Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106193_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1288704
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 2 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt
(SF).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke forhold i de hidtidige 10-15 årlige sager der har ført til, at der nu efter regeringens vurdering er behov for tidsubegrænsede forbud til personer, der er dømt for seksualforbrydelser, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 2 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Vil ministeren redegøre for, hvilke forhold i de hidtidige 10-15
årlige sager, der har ført til, at der nu efter regeringens vurde-
ring er behov for tidsubegrænsede forbud til personer, der er
dømt for seksualforbrydelser?”
Svar:
Som anført i lovforslagets almindelige bemærkninger, har en række kon-
krete sager med dømte seksualforbrydere, der efter udstået straf har begået
nye overgreb, vist, at der generelt er behov for at styrke indsatsen på områ-
det.
En del af den styrkede indsats består i, at et forbud fremover som udgangs-
punkt skal gives indtil videre, dvs. uden tidsbegrænsning.
Domstolene skal dog fortsat efter en konkret vurdering af karakteren af det
begåede forhold og sagens øvrige omstændigheder, herunder den dømtes
personlige forhold, kunne beslutte at tidsbegrænse forbuddet i 1-5 år. Det
vil navnlig være relevant, når der er tale om mindre alvorlige lovovertræ-
delser, der ikke er begået mod børn, tiltalte ikke tidligere er dømt for lig-
nende kriminalitet, og tiltaltes personlige forhold taler for, at forbuddet tids-
begrænses.
Det er vigtigt at understrege, at et tidsubegrænset forbud ikke indebærer, at
forbuddet aldrig ophører. Det indebærer derimod, at forbuddet først ophø-
rer, når en domstol har vurderet, at der ikke længere er grund til at opret-
holde forbuddet, herunder at der ikke længere er fare for, at den dømte
seksualforbryder vil begå ny lignende kriminalitet.
Jeg finder det hensigtsmæssigt, at det fremover er udgangspunktet, at dom-
stolene vurderer, om der ikke længere er grund til at opretholde forbuddet,
fremfor at forbuddet som udgangspunkt ophører efter en nærmere fastsat pe-
riode.
2