L 9 - 2019-20 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 28. november 2019

Retsudvalget 2019-20
L 9 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 9

Folketinget 2019-20

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 28. november 2019

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af straffeloven

(Forbud til dømte seksualforbrydere)

[af justitsministeren (Nick Hækkerup)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget. Dansk

Folkepartis medlemmer af udvalget har stillet ændringsfor-

slag nr. 1. Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, En-

hedslistens og Alternativets medlemmer af udvalget har stil-

let ændringsforslag nr. 2 og 3, og justitsministeren har stillet

ændringsforslag nr. 4 til lovforslaget.

2. Indstillinger

flertal

i udvalget (S, V, KF og JF) indstiller lovforsla-

get til

vedtagelse

med det af ministeren stillede ændringsfor-

slag. Flertallet vil stemme imod de øvrige ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (RV, SF, EL og ALT) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme for ændringsforslag nr. 2-4.

andet mindretal

i udvalget (DF og NB) indstiller lov-

forslaget til

vedtagelse

med de af DF og ministeren stillede

ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod ændringsfor-

slag nr. 2 og 3.

tredje mindretal

i udvalget (IA) indstiller lovforslaget

til

vedtagelse

med de stillede ændringsforslag nr. 2-4.

fjerde mindretal

i udvalget (SIU) vil ved 2. behandling

af lovforslaget redegøre for sin stilling til lovforslaget og de

stillede ændringsforslag.

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ved be-

tænkningsafgivelsen ikke medlemmer i udvalget og dermed

ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

bemærkninger i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af et

mindretal

(DF), tiltrådt af et

mindretal

(NB):

Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01.

Efter § 79 a indsættes i

9. kapitel:

»§ 79 b.

Den, som idømmes ubetinget fængselsstraf eller

anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for

en overtrædelse af § 216, § 222, § 223, stk. 2, eller § 225, jf.

§ 216, § 222 eller § 223, stk. 2, kan ved dommen pålægges

at blive underlagt behandling med kønsdriftdæmpende me-

dicin ved løsladelsen eller udskrivelsen.

Stk. 2.

Et behandlingspålæg efter stk. 1 gives indtil videre.

Stk. 3.

Modsætter den dømte sig behandlingspålægget ef-

ter stk. 1, træffer politiet bestemmelse om behandlingens

iværksættelse og yder bistand hertil.««

[Indsættelse af bestemmelse om tvungen behandling med

kønsdriftdæmpende medicin]

Af et

mindretal

(RV, SF, EL og ALT), tiltrådt af et

mindre-

tal

(IA):

Nr. 3

udgår.

[Ændring af udgangspunktet for forbuddets varighed]

I det under

nr. 5

foreslåede

§ 236, stk. 8,

udgår i

3. pkt.,

»uden retskendelse«, og som

4. pkt.

indsættes:

»Politiets anvendelse af indgreb som anført i 2. og 3. pkt.

sker efter rettens kendelse, medmindre den dømte meddeler

skriftligt samtykke til, at indgrebet foretages.«

[Indførelse af tilsyn med retskendelse]

AX023936

L 9 - 2019-20 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 28. november 2019

justitsministeren,

tiltrådt af

udvalget:

Til § 2

Stk. 2

udgår.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

[Ændret ikrafttræden]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslagsstillerens tilgang er, at medicinsk kastration på

mange måder er en human løsning for pædofile, der ikke

kan kureres for deres afvigende og for børn meget farlige

seksualitet. Den medicinske kastration indebærer, at den pæ-

dofile overvåges under indtagning af den medicin, der gør

ham ude af stand til at være seksuelt aktiv. Det betyder, at

han derved ikke længere udgør en fare for uskyldige børn,

men samtidig også kan løslades fra fængslerne. Den medi-

cinske kastration bør i udgangspunktet idømmes som en

livslang betingelse for friheden, medmindre sagkyndige fin-

der det forsvarligt og relevant at idømme den for en kortere

periode. Hvis der ikke leves op til vilkåret om at møde frem

til overvåget indtagelse af medicinen løbende, bliver vilkåret

ophævet og den pædofile returnerer til afsoning i et lukket

fængsel.

