg ser ikke umiddelbart nogen fra Det Radikale Venstre. Så vil jeg gerne sige velkommen til SF's ordfører, hr. Carl Valentin. Værsgo.

Tak for det. I SF prioriterer vi vores velfærd, vores uddannelser, børn, sundhed og psykiatri – bare for at nævne nogle eksempler. Vores fælles institutioner, som vi stoler på, for vores børn og unge og syge og ældre har været presset de seneste år. I arbejdet med finansloven 2020 har partierne bag gjort en stor indsats for at prioritere velfærden. En måde, hvorpå det kan gøres, er ved at ophæve hovedaktionærnedslaget og stramme beskatningen af leasede firmabiler. Det betyder bl.a., at alle hovedaktionærer fremover bliver beskattet på samme måde som andre personer, der ejer aktier. Ud over at skabe enkle skatteregler er det et skridt i retning af at ligestille beskatningen af formueindkomst. Derudover vil vi med lovforslaget sænke bundskatten med 0,03 pct. som kompensation for, at kommuneskatten samlet set stiger i 2020.

SF støtter lovforslaget, og så skulle jeg hilse fra Alternativet og sige, at det gør de også.

Tak til SF's ordfører. Så vil vi gerne sige velkommen til Enhedslistens ordfører, som kommer løbende. Hr. Rune Lund, værsgo.

Vi er fra Enhedslistens side rigtig glade for de to elementer, som indgik i finansloven for 2020, og som sammen med en række andre tiltag er med til at finansiere et løft af velfærden, f.eks. flere sengepladser i psykiatrien, flere pædagoger i børnehaverne og en række andre gode forbedringer i en finanslov, som uden tvivl er den bedste finanslov, som det her land har set i 10 år – en finanslov, som også bekæmper uligheden i vores samfund.

Der er altså to rigtig gode forslag i det her lovforslag. Det første er fjernelsen af hovedaktionærnedslaget, som vi opfatter som et decideret skattehul, simpelt hen. Personer har i over 25 år kunnet få lempeligere beskatning af deres aktieavancer, fordi de var så heldige at være hovedaktionærer før en specifik dato i 1993. Det er supergodt, at vi nu kan få lukket sådanne uhensigtsmæssige huller i vores skattebase. Det er en helt oplagt måde at finde penge på til at finansiere gode velfærdsinitiativer, og det er faktisk ikke småpenge. I 2025 er indtægten efter tilbageløb og adfærd knap 300 mio. kr. Jeg kan kun appellere til ministeren om, at vi fortsætter ad samme spor og får lukket sådanne uhensigtsmæssige skattehuller.

Dernæst er vi også rigtig glade for at lukke et hul i bilbeskatningen. Da man med den store aftale om bilafgifter lukkede store huller inden for leasingområdet, lod man nemlig dette skattehul stå åbent, som omhandler fri bil stillet til rådighed af arbejdsgiver. Her har man ikke lukket hullet, der omhandler, at den afgiftspligtige værdi skal afspejle en genberegning. Vi kunne godt have gennemført det allerede dengang. Det var egentlig fremme som en del af lovbehandlingen, at vi kunne have lukket hullet allerede dengang. Nu gør vi det med et par års forsinkelse, men bedre sent end aldrig. Nu får vi lukket det her hul på leasingområdet. Det er kun rimeligt, at der ikke er små grupper af biler, der kører rundt med en markant lavere registreringsafgift end det, som alle andre skal betale. Dette skattehul, som vi lukker, giver penge i kassen, og fra 2023 vil det kunne indbringe 100 mio. kr. årligt efter tilbageløb og adfærd.

Jeg vil også i den forbindelse sige, at det er min opfattelse, når jeg ser på hele leasingområdet for biler, at der stadig væk er mange huller, som vi bør lukke. Der foregår alt for mange fiflerier og fiduser, hvor pengene ikke kommer i kassen, men ender alle mulige andre steder. Så efter min opfattelse er der flere huller på leasingområdet, som vi skal bruge tid på at kigge på det næste års tid, og som f.eks. også kan indgå som finansiering i en finanslov for 2021.

