Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106489_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294583
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 25 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 25: Spm., om forholdet bevæger sig ind i de straffeprocessuelle regler, hvis der i det forebyggende tvangsindgreb opdages et kriminaliseret gerningsindhold, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 25 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren oplyse, om forholdet bevæger sig ind i de straf-
feprocessuelle regler, hvis der i det forebyggende tvangsindgreb
opdages et kriminaliseret gerningsindhold, herunder om der ved
sådan tilfælde skal indhentes efterfølgende dommerkendelse?”
Svar:
Som anført under pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger er
formålet med politiets tilsyn er at kontrollere, at den dømte overholder det
meddelte forbud. Tilsynet er af forebyggende og kontrollerende karakter, og
politiets gennemførelse af tilsynet vil derfor være omfattet af retssikker-
hedslovens bestemmelser om gennemførelse af tvangsindgreb, som foreta-
ges af den offentlige forvaltning uden for strafferetsplejen, jf. retssikker-
hedslovens § 1. Det følger heraf, at retssikkerhedslovens bestemmelser skal
iagttages i forbindelse med gennemførelsen af tilsynet.
Det følger af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at retsplejelovens bestemmel-
ser om straffeprocessuelle tvangsindgreb vil skulle iagttages, hvis den
dømte i forbindelse med tilsynet med rimelig grund mistænkes for at have
begået et strafbart forhold.
Det betyder konkret, at politiet i en sådan situation vil skulle indhente en
retskendelse for at foretage en ransagning af den dømtes bolig, computer,
telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet dermed ville forspil-
des, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.
En rimelig begrundet mistanke vil f.eks. kunne foreligge, hvis politiet i for-
bindelse med et tilsyn med en dømt seksualforbryder, der er meddelt et bo-
ligforbud efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, finder genstande i den døm-
tes bolig, der indikerer, at der opholder sig børn i boligen, og det ikke umid-
delbart kan fastslås, at der er tale om genstande tilhørende den dømtes egne
børn eller adoptivbørn, som ikke er omfattet af forbuddet, jf. straffelovens §
236, stk. 2, 2. pkt.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5.
2