Det foreslåede § 79 b, stk. 1, har således til formål at ind-

føre en mulighed for, at retten kan idømme visse seksualfor-

brydere tvungen behandling med kønsdriftdæmpende medi-

cin (»medicinsk kastration«). Den foreslåede ordning vil

gælde for personer, der idømmes ubetinget fængselsstraf el-

ler anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter

for en overtrædelse af straffelovens § 216 om voldtægt, §

222 om seksuelt forhold til et barn under 15 år og § 223, stk.

2, om seksuelt forhold til en person under 18 år ved groft

misbrug af en på alder og erfaring beroende overlegenhed.

Ordningen foreslås ligeledes at gælde for personer, der har

overtrådt ovennævnte bestemmelser ved andet seksuelt for-

hold end samleje, jf. straffelovens § 225.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at det er retten, der

træffer afgørelse om varigheden af den medicinske behand-

ling, og at et behandlingspålæg gives indtil videre, dvs. tids-

ubegrænset.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at i de tilfælde, hvor

den dømte modsætter sig behandlingspålægget, træffer poli-

tiet bestemmelse om behandlingens iværksættelse og yder

bistand hertil. Politiets bistand vil således kun være nødven-

dig i de situationer, hvor den domfældte ikke frivilligt mø-

der op, når denne indkaldes til behandlingen, eller hvor den

domfældte ved f.eks. at nægte at tage sin medicin afbryder

behandlingen inden udløbet af behandlingspålægget.

Til nr. 2

Det følger af straffelovens § 236, stk. 4, at forbud gives

på tid fra 1 til 5 år regnet fra endelig dom eller indtil videre.

Det fremgår af forarbejderne til bestemmelsen, jf. Folke-

tingstidende 2012-2013, tillæg A, L 141 som fremsat, side

67, at udgangspunktet er, at forbud gives tidsbegrænset, og

at tidsubegrænset forbud kun anvendes i særlig grove tilfæl-

de, hvor der er grundlag for at antage, at der stadig efter me-

re end 5 år efter endelig dom vil være nærliggende fare for

ny lignende kriminalitet.

Med ændringsforslaget udgår nyaffattelsen af straffelo-

vens § 236, stk. 4, således at udgangspunktet fremover fort-

sat vil være, at et forbud gives på tid fra 1 til 5 år regnet fra

endelig dom.

Til nr. 3

Den foreslåede bestemmelse har til formål at indføre et

krav om retskendelse, hvis politiet som led i gennemførelsen

af tilsyn med dømte seksualforbrydere mod den dømtes vilje

vil skaffe sig adgang til den dømtes bolig og andre lokalite-

ter, som den dømte råder over, og foretage undersøgelse

heraf eller vil foretage undersøgelse af breve og andre papi-

rer og andre genstande, som den dømte råder over, og om

nødvendigt medtage disse med henblik på at undersøge de-

res indhold.

Det følger af den foreslåede bestemmelse, at kompeten-

cen til at beslutte, at politiet kan gennemføre undersøgelser

af den dømtes bolig, breve m.v., er henlagt til retten, med-

mindre den dømte skriftligt giver samtykke til, at indgrebet

foretages. I så fald træffes beslutningen af politiet.

Retten kan ved kendelse bestemme, at politiet som led i

tilsynet kan foretage en undersøgelse af den dømtes bolig og

andre lokaliteter, som den dømte råder over, og at politiet i

den forbindelse kan skaffe sig adgang til boligen m.v. Ken-

delsen kan angå et bestemt tilsynsbesøg eller give politiet

mulighed for at foretage flere tilsynsbesøg på vilkårlige tids-

punkter inden for en nærmere angivet periode. Kendelsen

kan omfatte alle lokaliteter på en adresse eller være begræn-

set til bestemte lokaliteter.

Retten kan endvidere tillade, at politiet kan foretage un-

dersøgelse af breve og andre papirer og andre genstande,

som den dømte råder over, og om nødvendigt medtage disse

med henblik på undersøgelse af deres indhold.

Ved vurderingen af, om der er grundlag for at imøde-

komme politiets anmodning om retskendelse, vil retten

navnlig kunne påse, at den dømte er meddelt et forbud efter

straffelovens § 236, stk. 1, og at de indgreb, som anmodnin-

gen vedrører, anses for nødvendige af hensyn til at gennem-

føre tilsynet og dermed sikre, at den dømte overholder for-

buddet.

Rettens kendelse skal ledsages af grunde i overensstem-

melse med den almindelige bestemmelse i retsplejelovens §

218, stk. 1, 1. pkt. Kendelsen kan til enhver tid omgøres.

