Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt
2106225_0001.png
Folketinget
Retsudvalget
Christiansborg
1240 København K
DK Danmark
Dato:
Kontor:
Sagsbeh:
Sagsnr.:
Dok.:
15. november 2019
Strafferetskontoret
Freia Kirkeskov-Hansen
2019-0037-0070
1294491
Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 11 vedrørende forslag til lov om
ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som
Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 8. november
2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Kristian Hegaard (RV).
Nick Hækkerup
/
Mette Johansen
Slotsholmsgade 10
1216 København K.
T +45 7226 8400
F +45 3393 3510
www.justitsministeriet.dk
[email protected]
 L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 11: Spm., om udstrækningen af nærmere afgrænset område kan omfatte det sted, hvor borgeren måtte have fast ejendom, til justitsministeren
Spørgsmål nr. 11 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov
om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):
”Kan ministeren oplyse, om formuleringen vedrørende udstræk-
ningen af "nærmere afgrænset område" kan omfatte det sted,
hvor borgeren måtte have fast ejendom, som den pågældende
således ikke må opholde sig i?”
Svar:
Domstolene skal i alle sager foretage en individuel og konkret vurdering af
nødvendigheden af, at den dømte meddeles et opholdsforbud, og i givet fald
også af opholdsforbuddets geografiske udstrækning.
Formålet er, at opholdsforbuddet skal målrettes de konkrete steder, hvor der
er fare for, at den dømte vil begå lignende forbrydelser, såsom svømmehal-
ler, idrætshaller, offentlige parker eller anlæg, skoler, legepladser, daginsti-
tutioner, skove eller strandområder.
Domstolene kan endvidere efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 2, meddele
den dømte et boligforbud. Et boligforbud indebærer, at den dømte ikke uden
politiets tilladelse må lade børn under 18 år tage ophold i sin bolig eller selv
tage ophold hos personer, hos hvem der opholder sig børn under 18 år. Et
boligforbud omfatter ikke den dømtes egne børn eller adoptivbørn. Udtryk-
ket ”tage ophold” betyder i praksis overnatning, og der skal i almindelighed
være tale om flere overnatninger.
Domstolene kan herudover efter straffelovens § 236, stk. 1, nr. 3, meddele
den dømte et besøgsforbud. Et besøgsforbud indebærer, at den dømte ikke
må modtage besøg af et barn, der ikke er ledsaget af en voksen. Besøg om-
fatter også tilfælde, hvor den dømte uden for sin bolig, eksempelvis på en
restaurant eller i en forlystelsespark, er vært for et barn, der ikke er ledsaget
af en voksen.
Domstolene kan således ved afgrænsningen af et opholdsforbud tage hen-
syn til, om den dømte ejer eller har rådighed over ejendomme i området og
sikre, at den dømte kan få adgang hertil. Hvis den pågældende tidligere har
begået overgreb mod børn i den eller de pågældende ejendomme eller et lig-
nende sted, kan domstolene meddele et bolig- eller besøgsforbud for at sikre,
at ejendommen ikke kan anvendes til at begå nye overgreb mod børn.
2