De to nævnte forslag er vi selvfølgelig varme fortalere for. Derfor ærgrer det os også, at man har puttet yderligere et element ind i lovforslaget, som ikke handler om finanslovens skatteændringer. Det handler om en sænkelse af bundskatten, som er et resultat af, at kommunerne har hævet kommuneskatten. Efter Enhedslistens opfattelse er der god brug for pengene i velfærden, og Enhedslisten har den holdning, at vi sagtens kunne lade kommunerne foretage den relativt beskedne skattestigning, uden at staten så tilsvarende skal nedsætte sine skatteindtægter.

Det fremgår dog af bemærkningerne, når man læser dem, at nedslaget i topskatten som et resultat af lovforslaget grundet det skrå skatteloft reduceres med 16 mio. kr. Det er jo ikke, fordi det er mange penge, men det er dog et lille beløb, som betyder, at der er en potentiel afledt fordelingspolitisk positiv effekt af lovforslaget. Det vil vi lige stille nogle spørgsmål til. Hvis denne fordelingspolitiske gevinst er stor nok, kan det måske mildne vores modstand mod dette element i lovforslaget.

Men jeg tror, at jeg må sige, at grundlæggende skal skatteministeren nok forberede sig på, at vi ønsker at få lovforslaget opdelt, da vi i udgangspunktet er negativt indstillet over for dette element, som vi egentlig opfatter som skudt ind som lidt et fremmedlegeme i et lovforslag, som omhandler initiativer fra finansloven, som vi er enige om. Hvis det måtte ende med at blive opdelt også på det punkt, kan jeg forstå, at lovforslagets tre elementer vil blive opdelt i tre forskellige stykker, hvis også ønsket fra Venstres Louise Schack Elholm skal efterkommes.

Tak for ordførertalen. Der er et par korte bemærkninger til ordføreren. Først er det fra hr. Dennis Flydtkjær fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne spørge om det med hovedaktionærnedslaget, som jeg også nævnte i min ordførertale, og som for nogle – det kan godt være, det ikke er mange, men for nogle i hvert fald – er med tilbagevirkende kraft. Det er dem, som har lavet generationsskifte ved hjælp af reglerne om succession, altså hvor man kan udskyde beskatningen. Der er det her nedslag blevet gjort op, så de ikke får noget ud af det fremadrettet, men nu mister de det jo med tilbagevirkende kraft. Kan Enhedslisten ikke godt se, at der kan være et problem i det? Jeg anerkender, at det er rent politisk, at man gerne vil afskaffe det fremadrettet. Det kan jeg sådan set godt se noget fornuft i. Men dem, der helt tilbage i 2005 eller i år 2000, altså for virkelig mange år siden, i god tro på reglerne har generationsskiftet, udskudt beskatningen lige efter bogen, mister nu det her nedslag. Vil Enhedslisten ikke være med til i udvalgsarbejdet at se på, om man kan justere det til? Det er trods alt en mindre flig, synes jeg i hvert fald, men vigtigt, for at de mennesker ikke skal rammes med tilbagevirkende kraft måske 15-20 år tilbage i tiden.

Tak for det. Ordføreren, værsgo.

I udgangspunktet vil vi ikke være positivt indstillet over for at gøre det, som hr. Dennis Flydtkjær beder om. Det er, fordi jeg egentlig synes, at der lidt sker en sammenblanding af måderne at forstå skattelovgivningen på, for ændringer i skattelovgivningen er jo ikke lovgivning med tilbagevirkende kraft. Jeg synes, at lidt af den argumentation, som der bliver brugt fra hr. Dennis Flydtkjærs side og også lidt fra Louise Schack Elholms side, er forkert. De siger, at fordi man har indrettet sig efter en skattelovgivning, der var – og når skattelovgivningen så bliver ændret og man så ikke har de penge, som man oprindelig havde forudset man havde med den tidligere skattelovgivning – så er dette at lovgive med tilbagevirkende kraft.