En anmodning om retskendelse kan indgives i enhver

retskreds, hvor oplysning i sagen må antages at kunne tilve-

jebringes. Det svarer til ordningen efter retsplejelovens §

694, stk. 1, om retsmøder under efterforskning.

Den dømte underrettes ikke om afholdelse af retsmøder

med henblik på at opnå rettens kendelse, da dette vil hindre,

at tilsynet gennemføres effektivt, uden at den dømte har mu-

lighed for at indrette sig herpå. Politiet skal i forbindelse

med undersøgelsen af den dømtes bolig, breve m.v. på for-

langende give den dømte adgang til at gøre sig bekendt med

rettens kendelse og andre tilførsler til retsbogen.

L 9 - 2019-20 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 28. november 2019

Til nr. 4

Ændringsforslaget indebærer, at lovforslagets § 1, nr.

1-3, kun finder anvendelse på forbud, der gives i anledning

af lovovertrædelser, der bliver begået efter lovens ikrafttræ-

den. Dette indebærer, at de foreslåede ændringer om op-

holdsforbuddets rækkevidde, betingelserne for at meddele

forbud og forbuddets varighed finder anvendelse på forbud,

der gives efter lovens ikrafttræden, i anledning af lovover-

trædelser, der er begået efter lovens ikrafttræden.

Justitsministeriet er efter lovforslagets fremsættelse ble-

vet opmærksom på, at uagtet at et forbud efter straffelovens

§ 236 efter dansk ret anses som en anden retsfølge end straf,

vil der være en risiko for, at Den Europæiske Menneskeret-

tighedsdomstol vil anse et sådant forbud for en straf omfat-

tet af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions arti-

kel 7, stk. 1. Hvis dette er tilfældet, kan lovforslagets § 1, nr.

1-3, ikke gives virkning for forhold, der er begået forud for

lovens ikrafttræden, da artikel 7, stk. 1, indeholder et ubetin-

get forbud mod, at straf pålægges eller skærpes med tilbage-

virkende kraft. Henset hertil finder Justitsministeriet det rig-

tigst, at lovforslagets § 1, nr. 1-3, alene får virkning for for-

hold begået efter lovens ikrafttræden, hvilket foreslås med

nærværende ændringsforslag.

4. Politiske bemærkninger

Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og

Alternativet

Radikale Venstres, Socialistisk Folkepartis, Enhedsli-

stens og Alternativets medlemmer af udvalget støtter, at per-

soner dømt for overgreb mod børn skal formenes kontakt

med børn. Derfor kan partierne også støtte, at kontaktfor-

buddet udvides, herunder ændringen i den arealmæssige

rækkevidde i opholdsforbuddet, der dog på forhånd burde

være yderligere konkretiseret i henhold til princippet om

forudsigelighed, ligesom partierne generelt støtter, at straf-

fen for overtrædelser af denne art skærpes.

Partierne kan dog ikke støtte lovforslaget samlet, da det

indeholder retssikkerhedsmæssigt betænkelige skridt, som

ikke tidligere er set. RV, SF, EL og ALT mener, at det er

voldsomt, at forslaget lægger op til, at politiet skal have en

ret til at ransage tidligere dømtes hjem resten af deres liv –

og det uden dommerkendelse. RV, SF, EL og ALT vil der-

for anbefale, at det almindelige princip om forudgående

dommerkendelse (eller bagudrettet, hvis øjemedet forspil-

des) fortsat er gældende, ligesom tilsynet gøres tidsbegræn-

set. Endvidere går udgangspunktet om tidsubegrænset op-

holdsforbud efter partiernes opfattelse for vidt, da denne

indskrænkning i bevægelsesfrihed er uproportional og langt

overskrider det nødvendige, og samme formål må efter for-

slagsstillernes opfattelse kunne opnås på anden vis.

Mistankekravet, der ændres fra »nærliggende fare for« til

»fare for«, synes desuden for vagt og uforudsigeligt. Det er

ikke i tilstrækkeligt omfang godtgjort, at de betydelige ind-

skrænkninger i retssikkerheden er nødvendige.

Dansk Folkeparti

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at

pædofili i alle dets former helt grundlæggende er noget af

det mest alvorlige og væmmelige, en voksen kan udsætte et

barn for. Det har livslange og alvorlige konsekvenser for det

barn, det går ud over.

