L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvorvidt det kan anses som nødvendigt i et demokratisk samfund at fastsætte et udgangspunkt om tidsbegrænset forbud, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0070

1294535

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 19 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 19: Spm. om, hvorvidt det kan anses som nødvendigt i et demokratisk samfund at fastsætte et udgangspunkt om tidsbegrænset forbud, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 19 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):

”Vil ministeren redegøre for, hvorvidt det kan anses som nød-

vendigt i et demokratisk samfund at fastsætte et udgangspunkt

om tidsbegrænset forbud som foreslået? Og vil ministeren rede-

gøre for, hvorvidt samme formål kan opnås med et andet ud-

gangspunkt end tidsubegrænset forbud som foreslået?”

Svar:

Ved besvarelsen af spørgsmålet lægges det til grund, at der med ”nødven-

digt i et demokratisk samfund” spørges til foreneligheden med betingelsen

i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention (EMRK) om, at et ind-

greb skal være nødvendigt i et demokratisk samfund til varetagelse af nær-

mere bestemte anerkendelsesværdige formål, herunder forebyggelse af for-

brydelser, jf. herved EMRK artikel 8, stk. 2, og artikel 2, stk. 3, i 4. Tillægs-

protokol til EMRK.

For så vidt angår lovforslagets forenelighed med EMRK, herunder om vur-

deringen af ordningens proportionalitet, henvises der til lovforslagets almin-

delige bemærkninger, pkt. 3.2.

Det bemærkes i den forbindelse, at domstolene i alle tilfælde skal foretage

en individuel og konkret vurdering af nødvendigheden af, at den dømte

meddeles et forbud, og i givet fald også af forbuddets tidsmæssige udstræk-

ning.

På denne baggrund er det Justitsministeriets vurdering, at det formål, som

varetages af forbud i medfør af straffelovens § 236, herunder navnlig at fore-

bygge at den dømte seksualforbryder vil begå ny lignende kriminalitet, ikke

ville kunne nås med mindre indgribende midler, idet det dog samtidig be-

mærkes, at domstolene skal beslutte at tidsbegrænse forbuddet, såfremt

dette på baggrund af en konkret vurdering af karakteren af det begåede for-

hold og sagens omstændigheder i øvrigt findes tilstrækkeligt.

Endelig bemærkes det for så vidt angår tidsubegrænsede forbud, at der er en

adgang for den dømte til at indbringe spørgsmål om forbuddets oprethol-

delse for retten, idet den dømte efter 5 års forløb regnet fra endelig dom kan

forlange, at anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets op-

retholdelse for retten, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 1. pkt., ligesom justits-

ministeren kan tillade, at indbringelse for retten sker tidligere, når særlige

omstændigheder taler for det, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 2. pkt. Hvis af-

gørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis opretholdes, kan spørgsmå-

let på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års forløb, jf. straffelovens

§ 236, stk. 6, 4. pkt.