Men hvis det skulle ophøjes til et generelt princip for ændringer i skattelovgivningen, ville enhver skatte- eller afgiftsstigning jo sådan set være lovgivning med tilbagevirkende kraft. Derfor anerkender jeg ikke rigtig præmissen for spørgsmålet, for så ville mange mennesker, som har købt et hus og antaget, at de måske ikke skulle betale så meget topskat, hvis Enhedslisten så får gennemført, at topskatten skal stige let, sige: Jamen jeg har indrettet min privatøkonomi efter, at topskatten var så lav, som de blå partier gerne ville have den, og derfor er det lovgivning med tilbagevirkende kraft. Altså, sådan kan man jo ikke forstå skattelovgivningen.

Tak for det. Spørgeren, værsgo.

Jamen jeg synes lidt, det er noget andet, der er tale om her. For jeg kan godt se, at hvis nu man er gået til valg på, at man synes, at topskatten skal falde, eller man synes, at topskatten skal stige, og der så er sket noget andet, så er det jo ikke med tilbagevirkende kraft. Det er jeg enig i. Men her er det jo noget, man disponerede efter helt tilbage fra år 2000, hvorefter man har fået den rabat eller det er nedslag, som man havde regnet med. Man laver så et generationsskifte, og så låser man rabatten fast. Den hverken stiger eller bliver mindre eller noget på det tidspunkt, men man har jo fået lov til med reglerne, som de er i dag, også fremadrettet at kunne udskyde beskatningen. Men de beskatningsformer, som der var fra 1993 til 2000, mister man jo så med det nedslag. Det er jo med tilbagevirkende kraft. Det er jo ikke det fremadrettede, for det kan man jo godt være uenig eller enig i er rimeligt, men det her er jo, at mange af de familieejede virksomheder, som har generationsskiftet i god tro, nu mister nedslaget.

Tak! Ordføreren, værsgo.

Jamen det er rigtigt, at når vi ændrer skattelovgivning og her fjerner en fuldstændig mærkværdig forskelsbehandling i beskatning af avancer for nogle aktier til forskel fra, hvordan det generelle niveau er, så er der nogle mennesker, som vil komme til at betale noget mere, og det synes vi som udgangspunkt er rimeligt.

Vi vil altid gerne høre på, hvad andre partier måtte mene om denne sag. Også når hr. Dennis Flydtkjær kommer og siger ting, så er jeg og Enhedslisten også villig til at se på det – Dennis Flydtkjær er jo bl.a. kendt for at sætte sig godt ind i sagerne. Men vores udgangspunkt vil være, at det her sådan set er en skatteændring på linje med alle andre skatteændringer.

Tak for det. Der er en kort bemærkning mere, og den er fra fru Louise Schack Elholm. Ordføreren glemte at sige »fru« før, så det må vi lige rette lidt op på. (Rune Lund (EL): Det skal aldrig ske igen, formand). Tak for det.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Tak. Først vil jeg gerne takke hr. Rune Lund for, at Enhedslisten også bakker op om en opdeling af lovforslaget. Vi er helt indstillet på at dele det op i tre dele, sådan at vi kan stemme for de dele, vi hver især synes om. Så lige tak for det i hvert fald.

Jeg bemærkede, at ordføreren har ændret retorik. Tidligere, når vi talte om skattehul, var det, når folk benyttede noget, der var utilsigtet lovgivning – altså hvor man kan udnytte lovgivning på en måde, som vi som lovgivere ikke har forudset. Det her er jo ikke noget, der ikke har været forudset. Der har faktisk været lovgivet meget klart om det i lang tid, og derfor vil det ikke falde ind under den normale definition på et skattehul.

Derfor er mit spørgsmål til hr. Rune Lund: Har Enhedslisten ændret definition på skattehul? Jeg ved udmærket godt, at Enhedslisten har en helt anden holdning til beskatning, end vi har i Venstre, men har Enhedslisten ændret brugen af ordet skattehul?

Ordføreren.

Der er to spørgsmål. Det første er i forhold til opdeling af forslaget. Altså, en af de ting – der var faktisk flere ting – som jeg synes fungerede godt under hr. Karsten Lauritzen, da han var skatteminister, var jo, at det aldrig var noget problem at få opdelt lovforslag. Det synes jeg er en god måde at arbejde på, specielt på skatteområdet, hvor meget af det er sådan nogle bunkeforslag, hvor man kommer mange ting sammen. Det synes jeg er en tradition, som vi bør bære videre. Jeg synes, det er en god måde at arbejde på.

