Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106230_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294522
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 15 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om forskellen i betingelsen nærliggende fare for, der ændres til fare for, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 15 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren redegøre for forskellen i betingelsen "nærlig-
gende fare for" der ændres til "fare for”, herunder angive kon-
krete eksempler på denne forskel?”
Svar:
Efter straffelovens § 236, stk. 3, kan den dømte i dag gives et forbud, når
det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne om den døm-
tes person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at der er nærlig-
gende fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaf-
fenhed, og at forbuddet vil være egnet til at forebygge denne fare.
Det fremgår af forarbejderne til den gældende straffelovs § 236, stk. 3, jf.
Folketingstidende, 2012-2013, A, L 141 som fremsat, side 67, at forbud i
almindelighed kun bør anvendes, hvis den dømte tidligere er dømt for til-
svarende forhold eller nu findes skyldig i ligeartede forhold begået ved for-
skellige lejligheder over for forskellige ofre. Er den pågældende ikke tidli-
gere straffet for lignende kriminalitet, vil en enkeltstående overtrædelse så-
ledes efter de gældende regler ikke give anledning til forbud, uanset om
overtrædelsen er grov og eventuelt er begået over for flere ofre (eksempel-
vis grov voldtægt af flere ofre ved én lejlighed). Er den pågældende ikke
tidligere straffet for lignende kriminalitet, vil en flerhed af overtrædelser be-
gået over for samme offer heller ikke give anledning til forbud, og dette gæl-
der, selv om overtrædelserne er grove og/eller er fortsat gennem lang tid
(eksempelvis seksuelt misbrug af et barn gennem flere år).
Med lovforslaget foreslås det at ændre straffelovens § 236, stk. 3, så forbud
kan gives, når det efter karakteren af det begåede forhold og oplysningerne
om den dømtes person, herunder om tidligere kriminalitet, må antages, at
der er fare for, at den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaf-
fenhed.
Dermed vil det ikke længere være et krav, at der er nærliggende fare for, at
den dømte vil begå ny lovovertrædelse af lignende beskaffenhed.
Ændringen vil bl.a. betyde, at forbud efter straffelovens § 236, stk. 1, også
vil kunne gives i tilfælde, hvor den dømte ikke tidligere er straffet for lig-
nende kriminalitet, når forbrydelsen er af grovere karakter.
2
 L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 15: Spm. om forskellen i betingelsen nærliggende fare for, der ændres til fare for, til justitsministeren
Det vil f.eks. kunne være tilfældet, når forbrydelsen er begået af flere i for-
ening (f.eks. gruppevoldtægt), er begået over for flere ofre (f.eks. samtidig
blufærdighedskrænkelse af flere ofre), eller når der er tale om gentagne el-
ler længerevarende seksuelle overgreb mod ét offer. Derudover vil retten
kunne lægge vægt på, at forbrydelsen er begået over for et eller flere børn,
herunder på barnets alder.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 2.
3