Skatteudvalget 2019-20
L 90
Offentligt
2138393_0001.png
20. januar 2020
J.nr. 2019 - 10574
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 90 - Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven og ligningslo-
ven. (Annullering af stigning i registreringsafgift for eldrevne køretøjer og pluginhybridbi-
ler i 2020 samt lavere beskatning af eldrevne biler, pluginhybridbiler og brændselscelle-
drevne biler, der anvendes som fri bil).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 17. januar 2020. Spørgsmålet er stillet efter øn-
ske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Morten Bødskov
/ Mette Kildegaard Graversen
L 90 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om konsekvensen af at benytte den oprindelige trappemodel, til skatteministeren
2138393_0002.png
Spørgsmål
Hvad vil konsekvensen være af at benytte den oprindelige trappemodel, som var tiltænkt,
hvor man hæver bundfradraget til 75.000 kr., i kombination med at hæve beskatningen fra
20 til 40 pct.?
Svar
Det bemærkes indledningsvist, at spørger har præciseret, at bundfradraget skal hæves til
77.500 kr. og ikke 75.000 kr. i kombination med, at indfasningen af registreringsafgiften
stiger fra 20 til 40 pct.
på linje med gældende indfasningsregler.
Med lovforslaget foreslås det at fastholde 2019-reglerne for indfasning i registreringsafgif-
ten for el- og pluginhybridbiler i 2020. Det betyder, at afgiftsniveauet for el- og pluginhy-
bridbiler forbliver uændret, indtil Kommissionen for grøn omstilling af personbiler i 2020
leverer sine anbefalinger, så der kan forhandles et nyt afgiftsregime på bilområdet i for-
bindelse med finansloven for 2021. Dermed vil den planlagte afgiftsstigning i 2020 ved
gældende indfasningsregler for elbiler over 400.000 kr. blive annulleret.
Den foreslåede ændring til indfasningsstien efter 2020, så indfasningen udgør 40 pct. af
registreringsafgiften samt et bundfradrag på 77.500 kr. i 2021, 65 pct. i 2022 og 90 pct. i
2023 skønnes med betydelig usikkerhed at medføre et mindreprovenu efter tilbageløb og
adfærd på ca. 800 mio. kr. i 2021, faldende til 250 mio. kr. i 2022 og 300 mio. kr. i 2023,
jf.
tabel 1.
Størrelsen af mindreprovenuet i 2021 skal ses i sammenhæng med, at indfasningen af re-
gistreringsafgiften i stedet for at udgøre 65 pct. af registreringsafgiften i 2021 vil udgøre
40 pct. af registreringsafgiften kombineret med et bundfradrag på 77.500 kr.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændret indfasningssti for registreringsafgiften for el-
og pluginhybridbiler
Mio. kr. (2020-niveau)
Mindreprovenu efter tilbageløb og adfærd
2020
-
2021
800
2022
250
2023
300
Anm.: Det er forudsat, at ændringen til indfasningen af registreringsafgiften for el- og pluginhybridbiler i 2020 sfa. det fore-
slåede i L 90 fastholdes. Indfasningen af registreringsafgiften vil således udgøre 20 pct. og et bundfradrag på 40.000 kr. i
2020, 40 pct. og et bundfradrag på 77.500 kr. i 2021, 65 pct. i 2022, 90 pct. i 2023, hvorefter afgiften vil være fuldt indfaset i
2024. Det bemærkes, at der ikke er indregnet hamstringseffekter i provenueffekterne. Provenueffekterne for 2021-2023
skal konsolideres. Provenu er afrundet til nærmeste 50 mio. kr.
Kilde: Skatteministeriet.
Side 2 af 2