Det andet, altså om det er et skattehul. Jeg vil sige, at vi har ikke sådan nogen autoriseret definition af, hvad vi opfatter som et skattehul, men når man laver en skatterabat så mange år tilbage og den bare fortsætter, så synes jeg, at det på et tidspunkt virker uhensigtsmæssigt og mærkværdigt, at den bliver ved med at eksistere, når der var tale om noget, som i sin tid skulle friholde nogen i forbindelse med en overgangsordning. Og så synes jeg godt man kan tale om et skattehul.

Vi er nok ikke ovre i, hvordan Skatteministeriet definerer en early warning eller noget i den stil, hvis det er det, fru Louise Schack Elholm refererer til, men jeg synes godt, at man kan kalde det et skattehul, når vi har en så uhensigtsmæssig indretning af vores skattelovgivning, som vi så gør op med her.

Værsgo til spørgeren.

Jeg mener faktisk, at der er en ret klar definition af skattehul, for det er, når det er udnyttelse af utilsigtet skattelovgivning – så det er ikke en rabat, vi har givet. Jeg giver ordføreren fuldstændig ret i, at man sagtens kan kalde det for en skatterabat.

Så vil jeg så spørge igen til det her med, at man vil fjerne en skatterabat. Jeg har fuld respekt for, at vi har forskellige holdninger, og at Enhedslisten har et andet ønske om beskatning, end Venstre har, og det anerkender jeg fuldt ud. Men når nu det er, at man ønsker at fjerne en rabat, er der så en speciel årsag til, at man ikke ønsker at give folk mulighed for at agere på det, før man indfører ændringen? Altså, man kan jo ikke nå at ændre den måde, man har indrettet sig på, inden den her lovgivning træder i kraft – og det er derfor, vi taler om tilbagevirkende kraft.

Altså, plejer Enhedslisten ikke normalt at mene, at man trods alt skal have mulighed for at nå at reagere på ændringer af ting, der er, før de træder i kraft?

Hr. Rune Lund, værsgo.

Lidt i forlængelse af det, jeg svarede tidligere, vil jeg sige, at der vil være mange ændringer af skatteloven, som kan betyde, at nogle skal betale noget mere i skat, mens andre skal betale noget mindre. Man kan sige, hvad er folks mulighed for formelt, men måske også reelt at reagere på det for at komme ud af en situation, hvor de skulle kunne komme til at betale noget mere. Så jeg synes lidt, vi er tilbage ved, at fru Louise Schack Elholm bruger en argumentation på skatteområdet, hvor enhver skattestigning eller enhver afgiftsstigning er en form for lovgivning med tilbagevirkende kraft, og det er jo ikke sådan, skattelovgivning skal forstås. Så jeg er grundlæggende ikke enig i præmissen bag spørgsmålet.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Så vil jeg gerne sige velkommen til De Konservatives ordfører, hr. Rasmus Jarlov. Værsgo.

De Konservative vil også sætte pris på det, hvis vi kunne få opdelt lovforslaget i i hvert fald to dele, for ligesom Venstre vil vi gerne stemme for en nedsættelse af bundskatten, men vil ikke stemme for de to skattestigninger, som er i det her samlede lovforslag. Der er jo ikke rigtig nogen relation mellem de tre elementer i lovforslaget, så vi håber, det kan imødekommes. Det er sådan set en god dag, hvor bundskatten bliver sat ned med 0,03 procentpoint, og hvis vi gjorde det hver dag, ville der ikke gå mere end 2, 3 år, før vi var der, hvor vi gerne ville være i forhold til skattetrykket. Så det er ikke sådan en kæmpe nedsættelse, men vi stemmer selvfølgelig for de skattelettelser, som vi kan. Vi er ikke tilhængere af, at det skal være dyrere at have en bil, og vi er ikke tilhængere af, at det her hovedaktionærnedslag bliver afskaffet på den måde, som det bliver afskaffet på.

