Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106369_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294530
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 18 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 18: Spm. om, hvor lav straffen skal være, førend udgangspunktet om tidsubegrænset opholdsforbud skal fraviges, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 18 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren oplyse, hvor lav straffen skal være, førend ud-
gangspunktet om tidsubegrænset opholdsforbud skal fraviges?”
Svar:
Med lovforslaget lægges der op til, at opholdsforbud efter straffelovens §
236, stk. 1, som udgangspunkt skal gives indtil videre.
Det fremgår dog af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse, at dom-
stolene fortsat efter en konkret vurdering af karakteren af det begåede for-
hold og sagens øvrige omstændigheder, herunder den dømtes personlige for-
hold, skal kunne beslutte at tidsbegrænse forbuddet i 1-5 år. Det vil navnlig
være relevant, når der er tale om mindre alvorlige lovovertrædelser, der ikke
er begået mod børn, tiltalte ikke tidligere er dømt for lignende kriminalitet,
og tiltaltes personlige forhold taler for, at forbuddet tidsbegrænses.
Domstolens beslutning om at tidsbegrænse et forbud beror således på en
konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde. I domstolens vurdering indgår bl.a.
alvoren af den lovovertrædelse, der er begået, men det er ikke med lovfor-
slaget forudsat, at en straf af under en given varighed skal medføre en fravi-
gelse af udgangspunktet om et tidsubegrænset forbud.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 3.
2