L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om vurderingen af, om der er fare for fastlægges ved domsafsigelsen og ikke ved løsladelsestidspunktet, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. november 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0070

1294524

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 16 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om vurderingen af, om der er fare for fastlægges ved domsafsigelsen og ikke ved løsladelsestidspunktet, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 16 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):

”Kan ministeren redegøre for, hvordan det anses for proportio-

nalt, at rækkevidden for opholdsforbud samt vurderingen af, om

der er "fare for" fastlægges ved domsafsigelsen og ikke ved

løsladelsestidspunktet?”

Svar:

Det følger af straffelovens § 236, stk. 1, at retten i forbindelse med en dom

for visse seksualforbrydelser kan give den dømte et opholdsforbud, bolig-

forbud, besøgsforbud eller kontaktforbud.

Forbud, herunder opholdsforbud, løber fra domafsigelsen, til forbuddet op-

hæves eller bortfalder. Forbuddet gælder dermed også i perioden, hvor den

dømte afsoner sin straf, en eventuel prøvetid og perioden efter endelig løsla-

delse af den dømte. Lovforslaget ændrer ikke herved.

Vurderingen af, om betingelserne for at meddele et opholdsforbud er op-

fyldt, foretages således af domstolene på det tidspunkt, hvor opholdsforbud-

det meddeles og begynder at løbe.

Domstolene skal i alle sager foretage en individuel og konkret vurdering af

nødvendigheden af, at den dømte meddeles et forbud. Domstolene skal i den

forbindelse foretage en vurdering af arten og grovheden af den begåede kri-

minalitet i forhold til forbuddets udstrækning. Det vil desuden være en be-

tingelse for, at domstolene kan meddele et forbud efter straffelovens § 236,

stk. 1, at det må antages, at der er fare for, at den dømte vil begå ny lovover-

trædelse af lignende beskaffenhed, og at forbuddet vil være egnet til at fore-

bygge denne fare, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk.

Det bemærkes, at når et forbud gives indtil videre, dvs. uden tidsbegræns-

ning, kan den dømte efter 5 års forløb regnet fra endelig dom forlange, at

anklagemyndigheden indbringer spørgsmålet om forbuddets opretholdelse

for retten, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 1. pkt. Her vil domstolene på ny

skulle foretage en vurdering af, om betingelserne for at opretholde forbud-

det er opfyldt.

Når særlige omstændigheder taler for det, kan justitsministeren endvidere

tillade, at indbringelse for retten sker tidligere, jf. straffelovens § 236, stk.

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 16: Spm. om vurderingen af, om der er fare for fastlægges ved domsafsigelsen og ikke ved løsladelsestidspunktet, til justitsministeren

6, 2. pkt. Hvis afgørelsen går ud på, at forbuddet helt eller delvis oprethol-

des, kan spørgsmålet på ny indbringes for retten, dog tidligst efter 2 års for-

løb, jf. straffelovens § 236, stk. 6, 4. pkt.