Jeg er sådan set med på, at det er en ret besværlig regel, og vi er ikke tilhængere af meget komplicerede skatteregler, og derfor kunne man godt have afskaffet det her i en eller anden form, men så var der to ting, der skulle være opfyldt, før vi kunne være med. For det første skulle provenuet bruges til, at man satte nogle andre skatter eller afgifter ned, og for det andet skulle det være sådan, at det kun gjaldt fremadrettet. De mennesker, som engang har erhvervet en virksomhed, skal jo ikke straffes for nogle gevinster, som kan være optjent før 1993, og så lige pludselig blive udsat for nu, at det beskattes mere, end det hidtil har været tilfældet. Så det finder vi ikke rimeligt, og derfor kan vi ikke stemme for det samlede lovforslag, men vil som sagt gerne stemme for en nedsættelse af bundskatten.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så er der blevet hilst fra Alternativet, og derfor vil jeg gerne sige velkommen til LA's ordfører, hr. Ole Birk Olesen. Værsgo.

Lovforslaget rummer tre elementer, hvoraf de to er skatteforhøjelser og det tredje og sidste element er en bundskattesænkning som kompensation for højere kommuneskatter. Vi kan støtte det sidste, men vi kan ikke støtte de to andre elementer.

Når man konstaterer, at der er en forskellig behandling af skatteydere, som burde behandles ens, altså at nogle betaler så og så høje skatter, mens andre betaler lavere skatter, er der egentlig to veje, man kan gå. Man kan sige: Okay, de der betaler alt for meget i forhold til de andre, så der må vi sænke skatten. Eller man kan gøre det, som regeringen foreslår, nemlig at når de ikke betaler så meget, skal de da bestemt op på at betale det samme som de andre. Spørgsmålet om, hvorvidt man gør det ene eller det andet, er fuldt politisk.

Det her er jo ikke en teknisk ting, sådan som regeringen gerne vil have os til at tro, nemlig at det her bare handler om noget teknik. Nej, det er jo der, fårene skilles fra bukkene, nemlig om man synes, at vi betaler skat nok i Danmark, og om man synes, at vi måske endda betaler for meget i skat, eller om man synes, at vi skal betale mere skat i Danmark, for selv om vi er et af de hårdest beskattede folkefærd i verden, trænger vi da til, at danskerne betaler noget mere skat. Hvis man har det sidste synspunkt, nemlig at danskerne trænger til at betale noget mere i skat, ser man enhver forskelsbehandling af skatteborgerne på den måde, at hvis nogen betaler skat her og andre betaler der, skal de sandelig op og betale skat på samme niveau. Den tilgang har vi bare ikke.

Når man træffer den beslutning, at man vil hæve skatten for nogle, for at de kommer op på samme niveau som andre, er der jo også spørgsmålet om, hvad man skal bruge pengene til. Der er det jo sådan, at dem, der aldrig kan bruge penge nok i det offentlige, altid mener, at det provenu, som man får ind ved at hæve skatten, skal bruges i det offentlige. Vi andre har den tilgang, at hvis der kommer nogle flere penge ind i statskassen, ved at man får en ligelig beskatning af nogle, der så igen fører til højere skatter, kunne man jo bruge dem til at sænke nogle af de skatter og afgifter, som er for høje i Danmark. Det gør man ikke her.

Det er jo et element i den finanslovsaftale, som vores socialdemokratiske regering har indgået med Folketingets røde partier, om, at der skal bruges flere penge i det offentlige, at kontanthjælpen skal være højere, og at vi skal have flere fra det store udland til Danmark og leve på overførselsindkomster osv. Det er jo det, pengene skal bruges til.

Vi kunne godt være åbne over for, at man skaffer en mere ligelig beskatning af folk i nogle tilfælde, ved at man også hæver skatten for nogle mennesker, hvis man så til gengæld bruger de øgede skatteindtægter til at sænke andre skatter og afgifter, som er mere skadelige end den skatteforhøjelse, som man gennemfører.

Det her fører frem til, at hvis lovforslaget ikke bliver delt, bliver vi på grund af de to elementer i lovforslaget, som vi er imod, nødt til at stemme imod, også selv om der er et tredje element, som vi er for. Men hvis lovforslaget bliver delt, vil vi meget gerne stemme for det tredje element om en lavere bundskat, og så vil vi stemme imod de to andre ting. Så er jeg blevet bedt om af skatteordføreren for Nye Borgerlige at sige, at de også vil stemme imod lovforslaget, som det ligger her.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger. Så vil jeg gerne byde skatteministeren velkommen.

