Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106219_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294474
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 9 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 9: Spm., om der er et maksimum for arealet i udtrykket nærmere afgrænset område, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 9 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren oplyse, om der er et maksimum for arealet af
udtrykket "nærmere afgrænset område"”
Svar:
Det fremgår af lovforslagets § 1, nr. 1, at straffelovens § 236, stk. 1, nr. 1,
foreslås ændret, så personer, der dømmes for visse seksualforbrydelser,
fremover skal kunne meddeles et forbud mod at opholde sig i ”nærmere af-
grænsede områder, hvor der er fare for, at den pågældende vil begå ny lo-
vovertrædelse af lignende beskaffenhed”.
Efter den hidtil gældende bestemmelse kan et opholdsforbud alene med-
deles til ”et nærmere afgrænset område i nærheden af gerningsstedet”.
Formålet med ændringen er at forebygge, at dømte seksualforbrydere begår
ny lignende kriminalitet, som i sagens natur også kan forekomme andre ste-
der end der, hvor den lovovertrædelse, som gav anledning til forbuddet, blev
begået. Det forekommer derfor ikke hensigtsmæssigt, at et opholdsforbud
alene skal kunne omfatte et område i nærheden af gerningsstedet, f.eks. et
areal som er afgrænset ud fra afstanden til gerningsstedet.
Vurderingen af, hvilke nærmere afgrænsede områder der skal være omfat-
tet af et opholdsforbud, beror på rettens skøn i det enkelte tilfælde. I den for-
bindelse skal retten lægge vægt på hensynet til at forebygge, at den dømte
begår ny lignende kriminalitet.
Afgrænsningen af de steder, som opholdsforbuddet skal omfatte, skal end-
videre opfylde kravet om proportionalitet. Opholdsforbuddets rækkevidde
må dermed ikke gå udover, hvad der er nødvendigt for at forebygge, at den
dømte begår ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed.
Domstolene skal således i alle tilfælde foretage en individuel og konkret
vurdering af nødvendigheden af, at den dømte meddeles et opholdsforbud,
og i givet fald også af opholdsforbuddets geografiske udstrækning.
2