L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan de foreslåede lovændringer adskiller sig i forhold til, hvad der i dag kan indhentes eller skaffes adgang til i henhold til retssikkerhedslovens regler om retskendelse, til justitsministeren

Retsudvalget 2019-20
L 9
Offentligt

Folketinget

Retsudvalget

Christiansborg

1240 København K

DK Danmark

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

15. novmber 2019

Strafferetskontoret

Freia Kirkeskov-Hansen

2019-0037-0070

1288596

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 1 vedrørende forslag til lov om

ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9), som

Folketingets Retsudvalg har stillet til justitsministeren den 4. november

2019. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Lorentzen Dehnhardt

(SF).

Nick Hækkerup

Mette Johansen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

T +45 7226 8400

F +45 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

L 9 - 2019-20 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvordan de foreslåede lovændringer adskiller sig i forhold til, hvad der i dag kan indhentes eller skaffes adgang til i henhold til retssikkerhedslovens regler om retskendelse, til justitsministeren

Spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende forslag til lov

om ændring af straffeloven (Forbud til dømte seksualforbrydere) (L 9):

” Vil ministeren redegøre for, hvordan de foreslåede lovændrin-

ger adskiller sig i forhold til, hvad der i dag kan indhentes eller

skaffes adgang til i henhold til retssikkerhedslovens regler om

retskendelse?”

Svar:

Lov nr. 422 af 9. juni 2004 om retssikkerhed ved forvaltningens anven-

delse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven), med se-

nere ændringer, indeholder en samlet regulering af en række spørgsmål om

forvaltningsmyndigheders fremgangsmåde i tilfælde, hvor myndighederne

foretager kontrol- og tilsynsbesøg, herunder f.eks. krav om forudgående

varsling. Lovens overordnede formål er således at sikre borgernes og virk-

somhedernes retssikkerhed ved kontrolbesøg.

Retssikkerhedsloven regulerer ikke, hvornår der er hjemmel til at foretage

tvangsindgreb. Uden for strafferetsplejen skal retsgrundlaget for gennemfø-

relse af tvangsindgreb findes i den relevante særlovgivning.

Som det fremgår af pkt. 2.1.3.5 i lovforslagets almindelige bemærknin-

ger, foreslås det med lovforslaget, at politiet – i modsætning til i dag – som

led i gennemførelsen af tilsyn med dømtes overholdelse af forbud efter straf-

felovens § 236, uden retskendelse skal kunne skaffe sig adgang til den døm-

tes bolig og andre lokaliteter, som den dømte råder over, og foretage under-

søgelse heraf. Politiet skal endvidere uden retskendelse kunne foretage un-

dersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande, som den dømte rå-

der over, og om nødvendigt medtage disse med henblik på undersøgelse af

deres indhold, jf. den foreslåede bestemmelse i straffelovens § 236, stk. 8.

Det bemærkes, at tilsynet vil være omfattet af retssikkerhedslovens bestem-

melser om gennemførelse af tvangsindgreb, som foretages af den offentlige

forvaltning uden for strafferetsplejen, jf. retssikkerhedslovens § 1. Det føl-

ger heraf, at retssikkerhedslovens bestemmelser skal iagttages i forbindelse

med gennemførelsen af tilsynet.

Det følger i den forbindelse af retssikkerhedslovens § 9, stk. 1, at hvis den

dømte med rimelig grund mistænkes for at have begået en strafbar lovover-

trædelse, kan tvangsindgreb over for den dømte med henblik på at tilveje-

bringe oplysninger om det eller de forhold, som mistanken omfatter, alene

gennemføres efter reglerne i retsplejeloven om strafferetsplejen.

Det betyder, at politiet, hvis den dømte i forbindelse med tilsynet med rime-

lig grund mistænkes for at have begået et strafbart forhold, vil skulle ind-

hente en retskendelse for at foretage eksempelvis en ransagning af den døm-

tes bolig, computer, telefon eller andet IT-udstyr, medmindre at øjemedet

dermed ville forspildes, jf. retsplejelovens § 796, stk. 3.