Tak for det, formand. Tusind tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg vil fra starten sige, at vi gerne vil være med til at dele det op. Vi synes jo, at det er godt, at så mange som overhovedet muligt er med til at støtte de dele, der er, af lovforslaget, hvori der jo rigtigt nok er elementer, som har med finanslovsaftalen at gøre, og så elementer, der har at gøre med noget, som er en tradition i forhold til udgiftsstyring og styring af den offentlige økonomi som sådan. Det tager vi med, og det kan vi finde ud af i det videre udvalgsarbejde i forhold til behandling af lovforslaget. Men endnu en gang tak for den, kan man så godt sige, overvejende positive modtagelse af lovforslaget.

Som det også fremgår af debatten her i dag, er det jo ifølge flere ordførere et lovforslag, som delvis begrundes i de aftaler, der er lavet i forbindelse med finansloven, hvor det står klart, at regeringen og partierne bag aftalen ønsker at styrke kernevelfærden, vores uddannelser – børn og unges uddannelser – og ikke mindst sikre, at vi får en langt stærkere grøn omstilling af det danske samfund. Vi sikrer også finansieringen hertil, så vi eksempelvis kan ansætte 1.000 flere sygeplejersker, indføre minimumsnormeringer, styrke indsatsen for personer, som lever med psykiske lidelser, og som sagt også investere i uddannelse, så danske virksomheder og lønmodtagere rustes endnu bedre til kampen om vækst og arbejdspladser.

Lovforslaget udmønter altså de dele af finansloven for 2020, der vedrører ophævelse af hovedaktionærnedslaget og stramning af beskatningen af leasede firmabiler. Forslaget bidrager som sagt dermed til finansieringen af den styrkede velfærd, som finansloven for det år, vi er i nu, 2020, medfører.

Først og fremmest foreslår vi at ophæve det særlige nedslag i den skattepligtige fortjeneste, som man kan opnå ved afståelse af hovedaktionæraktier, der er erhvervet før den 19. maj 1993. Med ophævelsen af den her mere end 25 år gamle overgangsordning vil alle hovedaktionærer blive beskattet ens. Samtidig vil hovedaktionærer blive beskattet på samme måde som alle andre personer, der ejer aktier. Ud over at den skaffer finansiering til finansloven, vil ændringen her derfor også bidrage til at mindske forskellene i beskatningen af formueindkomst og samtidig medvirke til at gøre skattereglerne både mere enkle og mere robuste.

Den foreslåede ændring vil have virkning for fremtidige dispositioner, og det vil sige aktieafståelser, der sker den 1. februar i 2020 eller senere. Den fremgangsmåde, som vi anvender i det her lovforslag med hensyn til ikrafttrædelsen, og som også var til debat under behandlingen, er ikke anderledes end fremgangsmåden i andre tidligere stramninger af skattereglerne. Den omstændighed, at nogle aktionærer ejer meget gamle aktier, som de efter de nugældende regler vil kunne sælge med en skatterabat, er ikke ensbetydende med, at de i al evighed skal kunne sælge aktierne med rabat.

Vi har altid mulighed for at ændre reglerne med fremadrettet virkning, og det gør vi så som sagt med det her lovforslag. Men med det her lovforslag gives der i øvrigt aktionærerne mulighed for fortsat at opnå hovedaktionærnedslaget ved salg inden den 1. februar 2020, og for dem, som går med overvejelsen om at afstå aktierne, ja, så er der selvfølgelig stadig væk mulighed for at få hovedaktionærnedslaget.

For det andet foreslås det at tilpasse reglerne for beskatning af fri bil, så der ved beskatningen af en fri bil, der har fået genberegnet den afgiftspligtige værdi, tages udgangspunkt i den nye genberegnede værdi ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Dermed sikres det, at der ved beskatning af fri bil tages højde for den højere værdi, som den genberegnede afgiftspligtige værdi også er udtryk for. Vi strammer altså reglerne, som det også har været fremme i debatten, for beskatning af fri bil, så beskatningsgrundlaget for fri bil følger den genberegning, der foretages i registreringsafgiften. Løn i form af fri bil bør ikke beskattes lempeligere end kontant løn.