DF stemmer for forslaget som helhed, da forslaget er et

skridt i den rigtige retning, selv om dette skridt er alt for lil-

le. Forslaget skal være meget mere vidtgående for at sætte

en effektiv stopper for pædofili i alle afskygninger.

DF ønsker bl.a. ikke, at det skal være op til en dommer at

vurdere rækkevidden af opholdsforbuddet. En sådan længde

mener DF ikke man kan vurdere allerede under strafudmå-

lingen. Længden skal ved domsafsigelsen være tidsube-

grænset og først kunne blive ophævet, når der ligger en fag-

lig vurdering fra det ansvarlige behandlingspersonale, der

følger den dømte. På den måde sikres det bedst muligt, at

det først sker, når risikoen for gentagelse af forbrydelsen er

mindst.

DF mener endvidere, at overtrædelsen af opholdsforbud-

det, som i lovforslaget går fra fængsel indtil 4 måneder til

fængsel indtil 2 år, skal fordobles. Desuden mener DF ikke,

at dommeren allerede ved domsafsigelsen kan tage stilling

til den dømtes parathed til at være løsladt efter en given pe-

riode. Derfor ønsker DF, at der undervejs i afsoningen og

forud for løsladelsen skal fortages en fornyet vurdering af

vedkommendes parathed til at være løsladt eller af de for-

hold og vilkår vedkommende afsoner under.

Som middel til at undgå fremtidige gentagne pædofile og

seksuelle overgreb fra den samme person skal medicinsk ka-

stration være en mulighed, uanset hvilken form for pædofili

eller seksuelle overgreb der er begået. Derfor har DF frem-

sat et ændringsforslag om tvungen medicinsk kastration.

DF ønsker endvidere, at straffeattester for visse forbr-

ydelser ikke skal have en fast udløbsdato, men at længden

skal afgøres, på baggrund af om vedkommende samarbejder

og passer sin behandling eller ej. Dette er dels motiverende,

dels en måde at holde fast i en straffet person på, som ikke

ønsker at samarbejde. Det vil sige, at i praksis kan to perso-

ner, der dømmes for stort set den samme forbrydelse, have

to meget forskellige længder på deres straffeattest, afhæn-

gigt af hvordan de samarbejder og modtager behandlingen.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 2. oktober 2019 og var til

1. behandling den 1. november 2019. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Retsudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høringssvar

Lovforslaget er med enkelte justeringer en genfremsæt-

telse af lovforslag nr. L 173, folketingsåret 2018-19, 1. sam-

L 9 - 2019-20 - Bilag 7: Betænkning afgivet den 28. november 2019

ling. I forbindelse med genfremsættelsen har lovforslaget ik-

ke været sendt i fornyet høring. Den 2. oktober 2019 gen-

fremsendte justitsministeren høringssvarene og et hørings-

notat over lovforslag nr. L 173, folketingsåret 2018-19, 1.

samling, til udvalget, jf. bilag 1.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 28 spørgsmål

til justitsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Flemming Møller Mortensen (S) Jeppe Bruus (S) Julie Skovsby (S) Kasper Roug (S) Rasmus Stoklund (S)

Lars Aslan Rasmussen (S) Kristian Hegaard (RV)

nfmd.

Nils Sjøberg (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF)

Lisbeth Bech Poulsen (SF) Rosa Lund (EL) Søren Søndergaard (EL) Sikandar Siddique (ALT) Aaja Chemnitz Larsen (IA)

Aki-Matilda Høegh-Dam (SIU) Sjúrður Skaale (JF) Preben Bang Henriksen (V)

fmd.

Jan E. Jørgensen (V) Britt Bager (V)

Inger Støjberg (V) Marcus Knuth (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karsten Lauritzen (V) Peter Skaarup (DF)

Dennis Flydtkjær (DF) Karina Adsbøl (DF) Naser Khader (KF) Mai Mercado (KF) Pernille Vermund (NB)

Liberal Alliance og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Dansk Folkeparti (DF)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Enhedslisten (EL)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Alternativet (ALT)

Nye Borgerlige (NB)

Liberal Alliance (LA)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Siumut (SIU)

Sambandsflokkurin (SP)

Javnaðarflokkurin (JF)

Uden for folketingsgrupperne (UFG)