Stramningen vil også her gælde fremadrettet for firmabiler, der stilles til rådighed for en ansat, fra og med den 1. februar 2020. Ansatte, der får stillet en ny leaset firmabil til rådighed efter den 1. februar 2020, må derfor påregne en højere beskatning, hvis der er oplyst et meget lavt beskatningsgrundlag for firmabilen. Det er også kun fornuftigt, og jeg kan da også kun opfordre aktørerne til at oplyse retvisende priser fra starten, således at der ikke bliver behov for senere at foretage ændringer af beskatningsgrundlaget for den ansatte.

Der er fra leasingbranchen og andre høringsparter kommet mange forslag til ændring af firmabilbeskatningen, herunder forslag om større generelle omlægninger af indretningen af den måde, vi beskatter fri bil på. Større omlægninger kræver altså, som det allerede har været fremme her i debatten, et grundigt forarbejde, så vi får robuste sammenhænge i de regler, som vi har, og som eventuelt kan være med til at understøtte den grønne omstilling.

Derfor er det, som vi foreslår her og nu, altså et finansieringselement som det, der også var fremme i forbindelse med forhandling af aftalen om finansloven for 2020, og så har vi jo under tidligere behandlinger her i Folketinget også allerede diskuteret, at der kommer en kommission for grøn omstilling af vores bilpark, og også her vil man få mulighed for at tage de her elementer op.

Som det sidste element foreslår vi at nedsætte bundskatten med 0,03 procentpoint for at kompensere borgerne for, at kommuneskatten samlet set stiger i 2020, og det er, som det også har været fremme, helt i forlængelse af, hvad der tidligere er blevet gjort.

Med de ord vil jeg bare give tilsagn om, at ønskerne om opdeling af lovforslaget ser vi gerne på, og så håber jeg på, at vi får en god og konstruktiv debat under behandlingen af forslaget i Skatteudvalget i Folketinget.

Tak til skatteministeren. Der er en enkelt kort bemærkning, og den er fra hr. Dennis Flydtkjær.

Faktisk støtter vi jo sænkelsen af bundskatten, som ligger i lovforslaget, men jeg har et spørgsmål for bare at blive klog på, hvad Socialdemokraternes linje er på området. Ministeren slutter jo af med at sige, at det er i helt klar forlængelse af, hvad man tidligere har gjort – ja, det er i forlængelse af, hvad Folketinget tidligere har gjort, for under behandlingen af L 238 i 2018 stemte Socialdemokraterne jo imod den del. Der var det jo et spørgsmål om velfærd eller skattelettelser, så der var ikke råd til at sænke bundskatten, selv om det var en justering i forhold til nogle kommuner, der havde hævet skatten. Man stillede aktivt ændringsforslag nr. 10 til lovforslaget, fordi man var dybt imod den måde at gøre det på.

Jeg skal bare høre: Hvad er det for nogle overvejelser, man har gjort sig, siden man nu synes, at det er en rigtig god idé, og at det er i helt klar forlængelse af tidligere traditioner og alle de gode ting, når det hvert fald ikke er i forlængelse af det, Socialdemokraterne tidligere har givet udtryk for her i Folketingssalen? Hvad er det, der ligger bag, at man har ændret holdning på det her område? Det er et udmærket forslag, men det er bare det modsatte af, hvad Socialdemokraterne tidligere har gjort.

Tak for det. Vi skal lige huske, at vi ikke bruger direkte tiltale og siger du.

Skatteministeren, værsgo.

Tak. Det, jeg læste op her, er Socialdemokratiet og regeringens holdning, og Dansk Folkeparti burde jo være i godt humør, for man får begge dele med den finanslov, som er blevet lavet med et i øvrigt meget bredt flertal i Folketinget. Så det burde man da have udtrykt støtte til under finanslovsdebatten.

Spørgeren, værsgo.

Jeg er med på, at det er Socialdemokraternes holdning nu, men det var det jo så ikke i 2018 – der var det en anden holdning, man havde. Jeg vil bare gerne vide, hvad det er, der har ændret sig for ministeren og hans parti, siden man nu synes, det er en god idé, når man i 2018 syntes, det var en dårlig idé.

Ministeren, værsgo.

Der er lavet en helt og aldeles fremragende finanslovsaftale, som giver muligheder for at gøre de her ting, som giver muligheder for at løfte velfærden, uddannelserne og det grønne, og det er vi rigtig glade for, og jeg er glad for, at det har bred opbakning i Folketinget. Det var det, der var meningen med, at vi fik en ny regering, og det har Danmark fået, og de har fået en ny politik, og det er i al sin enkelhed ganske godt.

Der er endnu en kort bemærkning. Værsgo, fru Louise Schack Elholm.

Det handler om den første del af lovforslaget. Nej, lad mig lige først takke ministeren for, at ministeren er positivt indstillet over for at dele lovforslaget. Det glæder mig meget.

Jeg vil stille et spørgsmål til den første del af lovforslaget, der handler om hovedaktionærnedslaget. Og det, man kan læse, er, at f.eks. Dansk Industri i deres høringssvar er yderst bekymrede, fordi det her jo sådan set gælder tidligere avancer på aktier, ikke bare de fremtidige avancer på aktier.

Det vil sige, at det jo sådan set i realiteten er med tilbagevirkende kraft, fordi det er en gevinst, man allerede har opnået, og som man har fået lovet en rabat på, som nu lige pludselig bliver fjernet. Så de facto vil det jo være med tilbagevirkende kraft, at de her skatter stiger.

Er det den nye måde, man kører politik på fra regeringens side? Altså at de ting, man har lovet folk og stillet dem i udsigt – sådan her vil man køre – fjerner man fra den ene dag til den anden. Jeg er godt klart over, at formelt set hedder det pr. 1. februar. Men eftersom man ikke kan nå at få det til at træde i kraft – altså, at man ikke kan komme igennem processen, så man kan komme derhen inden 1. februar – så vil det i realiteten ikke give nogen handlemuligheder. Er det en ny måde at føre politik på fra den her regerings side af?

Ministeren, værsgo.

Nej, det mener vi altså ikke det er. Og vi mener også, at det her er helt i forlængelse af, hvad man har set tidligere: at man ændrer reglerne fremadrettet, og det er det, vi gør her. Og vi kan sagtens udbygge det i et svar til Skatteudvalget, og derfor mener vi ikke, at der er sket nogen ændring her. Og lidt i forlængelse af det, som hr. Rune Lund svarede på samme spørgsmål, ville det jo rejse nogle meget store og omfangsrige debatter, også af mere principiel karakter, hvis man generelt i vores skattelovgivning gjorde, som Venstre her antyder. Så derfor mener vi, at det her er helt på linje med, hvad man også har gjort tidligere.

Fru Louise Schack Elholm, værsgo.

Jeg kender simpelt hen ikke til tidligere eksempler på det her, hvor man har lovet et fradrag og stillet folk et fradrag i udsigt. Og fordi de ikke kan nå at realisere det, så skynder man sig at fjerne det, så de ikke får det fradrag. Det kender jeg simpelt hen ikke eksempler på man har gjort tidligere. Det svarer jo lidt til, at man får et jobfradrag, og halvvejs inde i året fjerner vi det for hele året. Altså, det er jo sådan lidt, at folk regner med, at der er en økonomisk tilstand, og så fjerner man det for noget, der allerede er sket. Det må jo siges at være bagudrettet. Hvordan kan det være, at man ikke bare har valgt at se på de fremtidige avancer i stedet for også at tage de fortidige med?

Skatteministeren, værsgo.

Som jeg sagde i min tale, er det jo en præmis for det her lovforslag, at selv om man har haft den her skatterabat, er det ikke ensbetydende med, at man skal have den i al fremtid. Og det er det, der er omdrejningspunktet, også for den diskussion, vi har her. Vi svarer gerne på spørgsmål i Skatteudvalget om det. Vi mener ikke, at det her er med tilbagevirkende kraft. Vi mener, det her er fremadrettet. Og det er de generelle principper, man laver skattelovgivning efter.

Tak til skatteministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.